|
Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 2 Sammenfatning og konklusionerNærværende delrapport 2 om afprøvning af feltmetoder ved undersøgelse af diffust forurenet jord er én af tre delrapporter under Fase I af projektet om kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Projektet er iværksat af Københavns Kommune, Miljøkontrollen, under Miljøstyrelsens teknologiudviklingsprogram med det overordnede formål at udarbejde metoder til optimering og forenkling af myndighedernes faglige arbejde ved den forestående kortlægning på vidensniveau 2. Fase I har omfattet indsamling af erfaringer og viden om forureningskilder samt udarbejdelse af undersøgelsesstrategier. Formålet med delrapport 2 er:
Formålet er desuden at dokumentere vha. afprøvning, om en feltmetode kan medføre en forbedring af undersøgelsesstrategien. Tungmetaller og organiske stoffer, som olie, PAH og PCB er vurderet i delrapport 1 som relevante forureningsparametre. Efter gennemgang af måleparametre, måleegenskaber, detektionsgrænser og økonomi for feltmetoder er der udpeget to teknikker, som mulige feltmetoder;
Ved afprøvning af disse to feltmetoder er der udtaget henholdsvis 9 og 24 prøver fra 10 cm´s dybde fra to prøvetagningsarealer på ca.100m² i Københavns kommune. De to arealer repræsenterer byjord, men har ikke været udsat for forureningskilder eller byggeaktiviteter i flere år. På basis af en tidligere undersøgelse er udvalgt følgende testarealer:
Undersøgelsesprogrammet belyser seks spørgsmål:
Ad 1. Det konkluderes, at forurening er ensartet, men forskellig for de to testarealer. Der ses kun overskridelser af jordkvalitetskriterier for bly og PAH´er. Forureningsniveauer er generelt højere ved Center for Tegnsprog end ved Fælledparken for bly, kobber og PAH´er, mens der ved Fælledparken ses et højere chromindhold. Ved EDXRF-målinger af kobber og zink ved Center for Tegnsprog ses større spredning (60 – 100%) end af de andre metaller (10-30%) og ved Fælledparken. Ved immunoassay af PAH ses stor spredning på 80 – 100%. Ad 2. Det konkluderes, at der ikke er forskelle i de gennemsnitlige resultater eller i varianskoefficienterne for målinger på stikprøver og blandingsprøver på de pågældende testarealer med ensartet forureningsniveauer. Ad 3. Det konkluderes, at forbehandling af jordprøver ved findeling, tørring, knusning og sigtning er uhensigtsmæssigt, idet der ses en signifikant påvirkning af resultaterne. Ved EDXRF-målinger for tungmetaller fås et signifikant højere indhold ved analyse af den finere jordfraktion.. Ad 4. Det konkluderes, at længere ekstraktionstider og opvarmning af ekstrakten medfører en øgede genfinding. Ad 5. Det konkluderes, at analyseresultaterne ved EDXRF af bly, nikkel og chrom kan sammenlignes direkte med laboratorieresultater i den pågældende undersøgelse. Analyseresultaterne ved EDXRF af zink og kobber ved de pågældende koncentrationsniveauer er mindre nøjagtig, men niveauangivende. Analyseresultaterne ved EDXRF af arsen viser, at arsenindhold er mindre end detektionsgrænsen, som er sandt. Analyseresultaterne med immunoassay af PAH og PCB er ikke ved de statistiske tests fundet at stemme overens med laboratorieresultater, men er niveauangivende. Analysekvalitet med immunoassay af PCB er upålideligt ved det anvendte måleområde. Ad 6. Det konkluderes, at kun ved EDXRF for bly og zink ved højere koncentrationer end henholdsvis 350 og 550 mg/kg TS, kan det påvises statistisk, at gennemsnittet for analyseresultaterne er identisk med den sande værdi. For de andre parametre som måles med EDXRF og immunoassay kan det ikke påvises statistisk, at resultaterne angiver den sande værdi, men resultaterne er niveauangivende. Valideringsdata (standardafvigelse, detektionsgrænser, præcision og nøjagtighed) ved EDXRF for bly, chrom, kobber, nikkel og zink er beregnet. Det konkluderes, at EDXRF kan anvendes som erstatning for laboratorieanalyser til at vurdere indhold af zink og bly i diffust forurenet jord. EDXRF kan anvendes som screeningsværktøj ved målinger for arsen, kobber, nikkel og chrom. Det konkluderes, at immunoassay kan anvendes som et screeningsværktøj til at vurdere den generelle PAH-belastning på et areal, men at de enkelte resultater ikke skal pålægges for stor vægt uden bekræftende målinger med GC-MS-SIM. Det konkluderes, at immunoassay for PCB er upålidelig ved lave koncentrationsniveauer. Metoden kan evt. bruges til at vurdere om der er en PCB-forurening til stede, dvs. som screeningsværktøj til vurdering af hvilke prøver, der skal sendes til analyse for PCB i tilfælde af en kildeforurening. Det vurderes, at testkittet ikke kan bruges til kortlægning af koncentrationsniveauer i forbindelse med diffus jordforurening, da disse er lave, men er anvendeligt til en kvalitativ identificering af eventuelle PCB-problemer.
|
