| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømærker på tekstiler

3 Forskellige tekstil-miljømærker

Dette er en gennemgang af principperne i udvalgte frivillige nationale og internationale miljømærkningsordninger, som anvendes til produkter herunder tekstiler.

Formålet er at præsentere en oversigt over forskellige nationale og internationale mærker, som er relevante for tekstiler Der eksisterer andre ordninger end nedenstående, men nedenstående er udvalgt, da de vurderes at være repræsentative for de forskellige varianter, herunder både rene økologi mærker eller sundhedsmærker og kombinationer af økologi, sundhed og miljø.

Oversigten skal medvirke til at skabe et indledende indtryk af principper, som f.eks. omfanget af kriterierne og antallet af mærkede produkter. Notatet er ikke en detaljeret gennemgang af krav i de enkelte mærker. Ved en eventuel ansøgning om de enkelte mærker anbefales det at kontakte de respektive organisationer, som findes i litteraturlisten bagest i kapitlet.

Derudover findes internationale og nationale miljømærker for økologisk dyrket bomuld. Blandt disse er EKO-quality (certificeringsorgan SKAL /12/) og det svenske KRAV. De to mærker er ligeledes medtaget her.

Kravene i de enkelte mærker er på forskellige niveauer. For nogle mærker er der udelukkende krav til det færdige produkt (f.eks. Økotex 100), for andre er der krav til produktionen (f.eks. EU Blomsten og Svanen).

Nogle mærker har udelukkende fokus på økologisk produktion af bomuld, uld og andre fibre (EcoLogo og til dels EKO) og inddrager ikke miljøaspekter ved fremstillingen af det færdige tekstilprodukt.

Det skal bemærkes, at EU-Blomsten er udvalgt af branchen som det miljømærke, der satses på i fremtiden.

3.2 EU-Blomsten

I slutningen af 1980'erne var flere EU-lande i færd med at indføre nationale miljømærkeordninger. Hvis en række lande nåede at implementere egne miljømærker, kunne det komme i konflikt med EUs strategi om fri udveksling af varer mellem landene. Mærkerne kunne komme til at virke som tekniske handelshindringer. For at modvirke dette, blev forordningen vedtaget som en fælleseuropæisk miljømærkeordning i 1992.

Formålet med ordningen er at fremme udbud og efterspørgsel på produkter, der belaster miljøet mindre end tilsvarende produkter. EU-blomsten skal give forbrugerne en enkel og troværdig information om, at et produkt hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for en produktgruppe.

Ordningen kan bruges af alle producenter og importører, der afsætter produkter på EU-markedet samt Norge, Island og Liechtenstein (EØS-landene).

Kriterierne fornyes som regel hvert tredje år, hvilket kræver fornyet ansøgning, for fortsat at kunne bevise, at produktet lever op til de nye krav. Mærket tildeles således for en bestemt produktionsperiode, der ikke kan strække sig ud over kriteriernes gyldighedsperiode. Hvis kriteriernes gyldighed forlænges uden ændringer, kan mærkets gyldighedsperiode forlænges i samme tidsrum. /6/

3.2.1 Kriterier

Kriterierne søges fastsat, så 5-30% af produkterne på markedet inden for en produktgruppe vil kunne opfylde miljømærkets kriterier. Kriterierne udvælges ud fra livscyklusvurderinger af, hvor de væsentligste miljøproblemer optræder.

For tekstilprodukter er det valgt at fokusere på reduktion af forurening af spildevand i produktionskæden. Derudover dækker kravene også emissioner til luften, toksikologiske forhold og produktets egenskaber under brug.

Der er specifikke krav vedrørende rester af økotoksiske og humantoksiske stoffer for de enkelte fibertyper, som akryl, bomuld, elastan, hør, uld, kunstige cellulosefibre, polyamid, polyester og polypropylen.

90% af alle anvendte spindeolier, voks og stoffer til efterbehandling skal være bio-nedbrydelige. 95% af slettemidler skal være bionedbrydelige. Derudover er der krav vedrørende COD og pH-værdi af spildevand.

Visse blødgørere, detergenter og kompleksdannere er ikke tilladt. Det gælder bl.a. APEO og EDTA. Tetrachlorphenol (TCP) og pentachlorphenol (PCP) er ikke tilladt. Flammehæmmere, bl.a. kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller skadelige for vandmiljøet, er ikke tilladt.

Derudover er der en række specifikke krav vedrørende farvestoffer, blegemidler og midler til depigmentering. Der er krav til indholdet af fri formaldehyd.

Niveauet afhænger af, om produktet er beregnet til babyer, er i berøring med huden eller er beregnet til andre formål.

For det færdige produkt er der krav til farvebestandighed og krympning.

3.2.2 Dokumentation

Ansøger skal vedlægge dokumentation jf. de krav, der stilles i de enkelte produktkategorier. Kravene omfatter dokumentation fra blandt andet ansøger selv, underleverandører og uafhængige laboratorier.

3.2.3 Ekstern kontrol

Ved ansøgning kan der være kontrol med lagerbeholdning, produktion, regnskabsmateriale, vareprøver, analyseudstyr og indkøbsfortegnelse. Desuden vurderes virksomhedens eventuelle kvalitets- og miljøstyringssystem, for at vurdere pålideligheden af de miljømæssige registreringer. Der udføres også efterkontrol./7, 16/

Miljømærkesekretariatet er ansvarlig for kontrollen, som udføres ved ansøgning, samt i mærkets gyldighedsperiode. /7, 16/

Miljømærkesekretariatet kan endvidere foretage stikprøvekontrol af mærkede produkter på markedet. I tilfælde hvor kravene i det gældende kriteriesæt eller betingelserne for anvendelsen af miljømærket ikke opfyldes, kan miljømærke-sekretariatet inddrage licensen til at anvende Blomsten.

3.2.4 Antal mærkede produkter

I dag findes der i Danmark en producent, der kan mærke sine produkter med EU-Blomsten inden for produktgruppen duge og sengelinned /11/.

Derudover er der (pr. april 2000) 6 producenter i Frankrig og en i Italien, som har opnået miljømærket Blomsten på deres produkter. Alle produkter er inden for gruppen sengelinned /13/ med undtagelse af et produkt, som er T-shirts.

3.2.5 Økonomi

Udgifter til at deltage i ordningen er berammet til 3.500,- kr. for ansøgningen. Derudover er der en årlig afgift på 0,15% af omsætningen i EØS af det mærkede produkt som anvendelsesgebyr /7/.

Licens- eller registreringshaver skal hvert år ved årets afslutning indsende en attesteret revisorerklæring til miljømærkesekretariatet. Erklæringen skal indeholde oplysninger om årets omsætning af det miljømærkede produkt.

3.3 Bra Miljöval

"BRA MILJÖVAL" mærket har eksisteret siden 1992 og er resultatet af en proces, der begyndte i 1987. Bra Miljöval blev etableret som hjælp til de miljøbevidste svenske forbrugere, på baggrund af Naturskyddsföreningen og andre aktørers arbejde for at stoppe udledningen af klor fra papirindustriens blegning af papir /16/.

Ordningen betyder, at hvis en producent får accepteret en ansøgning om at bruge mærket, lægger Naturskyddsföreningen navn til godkendelse af produktets miljøegenskaber. Ordningen er indført i Sverige.

Det tilstræbes at vælge produktgrupper, der forbruges i stor mængde og som giver anledning til en stor miljøpåvirkning. Bra Miljöval omfatter ikke produktgrupper, som Naturskyddsföreningen vurderer er unødvendige, f.eks. blødgøringsmidler til vask af tekstiler.

De generelle krav for mærkede produkter er, at 10-15% af det eksisterende marked skal kunne kvalificere sig til mærket. Der stilles typisk krav om, at produkternes indholdsstoffer er let nedbrydelige, ligesom deres virkning på vandorganismer vurderes. Kravene kan være udformet som en positivliste og forbud mod at anvende visse stoffer.

3.3.1 Kriterier

Produkter af tekstiler med forskellig forædlingsniveau kan mærkes, f.eks. garn, vævet stof eller en færdig plaid. Tekstilfibrene kan være alle slags naturfibre (bomuld, hør, uld, silke, etc.) og kunstfibre af viskose, polyamid, polyester og akryl. Derudover må der være iblandet op til 10 vægt % elastan eller andre fibre /2/.

Produktet må ikke være tilsat flammehæmmere. Der stilles ikke miljøkrav til gummibånd, knapper, spænder eller andre detaljer. Kravene er opdelt i følgende elementer:

Derudover er der en række krav til henholdsvis naturfibre og syntetiske fibre. Naturfibrene skal være baseret på økologisk dyrkning eller produktion (dyrehold). For de syntetiske fibre gælder bl.a., at højst 30% må være baseret på jomfruelige fibre. Specielle regler gælder for viskosefibre, bl.a. vedrørende udledning fra produktionen og krav om, at hverken papirmassen, der bruges til fremstillingen eller selve fremstillingen, må være baseret på klorblegning.

Alle produkter, der ønskes mærket, skal kunne opfylde alle krav, der vedrører fremstillingen. Der er opsat krav til alle trin i fremstillingsprocesserne. For våde processer er der generelt krav om, at udledte stoffer skal være let bionedbrydelige eller genindvindes. Der er specifikke krav vedrørende COD og fosfor og rensningsgrad af det udledte vand. Dispensationer kan gives for lande med tradition for lavere niveau for spildevandsrensning. Derudover er der krav om max. energiforbrug på 70 MJ/kg tekstil.

