Blybekendtgørelsen af 13. november 20008 forbyder
import og salg af en lang række produkter, der indeholder metallisk bly eller kemiske
forbindelser af bly.
For produkter indeholdende kemiske forbindelser af bly er der fra 1. marts 2001 et
generelt forbud mod import og salg. En række produkter er dog undtaget fra det generelle
forbud. For produkter indeholdende metallisk bly er der forbud mod import og salg af en
række specifikke produkter. Danmark er det første land i verden, der har fået sådan et
forbud mod bly.
For en lang række anvendelser gjaldt forbudet allerede fra 1. marts 2001. For andre
anvendelser træder forbudet i kraft løbende over de følgende 3 år.
Blybekendtgørelsen er vedlagt i bilag 2.
Man har vurderet, at forbudet vil resultere i, at det årlige forbrug af bly i Danmark
vil blive reduceret med ca. 5.500 tons. Det skyldes hovedsageligt, at bly fjernes i
følgende produkter: Tage, taginddækninger, kapper til lavspændingskabler,
fiskeredskaber og PVC.
Forbudet mod bly er indført med henblik på at reducere de miljø- og
sundhedsskadelige udslip til luft, vand og jord. Forbudet betyder, at brugerne af bly må
søge efter alternativer, der kan virke som substitut for bly. Således vil forbudet
resultere i en række omkostninger for forskellige dele af samfundet. Disse omkostninger
bør altid vurderes og sættes i forhold til miljøeffekterne i forbindelse med tiltag på
miljøområdet. Dette vil på længere sigt være med til at understøtte den
miljøpolitik, som er til størst gavn for samfundet.
1.2 Formål
Formålet med dette projekt er at vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger ved den
vedtagne blybekendtgørelse. Ved samfundsøkonomiske omkostninger forstås omkostninger
for alle grupper af samfundet, dvs. producenter, brugere, staten og eventuelle andre
berørte grupper.
Samfundsøkonomiske omkostninger omfatter ikke blot de rene produktionsomkostninger men
også aspekter som levetid, kvalitet og æstetik, der alle påvirker produkternes reelle
værdi for samfundet.
Analysen afgrænses til en samfundsøkonomisk vurdering af omkostningerne, dvs. en
såkaldt cost-effectiveness analyse. De miljømæssige konsekvenser af blybekendtgørelsen
vurderes således ikke, men tages for givne. Man beregner med andre ord de
samfundsøkonomiske omkostninger ved at opnå den miljøgevinst, som
anvendelsesbegrænsningen medfører i form af reduceret blyudledning til jord, vand og
luft.