| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økonomisk konsekvensanalyse af blybekendtgørelsen

3. Taginddækninger

Miljøstyrelsen har for nyligt fået udført en analyse af substitutionsmuligheder for bly i taginddækninger. Projektet er afrapporteret i Miljøstyrelsen: Alternativer til blyinddækning, Februar 2001. Her er forbruget af bly i taginddækninger estimeret til at ligge i intervallet 2.700– 3.500 tons/året baseret på tal fra 1998-2000.

Det vides ikke med sikkerhed hvor stor en andel af blyforbruget der anvendes i nybyggeri, som er omfattet af blybekendtgørelsen, og hvor meget der anvendes til reparation og vedligeholdelse af eksisterende bygninger, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Det vurderes dog på basis af oplysninger i Miljøstyrelsen (2001 a) at ca. 35% af blyet i dag anvendes i forbindelse med nybyggeri og dermed er omfattet af blybekendtgørelsen⁹.

Kortlægningen af substitutionsomkostningerne vil tage udgangspunkt i resultaterne fra ovennævnte projekt.

3.1 Blyforbrug og mulige alternativer

Blyforbrug

Taginddækninger opdeles her i skrå og vandrette inddækninger samt inddækninger af skorstene og rørgennemføringer. Endvidere skelnes der mellem formbare (eller specialtildannede) inddækninger, der normalt udføres af blikkenslagere, og præfabrikerede inddækninger, der fremstilles på fabrik/værksted og i høj grad monteres af tømrere og andre.

Skrå og vandrette inddækninger består af inddækninger langs tag og mur, på kviste og på ovenlysvinduer. Inddækninger på skorstene og rørgennemføringer består af inddækninger af firkantede, murede skorstene, runde stålskorstene og ventilations- og installationsinddækninger.

Nedenfor er angivet den estimerede fordeling af blyforbruget på hovedanvendelser. Disse tal er baseret på Miljøstyrelsen (2001 a) og bygger på oplysninger fra perioden 1998-2000.

Tabel 3.1
Blyforbrugets fordeling på typer af taginddækninger, tons pr. år, 1998-2000

Kilde: Miljøstyrelsen (2001a).

Mens der er stor usikkerhed på fordelingen af blyforbrug på de forskellige typer taginddækninger, vurderes det samlede forbrug med rimelig sikkerhed at ligge i intervallet 2.700-3.500 tons/år¹⁰. I det efterfølgende vil middelværdien for intervallerne blive anvendt som bedste estimat, dvs. estimatet for det samlede forbrug vil være 3.100 tons bly.

Det skal bemærkes, at tallene ovenfor dækker blyholdige taginddækninger til såvel nybyggeri som til reparation af eksisterende bygninger. Da kun nybyggeri er omfattet af bekendtgørelsen, er det altså kun substitutionsomkostningerne for denne del, der skal beregnes.

På basis af oplysninger fra de enkelte blikkenslagerfirmaer, indsamlet i forbindelse med projektet om alternativer til taginddækninger (Miljøstyrelsen (2001a)), skønnes det groft, at 65% af blyforbruget anvendes til eksisterende bygninger, mens 35% anvendes til nybyggeri omfattet af blybekendtgørelsen¹¹. Det antages her at denne procentvise fordeling er den samme for alle hovedanvendelserne i tabellen ovenfor. Det betyder, at det gennemsnitligt forventede forbrug omfattet af blybekendtgørelsen fordeler sig som følger:

Tabel 3.2:
Estimerede gennemsnitsforbrug til nybyggeri, tons pr. år, 1998-2000

Note: Afrundede tal.

Alternativer

Der er identificeret en række alternativer. For nogle har man allerede gjort en række erfaringer, mens andre endnu ikke har været tilstrækkeligt afprøvet til at man kan konkludere noget håndfast om deres langtidsholdbarhed. De relevante alternativer på nuværende tidspunkt er følgende:

1. Inddækningszink: Blød zinkplade der i princippet næsten svarer til blyplader
         
2. Formstykker: Præfabrikerede formstykker af plast eller fibercement som leveres som standard til tagbølgeplader
         
3. Plisseret formbar aluminiumplade
         
4. Polymer med metalforstærkning: Består af polymer med et indstøbt aluminiumsstrækgitter
         
5. Tagfolier og tagpap: Anvendes normalt til inddækning på tage af samme materiale.
           
6. Siderende: En alternativ konstruktionsmetode der kan bruges ved skrå sammenskæringer og sammenskæringer ved murede skorstene. Kan udføres i forskellige materialer, f.eks. titanzink eller aluminium.

I Tabel 3.3 nedenfor gives en oversigt over de inddækningsløsninger, der vurderes i denne analyse. Der er i tabellen fokuseret på anvendelse til tage med profilerede tagmaterialer, idet det hovedsageligt er her blyinddækninger anvendes i dag.

Tabel 3.3:
Oversigt over blyfri inddækningsløsningers egnethed til forskellige inddækningssituationer på profilerede tage (Baseret på Miljøstyrelsen (2001a))

* Der er kendskab til to produkter af denne type – en i handelen og en under udvikling. Deres anvendelighed er vurderet lidt forskelligt. Her er det søgt at give en gennemsnitsbetragtning.

Signaturforklaring:

For mere information om alternativernes tekniske og miljømæssige karakteristika henvises til Miljøstyrelsen (2001a).

Valg af alternativ vil i det enkelte tilfælde afhænge af to ting: (1) I hvilken grad det enkelte alternativ rent teknisk er i stand til at substituere bly i produkterne under hver produktgruppe. Og (2) hvis alternativet teknisk set kan anvendes i stedet for bly, vil valget afhænge af alternativets "hensigtsmæssighed" relativt til andre teknisk mulige alternativer. Begrebet "hensigtsmæssighed" indbefatter parametre som produktionsomkostninger, levetid, kvalitet og æstetiske forhold. Disse faktorer betegnes som nævnt under ét som de generelle omkostninger.

Tilgangen til vurdering af substitutionsmønstret er således:

1. At vurdere de tekniske muligheder for substitution
            
2. På basis af analyse af alternativernes generelle omkostninger og de tekniske substitutionsmuligheder gives et skøn over det faktiske substitutionsmønster.

Man må normalt forvente, at man vælger det teknisk mulige alternativ, der har de laveste generelle omkostninger. Det enkelte alternativs generelle omkostninger vurderes her i form af en gennemsnitsbetragtning, men der vil sandsynligvis være en stor variation i omkostningerne i de enkelte situationer. Således vil et alternativ med højere gennemsnitlige omkostninger muligvis i nogle tilfælde blive brugt frem for et alternativ med lavere gennemsnitlige omkostninger, fordi det her viser siger sig som et mere hensigtsmæssigt alternativ.

På baggrund af rapporten Miljøstyrelsen (2001a) og kontakt til eksperter på området er de enkelte alternativers tekniske substitutionsmuligheder inden for hver produktgruppe skønnet i tabellen nedenfor.

Tabel 3.4:
Maks. teknisk mulig substitution ved alternative metoder (nybyggeri)

Kilde: Oplysninger indhentet fra Miljøstyrelsen (2001a) samt skøn af COWI.

Inddækningszink er et alternativ der ligner blyløsningen meget og kan principielt anvendes til alle former for produkter.

Inddækning med formstykker kan i dag anvendes ved vandrette, men ikke skrå, sammenskæringer og er ikke så fleksibelt et produkt. Der fås endvidere præfabrikerede formstykker til skorstene og rørgennemføringer. Det anvendes normalt kun på bølgetagplader.

Plisseret formbar aluminiumsplade er et nyt produkt på det danske marked og stadig under udvikling. Det er ikke egnet til runde skorstene og rørgennemføringer.

Polymerinddækning med metalforstærkning kan principielt anvendes ved stort set alle inddækningssituationer. Der er kendskab til to produkter af denne type – en i handelen og en under udvikling. Deres anvendelighed er vurderet lidt forskelligt. Her er det søgt at give en gennemsnitsbetragtning.

Tagfolier og tagpap kan på tage med profilerede tagmaterialer kun bruges til konstruktion af siderende, og anvendes der ud over normalt kun til inddækninger på tage belagt med samme materiale. Da der allerede i dag ikke er tradition for at anvende bly i sådanne situationer, vil dette alternativ kun kunne anvendes til en ganske lille del af substitutionen. Der vælges derfor at se bort fra dette i den videre omkostningsvurdering.

Siderende er almindeligt brugt i nyere byggeri. Konstruktionen kræver, at taget er forsynet med et velfungerende undertag.

3.2 Alternativernes generelle omkostninger

I dette afsnit gives et skøn på de generelle omkostninger for de enkelte alternativer. Estimaterne skal bruges til at fastlægge det sandsynlige substitutionsmønster og efterfølgende til at vurdere substitutionsomkostningerne ved forbudet mod bly i taginddækning.

De generelle omkostninger omfatter:

1. Produktionsomkostninger: Materialeomkostninger, arbejdskraft
2. Levetid
3. Kvalitet: Mekanisk styrke, formstabilitet og brandegenskaber
4. Æstetik: Udseende.

Der skønnes ikke at komme ændrede omkostninger i form af ændringer i arbejdsmiljø, miljøbeskytttelse og affaldsbehandling, og dette element medtages således ikke i det følgende.

Mens elementernes produktionsomkostninger og levetid kan kvantificeres i pengeenheder, er dette problematisk når det drejer sig om kvalitetsmæssige og æstetiske elementer. Således vil de generelle omkostninger bestå af en kvantitativ opgørelse i kroner suppleret med en kvalitativ beskrivelse.

Der gøres i det følgende et forsøg på at kvantificere disse faktorer i kr. således at de er direkte sammenlignelige.

3.2.1 Bly

Alternativernes generelle omkostninger skal vurderes relativt til blys. For bly gælder følgende:

Den rene materialepris på inddækningsbly er ca. 57 kr. pr. løbende meter¹². Dette består normalt af en ca. 1,25 mm tyk blyplade med en bredde på omkring 25 cm. Der indgår knapt 3,6 kg bly i en løbende meter af denne størrelse, dvs. at 1 kg bly svarer til 28 løbende cm blyinddækning.

Andre produktionsudgifter i form af materialer og arbejdskraft afhænger af det pågældende anvendelsesområde. Ved præfabrikerede løsninger pålægges der en vis ekstra materialepris mens arbejdskraftforbruget i forbindelse med selve udførelsen er begrænset. Omvendt er der kun få ekstra materialeomkostninger forbundet med anvendelse af formbare blyinddækninger, mens arbejdskraftomkostningen her er betydeligt højere end for præfabrikerede løsninger, idet der her er tale om formning m.v., der foregår på stedet ved monteringen.

I det følgende anvendes følgende priseksempel på en traditionel blyinddækning som skøn for de gennemsnitlige produktionsomkostninger incl. arbejdskraft ved blyinddækning pr. løbende meter¹³:

Taginddækninger af bly forventes at have en gennemsnitlig levetid på ca. 60 år.

3.2.2 Inddækningszink

Produktionsomkostninger

Ifølge oplysninger fra blikkenslagere er 1 kg inddækningszink godt 4 gange så dyrt som 1 kg inddækningsbly¹⁵. Til gengæld rækker 1 kg zink til en større flade (3,3 gange blys), både fordi det er et lettere materiale end bly, og fordi det er hårdere og dermed kan formes til en langt tyndere plade (0,6 mm.). Når der korrigeres for disse forhold vurderes inddækningszink således materialemæssigt at være 27% dyrere end bly, altså godt 15 kr. pr. løbende meter. Det svarer til en meromkostning på ca. 5 kr. pr. kg bly substitueret, idet der indgår knapt 3,6 kg. bly i en løbende meter.

Materialet er stivere end bly og kræver derfor måske mere arbejdskraftindsats til forarbejdning. Disse meromkostninger vil variere afhængigt af den eksakte inddækningssituation, men skønnes at ligge i intervallet 0-50% af omkostningerne ved en traditionel blyinddækning. På basis af priseksemplet for en blyvinge skønnes omkostninger for arbejdskraft til udførelse af selve vingen (som er det eneste der ændres ved anvendelse af zink) at være godt 100 kr. pr. løbende meter (se note 11). Således vil de arbejdskraftmæssige meromkostninger ligge i intervallet 0-15 kr. pr. kg bly substitueret. I beregningerne regnes med en gennemsnitlig meromkostning, der ligger i underkanten af middelværdien, nemlig 7 kr. pr. kg bly substitueret¹⁶.

Levetid

Levetiden forventes at være tilsvarende blys, dvs. 60 år i gennemsnit.

