Projektet har til formål at vurdere muligheden for at udvikle nogle indikatorer for
miljøbelastningen ved håndtering af alt affald. Undersøgelsen har omfattet dels
fastlæggelse af formålet med indikatorerne og dels en vurdering af de tilgængelige
beregningsmetoder, det relevante datamateriale samt tidsforbruget til gennemførelse af
indikatorberegningen for hele affaldsområdet. I det følgende opsummeres de overvejelser,
der er fremkommet i løbet af projektet.
Med udgangspunkt i de nuværende opgørelser af affaldshåndteringen, når
undersøgelsen frem til at der kan være behov for at supplere opgørelsen med en
kvalitativ vurdering af affaldsstrømmene. Formålet kan dels være en prioritering af
indsatsen i forhold til de enkelte materialefraktioner, dels en prioritering mellem de
forskellige behandlingsformer.
I projektet arbejdes der med to forslag til beregning af indikatorer, benævnt model A
og B, som beregningsmæssigt er omtrent ens, men datamæssigt kræver lidt forskellige
input.
Hvis formålet er at skaffe et overblik over de forskellige affaldsfraktioners relative
bidrag til ressource- og miljømæssig påvirkning af omgivelserne, er model A mest
relevant. Herved får man mulighed bl.a. for at udpege de områder, hvor affaldets
miljøbelastning vil kunne reduceres ved at reducere affaldsproduktionen eller ved
at fremme anvendelsen af andre materialer ved produktfremstillingen. Perspektivet er
interessant, men lægger i høj grad op til forandringer i vareproduktionen og ændring af
forbrugsvaner, hvilket er uden for nærværende projekts fokusområde.
Hvis ønsket derimod er at fokusere på de miljø- og ressourcemæssige gevinster og
potentialer der er ved optimering af affaldshåndteringen inden for hele
affaldsområdet, vil model B være tilstrækkelig. Gennemføres model B for alle
affaldsfraktioner, vil det være muligt at identificere de største ressource- og
miljømæssige besparelser ved affaldshåndteringen. Det vil også være muligt at
supplere med beregninger, der fokuser på, hvilke fraktioner der rummer de største
potentialer for yderligere besparelser. Endelig vil der være mulighed for at afgrænse
opgørelsen til nogle udvalgte fraktioner, hvor man ønsker at vurdere de ressource- og
miljømæssige gevinster ved valg af forskellige affaldsbehandlingsformer.
Den gennemførte afprøvning, herunder den gennemførte beregning samt de fremkomne
resultater, lægger op til en diskussion af, i hvilken grad de beregnede indikatorer
bidrager med informationer, der ikke allerede er til rådighed. Her er der to
interessante pointer.
Den ene er, at der er tale om livscyklusbaserede indikatorer, hvilket betyder, at der
også indregnes forhold ved de enkelte materialer, som er forårsaget af, at materialerne
har givet anledning til energiforbrug, ressourceforbrug og affaldsdeponering ved
fremstillingen. Eksempelvis vil udvinding af mineraler give anledning til affald fra
minedriften. Det betyder, at indikatoren for deponering af affald i flere tilfælde kan
give overraskende resultater.
Samtidig indgår der også virkninger af affaldshåndteringen - fx godskrivning af
energi ved forbrænding eller genanvendelse/deponi af slagge fra forbrændingen. At
sådanne forhold har en betydning for vurderingen af affaldsbehandlingen har klart vist
sig ved afprøvning på de tre materialer.
Den anden pointe er, at en opgørelse, hvor de 3 indikatorer anvendes, resulterer i et
væsentligt anderledes billede af affaldsfraktionernes relative betydning end de rene
mængdeopgørelser. Især viser beregningen, at aluminium på trods af relativt små
affaldsmængder tæller betydeligt, når ressourceindikatorer anvendes. Omvendt tæller
ressourcer som f.eks. sand, der udgør grundlaget for glas, næsten ikke. Dette kan give
anledning til nye overvejelser om, hvilke tiltag der er mest relevante at fremme inden for
affaldshåndteringen.
I afsnit 5 vurderes de enkelte indikatorer, og hvilke miljø- og ressourceforhold de
sætter fokus på i forbindelse med de afprøvede affaldsfraktioner. Det ser ud til, at
ressourceforbrug og energiforbrug supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. Selvom
der på nogen måder er tale om overlapning, fordi energi både indgår i indikatoren for
ressourcer og primærenergi, så udtrykker de to indikatorer meget forskellige forhold ved
energianvendelsen. Mens energi som ressource lægger vægten på de ikke-fornyelige
ressourcer, så udtrykker indikatoren for primærenergi i høj grad miljøbelastning med
f.eks. drivhusgasser og forsurende stoffer. Som supplement til ressourcefaktoren er
energifaktoren således væsentlig. Energiforbrug som indikator har den fordel
sammenlignet med de fleste miljøeffekter, at der er tale om en ret indiskutabel
parameter, hvor det er relativt nemt at aggregere flere former for energiforbrug.
På grund af vægtningen af ressourcer i UMIP-metoden vil tab af en begrænset
ressource, som fx kobber, syne mere end fx træ, der i princippet gendannes, hvis
mængderne ikke overudnyttes. Denne dimension er et vigtigt resultat af UMIP-projektet,
som gør det muligt at diskutere ressource-problematikken på en langt mere kvalificeret
måde end tidligere. Fx har princippet kunnet anvendes til at vurdere, om anvendelsen af
slagge er et spørgsmål om ressourcebesparelser eller snarere et spørgsmål om at
reducere deponeringsbehovet. Beregningen viste, at i den store sammenhæng har reduktionen
af deponeringsbehovet langt større betydning end ressource-besparelsen ved at erstatte
grus.
