| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsindikatorer

Bilag B
Tidsforbrug til samlet kortlægning

2 Mængder og behandling af de enkelte affaldsfraktioner

I det følgende vil mulighederne for at lave generelle beregningsprincipper til estimering af affaldsmængderne for de enkelte materialefraktioner blive diskuteret. Desuden gøres der overvejelser over tidsforbruget hertil. For at få et samlet overblik over tidsforbruget til en kortlægning skal der også indgå overvejelser om tidsforbruget til fremskaffelse af LCA-data, som indgår i hovedrapportens afsnit 6.

De sammensatte affaldsfraktioner, eksempelvis "dagrenovation", der består af en række materialefraktioner, vil være repræsenteret i beregningen ved de enkelte materialer og behandles derfor ikke selvstændigt som affaldsfraktioner. Som kontrol af de beregnede mængder skal de samlede mængder af alle materialefraktioner svare til de samlede registrerede affaldsmængder inkl. de blandede fraktioner.

I bilag A er der gennemført en miljømæssig screening af de enkelte affaldsfraktioner. I det følgende vil der ske en gennemgang opdelt på materialefraktioner med henblik på at vurdere tidsforbruget til at skaffe data til beregningen af de foreslåede indikatorer.

2.1 Gennemgang af de enkelte materialefraktioner

2.1.1 Papir&pap

Årlige opgørelser over papirforbruget samt indsamling og genanvendelse af papir fremgår af statistikken "Returpapir" fra Videnscenter for Affald og Genanvendelse.

Mængderne, der ikke genanvendes, kan estimeres på grundlag af opgørelserne i statistikkerne omtalt ovenfor. Der vurderes derfor ikke at være behov for at lave yderligere opgørelser af forbruget af papir&pap.

2.1.2 Glas

Årlige opgørelser over forbruget af emballageglas samt indsamling og genanvendelse af emballageglas fremgår af statistikken "Glas, flasker og skår" fra Videnscenter for Affald og Genanvendelse. Der findes ingen opgørelser af genanvendelse af planglas.

Mængderne af emballageglas, der ikke genanvendes, kan estimeres på grundlag af opgørelserne i statistikken omtalt ovenfor. Der vurderes derfor ikke være behov for at lave yderligere opgørelser af forbruget af emballageglas. Hvad angår planglas vil der være et behov for en statusopgørelse, som vurderes at kunne gennemføres på ¼-1 mand-uge. Statusopgørelsen vurderes at skulle opdateres hver 5.-10. år.

2.1.3 Plast

I Plastemballagestatistikken er angivet tal for indsamlingen af plastemballage opdelt på plasttyperne: LDPE, HDPE, EPS, PP, PET, PS og "Andet plast" (Jacobsen & Hansen 1997). Udover emballage vil der være genanvendelse af produktionsaffald og en beskeden genanvendelse af PVC. Der findes ingen statistiske opgørelser af disse mængder, der derfor må baseres på statusopgørelser.

Indsamlingsprocenten, og dermed mængden af plastemballage, der ikke indsamles til genanvendelse, beregnes i opgørelserne ved at sammenholde de indsamlede mængder med forsyningen af plastemballage. Dette kan lade sig gøre, fordi levetiden for plastemballage er så kort, at mængden der bliver til affald stort set vil svare til forbruget. For plastemballage er der således umiddelbart de nødvendige data. For hver plasttype kan der relativt nemt udvikles specifikke indikatorer, som hovedsageligt vil være afhængige af energiforbruget til produktion af den pågældende plasttype.

Plastemballagen udgør på europæisk plan omkring 57% af de samlede mængder plastaffald inkl. PVC (Jacobsen & Hansen 1997). For de øvrige plastaffaldstyper føres der ikke en løbende statistik, men dette plast bliver - bortset fra produktionsaffald og PVC til bygningsformål - aktuelt så godt som 100% forbrændt eller deponeret.

"Andet plast", som altså udgør omkring 43% af den samlede plastmængde, vil bestå af en lang række forskellige plasttyper, som vil være meget forskellige med hensyn til energiforbrug til produktion. Eksempelvis bruges der til produktion af polyamid (nylon) omtrent 130 GJ/ton, mens der til fremstilling af polypropylen kun bruges 30 GJ/ton (Miljøprojekt 281, 1996). Dette betyder, at "andet plast" i relation til indikatorerne formentlig udgør en større del af plastens bidrag end de 43% som "andet plast" udgør mængdemæssigt. Plasten vil i høj grad følge importerede produkter som elektronik og køretøjer.

Det vil næppe være muligt at lave årlige opgørelser, men sammensætningen af plasten vil evt. groft kunne estimeres på grundlag af data fra den europæiske plastindustri (APME). Det vil dog under alle omstændigheder kræve en nærmere undersøgelse af den gennemsnitlige sammensætning af plasten. Mængden af indsamlet og genanvendt PVC vil også skulle hentes fra enkeltundersøgelser, da der ikke foretages årlige opgørelser.

Det vurderes indledningsvist, at det vil være relevant at opdele i polyolefiner (PE og PP), PVC, polystyren (bl.a. PS, XPS og EPS), PET/PBT, PUR (polyurethan) og anden støbeplast (epoxy, phenolresin og polyester). Ved gennemførelse af beregningsprincippet vil det være nødvendigt at evaluere, om denne opdeling er hensigtsmæssig.

Detaljerede statusopgørelser af mængderne af plast til affaldsbehandling, kan umiddelbart regnes at have et omfang pr. plasttype (eller gruppe af plasttyper fx. kompositmaterialer), svarende til de massestrømsanalyser, der er gennemført for metaller. Da der stort set ikke genanvendes andet end emballageplast, vil opgørelserne dog forenkles af, at det for de fleste vil være tilstrækkeligt at opgøre de samlede affaldsmængder uden at skelne detaljeret mellem behandlingsformer og anvendelser af plastprodukterne. En samlet enkeltundersøgelse af brugen og behandling af de vigtigste plasttyper vurderes groft at kunne gennemføres inden for 4-12 mand-måneder. En sådan undersøgelse påregnes at skulle gennemføres hver 5-10 år.

Det skal bemærkes, at opgørelserne for "andet plast" sammenlignet med opgørelserne for emballageplast kræver en mere indgående analyse, idet levetiden for produkterne er så lang, at man ikke kan regne med, at de mængder, der aktuelt bliver affaldsbehandlet svarer til forbrugsmængderne.

2.1.4 Metaller

Som det fremgår af det gennemregnede eksempel, er metallerne af væsentlig betydning i det samlede regnskab.

Indsamling og genanvendelse

I ISAG-statistikken føres alle metallerne samlet under "Jern og metal". Den samlede metalfraktion udgøres langt overvejende af jern og stål, og en opgørelse af mængde og behandling af de enkelte metaller må derfor baseres på andre datakilder.

Til at estimere mængden af metaller, der genanvendes, vil det være nødvendigt - ligesom i eksemplet med aluminium i bilag C - at basere opgørelsen på Danmarks Statistiks tal for import/eksport af skrot samt produktion af sekundære metaller. Da der under de enkelte varenumre i import/eksport-statistikken optræder sammensatte produkter, vil der være en del usikkerhed ved en sådan opgørelse. Eksempelvis føres kabler som "kobberskrot", og sammensatte fraktioner af tungmetaller fra shredderanlæg føres som "zinkskrot". Ved udarbejdelse af en generel metodik kan usikkerheden nedbringes ved - for hvert varenummer - at angive den procentdel, som metallerne skønsmæssigt udgør.

Mængden, der omsmeltes i Danmark, er angivet i statistikken for aluminium og stål. Usikkerheden på denne størrelse er relativt lille. For bly er der større usikkerhed på mængden der omsmeltes, idet den ikke direkte fremgår af statistikken. Mængden er til gengæld meget lille i forhold til den samlede mængde, der genanvendes. For de øvrige metaller er der ingen væsentlig produktion af sekundærmetaller i Danmark.

Som det ses i eksemplet med aluminium er usikkerheden på opgørelsen i massestrømsanalysen anslået til ± 12%. I en opgørelse baseret på generelle beregningsprincipper må usikkerheden forventes at være noget større for de fleste metaller. Man vil altså ikke kunne følge små ændringer fra år til år, men se nogle udviklingstendenser over en længere årrække.

Det vurderes, at der vil kunne udarbejdes en fast procedure, hvormed de samlede mængder, der genanvendes, kan estimeres på grundlag af et udtræk fra Danmarks Statistik. Da der fra tid til anden sker ændringer i opdelingen på varenumre, vil det hvert år være nødvendigt at kontrollere, at beregningen faktisk omfatter de relevante varenumre. Det estimeres groft, at det vil tage en mand-uge at opstille et beregningsprincip for alle metallerne. Herefter vil det for hvert år tage ca. ½-1 mand-dag at hente disse data fra statistikkerne fra Danmarks Statistik.