Kvalitet

Vurderes at svare til blys kvalitet.

Æstetik

Inddækningszinks udseende har stor lighed med blys. Formgivningen er let, og resultatet bliver derfor pænt. Der regnes således ikke med en æstetisk ændret omkostning som følge af substitutionen.

Det skal dog nævnes, at arkitekter ofte anser den plisserede variant af inddækningszink, som man nogle gange bruger til vandret inddækning, som ret anderledes og grimmere end blys.

3.2.3 Formstykker

Produktionsomkostninger

Prisen på inddækning af vandret sammenskæring med formstykker er ca. 500 kr. pr. løbende meter incl. arbejdsløn¹⁷. Det er en meromkostning på 115 kr. pr. løbende meter eller 32 kr. pr. kg bly substitueret.

Levetid

Formstykkers levetid vurderes at være ca. det halve af tilsvarende inddækninger med bly, dvs. 30 år i gennemsnit. Omregnet svarer det til en forhøjelse af produktionsomkostningerne på ca. 15% (ved anvendelse af en diskonteringsfaktor på 6% p.a.). Det svarer i gennemsnit til 75 kr. pr. løbende meter eller 21 kr. pr. kg bly substitueret.

Kvalitet

Det er besværligt at håndtere mange forskellige geometrier af formstykker og der er fejlmuligheder på grund af kompleksiteten. Det kan gøre formstykker til et dyrt alternativ. Endvidere er formstykker ikke særligt fleksible og påvirker derfor anvendelsesmulighederne men næppe kvaliteten der, hvor det anvendes. Ligesom de øvrige kunststofbaserede inddækningstyper er plastformstykker på nuværende tidspunkt ikke brandgodkendt.

Æstetik

Om end det kan diskuteres, hvorvidt plast er en æstetisk god løsning vurderes formstykker til bølgetagplader at være en god og harmonisk løsning, fordi de danner en helhed med tagmaterialet.

3.2.4 Plisseret formbar aluminiumplade

Produktionsomkostninger

Materialeprisen er 100 kr. pr. meter, hvilket er 43 kr. mere end bly svarende til 12 kr. pr. kg bly substitueret. Til gengæld vurderes forarbejdningstiden at være kortere, men betydningen af dette forhold er usikker. Her gøres en simpel antagelse om, at dette reducerer meromkostningerne til det halve, dvs. 6 kr. pr. kg bly substitueret.

Levetid

Materialet virker spinkelt og på den baggrund sættes levetiden her til 30 år. Det svarer til den garanti, man giver på produktet i Belgien. Omregnet svarer dette til en forhøjelse af produktionsomkostningerne svarende til 15%, dvs. 61 kr. pr. løbende meter eller 17 kr. pr. kg bly substitueret.

Kvalitet

Ikke helt så blødt som bly, men formstabilt. Desuden er det et let materiale, hvorfor det ikke kan give den samme tyngde og dermed modstandsdygtighed overfor opbøjning forårsaget af vindtryk som bly.

Æstetik

Produktet adskiller sig fra traditionel plan blyplade, men minder om den bølgeformede inddækning nederst på sædvanlige standardinddækninger til ovenlysvinduer. Produktet kan produceres i en lang række farver.

3.2.5 Polymer med metalforstærkning

Produktionsomkostninger

Prisniveauet vurderes at ligge lidt over prisen for tilsvarende blyinddækning. Det er i Miljøstyrelsen (2001a) skønnet, at omkostningerne er i størrelsesordenen 420 kr. pr. løbende meter for en typisk inddækning. Omregnet svarer det til en meromkostning på ca. 10 kr. pr. kg bly substitueret.

Levetid

Der mangler langtidserfaringer. Producenten af det p.t. eneste markedsførte produkt vurderer at levetiden er betydeligt mere end 10 år. Den sættes til 30 år i analysen. Dette kan omregnes til en forhøjelse af produktionsomkostningerne på 15%. Det svarer til 63 kr. pr. løbende meter eller 18 kr. pr. kg bly substitueret.

Kvalitet

Generelt synes løsningen at være et lovende alternativ, der kan leve op til blys kvalitet. Imidlertid er produktet nyt og vil sandsynligvis skulle videreudvikles, førend et optimalt alternativ opnås. Ligesom de øvrige kunststofbaserede inddækningstyper er polymer på nuværende tidspunkt ikke brandgodkendt.

Æstetik

Visuelt fremstår materialet anderledes end bly.

For det ene polymerprodukt anvendes en selvklæbende tætningskant. Når inddækningen eventuelt skal udskiftes vil det betyde, at tagmateriale med klæber skal renses ellers udskiftes. Begge dele kan medføre variationer i tagets udseende, idet ny tagmateriale adskiller sig fra gammel.

3.2.6 Siderende

Produktionsomkostninger

Alternativt til en traditionel skrå blyinddækning, kan man konstruere en siderende, normalt af zink eller aluminium. Produktionsomkostningen ved en typisk siderende af zink er 416 kr. pr. løbende meter, altså i gennemsnit 31 kr. mere end for en blyinddækning. Det svarer til ca. 9 kr. pr. kg bly substitueret.

Levetid

Levetiden for en siderende tilsvarer en traditionel blyinddækning, dvs. 60 år.

Kvalitet

Metoden bør kun anvendes i forbindelse med et velfungerende undertag, ellers er der risiko for vandskader.

Desuden kræver løsningen, at siderenden jævnligt renses ligesom en tagrende.

Æstetik

Metoden er god til nyere byggeri.

3.3 Samlede samfundsmæssige omkostninger

I tabellen nedenfor opsummeres de generelle meromkostninger for de forskellige alternativer.

Tabel 3.5:
Oversigt over gennemsnitsomkostninger pr. kg bly substitueret

Inddækningszink fremstår som det billigste alternativ i det omfang de ekstra arbejdskraftomkostninger ikke overstiger 4 kr. pr. kg bly substitueret. Herefter vil siderende være den billigste løsning, mens formstykker er det dyreste. Det skal dog erindres, at der er tale om gennemsnitsomkostninger, og den billigste løsning vil således variere i det konkrete tilfælde.

På basis af de generelle omkostninger, variationen i disse i de enkelte tilfælde samt den teknisk mulige substitution gives der dernæst et skøn på det faktisk forventede substitutionsmønster. Det forventes, at man i det enkelte tilfælde vil vælge det alternativ, der minimerer de generelle omkostninger. I nogle tilfælde vil produktionsomkostningerne veje tungest mens f.eks. specielle æstetiske hensyn i andre tilfælde vil veje tungt, når valget skal træffes. På denne baggrund skønnes det faktiske substitutionsmønster at blive som illustreret i Tabel 3.4.

Tabel 3.6:
Forventet substitutionsmønster i % af blyforbruget (og opgjort i tilsvarende tons)

Ved at multiplicere mængderne af bly, der skal substitueres, med meromkostningerne ved de respektive løsninger fås et estimat for de samlede substitutionsomkostninger på godt 13 mio. Det svarer i gennemsnit til godt 12 kr. pr. kg bly substitueret. Hertil skal lægges eventuelle kvalitetsmæssige eller æstetiske ulemper, der gør den nye løsning dårligere for samfundet. Disse vurderes dog at være af mindre betydning.

Hvis der regnes med, at de gennemsnitlige produktionsomkostninger i forbindelse med en blyinddækning er på 385 kr. pr. løbende meter, svarende til eksemplet i afsnit 3.2.1, betyder det, at de gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. kg bly er 108 kr. Således svarer meromkostningerne ved blyfrit alternativ i gennemsnit til ca. 11% af de oprindelige produktionsomkostninger.

Der er foretaget følsomhedsanalyser for betydningen af usikkerheden omkring de faktiske mængder og enhedsomkostningerne.

Lave og høje skøn for de substituerede mængder omfattet af blybekendtgørelsen er sat til henholdsvis 810 og 1.400 tons. Det resulterer i totale substitutionsomkostninger på henholdsvis 9,8 og 17 mio. kr.

For enhedsomkostningerne, er der forskel på graden af usikkerhed for de forskellige alternativer. Nedenfor ses de lave og høje skøn for enhedsomkostninger anvendt i følsomhedsanalysen. De resulterer i samlede sustitutionsomkostninger, der ligger mellem 7,6 og 20 mio. kr.

Tabel 3.7:
Lavt og højt skøn over enhedsomkostninger, kr. pr. kg bly substitueret