Der er flere eksempler på at LCA-metoderne er mangelfulde, bl.a. hvad angår
datagrundlaget. Med hensyn til ressourceparameteren er det afgørende, at der findes
relevante oplysninger om forsyningshorisonten for de enkelte råstoffer. Et eksempel fra
projektet på at der mangler bedre data er svovl, hvor der mangler en opgørelse af
verdens reserver, der tager højde for udvindingen af svovl fra brændsel. Hvis man blot
indregner reserver af relativt let tilgængeligt svovl, vil ressourcefaktoren for fx papir
blive meget påvirket af denne ene faktor.
Med hensyn til deponeringsfaktoren må den stadig betragtes om et midlertidigt mål,
indtil der i forbindelse med videreudvikling af LCA-metoderne kommer en afklaring af,
hvordan de miljømæssige konsekvenser af deponering skal opgøres. Især for organiske
materialefraktioner, eksempelvis papir, resulterer deponering ikke i et blivende behov for
deponeringskapacitet, men vil resultere i dannelsen af bl.a. drivhusgasser. Samtidig
mangler deponeringsfaktoren i rene mængder en vægtning af miljøbelastningen ved
forskellige affaldsfraktioner til deponi.
Ved valget af parametre er der foretaget en forenkling, hvor miljøeffekter af
praktiske årsager er skåret fra. Ved kun at afspejle ressourceforbrug, energi og
deponeringsbehov kan indikatorerne give et skævt billede og lægge op til prioriteringer
inden for affaldsområdet, som ville være uhensigtsmæssige ud fra et bredere
miljøeffektsynspunkt. Derfor skal indikatorerne inden for fraktioner, hvor der er
miljøfarlige stoffer involveret, fx tungmetaller eller persistente organiske
forbindelser, suppleres med andre vurderinger af affaldsmængderne. Dette gælder fx ved
vurdering af alt farligt affald, hvor de 3 indikatorværdier ikke vil kunne stå alene.
Ved undersøgelse af det eksisterende datagrundlag i kapitel 6 viste det sig, at en
kortlægning, der opgør alle affaldsstrømme (model A), kun vil være mulig at
gennemføre, hvis der samtidigt iværksættes en relativt omfattende undersøgelse af en
række materialefraktioner, bl.a. ved opdateringer af eksisterende massestrømsanalyser
eller materialestrømsstatistikker.
Den anden præsentationsmodel, der viser de realiserede besparelser (model B), vil med
en mindre omfattende indsats kunne anvendes som en indikator, som årligt beregnes på
grundlag af eksisterende affaldsstatistik suppleret med andre typer undersøgelser og
statistikker. Den vil kunne vise, om de mål, der sættes på genanvendelsesområdet,
nås, og vil også kunne tilføjes information om hvilke potentialer, der er for øget
genanvendelse af en materialefraktion.
Et vigtigt omdrejningspunkt i projektets diskussioner har været, hvilke indikatorer
det er muligt at beregne i forhold til ønskerne om, hvad indikatorerne skal vise. Det har
resulteret i, at beregningerne er præsenteret på to forskellige måder, som hver har
deres styrker og svagheder. For begge modeller gælder, at det grundet datausikkerheder og
-mangler vil være tale om, at indikatorerne må betragtes som et støtteværktøj til en
beslutningsproces, der inddrager flere faktorer. En løbende offentliggørelse af
indikatorværdierne til en bredere kreds vil kræve formidling af en række
forudsætninger og forbehold.
Indikatorberegningen jf. model A, vil kunne give en slags statusbillede for den
ressource- og miljømæssige betydning af de fleste affaldsfraktioner, men er som ovenfor
beskrevet ganske omfattende. Samtidig vil de resultater, der frembringes, først og
fremmest kunne bruges til en diskussion af, hvor der er behov for at reducere
affaldsmængderne ved indgreb i produktions- og forbrugsleddet, hvilket ligger uden for
målet med nærværende projekt.
Model B vil imidlertid være egnet til at opfylde det væsentligste formål med
indikatorberegningen, nemlig at udpege de mest betydelige ressource- og miljømæssige
potentialer ved yderligere optimering af affaldshåndteringer.
Samtidig vil model B også kunne dokumentere, at den hidtidige indsats for
miljømæssig optimering af affaldshåndteringen faktisk har givet resultater.
Model B vil kunne gennemføres inden for 8 mandmåneder første gang og vil kunne
opdateres årligt med en indsats på omkring 2 mandmåneder (inkl. fremskaffelse og
opdatering af LCA-data).
En væsentlig forudsætning for vurderingen af tidsforbruget er, til hvilken kreds
resultaterne skal formidles. Ved præsentation af de enkelte resultater er der i
afprøvningen tilstræbt en balance mellem forenkling og aggregering, der skal
tilfredsstille den interesserede affaldsekspert. Derfor er en række tal blevet henvist
til bilagsmaterialet. Skal resultater af en indikatorberegning for hele affaldsområdet
formidles til en bredere kreds, skal der formentlig ske yderligere aggregering af de
præsenterede resultater. Samtidig skal der findes en formidlingsform for den mere
detaljerede dokumentation, og her vil en form for elektronisk formidling i databaseform
være oplagt, da man derved kan give brugeren redskaber til at søge den ønskede
information. Formidling af denne type er dog ikke med i de ovenfor nævnte
projektoverslag.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|