Renere teknologiprojekter 1997

Evaluering af informationssystemet om renere teknologi

Miljøprojekt nr. 368, 1997
Miljøstyrelsen

For at fremme indførelsen af renere teknologi har Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi siden 1996 ydet tilskud til udviklingen af et informationssystem om renere teknologi – i daglig tale kaldet Rentek. På grund af systemets ringe udbredelse blev det i 1995 besluttet at indlede en evaluering af systemet. Dette projekt beskriver evalueringen af Rentek.

Evalueringen af informationssystemet har haft tre hovedformål:
At gennemføre en brugerundersøgelse af eksisterende og potentielle brugeres behov for viden om renere teknologi, samt hvorvidt dette vidensbehov tilgodeses i dag.
At foretage en faglig vurdering af indhold og form i de enkelte branchemoduler i informationssystemet.
At udarbejde et forslag til fremtidig udformning af et informationssystem – fagligt og organisatorisk

Rentek anvendes kun i 10% af landets kommuner samt i få amter og miljø- og levnedsmiddelkontroller. De eksisterende brugere, som især er miljøsagsbehandlere i kommunerne, er tilfredse med Rentek, hvad angår baggrundsviden og overblik over brancherne, detailkendskab til produktionsprocesserne og som opslagsværk og checkliste i miljøsagsbehandlingen af virksomhederne. Dog efterlyser de mere indgående og præcis information om miljø og renere teknologi, herunder præcisering af "mindst forurenende teknologi" i brancherne. Desuden anvender de kun henvisninger til lovstof, økonomi, arbejdsmiljø og litteratur som en sekundær funktion, selvom de mener, de er væsentlige. Endelig opfatter brugerne Rentek som teknologisk forældet, hvad angår hard- og software, ligesom brugergrænsefladen er unødvendig besværlig at arbejde med.

2/3 ud af 45 adspurgte potentielle brugere havde ikke hørt om Rentek eller viste knapt, hvad informationssystemet kan tilbyde. Systemets ringe udbredelse skyldes især, at de decentrale myndigheder ikke arbejder med renere teknologi, som det kunne forventes i henhold til intentionerne i miljøbeskyttelsesloven. Næsten 1/4 af de adspurgte potentielle brugere arbejder aldrig med renere teknologi, og andre knap 50% arbejder med renere teknologi mindre end en gang om måneden.

Under den faglige vurdering af branchemodulerne har der været en del kritik i forbindelse med fokuseringen i informationssystemet:
Fokus er i højere grad på procesteknik end på renere teknologi.
Renere teknologi anskues snævert som optimering af maskiner frem for god miljøhusholdning.
Informationssystemet er bagudrettet og omhandler især velkendte teknologier frem for teknologiske nyudviklinger.
Livscyklustankegangen er generelt fraværende.

Desuden fremhæves det, at Rentek i højere grad bør indeholde nøgletal over ressourceforbrug og udledninger samt praktiske eksempler fra konkrete cases.

De faglige vurderinger af branchemodulerne indeholder også forslag til forbedringer og understreger nødvendigheden af en bedre kvalitetssikring. Desuden gives en række konkrete forslag til forbedringer af brugerfladen i informationssystemet, og der gives forslag til, hvordan brugen af henvisninger kan forbedres relativt simpelt.

Der er ingen internationale erfaringer at tage ved lære af på området. Derimod bliver der oprettet stadig flere home pages om miljø på Internettet, hvoraf enkelte også omhandler renere teknologi. Brugerfladen på Internettet svarer umiddelbart til den, som brugerne af Rentek efterlyser.

Udviklingen i renere teknologi indsatsen i Danmark har ændret sig fra en fokusering på tekniske demonstrationsprojekter til en stigende integration i virksomhedernes forebyggende miljøarbejde. Da der fremover er behov for at arbejde med en produktorienteret miljøpolitik, kan det konstateres, at informationssystemet slet ikke har fulgt denne udvikling.

Strategisk foreslås det derfor, at informationssystemet i langt højere grad integreres i renere teknologi aktiviteterne via:
En samordning til at udarbejde og opdatere brancheorienteringer om mindst forurenende teknologi.
En sammenkobling med brancheindsatsen om miljøstyring og renere teknologi.
Koordinering med den produktorienterede miljøpolitik og edb-værktøjer til livscyklusvurdering.
En inddragelse af teknologiske nyudviklinger, god miljøhusholdning, nøgletal, praktiske eksempler mv.
Sikring af overblik over projektaktiviteter og videnscentre.

Selvom informationsindsatsen om renere teknologi er blevet forbedret, er det muligt at forskyde indsatsen fra information over formidling til læring og kommunikation. Derfor foreslås det, at Rentek anvendes som led i en forstærket formidlingsaktivitet. Kompetencen inden for renere teknologi kan øges ved at lægge vægt på formidling frem for afrapporte-ring, ved at anvende en differentieret formidlingsindsats i forhold til målgrupper, ved at etablere en fælles teknologisk platform. Således at viden kan gøres tilgængelig på forskellige medier, og ved at brugerne deltager som informanter og kvalitetsgaranter.

Informationssystemets udbredelse afspejler på sin vis de generelle problemer med at integrere renere teknologi i miljøreguleringen. Der er markant brug for, at de decentrale miljømyndigheder bliver klædt bedre på til renere teknologi indsatsen – et forbedret informationssystem kan anvendes som et værktøj hertil.

Forfatter/udførende institution

Brian Dalby Rasmussen og Arne Remmen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0105-3094
ISBN nr. 87-7810-840-3