Kemikalier skal generelt være let biologisk nedbrydelige for min. 85% af indholdet (i henhold til OECD test 301) eller fuldstændig biologisk nedbrydelig (i henhold til OECD test 302). Derudover er der specifikke krav vedrørende kemikalier. Der må bl.a. ikke anvendes optisk hvidt, mineralolie baserede spinde olier, klorerede opløsningsmidler, klorholdige blegemidler, bromerede flammehæmmere, fluorkulbrinter, polyurethan og PVC. Farvestoffer, der fraspalter aromatiske aminer mistænkt for at være kræftfremkaldende, må ikke anvendes. En liste over forbudte aromatiske aminer er vedlagt kriterierne.

Kravene til slutproduktet skal opfyldes af alle produkter, der ønskes forsynet med miljømærket.

Farverne skal være lys- og vaskebestandige, hvilket skal dokumenteres i ansøgningen. Producentens kvalitetskrav må ikke være ringere til miljømærkede produkter end til ikke-miljømærkede produkter. Produktet skal opfylde Konsumentverkets retningslinier for krympning. Produktet skal være mærket med vaskeanvisning og skal kunne vaskes. Formaldehyd afgivelsen skal være testet i henhold til Japan Law 112. Afgivelsen må max. være 30 ppm for børne- og voksentøj (der anvendes direkte på huden) og badetekstiler. Grænsen er 100 ppm for yderbeklædning og 300 ppm for boligtekstiler.

3.3.2 Krav til dokumentation

Ansøgeren skal give Naturskyddsföreningen en deklaration af, hvad produktet indeholder. Licensen gives på basis af ansøgerens informationer og garantier, inklusiv laboratorietest om nødvendigt.

3.3.3 Ekstern kontrol

Produktionen kontrolleres enten inden ansøgningen er godkendt eller efterfølgende. Naturskyddsföreningen foretager kontrollen eller den kan udføres af en af Naturskyddsföreningen godkendt kontrollant. Stikprøveanalyser kan anvendes til at kontrollere, om ikke tilladte kemikalier indgår. Hvis dette konstateres, kan certifikatet inddrages.

3.3.4 Antal mærkede produkter

Pr. marts 2000 findes i alt 19 tekstilprodukter fra 15 producenter mærket med "Bra beredning" eller "Bra fibrar och beredning". De mærkede produkter omfatter boligtekstiler (gardiner), garn, frotté-varer, vævede stoffer, strømper, undertøj og linned.

3.3.5 Økonomi

Administration af mærkning af dagligvareprodukter finansieres dels af handelskæderne (75%) dels af Naturskyddsföreningen (25%).

Der betales et ansøgningsgebyr på 10.000 SEK. Derudover betales licens svarende til 5.000 SEK plus 0,14 SEK/ton. Den årlige licensafgift kan maksimalt udgøre 300.000 SEK/virksomhed.

3.4 Eco Logo (Canada)

Ordningen blev etableret i 1988 af organisationen "Environmental Choice", Canada. Formålene er at fremme udviklingen af miljøvenlige produkter og tjenesteydelser, at øge befolkningens viden om miljø og produkter eller tjenesteydelser, og at give befolkningen et grundlag for at vælge de mest miljørigtige produkter eller tjenesteydelser. /3/

Ordningen gælder primært i Canada. Canada har en uofficiel aftale med USAs Green Seal ordning, der blandt andet har ført til fælles brug af miljømærkekriterier.

I prioriteret rækkefølge udvælges produktgrupper ud fra følgende principper:

1. Væsentlige, langsigtede miljøbelastninger skal undgås (kortsigtede for ventes reguleret med andre midler),
         
2. Livcyklusvurdering skal ligge til grund for kriterieudvælgelsen, selvom kriterierne kan begrænses til nogle faser,
      
3. Forbrugerne skal vide, at selv ikke et miljømærke er absolut miljøvenligt, og at mærket gælder produktet – ikke virksomheden, og
     
4. Mærket skal støtte og motivere de virksomheder, der arbejder på at begrænse miljøbelastningen.

Højst 20% af markedets produkter inden for en produktgruppe skal kunne opnå miljømærket. Kriterier kan opstilles inden for alle livscyklusfaser, selv om kriterierne for de enkelte produktgrupper ofte kun omfatter enkelte faser.

3.4.1 Kriterier

Kriterierne for tekstiler dækker udelukkende økologisk bomuld /9/. Udover kravene til økologisk dyrkning og certificering af bomulden skal produktet være fremstillet af 100 % økologisk bomuld. Det må ikke indeholde farvestoffer og der må kun være anvendt additiver til produktionen, som er på en positiv-liste.

3.4.2 Krav til dokumentation

Ansøger skal dokumentere, at produktet eller servicen opfylder kriterierne, eventuelt ved at gennemføre test på foranledning af Terra Choice /3/ som er den virksomhed, der administrerer ordningen for Environmental Choice, Canada og udsteder licenserne i Canada.

Udover opfyldelse af produktgruppens kriterier, skal ansøger dokumentere, at produkter og serviceydelser opfylder de industrielle standarder for sikkerhed og ydeevne (kvalitet og effekt).

3.4.3 Ekstern kontrol

Ansøger skal årligt dokumentere, at kriterierne opfyldes. Terra Choice kontrollerer i forbindelse med ansøgningen, at kravene i kriteriedokumentet er opfyldt. Terra Choice kan på eget initiativ inspicere produktionsanlæg eller teste produkter. Environmental Choice, Canada informeres om uregelmæssigheder. Hvis mærket misbruges, tilbagekaldes licensen øjeblikkelig.

3.4.4 Antal mærkede produkter

Det totale antal licenser er 185. Der findes p.t. ingen opgørelse over, hvor stor andel af disse, der dækker tekstiler, ej heller antallet af produkter, der er omfattet af licenserne.

3.4.5 Økonomi

Der betales licens for at bruge mærket. Der betales 0,5 % af omsætningen under $CAN 1.000.000 og 0,1 % af omsætning herover. Minimumslicensen er $CAN 300 (1.500 kr.) og max. $CAN 10.000 (50.000 kr.) pr. licens. Hvis en producent har licens til at miljømærke flere produkter betales maksimalt $CAN 20.000 (100.000 kr.). Test- og verifikationsgebyr opkræves af Terra Choice eller anden ekstern auditør. Det varierer fra $CAN 750 til $CAN 3.500.

3.5 KRAV (Sverige)

Ordningen blev etableret i 1985 på initiativ af fire organisationer inden for den økologiske bevægelse /15/. Ordningen er både virksomhedsbaseret og produktorienteret. Virksomhedsbaseret på den måde, at de landbrug, der producerer økologiske varer, der lever op til KRAV's kriterier, bliver godkendte. KRAV offentliggør en liste over godkendte producenter og produktionssteder. Derudover kan butikker, restauranter og storkøkkener få en KRAV-autorisation til at forhandle KRAV-mærkede produkter. Ordningen er produktorienteret på den måde, at produkter og råvarer fra KRAV godkendte producenter må bære KRAV-mærket /15/. Derudover kan importerede varer få tilladelse til at bære KRAV-mærket, hvis KRAV finder, at den udenlandske kontrol med produktionen er i orden, f.eks. akkrediteret af den internationale organisation IFOAM /16/.

Formålet med ordningen er at skabe en troværdig mærkning for økologiske varer og dermed forenkle forbrugernes mulighed for at gøre en miljøindsats gennem sine daglige indkøb. Mærket findes også på tekstiler, hvor fibrene er økologisk producerede /15/.

Ordningen omfatter produktionsfasen, herunder forarbejdningen. Desuden stilles der krav til oplagring og forhandling.

3.5.1 Kriterier

Kravene til tekstiler omfatter forædling af KRAV godkendte fibre. Disse kan komme fra økologisk produktion godkendt af KRAV eller fra vildtvoksende produktion, ligeledes godkendt af KRAV.

Forædlingen skal så vidt muligt anvende bedst kendte teknik ud fra et miljøsynspunkt, minimere energiforbrug, minimere forureninger, anvende KRAV-godkendte midler og så vidt muligt undgå kemiske tilsætningsstoffer. Ikke-KRAV-godkendte råvarer kan tilades i et vist omfang, hvis de øger slidstyrken eller giver en bedre funktion eller design. Det er dog en forudsætning, at fibrene ikke er skadelige for mennesker eller miljø.

Naturfibre (også ikke-KRAV-godkendte, forudsat det tilstræbes at opnå KRAV), polyester, viskose og polyurethan (lycra, Elastan) kan godkendes uden prøvning. Acrylfibre, asbest, Cupro (cuprammoniumrayon), fluorfibre, glasfibre, klorfibre, Modacryl og Modal er ikke tilladt. Andre fibre skal godkendes.

Der er desuden krav til hvert trin i produktionen, herunder krav om spildevandsrensning. Kravene vedrører primært anvendte kemiske stoffer og tilsætningsstoffer i de enkelte produktionstrin. Alle tilsætningsstoffer skal dokumenteres. Kemiske stoffer som indgår med mere end 1% i et tilsætningsmiddel skal dokumenteres (bl.a. med CAS nr., kemisk struktur og økotox data). Stoffer (herunder også farvestoffer), der er kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadende, bio-akkumulerbare eller giftige for dyr, må ikke anvendes. Der er specifikke krav til bio-nedbrydelighed og max. tilladte grænser for giftighed. Specifikke kemiske stoffer må ikke indgå, disse er anført på en liste samt krav vedrørende max. restindhold af specifikke tungmetaller. Tilsætningsstoffer som opfylder kriterierne kan underkendes, hvis der findes andre mindre miljøskadelige stoffer. Der må desuden ikke anvendes klor eller perborater til blegning.

Formaldehydniveauet i det færdige produkt må ikke overstige specifikke grænser (Japan Law 112): 20 ppm for børnetøj, 20 ppm for badetøj, 75 ppm for øvrige voksenklæder og 100 ppm for boligtekstiler.

Alle kriterier skal opfyldes. Dog fungerer KRAV-mærket på to niveauer – et A-niveau, hvor 95% af råvarerne er KRAV-godkendte, og et B-niveau, hvor mellem 70-95% af råvarerne er KRAV-godkendte /15/. Produkter, der lever op til A-niveau kravene må mærkes med "økologiske", produkter, der lever op til B-niveau kriterierne må ikke mærkes økologiske.

3.5.2 Dokumentation

Hvert år skal den enkelte producent indsende en fyldig beskrivelse af produktionen. Beskrivelsen skal vise, at kriterierne bag KRAV-mærket overholdes. Beskrivelsen danner udgangspunkt for den årlige tredje parts kontrol.

3.5.3 Ekstern kontrol

Alle tilsluttede virksomheder kontrolleres en gang årligt. Efter behov kan flere kontrolbesøg aflægges. Dette sker oftest ved intensiv produktion, eller hvor der er mistanke om ureglmæssigheder. Analyser udføres kun ved mistanke og betales af producenten.

3.5.4 Antal mærkede produkter

Pr. maj 2000 er der i alt 19 tekstilproducenter, som har mærket /15/. Det er ikke muligt at se indenfor hvilke produktgrupper.

3.5.5 Økonomi

Der fastsættes en årlig afgift for mærket, som er af størrelsesordenen 5.000 SEK pr. produkt /15/. Dertil kan komme udgifter til kontrolbesøg

3.6 EKO (Holland)

Mærket EKO er det officielle kvalitetsmærke i Holland for bæredygtig produktion (økologisk produktion). Mærket skal opfylde efterspørgsel fra forbrugerside efter produkter, som er produceret ud fra bæredygtighedsprincipper. EKO-mærket er en garanti for, at produktet er kontrolleret efter objektive principper. Certificeringen varetages af SKAL Certification eller af andre certificeringsorganer godkendt af SKAL. SKAL er en uafhængig international organisation, som inspicerer og certificerer produktionsmetoder indenfor bæredygtigt landbrug. SKAL er udnævnt af det hollandske Landbrugs-, Natur- og Fiskeriministerium og er medlem af den internationale organisation IFOAM /12/. Ordningen omfatter bæredygtig produktion inden for landbrug, dyrebrug og skovbrug samt produktionsvirksomheder inden for fødevarer, tekstiler, handelsselskaber og importører /12/.

3.6.1 Kriterier

Certificering af bæredygtig tekstilproduktion gælder for alle tekstilprodukter fremstillet af naturfibre. Det er f.eks. undertøj, bleer, beklædning, gardiner og sengelinned. Naturfibre anvendt i produktet skal være fremstillet i henhold til regler i EU-Regulation 2092/91 om økologisk produktion. Derudover er der en specifik "SKAL-standard for sustainable textile production" som også skal opfyldes. Denne standard supplerer EU reguleringen ved at inddrage alle produktionsprocesser fra vævning til slutbehandling.

Tekstilproduktet må ikke indeholde tungmetaller. Kræftfremkaldende stoffer, giftige stoffer samt stoffer, som ikke er let biologisk nedbrydelige må ikke anvendes i produktionen.

Reglerne inkluderer også virksomhedens interne miljøforhold herunder miljøledelsessystem, udledning af spildevand og sociale aspekter som børnearbejde.

3.6.2 Dokumentation

Ansøgeren skal levere information om produktet og produktionen på en checkliste.

3.6.3 Ekstern kontrol

SKAL inspicerer virksomheden i forbindelse med ansøgningsproceduren. Denne inspektion kan være af flere dages varighed afhængigt af produktionens størrelse m.m. Derudover er der løbende kontrol i form af årlige kontrolbesøg og opfølgning.

3.6.4 Antal mærkede produkter

Pr. november 1998 var der 32 certificerede virksomheder inden for tekstil produkter i Holland, Peru, Schweiz, Sri Lanka, Tyrkiet, Indien, Tyskland og Grækenland, heraf er de 11 virksomheder med hollandsk tilknytning, 8 fra Peru, 4 fra Tyrkiet og 4 fra Tyskland. Det er ikke oplyst, hvilke produkttyper, der er tale om.

3.6.5 Økonomi

Ansøgerne betaler for inspektion i forbindelse med ansøgningsproceduren. Beløbets størrelse afhænger af inspektionens varighed.

Derudover betales et årligt beløb for medlemsskab af SKAL. Beløbet er ca. 1.500 NLG pr. produkt (ca. kr. 5.000) /12/.

3.7 Eco Mark (Japan)

Ordningen blev etableret i 1989. Baggrunden for ordningen er en filosofi om, at alle må gøre en indsats for at løse de nuværende miljøproblemer og bevare de naturlige ressourcer. Miljømærket sætter forbrugerne i stand til at yde en indsats gennem miljøbevidste indkøb. /4/

Formålet med ordningen er at udbrede information om produkters miljømæssige kvaliteter, og opmuntre forbrugere til at vælge mindre miljøbelastende produkter.

Ordningens produktvurdering omfatter følgende livscyklusfaser: Råvareforbrug, produktion, distribution, brug og forbrug, bortskaffelse og genanvendelse. Der er fastsat kriterier for 90 produktgrupper.

3.7.1 Kriterier

Kriterierne for tekstiler varierer i omfang og indhold.

Kravene i kriteriedokumentet til stofbleer indeholder krav om min. 50% indhold af bomuld, bleen skal kunne genbruges efter vask. Der må ikke være anvendt fluoresceret blegning, produktet må ikke indeholde formaldehyd eller farlige stoffer i henhold til gældende lovgivning. Produktet skal være af en kvalitet, så det ikke flosser og har løse tråde. Produktet skal være mærket med "recyclable" eller "for repeated use".

Tekstiler fremstillet af spild/affalds fibre skal bestå af mindst 70% affaldsfibre, enten spild fra spinde-processer, spild fra tilskæring eller fibre fra brugt beklædning. Produktet må ikke frigive farlige stoffer ved bortskaffelsen. Produktet skal opfylde gældende kvalitetsstandarder. Det skal mærkes med "recyclable" eller "use resources effectively".

Kravene til tekstiler af genanvendt PET er mere detaljerede. Produktet skal indeholde min. 50% fibre fra genanvendt PET fra flasker og andre PET produkter. Produktet skal opfylde kravene i gældende lovgivning med hensyn til indhold af farlige stoffer. Indholdet af fri formaldehyd må ikke overstige 75 ppm. Der må ikke være anvendt benzidine farvestoffer, der kan fraspalte angivne aromatiske aminer. Flourescerende blegning må ikke være anvendt. Brugen af regulerede farlige stoffer og tungmetaller i produktionen skal være vel kontrolleret.

3.7.2 Dokumentation

Ansøgeren skal dokumentere at kriterierne overholdes; at ansøger eller producent overholder alle gældende miljølove og -reguleringer samt aftaler om miljøbegrænsende foranstaltninger; at produktet overholder gældende love, kriterier og standarder for kvalitet og sikkerhed; at der er ydet en indsats for at reducere produktionsprocessens miljøbelastning; at brug af produktet medfører effektiv udnyttelse af energi og ressourcer; at produktbortskaffelsen ikke forårsager væsentlige miljøproblemer; og at produktet er økonomisk konkurrencedygtigt. /4/.

3.7.3 Ekstern kontrol

Ordningen beror i høj grad på tillid mellem parterne og miljømærket kan tildeles alene på baggrund af ansøgers oplysninger. Eco Mark kan for nogle produktgrupper kræve, at en tredjepart tester produktet og tilhørende materialer, for at godkende en ansøgning. /4/ Dette gælder bl.a. for kriterier vedrørende genanvendelse af PET, hvor der er krav om tredje parts test. Der skal udføres test af produktet for opfyldelse af gældende lovgivning for indhold af farlige kemiske stoffer samt specifikt for at krav til restindhold af formaldehyd ikke overskrides. Der skal desuden vedlægges certifikat fra leverandør af farvestoffer, at kravene vedrørende disse er opfyldt.

3.7.4 Antal mærkede produkter

Inden for grupper af tekstilprodukter er der pr. marts 2000 mærket i alt 643 produkter, som fordeler sig på følgende produktgrupper:

3.7.5 Økonomi

Der betales ikke for at ansøge om mærket. Ansøger må dog selv betale tredjepart for eventuelle produkttest, der kan kræves som led i ansøgningen.

En ansøger, der har fået et produkt miljømærket, indgår en kontrakt med Japan Environment Association (JEA) for at bruge mærket. Kontrakten gælder generelt to år og kan fornyes. Ansøger betaler for kontrakten og for en evt. fornyelse. /4/ Der er ingen oplysninger om beløbets størrelse.

3.8 Økotex 100

Økotex 100 startede i 1989 med, at en professor ved Austrian Textile Research Institute udviklede en teststandard til måling af farlige stoffer i tekstiler. Teststandarden baserede sig på krav i eksisterende lovgivning inden for drikkevand, spildevand, grænseværdier for arbejdsmiljøet og Japan Law 112 vedrørende indhold af fri formaldehyd. Testen blev i 1993 internationalt udbredt via "International Association for Research and Testing in the Field of Textile Ecology (Oeko-Tex)" til i alt 13 lande. Testen vedrører de færdige tekstilprodukter.

I 1997 var der udstedt i alt 5300 certifikater til 1750 virksomheder fordelt med hovedparten i Europa (93%) og en mindre andel i Asien. Der er en årlig stigning i antal virksomheder tilsluttet ordningen på 630.

I 1995 udvikledes en ny standard dækkende produktionen - Økotex 1000 /5/, som minder om EU Blomsten. Der findes p.t. ingen virksomheder med Økotex 1000 i Danmark, der er nogle få virksomheder i udlandet med certificering.

3.8.1 Kriterier

Økotex 100 dækker både beklædning, boligtekstiler, madrasser og gulvtæpper.

Tekstilerne opdeles i 4 produktgrupper med forskellige grænseværdier.
De 4 grupper er:

1. tekstiler eller tilbehør til babyer
2. tekstiler i kontakt med hud
3. tekstiler uden hudkontakt
4. tekstiler til dekoration

3.8.2 Dokumentation

Økotex 100 er baseret på laboratorietest på laboratorier tilsluttet den internationale organisation. Der findes i alt 13 europæiske laboratorier, som er godkendt. I Danmark er det DTI Beklædning og Tekstil.

Testen udføres på det færdige produkt af laboratoriet, som herefter udsteder certifikatet, der gælder for et år. Hvis virksomheden kan garantere, at der ikke er sket ændringer, kan gyldigheden forlænges yderligere 1 år.

3.8.3 Ekstern kontrol

Virksomheden skal have et veldokumenteret kvalitetstyringssystem. Derudover skal virksomheden acceptere 2 årlige kontrolbesøg og test, som gennemføres af testlaboratoriet. Hvis 2 på hinanden følgende test viser afvigelser fra grænseværdierne, kan certifikatet inddrages.

3.8.4 Antal mærkede produkter

I Danmark har 41 virksomheder certifikater dækkende 54 produkter (1999). Produktgrupperne omfatter:

3.8.5 Økonomi

Der betales ikke afgift for mærket, men virksomheden skal finansiere udgifterne til test af produktet.

3.9 Det nordiske miljømærke Svanen

Ordningen blev etableret i 1989 af Nordisk Ministerråd. Danmark tilsluttede sig ordningen i maj 1997.

Formålet med Svanemærket er at stimulere til et mere miljøvenligt forbrug ved vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst, samt at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter.

Ordningen kan benyttes af alle brancher, der producerer eller importerer produkter, der er udviklet kriterier for.

Både nordiske og ikke-nordiske virksomheder kan søge. Nordiske virksomheder søger i eget land, ikke-nordiske virksomheder søger i det land, de ønsker at sælge produktet i, og hvis de ikke vil sælge produktet i Norden, søges der i det nordiske land, der har udviklet kriterierne. En ansøgning kan omfatte flere produkter inden for samme produktgruppe, såfremt de repræsenterer ensartede forhold ud fra et miljøsynspunkt. /16/.

Der er udviklet kriterier for i alt 48 produktgrupper /16/. Pr. 1. maj 2000 er der ca. 1.300 svanemærkede produkter (opgjort på handelsnavne) på det danske marked Danmark, fortrinsvis papirvarer.

Nordisk Miljømærkenævn prioriterer hvilke produktgrupper, der skal udvikles kriterier for. Prioriteringen sker ved at vurdere produktgruppens miljøpåvirkning, mulighederne for at mindske miljøpåvirkningerne og fremme en bæredygtig udvikling, samt potentialet for at den miljømærkede produktgruppe får succes på markedet. Det analyseres hvilke produkter, der er på markedet, omsætningsmængden på det Nordiske marked, importmængden, behovet for forbrugervejledning, samt producent- og konkurrenceforhold /16/.

Kriterierne fastlægges med det formål, at de højst kan opfyldes af 1/3 af varerne på det nordiske marked. Alle livscyklusfaser kan være inddraget: udvinding af råvarer, produktion, transport, brug og bortskaffelse. Der udarbejdes kriterier for de mest miljøbelastende livscyklusfaser, hvilket for mange produkter kan være produktion og brugsfase /16/.

3.9.1 Kriterier

Kriterierne for tekstiler gælder alle produktionstrin inklusive det færdige produkt. For økologisk fiberproduktion er kravene til vådbehandling lidt mere lempelige end for ikke økologiske fibre, for at fremme brugen af de økologiske fibre /17/.

Garn, vævet stof og færdige produkter af bomuld, hør, uld, hamp, jute, regenereret cellulose (viskose, lyocell og acetat) og syntetiske fibre (polyester og polyamid) kan mærkes.

Dyrkning af naturfibre (bomuld, uld, hør, hamp og jute) skal foregå uden anvendelse af bekæmpelsesmidler. Specielle krav stilles til uld, som ikke må indeholde rester af specifikke miljøskadelige bekæmpelsesmidler. Derudover er der krav vedrørende udledning af spildevand fra behandling af bastfibre og vask af fåreuld. For fremstilling af regenereret cellulosefibre er der bl.a. krav til udledning af iltforbrugende stoffer. For syntetiske fibre gælder de samme krav som for EU Blomsten bl.a. for udslip af VOC og NO₂ /17/.

Kravene til det færdige produkt vedrører bl.a. indhold af tungmetaller, farvebestandighed, produktet skal være vaskbart (gælder ikke møbelstoffer) og indholdet af fri formaldehyd må ikke overstige fra 30 til 300 ppm, afhængigt af anvendelsesområde for produktet. Det laveste niveau gælder for babytøj, beklædning og badetøj. Det højeste niveau er for gardiner, møbelstof og tæpper.

3.9.2 Dokumentation

Licenshaver skal føre journal over resultater af foretagne tests og målinger til brug for dokumentation for løbende overholdelse af kriteriesættene. Journalen skal opbevares under licensens gyldighedsperiode. Miljømærkesekretariatet har adgang til journalen. Licenshaver skal underrette miljømærkesekretariatet, før der sker væsentlige ændringer i produktionsprocessen, produktets sammensætning, konstruktion m.v. i forhold til den oprindelige ansøgning, som kan påvirke produktets egenskaber og miljøpåvirkning i relation til kriteriesættet.

3.9.3 Ekstern kontrol

Miljømærkesekretariatet forestår driften af ordningen og foretager kontrolbesøg hos ansøgeren eller producenten i forbindelse med behandling af ansøgningen. Kontrollen omfatter f.eks. lagerbeholdning, fremstilling, regnskabsmateriale, vareprøver, analyseudstyr og indkøbsfortegnelser.

Ansøgeren skal have et system til kvalitet- eller miljøstyring med henblik på at sikre pålideligheden af miljømæssige registreringer, der anvendes som dokumentation i forbindelse med Svanen. Dette system vurderes. Udover det indledende kontrolarbejde foretages der efterkontrol. Dette kan eksempelvis være fornyet besøg på virksomheden. Miljømærkesekretariatet kan endvidere foretage stikprøvekontrol for Svanemærkede produkter, der er på markedet. I tilfælde hvor kravene i det gældende kriteriesæt eller betingelserne for anvendelsen af miljømærket ikke opfyldes, kan miljømærkesekretariatet inddrage licensen til at anvende Svanemærket, og der kan iværksættes forskellige foranstaltninger overfor licenshaver, eksempelvis politianmeldelse.

3.9.4 Antal mærkede produkter

4 virksomheder har pr. 1. maj 2000 mærkede produkter, som dækker børnetøj, sengelinned, vævet stof, strømper og T-shirts /11/.

3.9.5 Økonomi

Gebyret for at ansøge udgør 3.500 kr. i Danmark. Anvendelsesgebyret er fastsat til 0,4% af licensindehaverens omsætning af det miljømærkede produkt pr. år, i Danmark dog maximalt kr. 250.000 /11, 16/. Licens- eller registreringshaver skal hvert år ved årets afslutning indsende en attesteret revisorerklæring til miljømærkesekretariatet. Erklæringen skal indeholde oplysninger om årets omsætning af det miljømærkede produkt.

3.10 Oversigt med sammenligning mellem miljømærker

I den efterfølgende tabel er der lavet en oversigt over kriteriekrav i de forskellige miljømærker samt udgift til erhvervelse af miljømærket.

Tabel 3.1.
Sammenligning mellem miljømærker

Se her!

EU-Blomsten, Svanen og de svenske nationale mærker Bra Miljöval og KRAV har alle fokus på miljøbelastningen i hele produktionen. Økotex har fokus på det færdige produkt. De øvrige mærker har fokus på begrænsede dele af produktionen (f.eks. økologisk producerede fibre).

Økotex kravene til det færdige produkt ligger tæt på kravene i både Blomsten og Svanen, men der er væsentlige afvigelser i forhold til produktion og udledning af spildevand, som ikke er indeholdt i Økotex 100. I kriterierne for Blomsten er der desuden specifikke krav til de enkelte fibertyper. En sådan opdeling ses ikke i Økotex 100. Der er mindre afvigelser imellem de to mærker, når det gælder de accepterede koncentrationer af urenheder fra pesticider og andre stoffer. Kraven for at opnå Blomsten er således generelt højere end for Økotex 100.

De svenske mærker "Bra Miljöval" og KRAV samt det nordiske Svanen afviger meget lidt fra Blomsten både hvad angår kriterier og øvrige forhold omkring opnåelse af mærket.

Som nævnt i indledningen vedrører EcoLogo og EKO primært økologisk produceret bomuld. EKO omhandler enkelte andre krav vedr. kemiske stoffer. Der er således færre krav i begge mærker, end der er i Blomsten og Svanen.

Eco Mark kravene virker væsentligt lavere end for både EU Blomsten og Svanen og indeholder meget få reelle krav, som kontrolleres af tredie part.

Både EU-Blomsten og Økotex repræsenterer mærker, som er internationalt orienterede. Svanen dækker de nordiske lande og de øvrige mærker er primært nationale mærker.

3.11 Litteratur