Økonomisk konsekvensanalyse af blybekendtgørelsen

2. Afgrænsning og forudsætninger

2.1 Afgrænsning
2.2 Basis for beregningen
2.3 Kort om analysens form og indhold

2.1 Afgrænsning

Bly anvendes i en lang række produkter. Selv inden for hvert anvendelsesområde indgår bly i mange tilfælde i en række heterogene produkter. Substitutionsmulighederne vil være meget forskelligartede afhængigt af det eksakte anvendelsesområde og produkttype. Det vil således være en meget omfangsrig opgave at vurdere substitutionsomkostningerne for alle former for anvendelse af bly omfattet af blybekendtgørelsen.

Derfor har man i starten af projektet udvalgt de væsentligste anvendelsesområder til at indgå i analysen, mens der ses bort fra øvrige anvendelsesområder. Kriteriet for at et anvendelsesområde er "væsentligt" i denne henseende er, at en relativt stor andel af de samlede substitutionsomkostninger vil stamme herfra, enten fordi anvendelsesområdet er stort i omfanget af blyforbruget og/eller fordi omkostningerne pr. kg substitueret bly her forventes at være relativt høje.

Der foreligger ikke nogle sikre tal for dagens forbrug af bly og fordelingen heraf på anvendelsesområder. Den nyeste officielle statistik er fra 1994 og er bl.a. afrapporteret i Miljøstyrelsen (1996). Det samlede danske forbrug af bly blev estimeret til at ligge i intervallet 15.500-19.800 tons. I tabel 5.1. nedenfor er fordelingen af blyforbruget opgjort på anvendelsesområder.

Tabel 2.1:
Blyforbruget i Danmark, 1994, gennemsnitsskøn

Forbug af bly i alt

17.500 tons

Forbrug helt eller delvist omfattet af blybekendtgørelsen

Bly i tage

300 tons

Taginddækninger

3.000 tons

Kapper til lavspændingskabler

1.000 tons

Fiskeredskaber

550 tons

PVC

350 tons

Andet forbrug der berøres af bekendtgørelsen

300 tons

Forbrug ikke omfattet af blybekendtgørelsen

Akkumulatorer

8.500 tons

Kapper til højspændingskabler, ammunition, legeringer, afbalanceringsklodser, skibskøle, fjernsynsskærme o.a.

3.500 tons

Kilde: Gennemsnitstal, baseret på de estimerede intervaller i Miljøstyrelsen (1996).

Denne analyse afgrænses til at omhandle følgende anvendelsesområder:

  1. Taginddækning
  2. Kapper til lavspændingskabler
  3. Fiskeredskaber til erhvervsfiskeri
  4. PVC

Punkterne 1-3 vælges fordi de menes at stå for en relativt stor andel af blyforbruget omfattet af bekendtgørelsen. Punkt 4 vælges især fordi det på forhånd forventes, at substitutionsomkostningerne her vil være forholdsvis høje (TemaNord (1995)).

Der eksisterer ikke sikre tal for, præcist hvor stor en del af blyforbruget, der berøres af blybekendtgørelsen. Det vurderes dog, at de fire behandlede anvendelsesområder dækker langt størstedelen af det berørte forbrug. Ifølge Miljøstyrelsen (2001b) dækker de ca. 90% af anvendelsen af bly der påvirkes af blybekendtgørelsen. På denne baggrund forventes de fire anvendelsesområder ligeledes at dække minimum 90% af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved blybekendtgørelsen.

For metallisk bly omfatter bekendtgørelsen kun nybyggeri og ny produktion, mens reparation og vedligeholdelse ikke berøres. Der findes ikke officielle tal for, hvor stor en andel af forbruget inden for de relevante anvendelsesområder (her taginddækning, kapper til lavspændingskabler og fiskeredskaber), der anvendes til dette formål.

For kapper til lavspændingskabler gælder det endvidere, at bekendtgørelsen kun omfatter jordkabler, mens søkabler ikke er omfattet heraf.

2.2 Basis for beregningen

Som udgangspunkt for omkostningsanalysen fastlægges det, hvilken situation der ønskes vurderet (alternativscenariet), og hvilket udgangspunkt denne situation ønskes vurderet i forhold til (basisscenariet).

Alternativscenariet skal illustrere udviklingen ved indførelsen af blybekendtgørelsen. Der gøres en ren teknisk antagelse om, at forbruget af bly for de pågældende anvendelsesområder helt stopper ved udgangen af år 2002. Dette er en rent teknisk antagelse, idet man i praksis gradvist vil udfase blyet i de pågældende produkter. Indtil førnævnte dato anvendes bly på et niveau svarende til niveauet før blybekendtgørelsens formulering og vedtagelse, dvs. som i årene 1998-2000. Hvor disse tal ikke haves benyttes et skøn for det årlige forbrug i denne periode baseret på nyeste data, der kan skaffes.

Omkostningerne beregnes som de årlige substitutionsomkostninger. Disse vil sandsynligvis ændre sig over tid pga. den teknologiske og politiske udvikling på området. Det betyder, at omkostningsestimaterne kun kan anvendes for en begrænset årrække frem i tiden.

I tilfælde, hvor der foretages større investeringer, der giver afkast i en årrække herefter, er investeringsomkostningerne annuiseret, dvs. omregnet til en årlig ydelse over investeringens levetid.

Beregningerne foretages i faste priser, det vil sige "renset for inflation". Endvidere antages priserne konstante over tidshorisonten. Det kan muligvis være en problematisk antagelse, når det drejer sig om råvarepriserne. Der er tendenser på verdensmarkedet, der peger i retningen af, at prisen på bly er faldende. Forventningerne til udviklingen i råvarepriserne er imidlertid meget usikre, og på baggrund heraf er det valgt at holde priserne konstante i analysen.

I basisscenariet antages forbruget af bly og priserne at være konstante svarende til det skønnede niveau for år 2000 over hele tidshorisonten.

2.3 Kort om analysens form og indhold

Som nævnt i indledningen omfatter de samfundsøkonomiske substitutionsomkostninger ikke blot de rene produktionsmæssige omkostninger, men også andre elementer, der udgør en form for en nytteændring for dem, der producerer eller bruger de pågældende produkter. Substitutionsomkostningerne kan være både positive og negative, dvs. det kan medføre både større og lavere omkostninger.

Dette brede omkostningsbegreb betegnes "de generelle omkostninger" og omfatter:
Produktionsomkostninger: Materialer, arbejdskraft, maskiner
Produktets levetid (inklusive korrisionsbestandighed)
Æstetik
Kvaliteten (kvalitetsforhold, der ikke kan siges at dækkes af produktionsomkostninger, levetid eller æstetik)
Arbejdsmiljø, miljø og affaldsbehandling
Andre effekter der påvirker produktets reelle samfundsøkonomiske værdi.

Omkostningsanalysen foretages i henhold til retningslinierne beskrevet i Miljøstyrelsen: Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved anvendelsesbegrænsninger på kemikalieområdet (Vejledning og baggrundsrapport), oktober 2000. Dette sikrer samtidig konsistens med Miljø- og Energiministeriet: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter, Februar 2000.

I det følgende gennemgås hver af de fire anvendelsesområder hver for sig med henblik på at få fastlagt substitutionsomkostningerne. Dette resulterer i en samlet omkostningsvurdering i kapitel 7.

Rapporten er skrevet, så de individuelle kapitler for de fire anvendelsesområder (kap. 6-9) kan læses særskilt fra de andre kapitler. Det betyder også, at der vil være enkelte gentagelser for læsere af hele rapporten.