Anden behandling

Med hensyn til mængderne, der forbrændes eller deponeres, er det ikke muligt at opstille nogle generelle beregningsprincipper med udgangspunkt i de tilgængelige statistikker. Det er således nødvendigt at tage udgangspunkt i de seneste massestrømsanalyser. For aluminium, kobber, rustfrit stål (massestrømsanalyse for nikkel) og bly findes der analyser for 1994. For jern og stål er mængderne, der deponeres så små, at der formentlig kan ses bort fra dem. For zink er der ingen massestrømsanalyser. Da det er relativt arbejdskrævende at opdatere massestrømsanalyserne, må det påregnes, at man må anvende de samme værdier i en årrække.

Man kunne forestille sig, at den samlede mængde af metallerne blev holdt konstant, mens mængden, der forbrændes eller deponeres, estimeres som differencen mellem denne mængde og mængden, der genanvendes. For de fleste af metallerne er differencen dog så lille i forhold til usikkerhederne, at usikkerheden på differencen let vil blive ± 50% eller mere. Der synes derfor ikke at være andre muligheder end at anvende massestrømsanalysernes angivelser af mængderne til hhv. forbrænding og deponi. Herved vil væsentlige ændringer i indikatorerne (bortset fra "realiseret besparelse") kun kunne opnås ved at revidere massestrømsanalysernes estimater.

Arbejdsindsatsen til udarbejdelse af en detaljeret massestrømsanalyse er i størrelsesordenen 4-6 mand-måneder for et enkelt metal. Hvis formålet udelukkende er at estimere affaldsmængderne opdelt på behandlngsformer, kan analysen formentlig gennemføres med en mindre indsats, men der må stadig påregnes at skulle anvendes ca. 1-3 mand-måneder pr. metal. Årsagen er, at affaldsmængderne skal estimeres ud fra et indgående kendskab til den historiske anvendelse af metallerne for alle anvendelsesområder. For de fleste metaller er der tale om mange små kilder til, at metallerne ender i affald. For tungmetallerne bly, cadmium og kviksølv har det de seneste årtier været praksis at opdatere massestrømsanalyserne hvert 5.-10. år; for zink findes der ingen analyse, mens der for de øvrige metaller endnu kun foreligger én detaljeret analyse.

Det estimeres groft, at der samlet for metallerne skal bruges 7-14 mand-måneder til opdatering af mængder hver 5.-10. år. Det skal bemærkes, at opdatering af massestrømsanalyser også kan ske som led i andre undersøgelser, og at tidsforbruget, som skal anvendes specifikt til beregninger af indikatorer, herved kan blive mindre.

2.1.5 Olie- og kemikalieaffald

Der findes præcise opgørelser af såvel totale affaldsmængder som mængden af genanvendt olie-/kemikalieaffald. Da indikatorerne ikke omfatter miljøeffekter, vil det være muligt at gruppere olie/kemikalieaffaldet i større grupper og dermed minimere arbejdet med udvikling af de LCA-baserede indikatorer. Ressourceforbruget til produktion af olie og kemikalier vil især være energiressourcer, hvilket vil gøre det enklere at slå flere grupper sammen.

Der vil være en mindre mængde af olie-/kemikalieaffald, der ikke behandles som "olie/kemikalieaffald", men det må formodes at være så små mængder, at der kan ses bort fra dem.

Olie- og kemikalieaffald vil kun omfatte en del af det samlede forbrug af kemikalier, idet de kemikalier, der ender i de færdige produkter, ikke vil indgå i opgørelsen. Det vurderes ikke at være realistisk at lave opgørelser, der omfatter disse kemikalier.

2.1.6 Autogummi

ISAG-systemet indeholder oplysninger om indsamlet autogummi. Da dæk i dag skal indsamles særskilt, må det formodes, at statistikken vil omfatte de faktisk behandlede mængder, og at kun relativt små mængder behandles på anden måde.

ISAG-statistikken kan suppleres med dækbranchens statistik over tilbagetagningsordningen og statistik over regummiering og granulering til gummipulver (Orientering 3, 2000). Store dæk (lastbiler og traktorer mv.) er først fra 1999 omfattet af reglerne samt statistikken. Det springende punkt ved beregningen vil være at "værdisætte" de materialer, der substitueres ved genanvendelsen.

