| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Renere teknologiprojekter 1997
Miljøprojekt nr. 348, 1997
Miljøstyrelsen
Projektet tager udgangspunkt i Handlingsplanen af 1986, der pålægger det samlede
danske jordbrug at søge det hidtidige forbrug af bekæmpelsesmidler reduceret med 25% inden 1. januar 1991
samt en yderligere reduktion på i alt 50% inden udgangen af 1996.
Generelt er skovbrugets pesticidanvendelse beskeden, men
på de 30.-40.000 ha, hvor der produceres juletræer og pyntegrønt, har forbruget af såvel herbicider
som insekticider gennem ca. 25 år været meget stort og konsekvent. En række sent
erkendte miljøproblemer er følgen heraf.
Det er en nærliggende tanke at spare herbicid ved at erstatte totalsprøjtning af hele
kulturarealer med en partiel bekæmpelse af det ukrudt, som vokser i umiddelbar nærhed af
kulturplanterne, og som har størst indflydelse på deres vækst. Herved skånes den
resterende vegetation til gavn for den vilde fauna, det landskabsæstetiske element,
mikroklimaet, nedsat nitratudvaskning mv.
Den i teknisk henseende enkleste metode til partiel, kemisk ukrudtsbekæmpelse er båndsprøjtning hen over
planterækkerne, og denne fremgangsmåde er fulgt i denne undersøgelse over de
produktions- og vegetationsmæssige konsekvenser af partiel ukrudtsbekæmpelse (afsnit 2)
samt ved vurderingerne af de redskabsmæssige muligheder under forskellige terrænforhold
(afsnit 3).
I forsøg med træarterne nordmannsgran (Abies nordmanniana), nobilis (Ab. Procera) og
bøg (Fagus silvatica) er produktionsforholdene sammenlignet for: 1) totalbehandling
(100%), 2) bred båndsprøjtning (67%), 3) smal båndsprøjtning (33%) og 4) ubehandlet
kontrol (0%). Sidstnævnte er i praksis helt urealistisk.
Forsøgene viser, at det i mindst to år efter plantning er muligt at nedsætte det
årlige forbrug af de gængse jordherbicider til 1/3 i forhold til normalforbruget uden
nævneværdige tab, hvad angår tilvækst og trivsel hos kulturplanterne.
Forsøgene viser endvidere, at båndsprøjtning ikke kan "stå alene", idet
ukrudtsudviklingen i båndmellemrummene efterhånden tager overhånd og bliver for høj.
Supplerende foranstaltninger må iværksættes med et á to års mellemrum.
Man kan her forestille sig bredsprøjtning med lave doseringer af bladherbicider, som
ikke behøver at have dræbende effekt på ukrudtet.
Mekaniske foranstaltninger som harvning, slåning/klipning eller tromling kan ligeledes
tænkes.
Etablering af dækafgrøder i bånd-mellemrummet (f.eks. lav sorter af hvidkløver) må
formodes at have en ukrudtsbekæmpende effekt, men kan indebære mulighed for øget
frostrisiko (forårsnattefrost) og naturligvis i lighed med ukrudtsplanter
vandkonkurrent.
Anvendelsen af båndsprøjtning i praksis vil medføre en øget arbejdsindsats på
renholdelsesområdet. De mulige besparelser på herbicidudgifterne kan næppe opveje de
øgede omkostninger i specielt sprøjteudstyr, supplerende foranstaltninger og den større
arbejdsindsats. Derfor må motivationen i høj grad komme fra jordbrugernes stigende
miljøbevidsthed og på baggrund af de muligheder, projektarbejdet har vist.
Arbejdet vedrørende reduktion af pesticidforbruget ved hjælp af sprøjteteknisk
udvikling har omfattet tre emner: 1) udvikling af båndsprøjteteknik,
2) teknik til afskærmet sprøjtning i skov samt 3) implementering af ny teknologi til
nøjagtig udbringning af pesticider.
Teknisk er båndsprøjtning praktisabelt med håndsprøjte i skovkulturer.
Traktorbåndsprøjte kan anvendes på markkulturer, men der stilles store krav til
plantningens nøjagtighed og til materialets vedligeholdelsesstandard. Ekstraomkostninger
ved båndsprøjtning vil for de fleste producenter klart overstige besparelsen på
kemikaliekøb.
Kombineret anvendelse af mekanisk renholdelse og båndsprøjtning bruges flere steder i
praksis med godt resultat. Herved opnås reduktion i kemikalieforbruget og mere skånsom
behandling end mekanisk renholdelse alene. Men vegetationens positive effekt med hensyn
til nedvaskning, dækning og ly for flora og fauna mistes. Der vil ikke opnås en
økonomisk gevinst ved at kombinere båndsprøjtning og mekanisk renholdelse.
Der er udviklet adskillige udstyr til afskærmet udbringning af ukrudtsmidler i
juletræskulturer, og metoden må betegnes som implementeret i praksis. Der udfoldes dog
fortsat mange bestræbelser på at videreudvikle redskaberne. Der savnes et redskab til
behandling af flere rækker samtidig. Flere arbejder med at imødekomme dette behov.
I praksis er fremkørselsafhængig dosering ved hjælp af simple Hardimatic-udstyr
meget udbredt. Derimod er der konstateret meget lille interesse og behov for avanceret
informationsteknologiske styresystemer til skovsprøjter.
Projektet har bidraget til erkendelse af og forøgelse af kendskabet til muligheder for
at reducere anvendelse af miljøbelastende ukrudtsbekæmpelsesmidler i praksis.
Forfatter/udførende institution
Thomas Rubow, Lars Kjærbølling, Statens Planteavlsforsøg, Afdeling for
Ukrudtsbekæmpelse og Pesticidøkologi, Forskningscentret for Skov og Landskab.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre
forurenende teknologi.
ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-725-3
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |