| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Miljørigtig projektering ved renovering af vandværk

Rapporten omhandler demonstrationsprojekt DP 16, der indgår i en række af projekter under fase 2 i rammeprojektet Miljørigtig Projektering. Udgangspunktet for rapporten tages i renoveringen af Kasted Vandværk.

Formålet med demonstrationsprojektet er at:

Medvirke til videreudvikling af de under forprojektet udarbejdede metoder for miljøvurdering af byggeri/-anlæg anvendt på en total renovering af Kasted Vandværk.

Bistå med en konkretisering af modellerne i vejledninger og procedurer for gennemførelse af miljømæssige undersøgelser og vurderinger i planlægnings- og programfasen for et byggeri/anlæg.

Afprøve anvendelsen af GIS i forbindelse med miljørigtig projektering.

Indarbejde miljøvurderinger i forbindelse med driftsfasen (teknisk anlæg, grundvandsressourcen, vandbehandling, sikkerhed etc.) i projektet.

Lade ydre miljø og arbejdsmiljø indgå på lige fod med andre væsentlige forhold i forbindelse med renoveringen af vandværket.

Ud over ovennævnte er der gennem projektet blevet indhøstet erfaringer med den overordnede kortlægning af miljøpåvirkninger, prioritering af miljøpåvirkninger, miljømålsætning, udarbejdelse af miljøprogram samt udarbejdelse af en miljøplan for en totalrenovering af vandværket.

I projektet indgår vurderingerne i forbindelse med driftsfasen som en væsentlig del, idet der er tale om et teknisk anlæg.

Projektet omhandler en totalrenovering af Kasted Vandværk fra kildepladsen til rentvandsbeholder og en evt. udvidelse af højdebeholderkapaciteten med deraf følgende mulighed for bedre udnyttelse af 3-punktstariffen.

Kasted Vandværk leverer ca. 3,5 mio. m³ årligt, hvilket er ca. 15% af det samlede vandforbrug i Århus Kommune. Vandværket er etableret i 1952, og der er til dato ikke foretaget andet end almindeligt vedligehold og en mindre udbygning af filteranlægget. Der foreligger en tilbundsgående kortlægning af kildepladsen, og der er ikke mulighed for at øge oppumpningen til mere en 3,7 mio. m³ årligt.

Indledningsvis blev der udarbejdet en overordnet miljøkortlægning for projektet. Miljøkortlægningen blev suppleret med en række alternative virkemidler. På basis af denne kortlægning blev projektets miljømålsætning udarbejdet, og de første væsentlige beslutninger vedrørende lokalisering, form og funktion blev taget.

Den detaljerede kortlægning i såvel projektforslaget som hovedprojektet tager udgangspunkt i detaljerede input/output opgørelser, hvor miljøpåvirkningerne søges kvantificeret for hvert af de mulige virkemidler. Det blev således muligt for bygherren at vælge mellem de opstillede alternativer under hensynstagen til miljømålsætningen for projektet. I forbindelse med kortlægningen blev COWI’s scoringsmodel afprøvet.

Miljøkortlægningen omfatter endvidere en detaljeret kortlægning af de risikoforhold, der kan påvirke den fremtidige grundvandskvalitet. I forhold til de væsentligste risikoforhold blev der i projektet opstillet virkemidler til at minimere risikoen. I projektet blev formidlingen af miljøforhold til bygherren prioriteret højt, så bygherren kunne vurdere miljøforhold på lige fod med økonomi, kvalitet, æstetik etc.

På baggrund af den overordnede kortlægning er der efter håndbogens anvisninger opstillet et miljøprogram for projektet, og der er udarbejdet en miljøplan med tilhørende tids- og aktivitetsplan samt en strategi for styring af miljøindsatsen.

En opgørelse af den samlede reduktion af miljøbelastningerne fra projektet er selvfølgelig svær at udarbejde nøjagtigt, men med baggrund i de opstillede virkemidler og projektets miljømålsætning kan det miljømæssige resultat ved arbejdet med miljørigtig projektering i tekst og runde tal beskrives som følgende:

Materialer: Uden at medregne et materialeforbrug ved at etablere nyt vandbehandlingsanlæg i Restrup, udgør den samlede materialereduktion i projektet godt 300 tons (set over projektets levetid) og bortset fra valget af membran, er der tale om materialer, der er kendt i forbindelse med vandbehandling.

Energi: Energiforbruget er søgt reduceret med ca. 65 GJ/år (materialer og drift), og de samlede udledninger af CO₂, SO₂ og NO_X er reduceret med ca. 85 tons/år set over en levetid på 50 år.

Vand: Vandforbruget er søgt reduceret med 67.000 m³/år.

Sundhed: Der arbejdes fremover mere systematisk på at nedbringe risikoen for en forringelse af drikkevandskvaliteten. Der er gennemført en forbedring af arbejdsmiljø- og indeklimaforholdene, idet belastningen som følge af tunge løft, fugt og støj reduceres.

Belastningen af det eksterne miljø er endvidere reduceret, idet risikoen for udledning af okkerholdigt skyllevand til å-løb er mindre, og idet der er gennemført konstruktionsændringer, som mindsker støjbelastningen i omgivelserne.

Delprojektet opfatter håndbogen som et godt arbejdsværktøj, der dog stadig har en lidt teoretisk tilgang til arbejdet.

I delprojektet er der udarbejdet respons til håndbogen inden for:

Metoden – prioritering/scoring, det cykliske forløb, miljøeffekter og miljøpåvirkninger, interessenter, kortlægning af sundhedseffekter og livscyklustilgang.

Hjælpeværktøjer – bruttolister, lovgrundlag, miljødata, GIS, henvendelsesformulering og arbejdsmiljø.

Miljøprogram/plan – indhold.

Forfatter/udførende institution

COWI og Århus Kommunale Værker.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-781-4

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |