| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsindikatorer

1. Affaldsindikatorer - afprøvning

Som en del af projektet er der foretaget en afprøvning af indikator-beregningen for 3 udvalgte materialefraktioner, nemlig papir & pap, glasemballage samt aluminium. Det har ikke været hensigten at præsentere et færdigt, samlet resultat af en indikatorberegning. Beregningseksemplerne skal derfor betragtes som eksempler, der kan belyse, hvad indikatorerne kan bruges til og hvordan de kan præsenteres. Beregningen af indikatorerne for de 3 fraktioner vil nødvendigvis skulle opdateres, hvis det senere besluttes at gennemføre en indikatorberegning for hele affaldsområdet. I dette afsnit opsummeres resultatet af beregningseksemplerne. I afsnit 5 samt bilag D præsenteres alle resultater samt beregningsgrundlaget.

Indikatorerne er livscyklusbaserede, hvilket betyder, at der indregnes miljø- og ressourceforhold lige fra materialernes indvinding til bortskaffelse. I princippet indgår alle input og output i beregningen. Ved den miljømæssige vurdering vil der i praksis blive udeladt en række input og output der ikke kan skaffes data for. Beskrivelsen af hvad der indgår eller er udeladt er derfor vigtig i forbindelse med præsentation af resultaterne.

Det er valgt at betragte et system, hvor det antages, at det for alle materialer, som smides ud, vil være nødvendigt at producere nye materialer til erstatning. Hvis man bortskaffer et materiale til deponi, vil der skulle bruges ressourcer og energi til fremstilling af nyt materiale. Ligeledes vil der genereres affald ved udvinding og oparbejdning af det nye materiale. Hvis materialerne ved bortskaffelse i stedet genanvendes, vil der skulle produceres færre nye materialer, ligesom der for energiholdige materialer vil være mulighed for genvinding af en del af energien.

Indikatorberegningerne bygger på en række forudsætninger og er samtidig behæftet med en vis usikkerhed. De egner sig således ikke direkte til formidling til en bred kreds, men kan indgå i beslutningsgrundlag, der har til formål at prioritere indsatsen for optimering af affaldshåndteringen. Det gælder både vurdering af, hvilke affaldsfraktioner der miljø- og ressourcemæssigt er mest belastende og hvilke behandlingsformer, der er optimale for de enkelte fraktioner. Indikatorerne kan således supplere de nuværende mængdemæssige opgørelser af affaldsfraktioner, kilder og behandlingsform, således at det er muligt at prioritere indsatsen med henblik på en ressource- og energimæssig optimering af affaldshåndteringen samt at undgå behandlingsformer, der forøger det samlede deponeringsbehov i materialernes livscyklus.

1.1 Afprøvning af indikatorberegningen

Formålet med at afprøve indikatorerne på nogle udvalgte materialefraktioner har dels været at undersøge, om der kan skaffes data til beregningerne, dels at vurdere tidsforbruget til beregningerne. Samtidig har det været muligt at afprøve nogle forskellige præsentationer af resultaterne, og projektet har resulteret i forslag til 2 forskellige præsentationsmåder.

Begge præsentationsmåder (benævnt model A og B) er baseret på de samme beregningsfaktorer for materialernes livscyklusaspekter, men adskiller sig i behovet for præcise mængdemæssige data om de enkelte materialefraktioner. Behovet for mængdedata har afgørende betydning ved vurdering af omfanget af en indikatorberegning for hele affaldshåndteringen.

Beregning af de LCA- baserede faktorer for hhv. ressourcer, energi og deponibehov gennemføres for hver behandlingsform for den enkelte affaldsfraktion. Metoder og principper er beskrevet i projektet. Figur 1.1 er et eksempel på de beregnede faktorer, som viser ressourceanvendelse ved de relevante affaldshåndteringer af glasemballage. I projektet præsenteres tilsvarende profiler for ressourcer, energi og deponibehov for affaldsfraktionerne papir, glas og aluminium.

Figur 1.1.
Samlet nettoressourceforbrug knyttet til behandling af 1 ton glas og produktion af erstatningsmateriale ved forskellige affaldshåndteringer.

Enheden er milli personreserver, mPR (se ordforklaring for uddybning).

I den første præsentationsmodel (A) ganges de ovennævnte faktorer for hver enkelt affaldsfraktion og behandlingsform med de samlede omsatte mængder inden for hver affaldsfraktion og behandlingsform. Fx ganges mængden af emballageglas i tons, der bortskaffes ved affaldsforbrænding, med 9,7 mPR pr. tons (se figur 1.1). Resultatet for hver af de 4 behandlingsformer lægges sammen og udgør ressourceindikatorværdien for affaldshåndtering af glas. Resultatet for de 3 indikatorer og materialer vises i figur 1.2.

Model A udtrykker mængden af ressourcer, der skal skaffes på ny, hvis materialet efter anvendelse og affaldsbehandling skal have sin oprindelige værdi. Med den model bliver alle lødighedstab (se ordforklaring) i produktets livsforløb tilskrevet affaldshåndteringen – det vil sige at der ikke foretages en allokering (se ordforklaring) af ressource- og miljøbelastning mellem produktets forskellige faser i livsforløbet. Det kan imidlertid accepteres, når formålet er at sammenligne forskellige former for affaldshåndtering og ikke tegne et absolut billede af affaldshåndteringens miljømæssige betydning.

Ved model B beregnes den ressource- og miljømæssige fordel, der er ved at genbruge affaldet samt genvinde materialer eller energi fremfor blot at deponere affaldet. Metoden til beregning er i princippet den samme som ved model A, hvor indikatorværdien for en bestemt behandlingsform ganges med den behandlede affaldsmængde. Men model B tager beregningsmæssigt udgangspunkt i forskellen i den behandlede mængde og forskellen i indikatorværdien ved de alternative behandlingsformer.

Model B sammenligner således de forskellige behandlingsformer og fremtræder ikke som en absolut værdi for affaldsfraktionernes ressource- og miljømæsige betydning. Model B viser de realiserede ressource- og miljømæssige besparelser, der er ved den aktuelle håndtering af affaldsstrømmene i forhold til blot at lade stå til og deponere det hele. Hvis det ønskes, kan model B udbygges med en delvis skønsmæssig beregning over de potentialer, der vil kunne realiseres ved en optimal håndtering af affaldet, hvilket også forsøges i projektet. Figur 1.3 er et eksempel herpå.

Figur 1.2
Forbrug af ressourcer, energi og deponibehov ved bortskaffelse af affald og produktion af erstatningsmaterialer. (model A)

Følgende enheder er benyttet: Ressourceforbrug: PR_WDK90 ,energiforbrug: PE_DK98, deponeringsbehov: PE_{AFFALD DK98}. Se uddybning i ordforklaring. Værdierne for deponeringsbehov skal ganges med 10. Det skal pointeres, at de tre indikatorer kun er vist på samme figur af praktiske årsager. Hver indikator skal læses for sig.

Figur 1.3
Realiserede besparelser ved den nuværende affaldshåndtering og mulige potentialer for besparelse i ressourceforbrug knyttet til bortskaffelsen af tre materialefraktioner. "potentiale 2" er genbrug af alt emballageglas ved vask (model B).

Enheden PR er Personreserver, se ordforklaring.

