Renere teknologiprojekter 1997

Renere teknologiprojekter 1995

Arbejdsrapport nr. 8, 1997
Miljøstyrelsen

Denne rapport indeholder resumeer af samtlige Miljøprojekter og Arbejdsrapporter om renere teknologi – i alt 41 – som blev udgivet i 1995.

Projekterne er gennemført under Miljøstyrelsens Handlingsplan for Renere Teknologi 1993-97, hvis hovedformål er at sikre implementering af resultaterne fra de tidligere handlingsplaner, at fortsætte forsknings- og udviklingsaktiviteterne, f.eks. med substitution af miljøskadelige stoffer og materialer, og at flytte fokus fra produktionsprocesser til produkter.

I 1995 har vægten især ligget på projekter, der ud fra en perspektiverende vinkel sætter fokus på Renere Teknologi-indsatsen – i udvalgte brancher, inden for særlige produktområder, eller for særligt belastende stoffer. En række projekter indgår i en større, samlet vurdering af spredningen af renere teknologi. Evalueringen koncentreres om seks hovedområder, som der i perioden 1987-1992 blev givet renere teknologi tilskudsmidler til.

Et gennemgående tema i evalueringsprojekterne er, at renere teknologi indsatsen bærer frugt, men at der på en række områder stadig bør ske en intensiveret indsats. Mange af projekterne peger således på, at der på grundlag af ny viden og indhøstede erfaringer kan defineres fokuserende projekter, som retter sig mod de tilbageværende problemområder i industrien.

Samspillet mellem virksomheder og myndigheder, bl.a. om miljøstyring og -ledelse er et andet tema, der udvikles gennem projekterne. F.eks. er fire Miljøstyringsprojekter på virksomheder, som blev igangsat i 1993, nu afrapporteret med en status ved en vigtig milepæl: implementering og certificering af miljøstyringssystemer. Også her fortsætter arbejdet.

Endelig udvikles der i projekterne metoder og værktøjer, der kan anvendes bredt til at vurdere miljøbelastningen og prioritere indsatsen der, hvor en reduktion har størst miljømæssig effekt. Her inddrages i stigende omfang modeller, der kan beregne eller vurdere såvel miljøeffekter som samfunds- og driftsøkonomiske konsekvenser. Miljøøkonomi er således et nyt område, som skal udvikles, hvor der er behov for en øget forskningsindsats.

Der er givet krydsreferencer for de projekter, som indgår i større udredninger, eller hvor der foreligger forudgående eller efterfølgende projekter.

Samlingen udgives også på engelsk.

Forfatter/udførende institution

Susanne Stormer, Substans.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-738-5