Renere teknologiprojekter 1997
Insekticidreduktion ved bekæmpelse af nåletræssnudebillen
Miljøprojekt nr. 365, 1997
Miljøstyrelsen
Nåletræssnudebillen, Hylobius abietis, er en af de mest betydende skadevoldere i skovbruget. Dens gnav på rodhalsen af mange nåletræarter resulterer i svækkelse af planterne og kan i værste fald resultere i stor planteafgang. I forsøget på at nedbringe mængden af insekticid, der anvendes mod nåletræssnudebillen, har Forskningscentret for Skov og Landskab udført en række forsøg på rødgran og lærk i perioden 1991-1993. Denne rapport bringer resultaterne af disse forsøg.
Der blev udført to forsøgstyper:
 | Der blev gennemført forsøg med fire ikke-kemiske afværgeforanstaltninger: Planteblade, struten, plantestrømpe og BE-MA fiber, som alle blev sat på planterne ved udplantning. |
| Desuden blev der udført forsøg, hvor man forsøgte at reducere væskemængden af et standardmiddel (Gori 920) i forhold til normal dosis. Til dette blev der anvendt et nøjagtigt doseringssprøjteudstyr. Rødgran og lærk blev behandlet med seks forskellige væskemængder, men med samme koncentration af sprøjtemidlet. |
Forsøgene med de ikke-kemiske afværgeforanstaltninger viste, at enhederne ikke var lavet af tilstrækkeligt holdbart materiale, idet de forvitrede i løbet af et-to år. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da nåletræerne fordrer beskyttelse mod nåletræssnudebillen i mindst tre år efter udplantning. Desuden var flere af beskyttelsesenhederne vanskelige at montere på planterne, idet de er udviklet i Sverige, hvor de anvendes til dækrodsplanter. I Danmark derimod udplanter man i overvejende grad barrodsplanter. Endvidere forvoldte flere af beskyttelsesenhederne skader på planterne, og flere af enhederne var ikke designet til at afskærme planterne fra snudebillerne effektivt nok. Endeligt skal det nævnes, at omkostningerne ved anvendelse af de ikke-kemiske beskyttelsesenheder langt oversteg omkostningerne ved at bekæmpe snudebillerne ved hjælp af kemiske sprøjtemidler.
Resultaterne fra forsøgene med reduceret mængde bekæmpelsesmiddel var derimod mere tankevækkende. Det fremgik af forsøgsresultaterne, at den sædvanlige dosering på ca. 25 ml sprøjtevæske pr. rødgran kan reduceres til 10-15 ml, dvs. en reduktion på 40-50%, uden at der derved sker ændringer i skadeomfang. Denne effekt kan dog kun forventes at vare i to år. Mere problematisk ser det ud for lærk, hvor effekten af midlet udeblev. Det kan skyldes, at Gori 920 ikke indlejres i korkcellerne på lærk i så høj grad som på rødgran.
Alle de ikke-kemiske beskyttelsesenheder må betegnes som uegnede til barrodsplanter i deres nuværende udformning. Men en videreudvikling og en stor produktion, som kan reducere priserne på beskyttelsesenhederne, kan på længere sigt gøre disse metoder attraktive for skovbruget i Danmark. På nuværende tidspunkt er alle de afprøvede beskyttelsesenheder taget ud af produktion.
Ud over disse forsøg blev der foretaget en undersøgelse i form af et litteraturstudie med henblik på at undersøge muligheden for at udvikle et varslingssystem for nåletræssnudebillen. Varsling for snudebillen på en lokalitet indebærer en overvågning af billerne, der skal bruges til at give information om bestandstørrelsen.
Undersøgelsen viste, at muligheden for at oprette et sådant system var til stede. Men det skal understreges, at dette bl.a. fordrer ændringer i dyrkningspraksis og en grundig undersøgelse af snudebillens populationsdynamik. Endvidere pointeres det, at etablering af et varslingssystem vil være overordentligt tidskrævende for skovbruget.
Forfatter/udførende institution
Paul Christensen, Anita Fjeldsted Pedersen, Arne Kirkeby-Thomsen, Forskningscentret for Skov og Landskab.
Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.
ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-819-5