Mindre mængder af autogummi må formodes at blive behandlet som storskrald eller shredderaffald. Der findes aktuelt ingen opgørelser, og mængderne vil derfor skulle estimeres på grundlag af en statusopgørelse. En sådan opgørelse vurderes groft at kunne gennemføres på ½-1 mand-uge.

2.1.7 Beton, tegl og asfalt

Mængden af genanvendt beton, tegl og asfalt fremgår af ISAG. Ved direkte genbrug af asfalt til ny vejbelægning på stedet skal de behandlede mængder ikke indberettes som affald til ISAG. Videncenteret for Affald og Genanvendelse har udarbejdet en mere detaljeret undersøgelse af, hvordan bygge- og anlægsaffald håndteres (Eriksen, 1998).

Materialestrøms- statistikken er en særlig statistik der også udarbejder vedr. Bygge- og anlægsaffald (Eriksen, 1998). Heraf fremgår også, hvilke mængder der årligt genereres, hvilket giver grundlag for at beregne, hvor stor del af byggeaffaldet, der genanvendes. I 1997 blev over 91% genanvendt som fyldmateriale.

Samlet set vil der kun være en meget lille usikkerhed på opgørelserne af mængder og affaldsbehandling, og der vurderes ikke at være behov for yderligere opgørelser. Det springende punkt for disse materialefraktioner vil være at "værdisætte" de materialer, der substitueres ved genanvendelsen.

2.1.8 Træ (inkl. træplader)

Træ, som indsamles separat og registreres i ISAG, udgøres primært af produktionsaffald og trykimprægneret træ. Genbrug, fx. via nedbrydningsfirmaer, vil ikke være registreret, men vurderes at udgøre en ganske lille del af den samlede mængde af træ, der affaldsbehandles. Ved et indikatorsystem, som ikke omfatter toksicitet, vurderes der ikke at være behov for at opdele i imprægneret vs. andet træ.

Der findes ingen opgørelser af mængden af træ og træplader, der forbrændes eller deponeres. Mængden skal estimeres ud fra statusopgørelser. Da der formentlig ikke vil være stor forskel på, om der sker energigenvinding ved forbrænding, eller om træet genanvendes fx. til træplader, vil en usikkerhed på denne mængde næppe få stor indflydelse på den samlede indikatorberegning. Statusopgørelsen vil derfor kunne foretages som et relativt groft estimat. En væsentlig del af det træ som fraføres bygningsmassen, vil blive fjernet af nedbrydningsselskaber, og det vurderes, at de samlede mængder kan estimeres på grundlag af oplysninger fra nedbrydningsselskaber og affaldsselskaber. En grov opgørelse af de totale mængder vurderes at kunne gennemføres på 1-2 mand-uger.

2.1.9 Andre byggematerialer

Andre byggematerialer omfatter gipsplader, isoleringsmaterialer, tagplader, gulvbelægninger mv. Der findes aktuelt ingen opgørelser af mængderne, der behandles ved genanvendelse eller på anden måde. Der foregår en mindre genanvendelse af gipsplader, men ellers bliver dette affald hovedsageligt deponeret.

Der vil være et behov for at udarbejde en grov statusopgørelse over mængderne. Det estimeres at en grov opgørelse for alle materialerne kan foretages på ½-1 mand-måneder.

2.1.10 Haveaffald, madaffald/andet organisk

Mængderne af haveaffald, madaffald/andet organisk, der indsamles til genanvendelse fremgår af ISAG. I relation til de foreslåede indikatorer, vil det især være relevant at skelne mellem genanvendelse som dyrefoder og anden genanvendelse. Denne skelnen er mulig på grundlag af dataene fra ISAG.

Det samlede mængde organisk affald opgøres ikke løbende, men kan hentes fra enkeltstående statusrapporter. I relation til indikatorerne for energi og ressourcer vil affaldsbehandling af organisk affald næppe have den store betydning. Beregningsprincippet med at beregne forbruget til erstatningsmaterialer vurderes ikke at skulle anvendes på madaffald. En statusopgørelse, hvor mængderne af haveaffald, madaffald og andet organisk opgøres, vurderes at kunne gennemføres på ½-1 uge.

2.1.11 Jord, grus og sten

Jord grus og sten til genanvendelse fremgår af ISAG. I relation til de foreslåede indikatorer vil behandlng af jord, grus og sten næppe have væsentlig betydning, og der vurderes ikke at være behov for yderligere opgørelser af disse affaldsmængder.

