Økonomisk konsekvensanalyse af blybekendtgørelsen

6. Stabilisator i PVC26

6.1  Blyforbrug og mulige alternativer
6.2 Alternativernes generelle omkostninger
6.3  Samlede samfundsmæssige omkostninger

Bly anvendes som stabilisator i PVC med det formål at forhindre at plastprodukterne nedbrydes enten under produktionen pga. varmepåvirkning eller under brug pga. ultraviolet lys.

I 1992 fremlagde Miljøstyrelsen en rapport om muligheder for reduktion i blyanvendelsen ved substitution. Herunder blev der set på mulighederne for at substituere blystabilisator i PVC og de mulige alternativer. Siden dette arbejde er der ikke blevet gennemført større analyser af substitutionsmuligheder for bly som stabilisator i PVC.

6.1 Blyforbrug og mulige alternativer

Forbrug

De nyeste officielle tal for forbruget af blystabilisator i PVC stammer fra 1994 (Miljøstyrelsen, 1996) med et skønnet samlet forbrug på ca. 350 tons. På basis af oplysninger fra industrien skønnes forbruget af bly som PVC stabilisator før blybekendtgørelsens vedtagelse (dvs. ca. årene 1998-2000) at være af størrelsesordnen 570 tons. Fordelingen er som følger:

Tabel 6.1:
Skønnet blyforbrug, 1999-2000

 

Profiler

Tagrender

Rør

Tagplader

Kabler

Tons/år

90

60

190

0-5

225

Kilde: Miljøstyrelsen (1996), Miljøstyrelsen (1998) samt oplysninger fra branchen.

I de seneste år har der været arbejdet på at finde alternativer til blystabilisator i PVC, og generelt er man allerede langt med substitutionen. Således forventer dele af brancherne, der anvender blystabilisatorer, at substitutionen stort set er gennemført ved udgangen af 2001.

Blystabilisator har traditionelt været anvendt til PVC udformet som en lang række forskellige produkter. Langt størstedelen af forbruget af PVC med blystabilisator har fundet sted inden for følgende anvendelsesområder, som også er omfattet af blybekendtgørelsen:
Profiler til vinduer, døre m.v.: Profiler kan f.eks. være rammen til plastvinduer og –døre eller facadebeklædning, inventarlister og tætningslister til vinduer og døre. Traditionelt er blystabilisatoren til profiler blevet brugt i såvel blød som hård PVC. Allerede for fem til ti år tilbage blev bly bortsubstitueret som stabilisator i den bløde PVC. Substitutionen skete ved hjælp af hhv. Ba/Zn og Ca/Zn, hvor førstnævnte primært var for udendørsprodukter, mens sidstnævnte var for indendørsprodukter. Blybekendtgørelsen har således kun drejet sig om substitution af bly som stabilisator i hård PVC.
Rør: Omfatter trykrør (rør der anvendes til nedlægning i jord og vand for transport af flydende medier under tryk) afløbsrør, drænrør og kabelrør, hvortil der anvendes hård PVC.

Tagrender og nedløbsrør bestående af hård PVC.
Kabelisolering: Blød PVC med blystabilisator anvendes til isolering af elkabler.
Tagplader: Omfatter plader af hård PVC til tagdækning.

I henhold til blybekendtgørelsen skal blystabilisator i profiler (til døre og vinduer) og el-kabler være udfaset pr. 1. december 2001. For tagrender & nedløbsrør, tagplader og rør er det pr. 1. december 2003.

Alternativer

Da blystabilisator i PVC forbydes arbejder man med anvendelse af en alternativ stabilisator i PVC. Udover dette arbejder man på flere områder også mod PVC-frie produkter grundet den generelle interesse i at reducere PVC-forbruget. Således kunne relevante alternativer til blystabilisator på længere sigt reelt være erstatning af PVC med alternativt plastmateriale. I denne rapport fokuseres der dog på en alternativ stabilisator.

Inden for alle produktgrupperne peges der på calcium-zink som det relevante alternativ. Udover dette peger flere producenter på udviklingen af organiske stabilisatorer på længere sigt.

6.2 Alternativernes generelle omkostninger

Produktionsomkostninger

I dette afsnit ses der nærmere på de generelle omkostninger ved calcium-zink alternativet inden for de fire anvendelsesområder i forhold til blystabilisatoren.

De generelle omkostninger omfatter:

  1. Produktionsomkostninger: Materiale, arbejdskraft og andet
  2. Levetid
  3. Kvalitet
  4. Arbejdssikkerhed
  5. Andre fordele/ulemper

Mens nogle omkostningselementer (primært produktionsomkostningerne) kan kvantificeres i kr. vil andre omkostningselementer kun kunne beskrives kvalitativt.

6.2.1 Bly

Alternativernes generelle omkostninger skal vurderes relativt til blys. For bly gælder følgende:

For hård PVC, der anvendes til samtlige af de listede produktgrupper på nær kabler, er råvareprisen omkring 7-10 kr. pr. kg PVC. Råvareprisen for blød PVC til kabler er på ca. 5 kr. pr. kg.

Indholdet af bly varierer fra produktgruppe til produktgruppe og ses i Tabel 6.2 sammen med det årlige forbrug af PVC.

Tabel 6.2:
Gennemsnitligt blyindhold i PVC, samt årligt estimeret PVC-forbrug

 

Profiler

Tagrender

Rør

Tagplader

Kabler

Blyindhold

2%

2%

0,64%

1%

1%

Estimeret PVC forbrug

4.500 tons

3.000 tons

30.000 tons

< 500 tons

22.500 tons

Kilde: Branchens oplysninger.

6.2.2 Calcium-zink (Ca/Zn)

Den materialemæssige meromkostning ved at anvende calcium-zink afhænger naturligvis af andelen af stabilisator i PVC angivet i Tabel 6.2. Derudover afhænger den af behovet for hjælpekemikalier, som vil variere fra produkt til produkt. Endvidere gælder der for profilers vedkommende at der forekommer en meromkostning på ca. 2% svarende til ca. 0,18 kr. pr. kg PVC. Dette er forårsaget af en vanskeligere ekstrudering der medfører et større spild end tidligere.

Således vurderes meromkostningerne pr. kg PVC at ligge i intervallet 0,25-0,75 kr. De tilsvarende omkostninger pr. kg bly substitueret vil ligge i intervallet 25-50 kr. I tabel 9.3 ses de gennemsnitlige enheds-meromkostninger pr. kg PVC og pr. kg substitueret bly opdelt på produktgrupper.

Tabel 6.3:
Gennemsnitlig enheds-meromksotninger

 

Profiler

Tagrender

Rør

Tagplader

Kabler

Kr./kg PVC

0,68

0,50

0,28

0,50

0,45

Kr./kg subst. bly

34

25

44

50

45

Kilde: Branchens oplysninger.

Levetid

Levetiden for PVC-produkter med Ca/Zn-stabilisatorer anses for værende uændret. Man vurderer dette på basis af udførte langtidstests, idet ingen egentlige langtidserfaringer haves på nuværende tidspunkt.

Kvalitet

Kvalitetsmæssigt vurderes substitutionen at være uden betydning for de fleste produktgrupper. For profiler er det blevet påpeget, at kvaliteten forringes ved substitutionen som følge af dårlig overflade i form af striber og pletter. Endvidere bliver profilerne mørkere ved anvendelse af Ca/Zn-stabilisator i hård PVC, hvilket kan betyde et ønske fra køberne om tilsætning af farvestoffer.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet er umiddelbart uændret. Dog er det for profilers vedkommende nævnt, at der pga. vandoptagelsen kan være lidt problemer under svejsningen, hvilket medfører fugt og dermed dårligt indeklima. Dette er forårsaget af brug af andre co-stabilisatorer ved skift fra blystabilisator til Ca/Zn-stabilisator.

Andet

Parallelt med ønsket om at fjerne bly i PVC er der målsætninger om reduktion af PVC-forbruget og øget genanvendelse heraf. Forbudet mod forbrug af bly gør i princippet genanvendelse af den blyholdige PVC umulig. Blyholdig PVC vil forblive i samfundet en lang årrække frem i tiden, idet de blyholdige PVC-produkter traditionelt har en meget lang levetid. Således kan blyforbudet potentielt komme i konflikt med ønsket om øget genanvendelse af PVC. Der arbejdes dog med andre metoder for behandling af PVC-affald, hvor PVC’en nedbrydes til råbestanddele og blyet således kan frasorteres de andre råvarer.

Enkelte af producenterne af PVC-produkter har påpeget, at problemstillingen ved affaldsbehandling kan betyde at omkostningen for bortskaffelse af PVC-produkterne vil stige, idet affaldet der før kunne afleveres uden omkostninger til genanvendelsesindustrien nu må aflevere det til deponering med en omkostning på 0,90 kr./kg. Dette forhold afhænger dog af, hvem der har ansvaret for bortskaffelsen (producenter, erhvervsmæssige brugere, private brugere). Endvidere er nye behandlingsmetoder for PVC under udvikling, og disse kan ændre omkostningerne på dette område.

Endelig har der for virksomheder, der er berørt af blybekendtgørelsen, været omkostninger ved forskning, udvikling af know-how og omstilling af produktionsapparatet til brug af den nye stabilisator. Dette er en engangsomkostning som er individuel fra aktør til aktør og svær at sætte værdi på. Dels er forskning og udvikling normalt en naturlig del af en virksomheds markedsstrategi, og dels er det usikkert, hvor mange tons PVC der vil blive produceret med den nyudviklede metode og dermed hvad den forskningsmæssige enhedsomkostning pr. kg PVC er. Således er disse omkostninger ikke kvantificeret i analysen.

6.2.3 Organisk stabilisator

Man arbejder inden for flere produktgrupper med mulighederne for anvendelse af organiske stabilisatorer som alternativer.

Man er dog stadig på det tidlige udviklingsstadium, og der forventes at gå en årrække, før det vil kunne fungere som egentligt alternativ stabilisator i PVC. Det forventes ikke, at alternativet vil kunne anvendes allerede når blybekendtgørelsen træder i kraft, og det er således ikke umiddelbart et relevant alternativ i denne henseende.

6.3 Samlede samfundsmæssige omkostninger

Substitutionsomkostningerne vil for langt den største del bestå af øgede materialeomkostninger. Det estimeres, at disse vil ligge på omkring 23 mio. kr. under antagelse af fuld substitution af de 570 tons bly i PVC. Det svarer i gennemsnit til ca. 40 kr. pr. kg bly substitueret.

I tabellen nedenfor ses, hvordan de totale substitutionsomkostninger fordeler sig på de enkelte produktgrupper.

Tabel 6.4:
Estimerede totale substitutionsomkostninger, mio. kr.

Profiler

Tagrender

Rør

Tagplader

Kabler

I alt

3

1,5

8,5

< 0,5

10

23

Set i forhold til branchens produktionsomkostninger udgør meromkostningerne i gennemsnit 4-6% af PVC-produktionsomkostningen.

Som for flere andre anvendelsesområder har det nationalt afgrænsede forbud betydning for danske virksomheders nationale og internationale markedsvilkår. Forbudet gør på den ene side, at danske producenter sandsynligvis må køre med en dobbeltproduktion med blyfri produkter til det danske marked og traditionelle blyholdige produkter til eksport. Konsekvensen kan i nogle tilfælde blive, at produktionen enten til eksport eller til det danske marked nedlægges. Nogle danske virksomheder har dog på trods af fuldstændigt skift til produktion af ikke-blyholdig PVC stadig formået at opretholde en markedsandel i udlandet. På den anden side gør forbudet på det danske marked, at en række udenlandske importører vil trække sig ud af det danske marked, og dermed give muligheder for danske virksomheder for at overtage disse markedsandele.

I følsomhedsanalyserne vurderes lavt og højt skøn for de faktisk substituerede mængder bly at være 495 og 680 tons bly, som resulterer i samlede substitutionsomkostninger på henholdsvis 20,2 og 27,6 mio. kr. Usikkerheden på enhedsomkostningerne giver lavt og højt skøn på 30 og 47 kr. pr. kg bly substitueret, som resulterer i samlede substitutionsomkostninger på 16,9 og 26,4 mio. kr.

26 Bly anvendes også i pigmenter i en række plastprodukter i omfanget 75 tons i 1993 (TemaNord (1995)). Noget af dette forbrug finder sted i pigmenter i PVC, men bliver ikke omhandlet her.