Det kan diskuteres, hvor stort potentialet for besparelser reelt er og hvilke bortskaffelsesformer, der skal lægges til grund for beregning af dette potentiale. I eksemplet er potentialet for emballageglas således beregnet på grundlag af en antagelse om, at alt emballageglas enten blev genanvendt eller genbrugt. Det ses, at det i relation til ressourceforbrug er af langt større betydning, at vi genanvender aluminium og pap & papir, end at vi genanvender glas. Det ses også, at der for fraktionerne pap & papir og aluminium er et større potentiale for yderligere ressourcemæssige besparelser. Det er imidlertid vigtigt at sammenholde ressourceindikatoren med de 2 andre indikatorer for energiforbrug og deponibehov (se kapitel 5), samt eventuelt inddrage andre vurderinger, herunder eventuel udledning af toxiske stoffer til omgivelserne, inden der kan drages en endelig konklusion.

1.2 Omfang af indikatorberegning på hele affaldsområdet

Hvis formålet er at skaffe et overblik over de forskellige affaldsfraktioners relative bidrag til den ressource- og miljømæssige påvirkning af omgivelserne, er model A mest relevant. Herved får man mulighed for bl.a. at udpege de områder, hvor affaldets miljøbelastning vil kunne reduceres ved at reducere affaldsproduktionen eller ved at fremme anvendelsen af andre materialer ved produktfremstillingen. Perspektivet er interessant, men lægger i høj grad op til forandringer i vareproduktionen og ændring af forbrugsvaner, hvilket er uden for nærværende projekts fokusområde.

Hvis ønsket derimod er at fokusere på de miljø- og ressourcemæssige gevinster og potentialer, der er ved optimering af affaldshåndteringen inden for hele affaldsområdet, vil model B være tilstrækkelig. Gennemføres model B for alle affaldsfraktioner, vil det være muligt at identificere de største ressource- og miljømæssige besparelser ved affaldshåndteringen. Det vil også være muligt at supplere med beregninger, der fokuser på, hvilke fraktioner der rummer de største potentialer for besparelser udover de allerede realiserede. Endelig vil der være mulighed for at afgrænse opgørelsen til nogle udvalgte fraktioner, hvor man ønsker at vurdere de ressource- og miljømæssige gevinster ved valg af forskellige affaldsbehandlingsformer.

Begge præsentationsmåder er baseret på samme beregningsfaktorer for materialernes livscyklusaspekter, men adskiller sig ved behovet for præcise mængdemæssige opgørelser af de enkelte materialefraktioner. Model B er mindst krævende, idet den først og fremmest forudsætter data fra affaldsstatistikken vedrørende de enkelte affaldsfraktioner, og hvordan de behandles. Det er ikke i samme grad som ved model A nødvendigt at kende de samlede, omsatte materialemængder i samfundet for at beregne indikatorværdierne. For de områder, hvor man ønsker at beregne potentialerne for optimering af affaldshåndteringen, skal der dog skaffes en række supplerende data, men denne datasøgning kan i et vist omfang erstattes af kvalificerede skøn, uden at det påvirker hele beregningens resultat.

Uanset om man vælger model A eller B, skal der beregnes livscyklusbaserede faktorer for rundt regnet 50 materialefraktioner bortskaffet på 2-4 forskellige måder. Sådanne data er i vidt omfang til rådighed i LCV-databasen eller andre LCA- databaser, men skal givetvis suppleres eller opdateres på en række områder. Skønsmæssigt skal der bruges ca. 2 mandmåneder til beregning af de livscyklusbaserede faktorer første gang, og ca. ½ mandmåned til en årlig opdatering.

Med hensyn til mængdedata afhænger omfanget af, om man vælger model A eller B. Det anslås at det til gennemførelse af en beregning for hele affaldsområdet for model A vil kræve 10-20 mandmåneder at lave opgørelser af mængdedata for alle materialefraktioner, evt. 10 måneder mere, hvis der ikke findes anvendelige massestrømsanalyser eller materialestrømsstatistikker for en række relevante materialer.

Vælges model B med en beregning af de realiserede besparelser samt de udvalgte potentialer ved optimering af affaldshåndteringen, vil mængdedata kunne fremskaffes med en indsats på 3-5 mandmåneder. Model B vil kunne opdateres årligt på omkring 1-1½ mandmåned.