Økonomisk konsekvensanalyse af blybekendtgørelsen

5. Kapper til lavspændingskabler

5.1 Blyforbrug og mulige alternativer
5.2  Alternativernes generelle omkostninger
5.3  Samlede samfundsmæssige omkostninger

Bly har traditionelt været anvendt som kabelkapper på såvel lavspændingskabler som højspændingskabler. Kablerne kan desuden opdeles i jord- og søkabler. Kun kapper til jordkabler under 24 kW er omfattet af et forbud i blybekendtgørelsen.

Der findes ikke nyere udredningsarbejder om blyanvendelsen i kabelkapper. I 1992 blev der lavet en analyse af mulighederne for reduktion i blyanvendelsen ved substitution (Miljøstyrelsen (1992)). I forbindelse med denne analyse blev der bl.a. kigget på substitutionsmulighederne inden for kabelkapper.

5.1 Blyforbrug og mulige alternativer

Miljøstyrelsen skønner, at der årligt forbruges ca. 1.000 tons bly som kapper til lavspændingskabler baseret på tal fra 1994. Kun en del af dette forbrug, nemlig andelen der anvendes til jordkabler, vil blive berørt af blybekendtgørelsen.

Branchen vurderer at substitutionen inden for de berørte kabeltyper allerede er gennemført til stort set 100%. Man har substitueret bly med PEX (polyethylen), som fuldt ud opfylder de kvalitets- og levetidsmæssige krav for de berørte produkter. Alternativet er derimod ikke i samme grad anvendeligt, når det drejer sig om kabelkapper, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Udviklingen af alternativet blev påbegyndt tilbage i 1993 primært ud fra kommercielle og profileringsmæssige hensyn. Virksomhederne har selv båret forsknings- og udviklingsomkostninger med en forventning om, at dette ville give afkast på længere sigt.

Substitutionen af blykapper med plastkapper var kort fortalt et led i en nyudvikling af kablerne, hvor man gik fra olie/papir isolering over til PEX isolering. Olie/papir isoleringens svage punkt var følsomhed over for vand, som blykappen netop kunne afhjælpe. PEX isoleringen derimod har ikke samme svaghed og gør dermed blykappen overflødig.

5.2 Alternativernes generelle omkostninger

Produktionsomkostningerne ved de nye kabler med polyethylen kapper vurderes ikke at være højere end for kablerne med blykapper. Samtidig er kvaliteten og levetiden af de nye produkter fuldt ud på højde med de traditionelle blyholdige produkter inden for lavspændings-jord-kabler.

Da man har haft en lang tilvænningsperiode til en situation uden anvendelse af bly, er substitutionen således kommet til at foregå som en naturlig del af den generelle produktudvikling. På baggrund heraf vurderes denne del af substitutionsomkostningerne at have været tæt på 0.

5.3 Samlede samfundsmæssige omkostninger

Forbudet mod bly i kapper til lavspændingskabler i jord bekræfter i sig selv den faktiske udvikling på området. Således kan forbudet i sig selv ikke siges at lede til nogen direkte substitutionsomkostninger.

Forbudet rammer indenlandske producenter samt importører af blykapperne. Da forbudet kun er gældende i Danmark, vil en afledt implikation af forbudet være, at udenlandske konkurrenter sandsynligvis vil være forsvindende på det danske marked. Da NKT i dag stor set er den eneste indenlandske producent af kabelkapper betyder det reelt, at NKT vil befinde sig i en monopollignende situation, der muligvis kan betyde priser sat over fuldkommen konkurrenceniveau.

Det skal bemærkes at et eventuelt velfærdstab i forbindelse med monopol ikke i sig selv skyldes den overpris, som forbrugere af monopolvarer skal betale, idet dette beløb vil tilfalde den indenlandske virksomhed i form af overskud. Forbrugerens tab vil således modvares af producentens gevinst. Imidlertid vil en monopolpris ofte betyde et fald i efterspørgslen med et velfærdstab til følge25.

25 Den teoretiske baggrund for betydningen af monopol for velfærden er ikke behandlet i vejledningen (Miljøstyrelsen (2001a)), men der henvises til f.eks. J.P. Quirk (1986) eller andre lærebøger om mikroøkonomi.