Projektet blev indledt med en systematisk gennemgang af de 22 affaldsfraktioner, der
indgår som hovedfraktioner i ISAG-systemet (se bilag A). Farligt affald blev ikke opdelt
i underfraktioner, da de foreslåede indikatorer alligevel ikke forventes at kunne give
væsentlige nye informationer om fraktionernes miljøeffekt.
Ved gennemgangen af miljøforholdene for de 22 fraktioner er der sat en række
begrundede markeringer, der viser hvor der er væsentlige forskelle i miljø-belastninger
ved typiske behandlinger af de enkelte fraktioner. Tabel 3.1 sammenfatter markeringerne,
som er blevet brugt til at foretage et valg af de parametre, der skal indgå i de nye
indikatorer. Datatilgængeligheden er et andet område, der har væsentlig betydning for
omfanget af arbejdet ved beregning af LCA-baserede indikatorer, og resultatet fra
gennemgangen er sammenfattet i tabel 3.1. Tilgængeligheden og egnethed af datagrundlaget
er efterfølgende blevet behandlet mere detaljeret i kapitel 6 i forbindelse med vurdering
af omfanget af at udarbejde indikatorer for hele affaldsområdet.
Det er vigtigt at holde for øje, at krydsene i tabel 3.1 er relative inden for
fraktionen, og de udtrykker hvor der kan forventes at være væsentlig forskel på de
typiske behandlingsmetoder. Krydset er sat ud fra en livcyklusbetragtning, således at fx
forbrændt plast i stedet for genanvendt plast giver et kryds for smog-virkning.
Forbrænding medfører nemlig, at der skal produceres nyt plast, som giver et bidrag til
VOC-forureningen. Krydsene skal således vise, hvor "brændpunkterne" er inden
for de enkelte affaldsfraktioner.
Sammenholdes tabellens oplysninger med de affaldsmængder, der er registreret inden for
hver fraktion, kommer man nærmere en afklaring af hvilke affaldsfraktioner, der rummer
nogle af de største miljømæssige ændringspotentialer, og hvilke der evt. kan være
ubetydelige indsatsområder.
Tabel 3.1 sammenfatter alle tabellerne fra bilag A, hvor man kan finde begrundelse for
markeringerne. Den giver et overblik over hvilke parametre, der har størst betydning ved
valg af behandlingsform for alle affaldsfraktioner.
Både de energirelaterede ressourcer og forureninger samt ressourcer, der ikke er
knyttet til energiforbrug, er vigtige ved valg af behandlingsform for langt de fleste
affaldsfraktioner. Desuden er behov for deponeringsplads en mulig konsekvens ved valg af
behandlingsform for de fleste affaldsfraktioner og er således en vigtig faktor for en
række affaldsfraktioner.
Udledning af toksiske forbindelser til omgivelserne er også et problem, der omfatter
en stor del af affaldsbehandlingen. For de toksiske virkninger optræder der næsten i
alle affaldsfraktioner tungmetaller eller persistente organiske forbindelser, der kan give
anledning til problemer – for nogle behandlingsformer betydeligt mere end andre.Ved
alle de affaldsfraktioner, hvor der er kryds ved energi, vil de energirelaterede forskelle
mellem de forskellige behandlingsformer kunne være betydelig. Således vil der både
være forskelle i påvirkning af drivhuseffekt og forsuring, som relaterer sig til
energiforholdene. Alle energirelaterede miljøpåvirkninger indgår ikke i markeringerne i
de øvrige kolonner.
De eneste væsentlige påvirkninger af drivhuseffekten, der ikke er relateret til
energiforbrug, er udledning af methangasser fra organiske affaldsfraktioner, hvor valg af
behandlingsformen kan være af betydning.
