Renere teknologiprojekter 1997

Støj fra skydebaner, emissionskatalog for haglpatroner (Bilagsrapport)

Arbejdsrapport nr. 78, 1997
Miljøstyrelsen

Dette er bilagsrapporten til Arbejdsrapport nr. 77, 1997, som havde til formål at udarbejde et emissionskatalog for haglpatroner i relation til ren teknologi for at reducere støjforureningen omkring skydebanerne.

Dansk Flugtskydningsforbund er deltager i dette projektet og har bidraget til gennemførelse af målingerne ved at stille egnede skydefaciliteter til rådighed samt at fremskaffe våben og det nødvendige antal patroner.

I forbindelse med udgivelsen af Miljøstyrelsens vejledninger nr. 1 og 2 fra 1995 vedrørende støj fra skydebaner har DELTA Akustik & Vibration foreslået projektet. Baggrunden var, at de udgangsværdier for flugtskydning, der var til rådighed, var fremkommet ved målinger udført af Forsvarets Forskningstjeneste i august 1989. Det var således vigtigt at få afklaret, om disse måleresultater stadig er aktuelle, eller om der er stor spredning på støjniveauet fra forskellige patrontyper og -fabrikater.

En stor spredning på udgangsværdierne mellem patronerne ville sandsynligvis medføre, at støjniveauet blev en væsentlig salgsparameter for patroner til flugtskydning.

I samarbejde med Dansk Flugtskydningsforbund har DELTA Akustik & Vibration lavet et måleprogram baseret på ammunitionstyper, der dækker ca. 98% af det danske marked for flugtskydningspatroner. Der er medtaget både stål- og blyhaglspatroner, selvom blyhagl kun må anvendes på et begrænset antal flugtskydningsbaner. I måleprogrammet indgår forskellige kombinationer af ammunitionstyper, våbensammensætninger, skudvinkler og skudhøjder.

Der er udført et stort antal målinger, hvilket medfører, at bilagsmaterialet i form af rådata og beregninger af udgangsværdier er meget omfattende. Rapporten er derfor blevet delt op i en hovedrapport og en bilagsrapport. I bilagsrapporten findes alt baggrundsmaterialet, og i hovedrapporten findes alle problemstillinger, måleresultater og kommentarer.

Bilagene i rapporten er delt op på følgende måde:
Bilag 1-110 indeholder udskrifter af resultatsider, ulige bilagsnumre og rådata, lige bilagsnumre for alle 55 målinger.
Bilag 111-115 er datablade vedrørende tidssignaler for en typisk våben/patronkombination.

Forfatter/udførende institution

Jan Christensen og Bo Søndergaard, DELTA Akustik & Vibration.

Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

ISSN nr. 0908-9195
ISBN nr. 87-7810-881-0