Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 2

5. Konklusion

5.1 Jordforureningsforhold
5.2 Prøvetagning af blandingsprøver og stikprøver
5.3 Forbehandling
5.4 Ekstraktionsbetingelser
5.5 Analysekvalitet
5.6 Genfinding i henhold til certificeret jord
5.7 Sammenfattende konklusioner om feltmetoder


Konklusionerne fra afprøvning af feltmetoder er sammenfattet i de efterfølgende afsnit.

5.1 Jordforureningsforhold

For alle parametre målt ved feltteknikker, EDXRF og Immunoassay for PAH og PCB, kan analyseusikkerheden ikke skelnes fra inhomogenitet over prøvetagningsarealerne, dvs. at der er et ensartet forureningsniveau for hvert af de to testarealer, men evt. undtagelse af bly ved Center for Tegnsprog.
Chromindholdet er signifikant højere i Fælledparken end ved Center for Tegnsprog.
Bly-, kobber- og PAH-indholdet er højere ved Center for Tegnsprog end i Fælledparken.
Molybdæn og PCB´er findes ikke som diffus jordforurening på de to testområder, idet koncentrationerne er mindre end henholdsvis 0,5 mg Mo/kg TS (jordkvalitetskriteriet) og 0,01 mg PCB/kg TS.
Kun indholdet af bly og PAH´er medfører overskridelse af jordkvalitetskriteriet i Fælledparken, men overskridelsen er marginal (1-2 gange kriterierne).
Kun indholdet af bly og PAH´er medfører overskridelse af jordkvalitetskriteriet ved Center for Tegnsprog, og overskridelsen er signifikant (3-6 gange kriterierne).
Det konkluderes, at de beregnede gennemsnitsværdier og konfidensintervaller kan anses for at være repræsentative for de to testarealer.

5.2 Prøvetagning af blandingsprøver og stikprøver

Der findes ikke forskelle i de gennemsnitlige resultater eller variationskoefficienterne for målingerne på stikprøver og blandingsprøver. Resultaterne er forventelige, da forureningsniveauet er ensartet over hvert af de to testarealer.
Da der også indgår et mindre antal prøver i beregningen for blandingsprøver, er konfidensintervallet for blandingsprøver større, og gennemsnittet således mindre sikkert end for stikprøver.
Det konkluderes, at der hverken er fordele eller ulemper ved blanding af jordprøver i områder, hvor der forventes ensartet forureningsniveauer. Ved vurdering af diffus jordforurening er man ofte interesseret i at vurdere den indbyrdes statistiske variation mellem alle punktmålinger (stik prøver) i et område.

5.3 Forbehandling

Forbehandling omfattende findeling, tørring, knusning og sigtning til <0,1 mm gav et signifikant højere indhold af tungmetaller. Om det højere indhold skyldes afsmitning, eller at der kun blev målt på den finere jordfraktion på < 0,1 mm, er ikke afklaret.
Forbehandling omfattende findeling, tørring, knusning og sigtning til <0,1 mm gav en større analyseusikkerhed end for prøverne uden forbehandling.
Forbehandling omfattende findeling, tørring, knusning og sigtning til <0,1 mm vurderes derfor som uhensigtsmæssig.
Forbehandling omfattende findeling, lufttørring i stinkskab i 24 timer, samt sigtning til <2 mm gav et signifikant mindre indhold af PAH.
Forbehandling ved findeling, lufttørring i stinkskab i 24 timer, og sigtning til <2 mm vurderes derfor uhensigtsmæssig.
Det konkluderes at forbehandling er uhensigtsmæssige, tidskrævende og belaster arbejdsmiljøet.

5.4 Ekstraktionsbetingelser

Ekstraktion ved opvarmning til 55°C i 90 minutter giver højere PAH-indhold.
Det konkluderes, at opvarmningen forbedrer nøjagtigheden (genfinding), men den er tidskrævende og øger muligheden for arbejdsmiljø -eksponering med methanol.

5.5 Analysekvalitet

Analyseresultater målt ved EDXRF af bly, nikkel og chrom kan sammenlignes direkte med laboratorieresultater i den pågældende undersøgelse.
Analyseresultater målt ved EDXRF af zink og kobber ved de pågældende koncentrationsniveauer er mindre nøjagtige, men niveauangivende.
Analyseresultater målt ved EDXRF af arsen viser, at arsenindholdet er mindre end detektionsgrænsen, hvilket er korrekt.
Analyseresultaterne for PAH og PCB målt ved immunoassay er ved de statistiske tests ikke fundet at stemme overens med laboratorieresultater.
Analyseresultaterne PAH og PCB målt ved immunoassay viser stor variation og forskellige grad af overensstemmelse med laboratorieanalyserne.
Analysekvaliteten ved målinger ved immunoassay for PCB har vist sig at være upålidelig i det anvendte måleområde, 0,01- 0,5 mg/kg vådvægt.
Måleområdet ved immunoassay af PAH og PCB er meget lille, og koncentrationer uden for måleområdet skal opgives som mindre eller mere end de ydre grænser for måleområdet.
Det konkluderes, at EDXRF giver et rimeligt overblik over koncentrationsniveauet for bly, chrom, kobber, zink og nikkel, men ikke for arsen.
Det konkluderes, at immunoassay af PAH er niveauangivende inden for det anvendte måleområde.
Det konkluderes, at immunoassay af PCB kun kan anvendes til at indikere tilstedeværelse af PCB i jord (ved koncentrationer omkring 0,1 mg/kg).

5.6 Genfinding i henhold til certificeret jord

Valideringsdata (standardafvigelser, detektionsgrænser, præcision og nøjagtighed) for målinger ved EDXRF for bly, chrom, kobber, nikkel og zink er beregnet, jf. tabel 4.14.
Kun ved EDXRF for bly og zink ved højere koncentrationer, henholdsvis 350 og 550 mg/kg TS, kan det statistisk påvises, at gennemsnittet for analyseresultaterne er identisk med den sande værdi.
Analyseresultater ved målinger ved med immunoassay af PAH viser store variationer, og det kan ikke påvises statistisk, at disse resultater angiver den sande værdi.
Analyseresultater ved målinger ved immunoassay for PCB viser store variationer og ringe genfinding af PCB´er. Det kan ikke påvises statistisk, at resultaterne angiver den sande værdi.
Analysekvaliteten ved målinger ved immunoassay af PCB er upålidelig inden for det anvendte måleområde, 0,01- 0,5 mg/kg.

5.7 Sammenfattende konklusioner om feltmetoder

Det konkluderes, at EDXRF kan anvendes som erstatning for laboratorieanalyser til at vurdere indhold af zink og bly i diffust forurenet jord. EDXRF kan endvidere anvendes som screeningsværktøj ved målinger af arsen, kobber, nikkel og chrom.

Da EDXRF ikke er akkrediteret, kan der være behov for nogle få akkrediterede analyser til myndighedsbehandling i forbindelse med kortlægning.

Det konkluderes, at immunoassay kan anvendes som et screeningsværktøj til at vurdere den generelle PAH-belastning på et areal, men at de enkelte resultater ikke skal pålægges for stor vægt uden bekræftende målinger med GC-MS-SIM. Der er herudover behov for en række kontrolanalyser med GC-MS-SIM for at få bekræfte jordforureningsniveauet og forureningsarten.

Det konkluderes, at immunoassay for PCB er upålidelig ved lave koncentrationsniveauer. Metoden er af USEPA valideret til brug ved kontrol af jordforureningen over 50 mg/kg, med en detektionsgrænse på 1,5 mg/kg. Ved at anvende andre fortyndingsprocedurer kan metoden bruges til at vurdere, om der er en PCB-forurening til stede, d.v.s. den kan anvendes som screeningsværktøj til vurdering af hvilke prøver, der skal sendes til laboratorieanalyse for PCB i tilfælde af en kildeforurening. Det vurderes, at testkittet ikke kan bruges til kortlægning af koncentrationsniveauer i forbindelse med diffus jordforurening, da disse er lave, men er anvendeligt til en kvalitativ identificering af eventuelle PCB-problemer.