Økonomisk konsekvensanalyse af blybekendtgørelsen

7. Samlet samfundsøkonomisk vurdering og konklusion

7.1 Meromkostninger for producenter og brugere
7.2 Omkostninger for staten
7.3 Sammenligning med miljøeffekterne

De samlede samfundsøkonomiske omkostninger omfatter såvel meromkostninger for producenter/brugere af blyholdige produkter som omkostninger for det resterende samfund.

7.1 Meromkostninger for producenter og brugere

For producenter og brugere kan meromkostningerne opdeles på de direkte substitutionsomkostninger og de mere indirekte i form af ændrede konkurrenceforhold m.v.

7.1.1 Opsummering af substitutionsomkostningerne

Substitutionsomkostningerne, der pålægges producenter og til dels brugere af de blyholdige produkter, er gennemgået i de foregående kapitler for de enkelte anvendelsesområder. Den samlede vurdering består således af en sammenregning af de enkelte anvendelsesområders substitutionsomkostninger. Resultatet er summeret i Tabel 7.1 nedenfor.

Tabel 7.1:
Samlede årlige substitutionsomkostninger for producenter og brugere

 

Kr. pr. kg bly substitueret

Tons bly til substitution

Samlede subst.-
omkostninger, mio. kr.

Taginddækning

12 kr.

1.085 tons

13,2 mio kr.

Fiskeredskaber

4-16 kr.

560 tons

2,5-9 mio kr.

Kabelkapper

0 kr.

-

0 kr.

PVC stabilisator

40 kr.

570 tons

23 mio kr.

I alt

 

2.215 tons

38,7-45,2 mio kr.

Det skal erindres, at disse tal kun omfatter de kvantificerbare elementer af de generelle omkostninger. Således er der i nogle tilfælde yderligere omkostninger i form af kvalitetsforringelse og andet. Dette gør sig især gældende for fiskeredskaber, såfremt den billigste løsning (zink) vælges.

Som det fremgår af de foregående kapitler er der stor usikkerhed forbundet med beregningerne af substitutionsomkostningerne. For det første er der usikkerhed om de faktiske mængder, der skal substitueres. For det andet er der usikkerhed om en række omkostningselementer og dermed enheds-meromkostningerne pr. kg. bly substitueret.

Nedenfor ses resultaterne af de foretagne følsomhedsanalyser for de to forhold:

Tabel 7.2:
Sustitutionsomkostninger ved lavt og højt skøn for blymængderne

 

Tons bly substitueret

Samlede subst.omkostninger, mio. kr.

 

Lavt skøn

Højt skøn

Lavt skøn

Højt skøn

Taginddækning

810

1400

9,8

17

Fiskeredskaber

420

700

1-9 - 6,8

3,1 - 11,3

Kabelkapper

0

0

0

0

PVC stabilisator

495

680

20,2

27,6

I alt

1.725

2.780

31,9 – 36,8

47,7 – 55,9

     
Tabel 7.3:

Substitutionsomkostninger ved lavt og højt skøn for enhedsomkostningerne

 

Enhedsomkostninger pr. kg bly substitueret

Samlede subst.omkostninger, mio. kr.

 

Lavt skøn

Højt skøn

Lavt skøn

Højt skøn

Taginddækning

7

18

7,6

20

Fiskeredskaber

4,2

16,4

2,3

9,2

Kabelkapper

0

0

0

0

PVC stabilisator

30

47

16,9

26,4

I alt

 

 

26,8

55,6

Omkostningerne er beregnet på årsbasis og forventes at være gældende i et antal år ud i fremtiden. Det forventes at omkostningerne gradvist vil falde over tiden på grund af den fortsatte nyudvikling på området samt den internationale politiske situation (se nedenfor). Det er meget usikkert, hvor mange år der vil gå, førend substitutionsomkostningerne er forsvindende små. Idet udviklingen af blyfrie produkter allerede er langt inden for alle fire anvendelsesområder forventes substitutionsomkostningerne allerede inden for en 10-årig tidshorisont at være så godt som ikke-eksisterende. For fiskeredkaber er dette forhold dog noget usikkert.

7.1.2 Den internationale og danske markedssituation

Forbudet mod bly er kun gældende for Danmark og omfatter således import og salg af blyholdige produkter i Danmark, mens eksport til udlandet ikke er omfattet.

En sådan situation ændrer konkurrenceforholdene for de danske virksomheder, hvilket kan være både til skade og gavn samfundsøkonomisk.

En række danske producenter af blyholdige produkter omfattet af blybekendtgørelsen producerer i dag til såvel det danske som det udenlandske marked. Ved indførelse af blyforbudet betyder det således, at virksomheden skal køre med en dobbeltproduktion af blyfrie produkter til Danmark og de traditionelle (blyholdige) produkter til udlandet. Virksomheden kan selvfølgelig forsøge også at sælge de blyfrie produkter i udlandet, men konkurrencesituationen vil i de fleste tilfælde gøre dette svært. Ifølge flere producenter inden for fiskeredskabsindustrien og enkelte inden for plastindustrien vil forbudet sandsynligvis medføre, at den danske blyholdige produktion til eksport nedlægges.

