| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømærker på tekstiler

6 Analyse af barrierer mod miljømærker

6.1 Miljø prioriteres ikke højt i branchen

Det er væsentligt at bemærke, at 80% af de kontaktede producenter, detailhandel og indkøbere ikke deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Disse 80% repræsenterer en så væsentlig andel, at deres bevæggrunde for ikke at deltage kan repræsentere de vigtigste barrierer.

Iblandt de aktører, der har besvaret spørgeskemaet, ses det, at en meget lille andel af aktørerne har systematisk miljøarbejde på dagsordenen. 72% har ikke formuleret en miljøpolitik eller indført andre miljøtiltag, som grønt regneskab eller et egentligt miljøledelsessystem.

Tidligere undersøgelser i forbindelse med tilskudsprogrammet "Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder"¹ og udredning i forbindelse med den nordiske produktorienterede miljøstrategi² viser, at rækkefølgen for implementering af miljøtiltag følger:

1. Formulering af miljøpolitik
        
2. Indførelse af grønt regnskab/miljøledelse
           
3. Udarbejdelse af miljødeklaration/opnå miljømærke

Det antages, at de samme forhold gør sig gældende i tekstilbranchen. Interviewene af aktører blandt producenter, detailhandel og indkøbere viser den samme tendens. Her er det de virksomheder, der har formuleret en miljøpolitik samt implementeret og evt. certificeret et miljøledelsessystem, der stiller miljøkrav til deres leverandører og evt. er i færd med at ansøge om miljømærker. Nogle af de interviewede nævner uopfordret, at det faktum at en virksomhed ikke har formuleret en miljøpolitik er en væsentlig årsag til, at miljømærker ikke er på dagsordenen.

Det antages derfor, at en væsentlig del af den store gruppe, der ikke har svaret på undersøgelsen heller ikke har indført relevante miljøtiltag. Som en konsekvens af dette kan en konklusion således være, at den væsentligste barriere for miljømærker er manglende prioritering af miljø og formulering af miljøpolitik hos aktørerne i branchen. Miljø anses endnu ikke som en væsentlig parameter, der skal afsættes ressourcer til eller indhentes viden om. Dette gælder for alle tre led i aktørkæden: producenter, detailhandel og indkøbere. Det understreges endvidere af enkelte interviews, hvor det fremhæves, at miljømærker generelt er et godt salgsparameter, det kræver blot, at man også prioriterer det.

I forbindelse med at miljø generelt ikke er prioriteret højt i branchen, er det interessant at se, at branchen ikke forsøger at lægge ansvaret for deres produkters miljøforhold fra sig, Vi vurderer derfor, at der er basis for at øge interessen og indsatsen i branchen (jf. afsnit 4.3 og 4.4).

6.2 Manglende efterspørgsel blandt kunderne

En væsentlig barriere for at erhverve miljømærker hos producenter eller efterspørge miljømærker i detailhandel og hos indkøberne er manglende efterspørgsel igennem hele leverandørkæden, hvilket også inkluderer slutbrugerne.

Alle tilbagemeldinger i både spørgeskemaer og interview viser, at der stort set ingen efterspørgsel er i øjeblikket. Den manglende efterspørgsel betyder, at miljømærket endnu ikke har den fornødne værdi for producenten til at denne afsætter ressourcer til at opsøge viden om miljømærker, kriterier for disse eller indhente dokumentation fra leverandører.

Årsager til den manglende efterspørgsel kan henføres til manglende viden om, at det er muligt at miljømærke tekstiler, der er kun få tilgængelige produkter og fokus er rettet mod mere sundhedsmæssige egenskaber for produkterne.

Ligeledes er der blandt indkøberne en tendens til, at de har svært ved at formulere hvilke krav, de skal stille til deres leverandører og svært ved at vælge hvilke miljømærker, de skal satse på.

Interessant er det imidlertid, at kun 2 aktører anførte det manglende udbud af miljømærkede tekstiler, som en væsentlig grund til den manglende efterspørgsel. Begge disse (detailhandlere) ville forsøge at påvirke efterspørgslen ved at sætte miljømærkede tekstiler på hylderne. Men begge var også meget opmærksom på, at udbudet skal være stort, folk skal have set miljømærkede varer mange gange og være bevidst om betydningen af de forskellige mærker, før de for alvor efterspørger disse.

Kun 2 aktører har således vendt ansvaret om at afsætte miljømærkede tekstiler mod sig selv og ladet udbudet være en forudsætning for efterspørgslen og ikke omvendt, som alle de øvrige venter på. Dette er interessant, fordi ca. 70% af både producenter og leverandører mener, at ansvaret for produkternes miljøforhold ligger hos dem selv. Vi vurderer derfor, at det er af stor betydning, at der er igangsæt en kampagne, som vil øge udbudet af miljømærkede tekstiler. Dette vil forhåbentligt flytte lidt på den store barriere, som hedder manglende efterspørgsel og få producenter og detailhandlere til at se, at de selv har et stort ansvar for den vigende efterspørgsel p.g.a. det manglende udbud.

6.3 Miljø er ikke et markedsførings parameter

I interview og spørgeskemaundersøgelsen er der kun en enkelt producent, som aktivt anvender miljø som et markedsføringsparameter. Der er derfor stort set ingen blandt detailhandel eller indkøbere, der oplever, at der er fokus på miljø i markedsføringen overfor dem. Andre interviewede (i detailhandel) anfører samtidig, at markedsføring vil skabe en øget afsætning, da miljø er et godt salgsparameter. Flere sammenligner med situationen for økologiske fødevarer, hvor efterspørgslen kom, blandet andet på grund af, at der blev sat effektiv markedsføring i gang. Den manglende anvendelse af miljø i markedsføringen af tekstiler er derfor medvirkende til, at der ikke opleves nogen efterspørgsel.

Det er dog vanskeligt at adskille de enkelte barrierer fra hinanden, da en manglende markedsføring skal ses i lyset af en manglende efterspørgsel og at der kun er få miljømærkede produkter på markedet. Den manglende fokus på miljø i markedsføringen af tekstilproduktet er sandsynligvis i høj grad også afledt af, at miljø ikke prioriteres højt i branchen.

6.4 Kendskab til miljømærker ikke udbredt

Enkelte producenter har et overordnet kendskab til miljømærkerne. Kun få har et detaljeret kendskab, som de har opnået ved, at de har indledt en proces med miljømærkning af deres produkt. Iblandt de næste led i kæden - detail og indkøbere kendes miljømærkerne kun i mindre grad.

Den manglende kendskab til miljømærker hænger sammen med, at der i branchen ikke er en generel basisviden om miljø. Det er derfor betydeligt mere vanskeligt at indhente den nødvendige baggrundsviden, som er en forudsætning for at prioritere en indsats på området. Den manglende viden om miljø skal også for producenternes vedkommende ses i sammenhæng med at produktionen i mange tilfælde foregår udenfor Danmark (f.eks. Polen, Baltikum og Fjernøsten), hvor den danske producent er en lille aftager. I disse lande er der en anden miljølovgivning og andre lokale forhold, som gør det endnu sværere at sætte sig ind i den nødvendige baggrundsviden.

Det er derfor indlysende, at det er endnu vanskeligere i de næste led i kæden at få den nødvendige viden om miljø, når producenterne, som leverer til detail og indkøbere ikke selv har denne viden.

6.5 Kemiske stoffer

Branchen er som nævnt præget af, at der i stor udstrækning i alle led i aktørkæden mangler miljøviden. Kendskabet til hvilke kemiske stoffer, der anvendes, og til hvilke specifikke formål er endnu mindre. Kriterierne til miljømærkerne har i høj grad fokus på indhold og anvendelse af kemiske stoffer. Kendskab til disse stoffer er en nødvendig forudsætning for at kunne stille krav til leverandørerne, foreslå substitutioner og for at kunne dokumentere, at de lever op til kravene.

Enkelte professionelle indkøbere har adgang til viden om kemiske stoffer i deres organisation og dermed også mulighed for at vurdere disse stoffer. Det er dog begrænset til få store, private virksomheder.

I detail leddet synes den manglende viden om kemiske stoffer at udgøre en uoverstigelig barriere. Det gælder selv store virksomheder, som på forhånd opgiver at sætte sig ind i kriterierne, fordi de mødes med en række kemiske betegnelser, som er uforståelige for dem.

Hverken producent, detailhandel eller indkøbere har reelt mulighed for at gennemskue, hvilke stoffer, der er anvendt. Det kræver en tæt dialog med hele leverandørkæden. Hvis leverandørkæden er lang og leverandørerne samtidig er fra forskellige lande (f.eks. Fjernøsten, Polen og Baltikum) gør det processen meget vanskelig.

Manglende viden om miljø og kemiske stoffer vurderes derfor at være to væsentlige barrierer, som må overvindes, før andelen af miljømærkede produkter på tekstilområdet kan øges betydeligt.

6.6 Dokumentation er ressourcekrævende

Det har ikke været muligt ved denne undersøgelse at få afdækket omfanget af intern tid til ansøgningsprocedure og dokumentation. Erfaringer fra enkelte producenter viser dog, at forbruget af intern kontortid kan være i størrelsesordenen 150 timer. Det store tidsforbrug er sjældent erkendt på forhånd og kan derfor blive en barriere, som gør, at man aldrig opnår mærket og måske kan afholde andre fra at gå i gang.

Det store ressourceforbrug synes overvældende og spørgsmålet er, om det står i forhold til værdien for miljøet. For at reducere ressourceforbruget er det derfor nødvendigt at fremstille hjælpeværktøjer og anvise den korteste vej til den nødvendige dokumentation.

"Bomuld fra Sydamerika. Garner fra Mellemøsten. Metervarer fra Fjernøsten. Farver fra Tyskland. Forarbejdet i Danmark. Syet i Polen... "³ Dette citat fra Dansk Tekstil og Beklædning’s hjemmeside viser, at leverandørkæden kan være lang og indviklet, hvilket gør dokumentationen kompliceret.

Producenter med en lang leverandørkæde oplever det som et stort problem at indsamle den fornødne dokumentation. For nogle af de kemiske stoffers vedkommende er der tale om krav, som ikke er styrbare af hverken den danske producent, der ansøger eller den udenlandske underleverandør af tekstilet. De enkelte stoffer og råvarer produceres af kemisk industri i forskellige lande, som ikke nødvendigvis er det samme land, som tekstilproduktionen foregår i. Det gælder f.eks. polyester, hvor der i kriterierne er krav om at dokumentere VOC emission fra fremstilling af råvaren polyester. Overholdelse af dette krav er ikke styrbart. Spørgsmålet er, om leverandørens underskrift vil være tilstrækkelig dokumentation.

6.7 Miljømærkede produkter er dyre

Det er stadig uklart, hvorvidt de miljømærkede produkter er dyrere og har et mindre godt design. Fordommene bygger især på tidligere erfaringer med miljømærkede produkter, hvor sortimentet har været præget af basis ting både hvad angår tøj og andre tekstiler. De eksisterende erfaringer viser også, at de miljømærkede produkter er dyrere, op til 20%.

Det er dog spørgsmålet om det er en reel barriere i fremtiden. Alle adspurgte er enige om, at efterspørgslen er vigtigere end prisen. Det vurderes derfor at disse holdningsmæssige barrierer nærmere er en undskyldning for en række andre barrierer som manglende viden om miljø og manglende prioritering af miljø som markedsføringsparameter.

6.8 Fremtidige barrierer

Flere producenter anfører, at den acceptable tid for gennemførelse af sagsbehandling er mindre end 2 måneder. Det kan være vanskeligt at opfylde både i dag og i fremtiden på grund af de eksisterende procedurer.

En gennemgang af ansøgningsproceduren og den proces, der er indeholdt heri, antyder, at der kan opstå barrierer i form af manglende ressourcer fremover m.h.t. kontrol hos underleverandører. Hvis kontrollen fortsat skal foregå på stedet fremfor kun at vurdere indsendt dokumentation fra underleverandøren for opfyldelse af krav, kan det blive en flaskehals, der vil forlænge sagsbehandlingen. Derved er og vil det fortsat være en betydelig barriere for en hurtig sagsbehandling og lave administrationsomkostninger.