De regionale virkninger med forsurende eller eutrofierende stoffer som ikke er
energirelaterede kan skyldes fx papir der ved genanvendelse giver anledning til
vandforurening. Arbejdsmiljømæssige forhold er tilsyneladende knyttet til nogle bestemte
fraktioner, der er meget mandskabskrævende, som fx sortering af papir og plast i
delfraktioner fremfor forbrænding. Krydsene er dog sat meget skønsmæssigt ved
gennemgangen.
Det andet emne, der blev undersøgt ved gennemgangen af de enkelte affaldsfraktioner,
var en vurdering af hvilke datakilder der findes udover de grundliggende ISAG-data.
Gennemgangen indgår i undersøgelsen af tidsforbruget til en samlet kortlægning af
affaldsområdet i kapitel 6.
For at beregne en LCA-indikator er det nødvendigt at kunne opdele de blandede
fraktioner i materialer og fordele disse på de behandlingsformer der er relevante. Kun
derved vil det være muligt at knytte relevante LCA-data til bortskaffelsen af
materialerne.
Det vist sig, at problemerne med datagrundlaget især vedrører de blandede fraktioner
til forbrænding og deponi, idet disse fraktioner mængdemæssigt både er betydelige af
størrelse, og der samtidig ikke laves løbende undersøgelser af affaldets
sammensætning. Det drejer sig især om "blandet brændbart", "ikke
brændbart affald" og "bygningsaffald", men også "metaller", der
ikke kan specificeres yderligere. For alle de blandede fraktioner vil det kræve
omfattende undersøgelser at opdatere opdelingen i materialer jævnligt.
ISAG-statistikken, som den er, egner sig således ikke så godt til at sige noget om de
enkelte materialers skæbne. Det ville kræve, at man foretager en mere specifik analyse
af, hvor de enkelte materialer ender ved bortskaffelsen. Dette gøres for en række
materialer i de såkaldte materialestrømsstatistikker, der især er udarbejdet for en
række emballagematerialer samt i en række såkaldte massestrømsanalyser som især er
udarbejdet for tungmetaller. ISAG- statistikken vil især kunne bruges til at sige noget
om, hvad miljøbelastningen er ved håndtering af de affaldsfraktioner, der i dag sorteres
fra til oparbejdning. Hvis der findes uddybende materialestrøms/ massestrømsanalyser,
vil det også være muligt at vurdere det miljø- og ressourcemæssige potentiale ved en
ændret affaldshåndtering. I kapitel 6 samt bilag B vurderes omfanget af arbejdet med
indsamling af data for de enkelte affaldsfraktioner.
Tabel 3.1
Forskelle i miljøbelastninger ved typiske behandlinger af de enkelte
affaldsfraktioner
Se her!
Undersøgelserne peger på, at de LCA-baserede indikatorerne som minimum bør og kan
inddrage energi- og ressourceforbrug samt deponeringsbehov. Toksikologiske forhold er
også vigtige. Men her er vurderingen, at det kan blive meget omfattende at skulle skaffe
LCA-datamateriale til at bruge denne parameter som affaldsindikator. For
arbejdsmiljømæssige forhold kan der endnu ikke skaffes tilstrækkelige data til analyse
på samme måde som de øvrige parametre (se afsnit 2.3).
For den blandede gruppe til forbrænding er der foretaget flere undersøgelser, der
fokuserer på at analysere indholdet. Her vil det formentlig være muligt at skaffe data
til at udarbejde et statusbillede af miljøbelastningen og ressourceforbruget. Herved
bliver det til dels også muligt at opdele de blandede fraktioner i materialer og
behandlingsformer, hvilket er en forudsætning for at kunne beregne de 3 LCA-baserede
indikatorer. Se endvidere kapitel 4 herom.
Screeningen peger desuden på, at der kan blive store vanskeligheder med at skaffe data
for alle fraktioner. I kapitel 6 undersøges, hvor omfattende det vil være at gennemføre
en LCA-indikatorberegning for den samlede affaldsbehandling i Danmark.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|