På det danske marked betyder forbudet, at udenlandske virksomheder nu tilsvarende kun må sælge blyfrie produkter her. Da forbudet kun gælder Danmark vil langt de fleste udenlandske virksomheder vurdere, at markedet er for lille til at starte en udvikling og produktion af blyfrie produkter. Det betyder således, at konkurrencen på det danske marked vil blive langt mindre og stort set kun bestå af danske virksomheder.

Det kan være både godt og dårligt set med danske øjne. På den ene side betyder den manglende udenlandske konkurrence, at eventuelt overskud, der før tilfaldt udenlandske virksomheder fra salg af produkter på det danske marked, nu tilfalder danske virksomheder. På den anden side vil den mindre konkurrence i nogle tilfælde skabe en monopollignende situation, fordi der kun findes en eller ganske få danske producenter på området. Monopol forventes normalt at have velfærdsforringende effekt på et samfund.

7.1.3 Dynamiske effekter internationalt

De økonomiske konsekvenser for det danske samfund afhænger også af den fremtidige udvikling i resten af Europa. Et vigtigt forhold er, om og hvornår der kommer et tilsvarende forbud i EU. Hvis et sådant kommer forholdsvis hurtigt, har danske virksomheder på relativt kort sigt mulighed for at udnytte deres udvikling af blyfrie produkter til salg på et langt større marked. Jo længere tid der går, før et eventuelt EU forbud kommer, desto længere tid ude i fremtiden vil en sådan eventuel gevinst for danske virksomheder opstå, og den bliver således af mindre betydning.

Det er uvist, hvor lang tid, der vil gå, førend EU følger efter med et omfattende blyforbud. Der er dog på nuværende tidspunkt tydelige tegn på, at EU bevæger sig i retning af bredere regulering af bly i produkter. De kommende direktiver om udrangerede køretøjer og elektroniske/elektriske produkter vil således indeholde forbud mod bly (samt andre ubehagelige stoffer). I EU-Kommissionens grønbog om PVC er der endvidere forslag om, at blystabilisatorer skal afvikles.

Der findes forskellige opfattelser af, hvorvidt et udviklingsmæssigt forspring på det internationale marked vil være en fordel på længere sig. En række teorier om økonomisk vækst peger også i den anden retning, idet de på længere sigt tilskriver virksomheder, der kan kopiere forsknings- og udviklingsresultater udført af de førende virksomheder, en større økonomisk fordel end den førende virksomhed27.

7.2 Omkostninger for staten

Da der ikke finder særlig beskatning sted af bly eller alternativerne, forventes der ikke større ændringer i statens provenu som følge af blybekendtgørelsen.

Momsen gør, at meromkostninger båret af private brugere af de fordyrede produkter vil indbringe staten en merindtjening. Imidlertid vil meromkostnngen betyde, at de private forbrugere må nedsætte deres forbrug tilsvarende af andre produkter, idet de har en uændret budgetrestriktion. Således kan der ikke forventes gevinster i form af momsindtægter for staten.

Imidlertid må der forudses en række omkostninger i forbindelse med administration og håndhævelse af forbudet. Salget af produkter, der er mistænkt for at indeholde bly, må kontrolleres. Endvidere omfatter forbudet mod metallisk bly ikke anvendelse af bly til reparation og vedligeholdelse. I mange tilfælde vil der være en gråzone, hvor det kan diskuteres, om der er tale om reparation/vedligeholdelse, eller om der er tale om nye produkter. Der må forventes, at producenter, for hvilke substitutionen forekommer dyr, vil benytte sig af en sådan mulighed for at kategorisere en given aktivitet som reparation og vedligeholdelse.

Det er ikke muligt at vurdere størrelsesorden af de omkostninger der kræves for at administrere og håndhæve bekendtgørelsen.

7.3 Sammenligning med miljøeffekterne

Denne analyse omfatter ikke miljøbenefits, og der er dermed tale om en cost-effectiveness analyse, der vurderer omkostningerne ved at opnå en given miljøeffekt.

Imidlertid er det vigtigt, at man i anvendelsen af denne analyses resultater er opmærksom på at netto-miljøeffekterne kan være forskellige afhængigt af, hvilket anvendelsesområde og alternativ, man kigger på. For det første er blys miljøpåvirkninger sandsynligvis forskellige afhængigt af, om det anvendes i det ene eller det andet produkt og særligt afhængigt af, hvordan man normalt bortskaffer det inden for de forskellige anvendelser. For det andet kan der være en række mere eller mindre negative miljøkonsekvenser ved det valgte alternativ. Som det f.eks. blev nævnt under fiskeredskaber, er man i tvivl om, hvorvidt der kommer en betydelig positiv netto-miljøgevinst ved at substituere bly med zink.

27 En række økonomiske vækstteorier er beskrevet i Barro & Sala-i-Martin (1995).