| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologiprojekter 1997

Støj fra skydebaner, emissionskatalog for haglpatroner (Hovedrapport)

Dansk Flugtskydningsforbund er deltager i dette projektet og har bidraget til gennemførelse af målingerne ved at stille egnede skydefaciliteter til rådighed samt at fremskaffe våben og det nødvendige antal patroner.

I forbindelse med udgivelsen af Miljøstyrelsens vejledninger nr. 1 og 2 fra 1995 vedrørende støj fra skydebaner har DELTA Akustik & Vibration foreslået ovennævnte projekt. Baggrunden var, at de udgangsværdier for flugtskydning, der var til rådighed, var fremkommet ved målinger udført af Forsvarets Forskningstjeneste i august 1989. Det var således vigtigt at få afklaret, om disse måleresultater stadig er aktuelle, eller om der er stor spredning på støjniveauet fra forskellige patrontyper og -fabrikater.

En stor spredning på udgangsværdierne mellem patronerne ville sandsynligvis medføre, at støjniveauet blev en væsentlig salgsparameter for patroner til flugtskydning.

I samarbejde med Dansk Flugtskydningsforbund har DELTA Akustik & Vibration lavet et måleprogram baseret på ammunitionstyper, der dækker ca. 98% af det danske marked for flugtskydningspatroner. Der er medtaget både stål- og blyhaglspatroner, selvom blyhagl kun må anvendes på et begrænset antal flugtskydningsbaner. I måleprogrammet indgår forskellige kombinationer af ammunitionstyper, våbensammensætninger, skudvinkler og skudhøjder.

Der er udført et stort antal målinger, hvilket medfører, at bilagsmaterialet i form af rådata og beregninger af udgangsværdier vil være meget omfattende og kun vil være interessant for nogle læsere.

Rapporten er derfor delt op i en hovedrapport samt en bilagsrapport, hvori baggrundsmaterialet findes. Alle problemstillinger, måleresultater og kommentarer findes opsummeret i hovedrapporten.

Rapporten inderholder en gennemgang af følgende:

	I kapitel 3 beskrives måleobjektet, dvs. hvilken type patroner, man har valgt at lave målinger på, og hvilke våben man har brugt.
	I kapitel 4 er den anvendte målemetode beskrevet.
	Kapitel 5 omhandler det fastsatte måleprogram for forsøget, samt hvilke målinger der er gennemført og hvilke kombinationer af våben og patroner, der er benyttet.
	I kapitel 6 beskrives, hvor og hvordan selve udførelsen af målingerne er forløbet.
	Kapitel 7 indeholder alle måleresultaterne samt en behandling af måleusikkerheden, kommentarer til måleresultaterne og kontrollen af måleresultaterne.

I den afsluttende kommentar i kapitel 8 gives der en konklusion på selve projektforløbet, og der sammenlignes med de forventninger, man havde inden projektets begyndelse. Det kan konkluderes, at der ikke som antaget er den store forskel på støjniveauet fra de forskellige patronfabrikanter. Formodningen om, at der findes patroner, der støjer mindre end de tidligere anvendte, holder dog stik. Det tyder på, at de meget støjende patroner, som tidligere blev anvendt, ikke findes på markedet mere. Hvorvidt denne positive udvikling i miljøhenseende er en konsekvens af bevidst udvikling af støjsvage produkter, eller den er en følgevirkning af andre faktorer, vides ikke. En mulig forklaring kan være, at haglvægten de sidste 10 år er reduceret fra 38 g til 24-28 g. Reduktionen af haglvægten er primært foretaget for at nedsætte blyforureningen på skydebanerne og i skovene. En nedsættelse af haglvægten med ca. en tredjedel har sandsynligvis også nødvendiggjort en tilsvarende reduktion af krudtmængden i patronerne.

Undersøgelsens resultater viser desuden, at miljøbelastningen i form af støj fra skydebaner er reduceret betragteligt i det seneste årti. Det bør overvejes at foretage regelmæssige kontrolmålinger af produkterne på markedet, f.eks. hvert andet år. Dette vil fastholde producenterne i tanken om at skabe miljørigtige produkter, og der er ingen argumenter mod, at det er muligt at produktudvikle patroner til endnu lavere støjbelastninger. Derudover vil regelmæssige kontrolmålinger sikre, at udviklingen ikke vender, eller at billige og dårligt designede patroner pludselig findes på markedet. Der bør under ingen omstændigheder ikke gå yderligere 10 år, før de næste målinger foretages.

Når en skydebane skal miljøgodkendes, og det konstateres, at grænserne for støjbelastning ved naboer overskrides, er der normalt kun den mulighed at bygge voldanlæg. Voldene omkring en skydebane skal ofte være meget høje (6-10 m), hvilket pålægger det omgivende miljø en betragtelig omkostning på grund af de enorme mængder jord, der skal flyttes. Derudover er prisen så høj, at flere flugtskydningsbaner står over for lukning.

Fremkomsten af de væsentlig lavere udgangsværdier vil medføre en økonomisk og miljømæssig besparelse, da et stort antal skydebaner kan miljøgodkendes med ingen eller begrænsede voldanlæg. Såfremt udviklingen af endnu mere støjsvage patroner fortsætter, vil behovet for voldanlæg blive reduceret yderligere fremover, samtidig med at støjbelastningen kan reduceres.

Forfatter/udførende institution

Jan Christensen og Bo Søndergaard, DELTA Akustik & Vibration.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN 87-7810-880-2

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |