| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømærker på tekstiler

4 Spørgeskemaundersøgelse

Undersøgelsen var oprindelig tænkt gennemført ved opstilling af spørgsmål i samarbejde med branchen. Da der imidlertid samtidigt er igangsat en række andre tiltag i branchen bl.a. afholdelse af workshops, blev det besluttet at indlede med at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Flere i branchen har givet udtryk for, at de foretrækker at blive præsenteret for resultater af undersøgelsen frem for at de skulle deltage i en indledende workshop. Resultatet af undersøgelsen er derfor indledningsvis fremlagt på en workshop afholdt for hele branchen i Herning i juni 2000.

4.1 Udformning af spørgsmål

4.2 Gennemførelse af undersøgelsen

Producenter, distributører og detailhandel

Efter ønske fra Miljøstyrelsen har COWI i samarbejde med CASA udarbejdet et fælles spørgeskema til branchen. Projekternes karakter betød, at det endelige spørgeskema blev meget omfangsrigt, i alt 21 sider. Vi fandt det uheldigt, at spørgeskemaet blev så langt, da det i sig selv udgjorde en potentiel barriere for besvarelse.

Det blev aftalt at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen som telefoninterview med et samlet antal på 233 respondenter blandt producenter, grossister, detailhandlere og indkøbsforeninger. Svarprocenten for undersøgelsen var 24% (57 ud af 233).

COWIs andel vedrørte interview med grossister, detailhandlere og indkøbsforeninger. Målgruppen som spørgeskemaet var rettet imod var adm. direktører. Alle udvalgte blev kontaktet via telefon. Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at få kontakt til de ansvarlige personer. Det blev derfor, for COWIs andel (110 virksomheder), besluttet at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen via e-mails, hvor respondenten kunne indtaste sine svar via Internettet. Dette blev meget positivt modtaget hos respondenterne. 58 virksomheder af de 110 ønskede at deltage, og fik tilsendt e-mails med link til spørgeskemaet. Der indkom svar fra 16. Her iblandt var 3 besvarelser ufuldstændige, begrundet med manglende kendskab til de resterende spørgsmål.

Professionelle indkøbere

Samtidig med ovenstående undersøgelse, gennemførte COWI en spørgeskemaundersøgelse på lignende vis med et antal på 100 respondenter af det samlede antal professionelle indkøbere. Efter en påmindelse via e-mail blev der opnået en svarprocent på 18, hvoraf en ikke var udfyldt.

Årsagen til at de resterende 82 % af de indkøbsansvarlige ikke reflekterede kendes ikke, men kan tolkes sådan, at emnet ligeledes blandt denne gruppe er ukendt eller lavt prioriteret. Spørgeskemaet til de indkøbsansvarlige var til sammenligning med ovenstående undersøgelse kun på 6 sider og var vurderet til at tage ca. 10 min. at besvare.

4.3 Producenter, distributører m.fl.

Producent gruppen repræsenterer udover producenter også grossister, indkøbsforeninger og større handelskæder inden for branchen. Undersøgelsen er af ressourcemæssige grunde udført med alle disse aktører i samme sample. Besvarelserne afspejler i høj grad virksomhedernes strategiske dispositioner, da besvarelserne generelt er udført af personer, som er højt placeret i organisationen. Fordelingen mellem de enkelte grupper er: direktører (28%), anden chefposition (25%), miljøkoordinator (12%), indkøbschef (7%) og salgschef (3%). Herudover er der i 25% af besvarelserne ikke angivet respondentens position i firmaet.

Nedenfor er anført en sammenskrivning af resultaterne af undersøgelsen foretaget blandt producenter, grossister, indkøbsforeninger og større handelskæder inden for branchen. Alle spørgsmål med tilhørende svar er vedlagt i bilag A.

4.3.1 Prioritering af miljøforhold

Prioriteringen af systematisk miljøarbejde er i denne gruppe umiddelbart ikke særlig høj med hensyn til miljøledelse, udarbejdelse af grønt regnskab eller udarbejdelse af en skriftlig miljøpolitik. Det fremgår af de følgende figurer, figur 1 og 2.

Figur 1.
Gennemførelse af initiativer på miljøområdet, miljøcertificering
       

Figur 2.
Gennemførelse af initiativer på miljøområdet, grønt regnskab og miljøpolitik

20 - 23% af respondentgruppen har indført eller er i færd med at indføre miljøledelse eller udarbejde grønt regnskab. 26% har en skriftlig miljøpolitik. Det betyder omvendt, at ca. 75%, af respondentgruppen sandsynligvis ikke har initiativer i gang vedrørende systematisk miljøarbejde.

4.3.2 Ansvar for miljøforhold

Ansvaret for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter ligger i henhold til de adspurgte generelt hos dem selv. 72% af respondentgruppen mener, at tekstilproducenten og tekstilleverandøren har en del eller en stor del af ansvaret for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter. Kun 2-3 % mener, de har lidt ansvar og 9% har ikke svaret. Fordelingen fremgår af figur 3. 47% mener endvidere, at myndighederne har en del eller et stort ansvar for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter. Forbrugerne og detailhandelen anses af færre for at have en stor del af ansvaret (henholdsvis 36 og 33%). Dette viser således, at branchen selv er bevidst om deres ansvar med hensyn til produkternes miljøforhold.

Figur 3:
Virksomhedens holdning til ansvar for at reducere miljøproblemer

Ca. 45% af producenterne mener, at også myndighederne har et stort eller noget ansvar, hvorimod henholdsvis 24% og 19% mener, at detailhandelen og forbrugerne har et stort eller noget ansvar.

4.3.3 Kendskab til miljømærker

Kendskab til kriterierne for opnåelse af miljømærker er ikke særligt udbredt blandt producenter eller detailhandel. En del kender miljømærkerne Svanen, EU Blomsten, Ökotex 1000 og Ökotex 100. Det varierer fra 30-50%, hvor den største andel kender Svanen. Vi vurderer dog på basis af de senere besvarelser, at meget få af disse reelt kender kriterierne bag mærkerne. I besvarelsen er der 21 %, der har Ökotex 100 mærkede produkter og nogle få med Svanen eller Blomsten på deres produkt. Over 30 % af de adspurgte kender ikke mærkerne.

4.3.4 Holdning til miljømærker

En stor gruppe af respondenterne mener, at det er vanskeligt at prioritere imellem de mange miljømærker. Op til 63 % er uenige i, at det er let at prioritere imellem miljømærkerne, og ca. 70 % er uenige i, at det er en fordel med mere end et miljømærke, se figur 4.

Figur 4.
Virksomhedens holdning til udsagn om miljømærkerne

Der er tegn på, at der er flere miljømærkede tekstilprodukter på vej, idet ca. 40% vurderer, at det er en fordel at være blandt de første med miljømærket Blomsten, se figur 5.

Figur 5.
Virksomhedens holdning til at være blandt de første med miljømærke

Gruppen af producenter og detailhandel er spurgt om deres holdning til miljømærker med hensyn til pris, design, kvalitet og holdbarhed. Besvarelserne viser, at over 50% mener, at miljømærkede produkter er dyrere, se figur 6.

Figur 6.
Virksomhedens holdning til udsagn om prisen på miljømærkede produkter

Med hensyn til designet er det overraskende, at 41 % er uenige i, at miljømærkede produkter har et godt design. Dette kan dog skyldes, at producenterne er bevidste om, at miljømærker ikke har noget med design at gøre.

Figur 7.
Virksomhedens holdning til udsagn om design og miljømærkede produkter

Respondenterne vurderer, at holdbarheden af miljømærkede produkter er ringere end for ikke miljømærkede produkter. Det fremgår af figur 8, at ca. 70% er uenige i, at de miljømærkede produkter har en bedre holdbarhed. Det skal her bemærkes, at udsagnet måske kan misforstås. Udsagnet kunne være formuleret: de miljømærkede produkter har en holdbarhed på niveau med ikke mærkede produkter.

Figur 8.
Virksomhedens holdning til holdbarhed af miljømærkede produkter

4.3.5 Kendskab til kriterierne bag Blomsten

Som nævnt tidligere er det kun få, der har kendskab til kriterierne bag miljømærket Blomsten. Besvarelsen af spørgsmål, der går tæt på kriterierne for at opnå Blomsten, og procedurerne i forbindelse hermed er derfor meget få. En del af svarene kan desuden bygge mere på holdning (producenternes optimistiske tro på deres eget produkts miljømæssige fortræffeligheder) end på reel viden om indhold i kriterierne. Spørgsmålene vedrører en vurdering af om virksomheden umiddelbart kan opnå Blomsten, udsagn om kontrollen med de mærkede produkter, udsagn om kriterierne og ansøgningsproceduren samt en vurdering af omkostningerne.

30% svarer, at de umiddelbart eller kun med få ændringer i produktionen kan opnå Blomsten på deres produkter. I forhold til organisationen vurderer 35%, at de kan opnå Blomsten uden ændringer eller med få ændringer. Begge disse svar kan dog være relateret mere til holdninger end til reel indsigt i kriterierne bag Blomsten.

Det er kun meget få, der har besvaret spørgsmålet vedrørende holdning til kontrollen med miljømærket Blomsten. Den største andel af besvarelsen er "ved ikke". Resultatet viser således kun det faktum, at det er meget få, der har været igennem processen og dermed har nøjere kendskab hertil.

Ca. 20% har svaret på spørgsmålene vedrørende ansøgningsproceduren og heraf svarer halvdelen, at de ikke kender proceduren. Omkostningsniveauet til at opnå miljømærke (ansøgnings- og omsætningsafgift) er kun besvaret af 2, hvoraf den ene mener, at de er lave, den anden, at de er høje.

4.3.6 Virksomhedens prioritering ved valg af leverandører

Figur 9.
Virksomhedens prioritering ved valg af leverandører

Virksomhederne forventer dog, at de indenfor de næste 3 år vil stille flere miljøkrav til deres leverandører, hvilket kan ses af figur 10.

Figur 10.
Virksomhedens forventninger til miljøkrav til leverandører i fremtiden

4.3.7 Områder i fokus ved markedsføring

Figur 11.
Vægtning af forhold ved markedsføring af produkter

4.3.8 Efterspørgsel fra kunderne

Virksomhederne oplever i nogen udstrækning, at kunderne efterspørger miljøvenlige produkter og miljømærkede produkter. Der er dog 25-35% som aldrig oplever denne efterspørgsel. Svarene er illustreret i figur 12.

Figur 12.
Hvor ofte oplever virksomheden efterspørgsel efter miljøvenlige tekstilprodukter og miljømærkede produkter?

De fleste virksomheder (70 %) forventer at kravene til miljøforhold fra kunderne vil øges i de kommende 5 år.

Figur 13.
Virksomhedens forventninger til miljøkrav i fremtiden

4.4 Professionelle indkøbere

Målgruppen er indkøbschefer eller -ansvarlige i større institutioner og store private virksomheder med stort indkøb af tekstiler. Besvarelserne er også i denne gruppe i høj grad udtryk for, at miljømærker er omfattet af virksomhedernes strategiske overvejelser, da spørgsmålene er besvaret af adm. direktører (72%) og indkøbskoordinatorer (11%). De resterende har ikke anført deres funktion i virksomheden.

Spørgsmålene vedrørende barrierer overfor miljømærker omhandler de samme emner, som for producenter og detailhandlen. Spørgsmål og tilhørende svar er vedlagt i bilag B.

4.4.1 Kendskab til miljømærker

Indkøbernes kendskab til miljømærker er mere begrænset end for producenternes vedkommende. 33 - 38 % kender dog Svanen og/eller Blomsten. 10- 22 % oplyser at de indkøber produkter med de to miljømærker eller Ökotex 100 mærket. At 17 % oplyser, at de køber tekstiler med Blomsten svarer imidlertid ikke til det faktum, at der i Danmark kun findes en licens på Blomsten indenfor tekstiler.

Nogle af indkøberne overvejer at indkøbe produkter med enten Svanen eller Blomsten. De efterfølgende spørgsmål viser, at indkøberne ikke har detaljeret kendskab til kriterierne, men udelukkende kendskab til at miljømærkerne findes. Det er bemærkelsesværdigt, at flere indkøbere kender det tyske miljømærke Blaue Engel (44 %) og det svenske Bra Miljöval (50 %) end Blomsten (33 %)og Svanen (39 %).

Figur 14.
Kender virksomheden kravene for at opnå Blomsten?

4.4.2 Ansvar for miljøforhold

Indkøberne mener, at både tekstilleverandøren (61%) og tekstilproducenten (83%) har et stort ansvar for at reducere miljøbelastningen fra tekstiler. Samlet set mener alle respondenter, at de to grupper enten har en del eller et stort ansvar for at reducere miljøbelastninger fra tekstil produkter. 77 % mener endvidere, at detailhandelen har et stort eller en del ansvar. De efterfølgende figurer 15-17 viser fordelingen af svarene.

Figur 15.
Tekstilleverandørens ansvar for at reducere miljøbelastninger
       

Figur 16.
Tekstilproducentens ansvar for at reducere miljøbelastninger
       

Figur 17.
Detailhandelens ansvar for at reducere miljøbelastninger

Indkøberne mener, at myndighederne har et stort ansvar for at reducere miljøbelastninger fra tekstiler. Indkøberne mener i højere grad end producenterne (66% mod 47%), at myndighederne har et stort ansvar for at reducere miljøbelastningen fra tekstiler. Fordelingen af svarene er gengivet i figur 18.

Figur 18.
Myndighedernes ansvar for at reducere miljøbelastninger

Indkøberne mener også, at forbrugerne har en del af ansvaret for at reducere miljøbelastningen fra tekstiler i forbindelse med deres valg af produkter. 67% mener, at forbrugerne har et stort eller en del ansvar.

4.4.3 Holdning til miljømærker

Indkøberne er blevet spurgt om deres holdninger til miljømærkede produkter i relation til pris, design og holdbarhed. En del af indkøberne (22%) mener, at miljømærkede produkter er dyrere. En større gruppe er overvejende enige i, at miljømærkede produkter er dyrere og 17% mener ikke, at de er dyrere. Gruppen af overvejende enige kan eventuelt mene, at der kun er tale om en mindre prisforskel.

28% af indkøberne mener, at miljømærkede produkter har et godt design. 11% er uenige i dette og 33% er overvejende uenige. Der er således en del fordomme omkring de miljømærkede produkters design. Det samme forhold gør sig gældende med hensyn til holdbarhed, hvor 28% er overvejende uenige i, at de miljømærkede produkter har en bedre holdbarhed. Dette svar udelukker dog ikke, at de mener, at produkterne har samme holdbarhed som ikke miljømærkede produkter. En stor gruppe (38%) svarer "ved ikke", hvilket kan tolkes sådan, at de ikke har et dybere kendskab til miljømærkede produkter. Næsten alle indkøbere er dog enige i, at miljømærkede tekstilprodukter også er miljøvenlige. Kun 6% er uenige i denne betragtning. Dette må være et udtryk for, at miljømærkerne har en høj troværdighed.

En del indkøbere er ligesom producenterne af den opfattelse, at det kan være vanskeligt at prioritere imellem de mange forskellige miljømærker for tekstiler. Det gælder for 33% af besvarelserne. En lidt større gruppe (44%) mener, at det er let eller overvejende let at prioritere imellem de miljømærker, der er på markedet. En stor andel af indkøberne (65%) finder dog, at det er en ulempe med flere miljømærker.

Figur 19.
Virksomhedens holdning til udsagn om indkøb af miljømærkede tekstiler

4.4.4 Kendskab til miljømærket Blomsten

44-55% af indkøberne mener, at de kan indkøbe produkter med miljømærket Blomsten uden der kræves ændringer i indkøbspolitik eller organisatoriske ændringer. Henholdsvis 16 og 6 % mener, at det kræver få ændringer i organisationen. De resterende fordeler sig ligeligt imellem, at det kræver en del ændringer og ved ikke.

33% af indkøberne mener, at det kræver få ændringer i indkøbsaftalerne at indkøbe produkter med Blomsten og 16% mener, at de umiddelbart kan indkøbe produkter med Blomsten uden at ændre indkøbsaftaler.

Kun få har kendskab til hvilke produkttyper der kan få miljømærket Blomsten, hvilket jo ikke er mærkeligt. 55-78% svarer "ved ikke" på spørgsmålet om kendskab til produkter med Blomsten inden for håndklæderuller, sengelinned, duge, børnetøj, modetøj, osv.

En stor andel af indkøberne mener, at kriterierne dækker de væsentligste miljøforhold (22% er enige og 39% er overvejende enige). Indkøberne kender sandsynligvis ikke kriterierne, da 56% svarer "ved ikke" til udsagnet om, at kriterierne er lette at opfylde. Til udsagnet om kriterierne er for restriktive svarer 44% ved ikke og 33% svarer, at de er overvejende uenige. Det skal understreges, at udsagnet er formuleret således, at svaret baserer sig på deres holdninger og ikke på reel indsigt i kriterierne.

Indkøberne kender ikke til kontrollen med Blomsten og har derfor svært ved at besvare dette spørgsmål.

4.4.5 Professionelle indkøberes prioritering ved valg af leverandører

Figur 20.
Hvor stor vægt lægger virksomheden på forskellige forhold ved indkøb?

Hvis indkøberne skal vælge miljømærkede produkter er det vigtigt, at der er et stort udbud af miljømærkede tekstiler på markedet. 94% svarer, at det er af stor betydning eller nogen betydning.

En væsentlig parameter er desuden, at der er flere leverandører at vælge imellem. 89% svarer, at dette forhold har stor eller nogen betydning.

Figur 21.
Hvor stor vægt har forskellige forhold på indkøb af miljømærkede tekstiler?

Virksomhederne svarer, at de lægger meget eller nogen vægt på miljømærker ved indkøb (83%). Da der kun er meget få tekstiler med Blomsten og Svanen, må dette svar være udtryk for, at indkøberne regner Økotex som et miljømærke. Svaret er dog i overensstemmelse med, at en stor andel af indkøberne mener, at miljøforhold hos producenten og omkring produktet er vigtigt (figur 20). Ca. 50% af producenterne er dog af den opfattelse, at kunderne ikke efterspørger miljøvenlige eller miljømærkede tekstilprodukter p.t. (figur 12). Svaret viser således, at området er højt prioriteret hos indkøberne, men det er uklart, om det reelt fører til miljøkrav p.t., se figur 22.

Figur 22.
Lægger virksomheden vægt på miljømærker ved indkøb af tekstiler?

4.4.6 Brugernes efterspørgsel og holdninger

Brugerne efterspørger ikke i dag miljømærkede tekstilprodukter. Kun 17% af indkøberne oplever ofte en efterspørgsel. 66% oplever sjældent eller aldrig, at brugerne efterspørger de miljømærkede tekstiler. Brugernes holdninger til miljømærkede produkter i forhold til ikke-mærkede produkter er, ifølge indkøberne, at de miljømærkede tekstiler er dyrere (79%) og har et dårligere design (44%) se figur 23.

Figur 23.
Brugernes holdning til design

De har mindre kendskab til hvad brugerne mener om holdbarheden. Her svarer 39% "ved ikke". De forventer dog, at brugerne også mener, at de miljømærkede tekstiler er miljøvenlige (78%).

4.4.7 Øvrige barrierer

4.4.8 Analyse af barrierer

Med en samlet svarprocent på omkring 20 %, er det væsentligt også at vurdere årsager til, at de restende virksomheder ikke har svaret. Indledningsvist er der nævnt en række tilbagemeldinger fra de aktører, der ikke ønskede at deltage (afsnit 4.2). Årsagerne er især manglende tid og manglende viden om miljø. Blandt de indkomne svar er der derudover mange, som ikke har miljø på dagsordenen. 72 % har ikke en formuleret miljøpolitik eller introduceret andre miljørelevante tiltag. Sammenholdt med de 80 %, der ikke har deltaget, synes en væsentlig barriere at være manglende fokus på miljø i branchen. En anden barriere er manglende ressourcer i virksomhederne til sætte sig ind i emnet.

Resultaterne af de barrierer, der er identificeret i resultatet af spørgeskemaerne er belyst yderligere ved mere detaljerede personlige interviews med udvalgte aktører (se kapitel 5). En samlet analyse af barrierer er gennemført på basis af resultaterne af spørgeskemaerne og interviewene. Denne analyse præsenteres i kapitel 6.