Bly anvendes i en lang række produkter. Selv inden for hvert anvendelsesområde
indgår bly i mange tilfælde i en række heterogene produkter. Substitutionsmulighederne
vil være meget forskelligartede afhængigt af det eksakte anvendelsesområde og
produkttype. Det vil således være en meget omfangsrig opgave at vurdere
substitutionsomkostningerne for alle former for anvendelse af bly omfattet af
blybekendtgørelsen.
Derfor har man i starten af projektet udvalgt de væsentligste anvendelsesområder til
at indgå i analysen, mens der ses bort fra øvrige anvendelsesområder. Kriteriet for at
et anvendelsesområde er "væsentligt" i denne henseende er, at en relativt stor
andel af de samlede substitutionsomkostninger vil stamme herfra, enten fordi
anvendelsesområdet er stort i omfanget af blyforbruget og/eller fordi omkostningerne pr.
kg substitueret bly her forventes at være relativt høje.
Der foreligger ikke nogle sikre tal for dagens forbrug af bly og fordelingen heraf på
anvendelsesområder. Den nyeste officielle statistik er fra 1994 og er bl.a. afrapporteret
i Miljøstyrelsen (1996). Det samlede danske forbrug af bly blev estimeret til at ligge i
intervallet 15.500-19.800 tons. I tabel 5.1. nedenfor er fordelingen af blyforbruget
opgjort på anvendelsesområder.
Tabel 2.1:
Blyforbruget i Danmark, 1994, gennemsnitsskøn
Kilde: Gennemsnitstal, baseret på de estimerede intervaller i Miljøstyrelsen
(1996).
Denne analyse afgrænses til at omhandle følgende anvendelsesområder:
- Taginddækning
- Kapper til lavspændingskabler
- Fiskeredskaber til erhvervsfiskeri
- PVC
Punkterne 1-3 vælges fordi de menes at stå for en relativt stor andel af blyforbruget
omfattet af bekendtgørelsen. Punkt 4 vælges især fordi det på forhånd forventes, at
substitutionsomkostningerne her vil være forholdsvis høje (TemaNord (1995)).
Der eksisterer ikke sikre tal for, præcist hvor stor en del af blyforbruget, der
berøres af blybekendtgørelsen. Det vurderes dog, at de fire behandlede
anvendelsesområder dækker langt størstedelen af det berørte forbrug. Ifølge
Miljøstyrelsen (2001b) dækker de ca. 90% af anvendelsen af bly der påvirkes af
blybekendtgørelsen. På denne baggrund forventes de fire anvendelsesområder ligeledes at
dække minimum 90% af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved blybekendtgørelsen.
For metallisk bly omfatter bekendtgørelsen kun nybyggeri og ny produktion, mens
reparation og vedligeholdelse ikke berøres. Der findes ikke officielle tal for, hvor stor
en andel af forbruget inden for de relevante anvendelsesområder (her taginddækning,
kapper til lavspændingskabler og fiskeredskaber), der anvendes til dette formål.
For kapper til lavspændingskabler gælder det endvidere, at bekendtgørelsen kun
omfatter jordkabler, mens søkabler ikke er omfattet heraf.
2.2 Basis for beregningen
Som udgangspunkt for omkostningsanalysen fastlægges det, hvilken situation der ønskes
vurderet (alternativscenariet), og hvilket udgangspunkt denne situation ønskes vurderet i
forhold til (basisscenariet).
Alternativscenariet skal illustrere udviklingen ved indførelsen af
blybekendtgørelsen. Der gøres en ren teknisk antagelse om, at forbruget af bly for de
pågældende anvendelsesområder helt stopper ved udgangen af år 2002. Dette er en rent
teknisk antagelse, idet man i praksis gradvist vil udfase blyet i de pågældende
produkter. Indtil førnævnte dato anvendes bly på et niveau svarende til niveauet før
blybekendtgørelsens formulering og vedtagelse, dvs. som i årene 1998-2000. Hvor disse
tal ikke haves benyttes et skøn for det årlige forbrug i denne periode baseret på
nyeste data, der kan skaffes.
Omkostningerne beregnes som de årlige substitutionsomkostninger. Disse vil
sandsynligvis ændre sig over tid pga. den teknologiske og politiske udvikling på
området. Det betyder, at omkostningsestimaterne kun kan anvendes for en begrænset
årrække frem i tiden.
I tilfælde, hvor der foretages større investeringer, der giver afkast i en årrække
herefter, er investeringsomkostningerne annuiseret, dvs. omregnet til en årlig
ydelse over investeringens levetid.
Beregningerne foretages i faste priser, det vil sige "renset for inflation".
Endvidere antages priserne konstante over tidshorisonten. Det kan muligvis være en
problematisk antagelse, når det drejer sig om råvarepriserne. Der er tendenser på
verdensmarkedet, der peger i retningen af, at prisen på bly er faldende. Forventningerne
til udviklingen i råvarepriserne er imidlertid meget usikre, og på baggrund heraf er det
valgt at holde priserne konstante i analysen.
I basisscenariet antages forbruget af bly og priserne at være konstante
svarende til det skønnede niveau for år 2000 over hele tidshorisonten.
Som nævnt i indledningen omfatter de samfundsøkonomiske substitutionsomkostninger
ikke blot de rene produktionsmæssige omkostninger, men også andre elementer, der udgør
en form for en nytteændring for dem, der producerer eller bruger de pågældende
produkter. Substitutionsomkostningerne kan være både positive og negative, dvs. det kan
medføre både større og lavere omkostninger.
Dette brede omkostningsbegreb betegnes "de generelle omkostninger" og
omfatter:
Omkostningsanalysen foretages i henhold til retningslinierne beskrevet i
Miljøstyrelsen: Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved
anvendelsesbegrænsninger på kemikalieområdet (Vejledning og baggrundsrapport),
oktober 2000. Dette sikrer samtidig konsistens med Miljø- og Energiministeriet:
Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter, Februar 2000.
I det følgende gennemgås hver af de fire anvendelsesområder hver for sig med henblik
på at få fastlagt substitutionsomkostningerne. Dette resulterer i en samlet
omkostningsvurdering i kapitel 7.
Rapporten er skrevet, så de individuelle kapitler for de fire anvendelsesområder
(kap. 6-9) kan læses særskilt fra de andre kapitler. Det betyder også, at der vil være
enkelte gentagelser for læsere af hele rapporten.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|