| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømærker på tekstiler

5 Interview af aktører

Der er gennemført interview med 5 producenter, 5 detailkæder samt 4 institutionelle indkøbere (offentlige og private).

Interviewene er gennemført i forhold til de resultater, der har vist sig i spørgeskemaundersøgelsen. Målet med interviewene har således været at dykke dybere ned i de svar, der er fremkommet og verificere eller afkræfte dem. I bilag C og D er vedlagt interviewguides som er anvendt til de to målgrupper.

5.1 Sammenfatning af resultater

Resultaterne af interviewrunden er sammenfattet i det følgende og anonymiseret.

5.2 Kendskab til mærkerne

5.2.1 Producenter

Alle de interviewede producenter kendte miljømærkerne og de to kendte også den væsentligste forskel mellem disse. En tredie producent vidste ikke, at Økotex kun er et sundhedsmærke, men vidste, at Svanen og Blomsten stiller krav baseret på livscyklus.

Alle var enige om at "Tekstil og beklædning" er det bedste medie til at bringe informationer om miljømærkerne til tekstilproducenterne, men det er vigtigt, at artikler herom er korte og praktisk orienterede. Miljøstyrelsens informationsskrifter blev kun læst i en virksomhed og her kun af Miljø- og kvalitetschefen og Produktionschefen.

Direct mail til virksomhedsledelsen med information om miljømærkerne er også en formidlingsmetode, som flere af producenterne mener er velegnet.

En producent foreslår også artikler i Børsen og de store dagblade, som velegnede informationsmedier overfor virksomhedsledere. Mens alle er enige om, at det ville være godt for information om mærkerne til den brede befolkning, hvis der kunne komme noget om miljømærkerne i TV-programmet "Rene ord for pengene". En producent tror ikke så meget på egentlige reklamekampagner, da de tror at forbrugeren vil mangle den saglige information om mærkerne. Årsagen er, at producenten mener, at de forbrugere, som vil købe miljømærkede tekstiler ønsker konkrete og saglige årsager, som beskriver, hvorfor miljømærkede tekstiler er miljøvenlige.

Ingen af de adspurgte producenter forstår, hvorfor der ikke er flere producenter, som kender mærkerne.

5.2.2 Detail

Én detailhandler kender miljømærkerne og den væsentligste forskel mellem dem. De øvrige kender ikke miljømærkerne.

Detailhandlen vil være mest modtagelig for information om miljømærkerne i tidsskrifterne "Tekstil og beklædning". For at informationen vil blive læst af indkøberne, skal det være en indbydende artikel f.eks. med udgangspunkt i et praktisk eksempel. Andre måder vil være ved direct mail målrettet til den pågældende branche.

Detailhandlerne mener, at resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vedrørende kendskab til miljømærkerne afspejler virkeligheden. En detailhandler oplyser, at de ikke havde hørt om miljømærket Blomsten før de gik ind i arbejdet under Tekstilpanelet. Hertil skal bemærkes, at de har arbejdet meget med og har flere tekstiler mærket med Økotex.

En anden detailhandler mener at årsagen til det forholdsvis lille kendskab til miljømærkerne (undt. Økotex) er, at kunderne ikke efterspørger miljømærker og fordi mange indkøbere og detailhandlere ikke har en miljøpolitik der forpligtiger dem til selv at følge med på miljøområdet. Det betyder, at kendskabet til mærkerne ikke bliver spredt via de almindelige informationskanaler.

5.2.3 Indkøb

Indkøberne har alle kendskab til Blomsten, Svanen og særligt Økotex. Kendskabet er generelt skabt via møder med rådgivere, informationer fra Miljømærkesekretariatet, internettet m.v.

En af indkøberne finder kun information via direct mail relevant. De har ingen intentioner om at sætte sig detaljeret ind i regler eller kriterier for miljømærker. En anden indkøber vil gerne læse artikler i fagblade og deltage i møder, workshops og konferencer om miljømærker, hvis bare disse er relevante for branchen. Alle indkøberne stiller i øvrigt krav om Økotex-mærket ved indkøb.

En offentlig indkøber vurderer, at information via dagspressen ikke vil være et relevant medie ej heller TV, da disse medier er mere egnet til den private forbruger i bred forstand. De udelukker dog ikke, at der sker en vis påvirkning.

At stille krav om miljømærker er p.t. meget lidt udbredt hos den offentlige indkøber. Man har dog valgt en leverandør med Ökotex 100 mærket, fordi denne kunne leve op til de krav, TI har opstillet vedrørende kvalitet, pris og miljø. Den offentlige indkøber vægter kvalitet og pris højt. En producent med et miljømærke kan blive valgt, hvis denne opfylder de stillede krav (herunder en acceptabel pris). TI er ansvarlig for at kontrollere, at leverandørerne kan leve op til kravene, herefter vælger man leverandøren blandt de, der kan leve op til kravene.

5.2.4 Miljømærkesekretariatet

Miljømærkesekretariatet har kørt en generel informationskampagne i dagspressen for miljømærker. Hvilken informationsstrategi, der vælges afhænger af målgruppen. Det har været væsentligt at øge bevidstheden om miljømærker blandt forbrugerne, for at skabe en efterspørgsel. Informationen er derfor kørt primært via dagspressen.

Sekretariatet får kun henvendelser fra producenter, som ønsker Blomsten og Svanen. De har derfor ikke kendskab til, om Blomsten fravælges frem for Ökotex.

5.3 Interorganisatoriske barrierer

5.3.1 Producenter, detail og indkøbere

Ingen af de interviewede vurderede, at organisatoriske forhold kan være en væsentlig barriere for udbredelsen af kendskabet til miljømærkerne.

Alle producenter oplyser, at en beslutning om at søge et produkt miljømærket er en strategisk afgørelse, som vil foregå i den øverste ledelse. Denne beslutning vil typisk bunde i et markedskrav - og en organisation, som ikke kan reflektere på krav fra sit marked vil ikke leve længe. Derfor vil selv meget negative personer i ledelsen eller på andre poster i organisationen ikke kunne modvirke et miljømærke, hvis det er det kunderne vil have.

Detailhandlerne og indkøberne mener, at beslutningen om indkøb af miljømærkede tekstiler typisk vil blive taget af den øverst ansvarlige for indkøb. Hovedparten af de adspurgte stiller på visse tekstiler krav til sundhedsforhold (Økotex), mens egentlige miljøkrav i højere grad går på leverandørens miljøforhold end miljøforhold på produktet.

5.4 Kendskab til kriterierne for Blomsten

5.4.1 Producenter

Alle producenterne kendte kriterierne for Blomsten, men kun en kendte dem i detaljer.

En producent har netop sendt sin første ansøgning om at få en kollektion (boligtekstil) mærket med Blomsten. To producenter har igangsat en screening af, hvad kriterierne betyder for dem, den ene producent har afsluttet undersøgelsen.

Undersøgelsen viste, at det kan være vanskeligt for producenten at kortlægge og indsamle data "tilbage til jord" på grund af en lang og ikke fuldt gennemskuelig leverandørkæde. Dette kan derfor blive en væsentlig barriere i et ansøgningsarbejde. Producenten tror på den baggrund, at det kan blive vanskeligt at få miljømærket deres tekstiler med de nuværende recepter og leverandører. Hvis de tager beslutning om, at man vil have et miljømærke på en type tekstil, så vil man finde en blandt sine leverandører, som kan leve op til de stillede krav og få tekstilet produceret der.

Den anden producent, som har iværksat en screening af kriteriedokumentet i forhold til sine produkter forventer p.t., at de ved anvendelse af de nuværende recepter kan få en kollektion mærket med Blomsten. Producenten vil dog ikke skifte leverandør på en eksisterende kollektion, hvis det skulle blive nødvendigt for at få denne mærket med Blomsten. I stedet vil man udvikle og producere en parallel kollektion som kan miljømærkes eventuelt ved anvendelse af en ny leverandør.

Den tredje producent forventer på basis af sin afsendte ansøgning, at de ved anvendelse af de nuværende recepter kan få en kollektion mærket med Blomsten, men det kræver, at en leverandør vil substituere en enkelt råvare. Denne producent vil heller ikke umiddelbart skifte leverandør, hvis det skulle blive nødvendigt for at få den ansøgte kollektion mærket med Blomsten. Men hvis man ønskede at få hovedprodukterne mærket med blomsten og disse ikke kunne blive det med de nuværende leverandører, så ville man finde en anden leverandør.

To producenter kender Miljømærkesekretariatet og ved man kan hente kriteriedokumenter og information om miljømærkerne der. De er enige om, at Miljømærkesekretariatets hjemmeside er for særligt miljøinteresserede. Det er ikke en side som fænger, hvis man tilfældigt surfer ned på den.

En producent kender ikke Miljømærkesekretariatet eller dennes hjemmeside (og havde i øvrigt heller ikke kriteriedokumentet for Blomsten). Producenten har fået TI til at lave ovenstående screening for sig.

5.4.2 Detail

En detailhandler har tidligere studeret kriterierne for Blomsten, men har ikke kriteriedokumentet i huset. Detailhandleren har hørt navnet Miljømærkesekretariatet, men har ikke undersøgt, hvad dette dækker over.

En anden detailhandler kender ikke kriterierne for Blomsten, men ved, at de kan hentes via Miljømærkesekretariatets hjemmeside. Hun oplyser i den forbindelse, at man skal have en særlig interesse for miljø (sandsynligvis tekniker og samtidig have en bred forståelse for miljøspørgsmål), for at finde Miljømærkesekretariatets hjemmeside interessant. Detailhandlerne er bekendt med at de fleste tekstiltyper kan mærkes med Blomsten.

De tre øvrige interviewede kender ikke kriterierne eller Miljømærkesekretariatet og vurdererderfor, at informationen ikke er nået bredt nok ud.

5.4.3 Indkøbere

Ingen af indkøberne havde et dybere kendskab til kriterierne for Blomsten, men en vidste at de kunne findes på Miljømærkesekretariatets hjemmeside.

5.5 Indhold i kriterierne for Blomsten

5.5.1 Producenter

En producent vurderer, at kriterierne for Blomsten er de rette, men at det kan være svært at overholde med en lang leverandørkæde. For at det skal være overkommeligt at søge om et miljømærke selv med en lang og kringlet leverandørkæde, er det vigtigt, at man kan dokumentere opfyldelse af et kriterium ved leverandørens underskrift, uden at det er nødvendigt at aflægge denne et kontrolbesøg.

En anden mener at kriterierne er gode nok som udgangspunkt, men at de skal revideres. De er p.t. helt trygge ved den metode kriterierne udvikles på i dag. En tredie mener, at det er rigtigt at stille "tilbage til jord"-krav, da dette sikrer at underleverandørerne også producerer under betryggende forhold for miljøet. Dog mener de, at kriterierne burde tage højde for de samfunds- og miljømæssige forhold, der er i det land, hvor leverandøren er beliggende.

5.5.2 Detail

To mener, at kriterierne i Blomsten er for vanskelige at opfylde for mange tekstilproducenter. Særligt er det vanskeligt for producenter i Fjernøsten.

For hurtigt at få mange Blomst-mærkede tekstiler på hylderne og dermed få spredt kendskabet til disse, vil én anbefale, at man fik et mærke med en spirende blomst, som luger de værste miljøproblemer med tekstiler ud, men som det er forholdsvis let at få. Forbrugerne kunne så hurtigt få en større valgmulighed og derved vænne sig til at stille miljøkrav til tekstiler.

De tre øvrige interviewede kender ikke kriterierne, én af dem har kriterierne i huset, men har ikke læst dem.

5.5.3 Indkøb

Ingen af de interviewede kendte indholdet i kriterierne for Blomsten.

5.5.4 Miljømærkesekretariatet

MS mener, at kravene dækker de væsentligste miljøforhold. MS kunne godt ønske, at vand og energi kommer med, men det er meget vanskeligt, da forbruget afhænger af hvilke processer, der indgår.

Det er et princip, at de krav der stilles skal være styrbare.

Nogle af de øvrige interviewede har nævnt, at etiske spørgsmål bør indgå. MS mener, at det kan være supplerende krav, som virksomheden selv kan stille til sine underleverandører. Det samme gælder med hensyn til arbejdsmiljømæssige krav. På sigt, kan der måske komme et samlet mærke som tager hensyn til miljø, arbejdsmiljø og etiske forhold.

MS mener ikke, at der kan udpeges nogle specifikke krav, som er vanskeligere at opfylde end andre.

MS anser det for en væsentlig barriere for producenterne, at de er nødt til at etablere et fast leverandørsamarbejde, for at kunne opnå et miljømærke. De mister således muligheden for at shoppe rundt, og hele tiden vælge den leverandør, der er billigst. For andre er det vanskeligt at stille krav, fordi deres andel af produktionen er for lille. Nogle af disse opgiver. Blandt de, der har forsøgt at få dokumentation fra underleverandører, oplever nogle, at underleverandøren ser det som et positivt signal og medvirker aktivt i processen.

5.6 Miljømærkning af tekstiler (kun producenter)

En producent igangsatte i starten af året en undersøgelse af, hvad kravene i kriteriedokumentet for Blomsten betyder for dem samt for at få afdækket størelsen af udgifterne til ordningen, tests m.v. Producenten påbegynder imidlertid ikke et egentligt arbejde med at indsamle dokumentation og ansøge om et Blomst-mærke, før der opstår et egentligt kundekrav.

En anden virksomhed fremhæver, at kunderne ikke efterspørger miljømærkede tekstiler i dag. Årsagen er, at køberne af deres produkter er meget modebevidste og prisbevidste. Typisk er det unge mennesker, som vil have nyt tøj ofte.

Derimod overvejer en tredie producent seriøst at få et eller flere af sine produkter mærket med Blomsten. Den væsentligste faktor, som har betydning for om de får produkter miljømærket, er kundekrav bl.a. i form af krav i EU-udbud. Kunderne efterspørger ikke miljømærkede tekstiler i dag. De forventer imidlertid, at kunderne er interesseret i at købe miljømærket arbejdstøj, hvis de kunne levere dette.

En fjerde producent har som den eneste af de adspurgte sendt sin første ansøgning om mærkning af en kollektion med Blomsten. Den væsentligste årsag til, at man har taget dette skridt nu er at de sidder i Tekstilpanelet og deri har forpligtiget sig til at producere en kollektion med Blomsten. Samtidig forventer man sig meget af de mange penge Miljøstyrelsen har lovet at kaste i markedsføringen af de Blomst-mærkede tekstiler.

En producent leverer i dag sengetøj med miljømærket Svanen og andre tekstiler med økologimærker.

Kunderne (detail-ledet) efterspørger ikke miljømærkede tekstiler i dag. Enkelte oplever en efterspørgsel efter økologiske tekstiler. Producenterne mener, at der skal mere bred information ud om miljømærkerne, før kunderne vil begynde at efterspørge disse.

5.7 Ansøgning om Blomsten (kun producenter)

Proceduren for ansøgning om Blomsten er beskrevet ud fra en producents oplevelser. Producenten påbegyndte ansøgningsarbejdet i efteråret 1999. Målet var at få en kollektion miljømærket og de sendte den færdige ansøgning i juni 2000.

I starten brugte de en del tid på bare at forstå kravene i Blomsten og omsætte disse til spørgsmål til leverandører. Da Miljømærkesekretariatet udgav "Users Manual and Application Form" for miljømærkning af tekstiler med Blomsten blev arbejdet en del lettere. Men de understreger, at User Manualen ikke er særlig brugervenlig, alene sin tykkelse taget i betragtning. I alt har de brugt ca. 150 arbejdstimer på ansøgningsarbejdet.

De vurderer, at det største arbejde ved ansøgningen ligger i 3 faser:

De mener, at arbejdet i fase 1 og 2 kunne reduceres, hvis man havde de rigtige værktøjer til rådighed, hvorimod arbejdet med at drive data tilbage fra leverandører er vanskeligt, da det ligger uden for virksomhedens direkte kompetence. De forventer dog, at arbejdet i alle faser bliver lettere anden gang, de skal søge om en Blomst.

Den største eksterne barrierer for dem i forbindelse med at få en Blomst på en kollektion er, at de er en lille virksomhed, som derfor ikke har særlig stor indflydelse på deres leverandørers handlinger.

De mener, at de eksisterende omkostninger ved Blomsten er rimelige. De mener ikke, at disse omkostninger kan udgøre en barriere for en virksomhed, hvis man vil have miljømærket sit tekstil.

For at en Blomst generelt skal blive attraktiv at få på sine kollektioner, må sagsbehandlingen højst tage 4 - 5 mdr. incl. det interne tidsforbrug, som sandsynligvis kan presses ned på 2 - 3 mdr. De er i øvrigt tilfreds med sagsbehandlingen i Miljømærkesekretariatet.

De øvrige interviewede producenter har ikke gennemført en ansøgningsprocedure, nogle er i færd med proceduren, andre overvejer. For den sidste gruppes vedkommende er der mere tale om holdninger til at igangsætte ansøgningsarbejde.

Producenterne ser generelt, at det er en stor barriere at få leverandøren til at forstå og overholde kravene. Det gælder især producenter, der får produceret deres tekstiler i Fjernøsten, hvor det vil være vanskeligt at få dem til at tage hensyn til de krav, der stilles fra en dansk aftager. Årsagen er, at en dansk producent i den sammenhæng er en meget lille kunde og at der på verdensplan er mange forskellige miljømærker, med hver deres kriterier, så hvorfor skulle leverandøren omstille sig efter kravene i Blomsten.

En producent har forsøgt at nedbryde barrieren i forhold til sin underleverandør ved at give leverandøren det "oversatte" kriteriedokument, som de har fået udarbejdet. De oplyser derfor, at der er et stort behov for simple, praktiske værktøjer, som gør ansøgningsarbejdet og ikke mindst dialogen med leverandørerne lettere, herunder at undersøge leverandørens evne til at overholde kravene. Man mangler også en viden om og et redskab til at kontrollere en leverandør uden fysisk kontakt.

To af de interviewede producenters eventuelle beslutning om et miljømærke er ikke afhængig af, hvor mange timer, det tager at søge om Blomsten. Hvis afgørelsen træffes, afsættes den nødvendige tid. Den ene tror imidlertid ikke, at det er muligt selv, hvis der lægges mange timer i opgaven, at opnå et miljømærke med en leverandørkæde i Fjernøsten. Hvorimod de regner med, at det er overkommeligt sammen med de europæiske leverandører.

Producenter der løbende og med korte mellemrum sender nye kollektioner på markedet har behov for en hurtig sagsbehandling. De oplyser, at tiden der går til ansøgning og sagsbehandling skal helst ned under 2 mdr. for at det er aktuelt for dem at få et miljømærke.

Manglende kundekrav er en væsentlig barriere og for nogle den største barriere, før de vælger at påbegynde ansøgningsarbejdet. Hvis beslutningen om at få miljømærke tages, mener de ikke, at de står overfor væsentlige barrierer. De kender ikke p.t. kriterierne i detaljer og ved derfor ikke, hvor det største arbejde ligger. De mener imidlertid, at det ville være en meget god ide, hvis der fandtes værktøjer, som kan gøre vurderings- og ansøgningsarbejdet lettere for virksomheden. De producerer ikke modeprodukter, derfor er de ikke så afhængige af en kort sagsbehandling for Miljømærkesekretariatet.

Enkelte producenter er af den opfattelse, at det er misvisende at et miljømærke medfører en afgift pr. omsat kr. Det er ikke rimeligt, at det skal fordyre et produkt, at det er miljøvenligt. Hertil kommer, at det også er forbundet med ikke uvæsentlige interne omkostninger at søge om miljømærket. Denne merpris tror de ikke, at deres kunder vil betale. Nogle mener i stedet, at man kunne betale et højere engangsgebyr. Andre foreslår, at omkostningerne for Miljømærkesekretariatet bør komme på finansloven, så producenterne ikke straffes for at kunne levere et miljøvenligt produkt.

5.7.1 Miljømærkesekretariatet

Miljømærkesekretariatet (MS) er af den opfattelse, at det varierer meget blandt producenterne, hvorvidt dokumentationen af kravene er vanskelig eller ej. MS mener, at det er typisk sådan, at dem der tager kontakt på forhånd kommer lettere igennem, fremfor dem, der udarbejder al dokumentationsmateriale, inden de sender det ind. Den sidste gruppe, gør måske mere ud af dokumentationen end nødvendigt. MS anbefaler altid producenterne, at starte med at søge miljømærke på de 20% af produktionen, der udgør 80 % af omsætningen. Herefter kan det gradvist udbygges, så en større del af sortimentet er omfattet. Hvis der indledes med hele produktionen på en gang, er det betydeligt vanskeligere at komme igennem processen. Det vil også være muligt at få accepter undervejs for dokumentation af et enkelt krav.

Tidsforbruget hos producenten til at udforme ansøgning kendes ikke af Miljømærkesekretariatet. Det vurderes, at afhænge meget af samarbejdet med underleverandøren, og hvorvidt der er interesse og engagement hos denne.

MS oplyser at for kunne opretholde et miljømærke, er det nødvendigt for producenten at indføre kontrolprocedurer for hvornår, der skal udføres test og for korrigerende handlinger, når der sker ændringer. Disse forhold er en del af de omkostninger, der er forbundet med at opretholde miljømærket. Ved fornyelse af mærket kan det være nødvendigt at få foretaget nye test, f.eks. af spildevand.

5.8 Indkøb af tekstiler (kun detail og indkøbere)

5.8.1 Detail

Ingen af detailhandlerne lægger vægt på producentens miljøforhold, når de køber ind. Derimod lægges vægt på ingen børnearbejde. Afhængigt af hvilke tekstiltyper der er tale om, stilles forskellige krav til produktets sundhedspåvirkning. En enkelt af de interviewede fremhæver, at de opfatter sig selv som en lille brik, der ikke har mulighed for at få efterkommet krav på miljøområdet.

En detailhandler stiller krav til de indkøbte tekstiler i henhold til de svenske tekstilimportørers "Vejledning til miljøkrav ved import af tekstiler". Disse krav minder meget om kravene i Økotex. De mener på denne måde, at de indirekte stiller krav til miljøforholdene hos producenten.

En anden stiller krav om, at der ikke må være nikkel, azo-farvestoffer og PVC i de indkøbte tekstiler. Kravet om ingen azo-farvestoffer bliver dog ændret til ingen azo-farvestoffer, som kan omdannes til eller fraspalte kræftfremkaldende aminer. En tredie stiller en række krav vedrørende etiske forhold, kemiske stoffer, transportform og emballage.

To af de interviewede køber p.t. i stor udstrækning Økotex-mærkede tekstiler.

En af disse vil i foråret 2001 udbyde tekstiler mærket med Blomsten. De vil til dette udbud købe tekstiler af Novotex, da der ikke findes andre produkter på markedet med Blomsten. De opfatter i høj grad dette som konkurrenceforvridende og ønsker et større udbud af Blomst-mærkede tekstiler. Den væsentligste faktor for at de vil indkøbe og sælge tekstiler med Blomsten er - Efterspørgsel

En tredie arbejder p.t. med at købe tekstiler med Blomsten. De er indstillet på at skulle betale en merpris for et tekstil med Blomsten i startfasen, når mærket er nyt. Men man tror ikke, at forbrugerne i fremtiden vil betale væsentligt mere for et tekstil med et Blomst-mærke i forhold til et andet tilsvarende tekstil. Den væsentligste faktor for at de vil forsætte med at indkøbe og sælge tekstiler med Blomsten, er derfor, at der ingen prisforskel er, eller også at forbrugerne vil betale mere for et produkt med et Blomst-mærke. De ser derfor gerne, at flere detailhandlere vil indkøbe tekstiler med Blomsten. Dette vil øge konkurrencen både blandt producenterne, men også blandt detailhandlerne. Og hvis detailhandlen har et stort udbud af Blomst-mærkede tekstiler, så sættes kunderne oftere og oftere i en situation, hvor de skal vælge mellem et mærket produkt og et ikke mærket. Dette vil øge afsætningen (som det skete med de Ø-mærkede fødevarer).

2 af de interviewede har tidligere forsøgt at markedsføre produkter med henholdsvis økologi mærke og miljømærke. Førstnævnte opgav hurtigt på grund af vanskeligheder med at gennemskue hvilke krav, der skulle overholdes. Sidstnævnte opgav efter et stykke tid på grund af manglende efterspørgsel fra kunderne.

Alle interviewede oplyser, at kunderne ikke p.t efterspørger Blomsten. Nogle oplever i mindre omfang efterspørgsel efter Økotex. Årsagen er sandsynligvis for lille kendskab. Men herudover tror de, at kunderne fokuserer på pris som det vigtigste, når de køber tekstiler. Et væsentligt stykke herunder fokuseres på sundhed (Økotex), mens miljø p.t. ikke er en parameter, som kunderne fokuserer på. Dog tror de godt, at man kan få kunderne til at fokusere på miljø, men det kræver, at de ser "hvor slemt det kan gå, hvis de ikke tænker på miljøet, når de køber ind". F.eks. har der i Norge og Tyskland nærmest været en hetz mod havemøbler af tropisk træ, fordi der i pressen har været meget fokus på fældning af regnskove.

En af de interviewede anfører, at det er en forudsætning, at kunderne skal kunne tillægge et miljømærket produkt en merværdi, ellers vil de ikke vælge produktet.

5.8.2 Indkøber

En indkøber har formuleret en miljøpolitik som indebærer, at der skal lægges vægt på miljøforhold ved indkøb, herunder både ydre miljø og arbejdsmiljø. De har udformet retningslinier for den indkøbsansvarlige samt krav til leverandører f.eks at det anvendte stof skal være Økotex-mærket. Hvis der vælges et stof eller andet uden certifikat, skal leverandøren dokumentere indhold af kemiske stoffer. Indkøberens brugere efterspørger ikke miljømærkede tekstiler, fordi de er informeret om, at varerne er miljørigtige.

En anden indkøber lægger ved indkøb primært vægt på krav til slutproduktet. En leverandør med dokumentation af bedre miljøforhold vil ikke blive valgt alene på grundlag af dette. Der kan ikke blive tale om kompromis i forhold til pris og kvalitet. Hvis en leverandør derimod kan dokumentere bedre miljøforhold, samtidig med at krav til pris og kvalitet er opfyldt, vinder denne. De mener ikke, at det er realistisk at stille krav om miljø til producenter, der ligger fjernt fra Danmark. De forventer ikke, at producenterne kan leve op til danske miljøkrav og lovgivning.

Indkøberens brugere efterspørger ikke miljømærker, dog forudser de, at der kan opstå nye trends blandt unge, som gør, at efterspørgslen ændres. En anden mulighed er, at fagforbundene stiller krav. Leverandører markedsfører generelt ikke miljømærkede tekstiler overfor dem, med undtagelse af en leverandør.

En tredie indkøber lægger vægt på producenternes miljøforhold, når de køber ind. De køber kun miljømærkede tekstiler, hvis deres kunde ønsker det, og samtidig vil betale den nødvendige merpris. De vil først købe miljømærkede tekstiler, når det bliver et krav fra kunderne og det samtidig bliver økonomisk rentabelt. Deres kunder efterspørger i nogen udstrækning sundhedsmærkede tekstiler som Økotex. De offentlige kunder stiller typisk mere omfattende miljøkrav end de mindre private kunder, men disse miljøkrav går ikke på tekstilet, men på krav til indkøberens egen virksomheds miljøforhold.

En fjerde indkøber har en generel passus i deres indkøbspolitik vedr. leverandørernes miljøforhold. Denne går primært på, at miljølovgivning skal overholdes. Indkøb af miljømærkede produkter har til dato ikke været et bevidst valg. Miljømærkning må ikke betyde, at produkterne bliver væsentlig dyrere. Derudover skal produktet leve op til de samme krav som stilles til ikke miljømærkede produkter (pris, kvalitet, leverandørforhold mv.). Indkøberen oplyser at brugernes holdning er alfa og omega, men der opleves ikke p.t. en efterspørgsel på miljømærkede produkter. Miljømærkede tekstiler er pt. meget lidt synlige hos dennes leverandører, men fremover vil de imidlertid spørge leverandører, om de har miljømærkede produkter i deres sortiment.

5.9 Holdning til mærkerne

I spørgeskemaundersøgelsen indgik en række udsagn om miljømærker. Disse udsagn repræsenterer nogle holdninger, som er søgt uddybet via interviewene.

Alle interviewede var af den holdning, at miljømærkede tekstiler var dyrere, men der var varierende holdninger til om prisforskellen var væsentlig eller ikke. En af de interviewede har tidligere markedsført miljømærkede T-shirts. Disse var 20% dyrere end ikke-miljømærkede T-shirts.

Svarene m.h.t. holdbarhed, design og miljøvenlighed var også forholdsvis ens og kan resumeres udfra et svar: den interviewede mener, at det er forudindtagede holdninger baseret på erfaringer fra tidligere, hvor man kun kunne købe jordfarvede produkter, hvis de skulle være miljøvenlige.

Producenter, indkøbere og detailhandlere giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at miljømærkede tekstiler ikke har et godt design. De interviewede fremhæver, at der er en tendens til, at det hidtil har været basis orienterede produkter. Det kan bunde i manglende kendskab til de nye kriterier for Blomsten. De interviewede mener endvidere, at de indkøbere og detailhandlere, som giver udtryk for, at miljømærkede tekstiler har en dårligere holdbarhed kan have ret, hvis de tænker på Økotex. Holdbarheden af Økotex-mærkede tekstiler kan være mindre pga., at tekstilet kan være vasket mange gange for at kunne overholde kravene. Derimod har Blomst-mærkede tekstiler en holdbarhed som andre tilsvarende tekstiler. Det er endelig en usaglig påstand, hvis nogle siger, at miljømærkede tekstiler ikke er miljøvenlige.