Renere teknologiprojekter 1997

Jorddækning som alternativ til kemisk ukrudtskontrol

Miljøprojekt nr. 359, 1997
Miljøstyrelsen

Denne rapport omhandler metoder til dækning af jordoverfladen som middel til at kvæle uønsket vegetation i pyntegrønt og skovrejsningskulturer. Dækmaterialer skal ses som alternativ til kemisk bekæmpelse. I rapportens indledende afsnit beskrives kendte materialer og udlægningsmetoder med hensyn til virkning, effekt og økonomi.

Flis i forskellige kvaliteter og planteplader kan være interessante metoder i mindre spredte beplantninger, men er urealistisk omkostningskrævende i store kulturer.

Halm, der ved projektets tilblivelse syntes overordentligt lovende, viste sig i praksis i projektets indledende fase uegnet. Prisen på halmdækning er ganske vist overkommelig og effekten rimelig, men materialets varmeisolerende virkning øger risikoen for forårsnattefrost betydeligt, hvilket er uacceptabelt i f.eks. normannsgran. Samtidig tiltrækkes mus af halm, hvilket medfører dramatiske skader i andre kulturer.

På den baggrund blev det først besluttet at se bort fra halm som en mulighed i det videre arbejde og i stedet gennemføre forsøg med en række plastmaterialer, der ikke var så miljømæssigt attraktive som halm, men dog mindre skadelige end de almindeligt anvendte jordherbicider. Senere blev forsøgsplanen suppleret med dækning med halm omkring planterækken.

Forsøget blev gennemført ved Vordingborg på både let og svær jord. I begge tilfælde i kulturer med normannsgran.

I forsøgene kunne konstateres god effekt over for ukrudtet af alle de prøvede behandlinger det første år. Allerede i forsøgets anden vækstsæson voksede ukrudt op gennem plantehullerne i dækmaterialerne. Problemet var særlig stort i Fibertex og UCO-Agrotekstil.

Temperaturen blev i perioden målt 10 cm over overfladen af de respektive behandlinger. De sorte dækmaterialer hævede temperaturen, hvilket særlig i 1992 resulterede i et hurtigere udspring. I situationer med stille vejr i forårsperioden kunne det konstateres, at temperaturen over plast og begge typer dug svarede til temperaturen over effektiv kemisk renholdelse. Temperaturen over ubehandlet lå 1-3 grader under denne, og temperaturen over halm lå igen 1-3 grader under ubehandlet. Der var dog ikke forårsnattefrostskader i de halmdækkede parceller i forsøget, hvilket formentlig kan tilskrives den milde lokalitet, og at der kun var anvendt stribevis dækning.

Skader, der opstod i forsøgene, blev vurderet ved hjælp af en skala, der almindeligvis anvendes i forbindelse med forsøg med kemisk renholdelse. Fibertex og UCO-Agrotekstil er gennemtrængelig for nedbør og blev udlagt i godt 4 m brede baner. Det viste sig, at de brede baner betød, at vinden kunne bevæge dugen, hvorved en del af de små planter blev dækket og delvist ødelagt. Kemisk renholdelse resulterede i spredt planteadgang i forbindelse med et fugtigt forår efterfulgt af en tør sommer i 1994.

Jord dækket med plast og dug har højere vandindhold i tørre perioder, end jord der holdes kemisk rent, der igen har højere vandindhold end ubehandlet.

Kulturen synes upåvirket af de gennemførte behandlinger – vurderet på baggrund af kulturens højdevækst. Halmdækning har dog tilsyneladende haft positiv effekt på væksten, men forsøget har meget begrænset udsagnskraft på dette punkt.

Med hensyn til forebyggelse af slidskader på juletræer var det kun kemisk renholdelse, der var helt tilfredsstillende. Plastdækning suppleret med kemisk renholdelse gav et acceptabelt resultat.

Forsøget viste, at UV-stabiliseret sort 100 m tykt plastik udlagt stribevist med efterfølgende plantning gennem plasten endnu er det eneste teknisk og økonomisk realistiske alternativ til kemisk ukrudtsbekæmpelse inden for gruppen jorddækning. Metoden skal i pyntegrøntkulturer suppleres med mekanisk eller kemisk renholdelse eller ved anvendelse af dækafgrøder for at hindre slidskader og overskygning.

Forfatter/udførende institution

Lars Kjærbølling, Forskningscenteret for Skov og Landskab.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-782-2