Affaldsindikatorer

8 Ordliste

8.1 Livscyklustermer
8.2 Indikatorparametre
8.3 Affaldstermer

8.1 Livscyklustermer

LCA Livscyklusanalyse. Opgørelse af alle input og output ved fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af et produkt, et produktsystem, en ydelse eller en proces.
        
UMIP Udvikling af miljøvenlige industriprodukter. Det første og største danske projekt om LCA-metodeudvikling gennemført af IPU - Institut for produktudvikling på DTU.
        
LCV-databasen Miljøstyrelsens EDB-program til LCA-opgørelse jf. UMIP-metoden. Indeholder en række procesdata fra UMIP-projektet.
        
UMIP-metode Består af opgørelse af input-/outputmængder ved et produkt samt de 3 vurderingstrin: Karakterisering, normalisering, vægtning. For hvert trin knyttes en faktor til de enkelte ressourceforbrug og udledninger.
        
Karakterisering Hver ressource opgøres som mængden af råstof i ressourcen. Ved karakteriseringen inddeles udledningerne i en række kategorier efter miljøpåvirkning, f.eks. drivhuseffekt. En udledning kan godt bidrage til flere miljøeffekter. Alle udledninger med samme miljøeffekt omregnes til et fælles mål - f.eks. CO2 ækvivalenter.  1 gram methangas omregnes f.eks. til at have samme drivhuseffekt som 25 g CO2.
        
Normalisering For hver ressource og for alle udledninger omregnes den karakteriserede mængde til personækvivalenter (PE) ved at sætte mængden i forhold til det årlige forbrug eller udledning for en person. Fornyelige ressourcer sættes i forhold til forbruget pr. person i lokalområdet (DK), mens forbruget af ikke-fornyelige sættes i forhold til forbruget pr. person i verden. For udledninger til omgivelserne sættes drivhuseffekt og ozonlagsnedbrydende effekt i forhold til udledningen pr. verdensborger og de øvrige parametre i forhold til udledningen pr. person i Danmark.
        
Vægtning De normaliserede værdier kan som et sidste evalueringstrin vægtes. For ressourcer vægtes med forsyningshorisonten jf. statistik (USGS, 1999). Det betyder i praksis, at ressourceforbruget bliver normaliseret i forhold til de samlede reserver i verden pr. verdensborger fremfor normalisering i forhold til årsforbruget pr. verdensborger. Enheden bliver derfor PR - personreserver. For udledninger vægtes de normaliserede værdier med de fastlagte politiske reduktionsmål ved en bestemt årstal. Mens der er en rimelig konsensus om karakteriserings- og normaliseringstrinnet, er vægtningsmetoden mere omdiskuteret, hvilket afspejles i at der er udviklet en række metoder i forskellige LCA-studier verden over.
        
Allokering Betyder fordeling og bruges dels om fordeling af miljøbelastning ved samproduktion af flere produkter, dels ved fordeling af miljøbelastning på jomfruelige og genanvendte materialer, når materialet indgår i en eller flere genanvendelser.
        
Lødighedstab Anvendes i UMIP om de kvalitetstab, der sker ved genanvendelse af et materiale. Eksempelvis papirfibre, der bliver kortere, hver gang papiret genanvendes. Lødighedstab er ikke de samme som indsamlingstab.

8.2 Indikatorparametre

Ressourcer Her i projektet et samlet mål for råstofforbrug opgjort i PR (se vægtning). Ressourcer anvendes i UMIP- sammenhæng synonymt med råstoffer.
        
Primærenergi Også benævnt bruttoenergiforbrug. Her i projektet er primærenergiforbruget normaliseret til personekvivalenter i forhold til det danske primærenergiforbrug pr borger i 1998. 1 kWh el (netto) svarer rent kalorimetrisk til 3,6 Mega joule. Men ved livscyklusopgørelser regnes 1 kWh el (netto) til ca. 10 Mega joule (brutto- eller primær- energi), idet der indgår konverterings- og transmissions-tab på elværket. Dette har stor betydning ved alle former for energiomsætning, men er især høj ved elproduktion.
        
Deponi Her i projektet affaldsmængde til deponi opgjort i personækvivalenter i forhold til den danske mængde affald til deponi pr. borger i 1998.

8.3 Affaldstermer

Affaldshåndtering Dækker alle former for affaldsbehandling
        
Energigenvinding Afbrænding af affald med udnyttelse af energien.
           
Genanvendelse Materialegenvinding, hvor et materialet oparbejdes til brug i nye produkter som ikke nødvendigvis er de samme som de oprindelige. Genanvendelse omfatter ikke energigenvinding.
         
Genbrug Ved genbrug genbruges et produkt til dets oprindelige formål. Fx. genbrug af ølflasker.
         
ISAG Informations System for Affald og Genanvendelse. Blev taget i brug i Danmark i 1993. Formålet er en registrering af kilder og affaldsbehandlingsform inden for nogle overordnede affaldsfraktioner. Det er affaldsbehandlerne, der indberetter til systemet.
           
EAK Europæisk Affalds Katalog (samme som EWC). En liste over affald som er udarbejdet i henhold til Rådets Direktiv 75/442/EØF om affald. Listen er ikke en udtømmende liste over affald. Affald som er opført på listen og markeret med fed skrift er farligt affald, når kriterierne for farlighed er opfyldt.
               
EWC European Waste Catalogue (samme som EAK).