2.1.12 Slam, røggasrensningsprodukter, forbrændingsslagger og energigenvinding ved forbrænding

De samlede mængder af slam, røggasrensningsprodukter og forbrændingsslagger, som bortkaffes til såvel genanvendelse som deponi, fremgår af ISAG.

Hvad angår forbrændingsslagger og energigenanvendelse ved forbrænding, vil disse ved en beregning, der omfatter alle relevante behandlinger af de enkelte materialefraktioner (model A), være repræsenteret gennem de materialefraktioner, der resulterer i dannelsen af henholdsvis slagger og energi. De skal derfor ikke indgå særskilt i beregningen.

Ved en beregning kun omfattende genanvendelse (model B), vil det kunne være relevant at medregne den mængde forbrændingsslagger, som anvendes til bygge- og anlægsformål samt energigenanvendelse ved forbrænding. Herved undgås det at skulle opdele affaldet, der forbrændes, i de enkelte materialefraktioner. Den samlede energiproduktion på forbrændingsanlæggene fremgår af den årlige "Energistatistik-producentstatistik" fra Energistyrelsen.

Der vurderes ikke at være behov for yderligere opgørelser for disse fraktioner.

2.1.13 Andet

Der vil være en række materialefraktioner, som i opgørelserne i ISAG kun vil indgå i sammensatte affaldsfraktioner, idet der inden for affaldssystemet ikke sker nogen nævneværdig indsamling og genanvendelse af materialerne. Det drejer sig om keramik, tekstiler, gummi (ekskl. autogummi) mv.

Opgørelsen omfatter kun hovedmaterialerne, mens kemiske produkter, som følger hovedmaterialerne, ikke indgår. Kemiske produkter, som vil kunne udgøre en væsentlig del af de samlede affaldsmængder, vil være maling/lak, fuge- og spartelmasser samt trykfarver.

Bortset fra gummi vil det næppe være muligt i videre omfang at genanvende disse materialer, og det er spørgsmålet, hvor interessant det er at gennemføre beregningen. Hvis man er interesseret i at have et mål for hvor stort energi- og ressourceforbruget er til at producere de materialer, som behandles, er det dog relevant at medregne disse materialer.

I fald det ønskes at medregne de væsentligste hovedmaterialer, vil der skulle udarbejdes statusopgørelser for hver materialegruppe. Det vurderes at grove statusopgørelser, der giver de totale mængder uden en detaljeret opdeling på anvendelsesområder, kan gennemføres på ¼-1 mand-måned.

2.2 Samlet tidsforbrug

Oplysningerne om datakilder er samlet i Tabel 2.1. Som det fremgår, vil det for en række materialer være nødvendigt at supplere oplysningerne fra ISAG med materialestrøms - statistikker eller lignende statusopgørelser over de samlede mængder, der behandles. Statusopgørelserne vurderes at skulle opdateres hver 5.-10. år.

Tidsforbruget til beregning af indikatorer vil være meget afhængigt af, hvorvidt man ønsker at lave en fuldstændig opgørelse af affaldets belastning (model A i hovedrapport) eller kun vil have en opgørelse af realiserede besparelser (model B).

Det vurderes, at det vil være gennemførelsen af statusopgørelser, der vil udgøre den største del af tidsforbruget til opstilling af det samlede beregningsprincip og fremskaffelse af mængdedata til gennemførelse af den første beregning (ekskl. livscyklusbaserede faktorer). Det samlede tidsforbrug til opdatering af statusopgørelser er i Tabel 2.2 anslået til 12-30 mand-måneder. Ved den første beregning kan der spares noget, hvis det vælges at bruge de eksisterende massestrømsanalyser fra 1994, men da der også er et tidsforbrug til opstilling af det samlede beregningsprincip, anslås tidsforbruget stadig at være i størrelsen 8-20 mand-måneder.

Hvis der er gennemført en statusopgørelse, anslås de årlige opgørelse af de realiserede besparelser (model B i hovedrapport) at kunne gennemføres på ca. 1- 1½ mand-måned. En væsentlig del af tidsforbruget vil skulle bruges til at hente og kontrollere data vedr. metaller fra Danmarks Statistik.

Hvis der ikke er udarbejdet en statusopgørelse, vil model B også kunne gennemføres, dog vil der medgå 3-5 måneder plus 2 måneder til LCA- data, ialt 8 mandmåneder til gennemførelsen 1. gang.

Tabel 2.1
Datakilder til mængdedata ¹⁾

         
Tabel 2.2
Omtrentligt tidsforbrug til at gennemføre statusopgørelser