| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Renere teknologiprojekter 1997
Miljøprojekt nr. 353, 1997
Miljøstyrelsen
Forskningscentret for Skov og Landbrug har gennemført en
række undersøgelser af metoder til at reducere pesticidforbruget i
skovbruget og pyntegrøntserhvervet. Formålet har været at påvise de effektmæssige
og økonomiske resultater, der opnås ved anvendelsen af tre forskellige harvetyper til at
renholde nyplantede trækulturer på tidligere agerjord og sammenligne
disse jordbearbejdningsprincipper med henholdsvis kemisk bekæmpelse og ingen behandling
overhovedet. Det var desuden målet at undersøge, om der på baggrund af erfaringer
høstet under projektforløbet er behov for at udvikle nye eller forbedrede maskiner til
mekanisk renholdelse for ukrudt.
Der er gennemført to forsøg med mekanisk renholdelse af kulturer, der er plantet
på agerjord. Et forsøg med nobilis på let lerblandet sandjord og et med eg på meget
stiv lerjord. Forsøgsperioden var tre år. Tre redskabstyper blev anvendt i forsøgene,
en HPH skovharve, som er en frontmonteret fjedertandsharve med
gåsefodsskær. En Einböck langfingerharve og en LOFT spaderulleharve. Disse harvetyper blev sammenlignet
med kemisk bekæmpelse af ukrudt og ingen
behandling af ukrudt.
På den lette lerblandede sandjord overlevede kun 13% af de ubehandlede nobilisplanter.
Alle de anvendte renholdelsesmetoder havde en meget betydelig effekt på kulturplantens
overlevelse og vitalitet. Her overlevede mellem 91-99% af planterne. Alle de anvendte
renholdelsesmetoder gav desuden en bemærkelsesværdig større højdevækst end i de
tilfælde, hvor man undlod behandling af ukrudt.
Der blev kun konstateret små mekaniske skader på kulturplanterne efter den mekaniske
renholdelse. Einböck langfingerharven gav betydeligt flere småskader på
nobilisplanterne end de to øvrige redskaber. LOFT spaderulleharve gav langt flere skader
på egeplanterne end de to øvrige redskaber. Ingen af skaderne vurderes at give planterne
varige mén.
Einböck langfingerharven har på grund af den større arbejdsbredde vist den bedste
økonomi i forsøgene. De økonomiske fordele ved at anvende HPH harven og LOFT
spaderulleharven er de samme, såfremt rækkeafstanden passer til redskaberne.
Det endelige resultat af undersøgelsen viste, at kemisk rensede kulturer havde større
højdevækst end de øvrige, men at det er muligt at sikre overlevelsen og væksten af
kulturerne med mekanisk rensning. Intet i resultaterne indikerer, at mekanisk renholdelse
ikke i fremtiden vil kunne gennemføres forsvarligt.
Alle indhøstede erfaringer viser, at en nøje forudgående planlægning er et
ubetinget krav, hvis man ønsker at anvende mekanisk renholdelse. Kulturen skal anlægges,
så den passer til det eller de redskaber og maskiner, som senere skal køre i kulturen.
Samtidig er et løbende tilsyn med kulturen nødvendig for at fastslå, hvornår der skal
renses, idet ingen af redskaberne kan klare større ukrudt. Man skal holde rent -
ikke gøre rent. Mekanisk renholdelse kan dog forbedres ved udvikling af redskaber,
som kan klare større ukrudt.
Forfatter/udførende institution
Bent Keller, Forskningscentret for Skov og Landskab.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre
forurenende teknologi.
ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-740-7
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |