| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Metode til reduceret kemikalieanvendelse i skov

Generelt er skovbrugets pesticidanvendelse beskeden, men på de 30.-40.000 ha, hvor der produceres juletræer og pyntegrønt, har forbruget af såvel herbicider som insekticider gennem ca. 25 år været meget stort og konsekvent. En række sent erkendte miljøproblemer er følgen heraf.

Det er en nærliggende tanke at spare herbicid ved at erstatte totalsprøjtning af hele kulturarealer med en partiel bekæmpelse af det ukrudt, som vokser i umiddelbar nærhed af kulturplanterne, og som har størst indflydelse på deres vækst. Herved skånes den resterende vegetation til gavn for den vilde fauna, det landskabsæstetiske element, mikroklimaet, nedsat nitratudvaskning mv.

Den i teknisk henseende enkleste metode til partiel, kemisk ukrudtsbekæmpelse er båndsprøjtning hen over planterækkerne, og denne fremgangsmåde er fulgt i denne undersøgelse over de produktions- og vegetationsmæssige konsekvenser af partiel ukrudtsbekæmpelse (afsnit 2) samt ved vurderingerne af de redskabsmæssige muligheder under forskellige terrænforhold (afsnit 3).

I forsøg med træarterne nordmannsgran (Abies nordmanniana), nobilis (Ab. Procera) og bøg (Fagus silvatica) er produktionsforholdene sammenlignet for: 1) totalbehandling (100%), 2) bred båndsprøjtning (67%), 3) smal båndsprøjtning (33%) og 4) ubehandlet kontrol (0%). Sidstnævnte er i praksis helt urealistisk.

Forsøgene viser, at det i mindst to år efter plantning er muligt at nedsætte det årlige forbrug af de gængse jordherbicider til 1/3 i forhold til normalforbruget uden nævneværdige tab, hvad angår tilvækst og trivsel hos kulturplanterne.

Forsøgene viser endvidere, at båndsprøjtning ikke kan "stå alene", idet ukrudtsudviklingen i båndmellemrummene efterhånden tager overhånd og bliver for høj. Supplerende foranstaltninger må iværksættes med et á to års mellemrum.

Man kan her forestille sig bredsprøjtning med lave doseringer af bladherbicider, som ikke behøver at have dræbende effekt på ukrudtet.

Mekaniske foranstaltninger som harvning, slåning/klipning eller tromling kan ligeledes tænkes.

Etablering af dækafgrøder i bånd-mellemrummet (f.eks. lav sorter af hvidkløver) må formodes at have en ukrudtsbekæmpende effekt, men kan indebære mulighed for øget frostrisiko (forårsnattefrost) og naturligvis – i lighed med ukrudtsplanter – vandkonkurrent.

Anvendelsen af båndsprøjtning i praksis vil medføre en øget arbejdsindsats på renholdelsesområdet. De mulige besparelser på herbicidudgifterne kan næppe opveje de øgede omkostninger i specielt sprøjteudstyr, supplerende foranstaltninger og den større arbejdsindsats. Derfor må motivationen i høj grad komme fra jordbrugernes stigende miljøbevidsthed og på baggrund af de muligheder, projektarbejdet har vist.

Arbejdet vedrørende reduktion af pesticidforbruget ved hjælp af sprøjteteknisk udvikling har omfattet tre emner: 1) udvikling af båndsprøjteteknik, 2) teknik til afskærmet sprøjtning i skov samt 3) implementering af ny teknologi til nøjagtig udbringning af pesticider.

Teknisk er båndsprøjtning praktisabelt med håndsprøjte i skovkulturer. Traktorbåndsprøjte kan anvendes på markkulturer, men der stilles store krav til plantningens nøjagtighed og til materialets vedligeholdelsesstandard. Ekstraomkostninger ved båndsprøjtning vil for de fleste producenter klart overstige besparelsen på kemikaliekøb.

Kombineret anvendelse af mekanisk renholdelse og båndsprøjtning bruges flere steder i praksis med godt resultat. Herved opnås reduktion i kemikalieforbruget og mere skånsom behandling end mekanisk renholdelse alene. Men vegetationens positive effekt med hensyn til nedvaskning, dækning og ly for flora og fauna mistes. Der vil ikke opnås en økonomisk gevinst ved at kombinere båndsprøjtning og mekanisk renholdelse.

Der er udviklet adskillige udstyr til afskærmet udbringning af ukrudtsmidler i juletræskulturer, og metoden må betegnes som implementeret i praksis. Der udfoldes dog fortsat mange bestræbelser på at videreudvikle redskaberne. Der savnes et redskab til behandling af flere rækker samtidig. Flere arbejder med at imødekomme dette behov.

I praksis er fremkørselsafhængig dosering ved hjælp af simple Hardimatic-udstyr meget udbredt. Derimod er der konstateret meget lille interesse og behov for avanceret informationsteknologiske styresystemer til skovsprøjter.

Projektet har bidraget til erkendelse af og forøgelse af kendskabet til muligheder for at reducere anvendelse af miljøbelastende ukrudtsbekæmpelsesmidler i praksis.

Forfatter/udførende institution

Thomas Rubow, Lars Kjærbølling, Statens Planteavlsforsøg, Afdeling for Ukrudtsbekæmpelse og Pesticidøkologi, Forskningscentret for Skov og Landskab.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-725-3

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |