| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø-, etik og arbejdsmiljøkrav i tekstilproduktkæden

1. Indledning

1.1 Rapportens opbygning og læsevejledning

Dette er en udredning om muligheder og barrierer for at stille krav til leverandører i tekstilkæden. Fokus i arbejdsindsatsen har været et omfattende udredningsarbejde. Præsentationsmæssigt består udredningen af 5 kapitler og 3 bilag. Kapitlerne bør læses som selvstændige input inden for forskellige temaer afhængig af læserens interesse. Udover denne udredning er projektets resultater formidlet i kort form i en projektartikel på Miljøstyrelsens hjemmeside, i en artikel som blev præsenteret på LCM-konference, LCM 2001 samt i Tekstilbladet.

I nærværende kapitel er projektets undersøgelsesmetode præsenteret. Desuden er valget af de proaktive virksomheder og deres leverandørrelationer beskrevet. Endelig er projektets formål præsenteret.

I det følgende bliver rapportens opbygning præsenteret. Det er tanken, at læseren skal kunne læse de enkelte kapitler separat. Det har den ulempe, at der er gentagelser, som den læser, der vælger at læse hele rapporten, vil finde overflødige. For det enkelte kapitel er det dog nødvendigt med en kort introduktion.

I kapitel 2 præsenteres analysen af de typer af samarbejdsrelationer, der er fundet gennem interviewene i leverandørkæderne. Kapitlet fokuserer i analysen på hvilke krav, virksomhederne stiller, deres motiver for at stille krav samt de strategier, de forskellige virksomhedstyper benytter sig af for at få gennemført kravene. Effekten af de stillede krav på henholdsvis det enkelte kravområde og kompetenceopbygningen i leverandørkæden analyseres. Endelig bliver der samlet op på de barrierer og muligheder, der er fundet inden for de enkelte kravområder, og givet en oversigt over de idéer til handling, der foreslås inden for kravområderne.

I kapitel 3 præsenteres en beskrivelse af de 8 produktkæder. Leverandørerne er udvalgt i de enkelte produktkæder, således at så bredt et spekter af den samlede tekstilkæde er dækket gennem de 8 cases tilsammen. Case-beskrivelserne omfatter både de konkrete krav, der stilles, samt en række informationer om eksempelvis organisering, samarbejdsrelationer og motivation for samarbejdet, som er med til at give et billede af de handlemuligheder, virksomhederne i de enkelte kæder har.

I kapitel 4 bliver hver enkelt af de fem kravområder gennemgået og diskuteret. Gennemgangene af kravområderne følger en fælles skabelon. Der indledes således med en præsentation af state-of-the-art inden for kravområdet. Dette følges op med en gennemgang af hvilke typer af krav inden for det enkelte område, der konkret stilles til leverandørerne og af hvem. Dernæst diskuteres områderne i forhold til hvilken motivation, der ligger til grund for kravstillelsen, hvilke barrierer og muligheder, de interviewede virksomheder har oplevet, samt hvilke strategier virksomhederne anvender for at kunne leve op til kravene.

Kapitel 5 giver indblik i de underliggende præmisser i branchen. Kapitlet indeholder en beskrivelse af internationale handelsaftaler, herunder eksportkvoter. Specielt er der en grundig gennemgang af World Trade Organisation, WTO, samt hvilke typer aftaler, der træffes i dette regi. I kapitlet er et af afsnittene specielt fokuseret omkring tekstiler og handelsaftaler. Kapitlet er med til at sætte en ramme for, hvordan en typisk tekstilvirksomhed oplever sine aktionsmuligheder internationalt. Kapitlet afsluttes med en præsentation af hvilke muligheder og barrierer, de interviewede tekstilvirksomheder har oplevet og anvendt.

De 3 bilag indeholde de udviklede og anvendte spørgerammer.

Bilag A indeholder de generelle spørgerammer, der har været anvendt i de gennemførte interviews, mens bilag B og C indeholder specifikke spørgerammer til indkøbere af råbomuld/garn og til farverier.

1.2 Projektets undersøgelsesmetode og formål

1.2.1 Kvalitativ undersøgelse

Ved udgangen af 1999 blev flere projekter inden for området miljøkravstillelse igangsat under programmet for renere produkter mv. Projekternes resultater blev præsenteret på et seminar i 2001. Blandt disse projekter var både kvantitative og kvalitative projekter. Nærværende projekt er kvalitativt og tværfagligt i sin tilgang.

Af Tekstilpanelets handlingsplan /1/ fremgår det, at tekstilers livscyklus i praksis foregår mange steder i verdenen. Det fremgår ligeledes, at danske tekstilvirksomheder bliver mere og mere specialiseret, og at mange af disse virksomheder fra at have været egentlige produktionsvirksomheder specialiserer sig inden for design, logistik og handel. Det betyder, at virksomhederne ikke selv har direkte indflydelse på produktionsforholdene, men er nødt til, hvis de vil have specielle krav inden for miljø og/eller arbejdsmiljø overholdt, at stille kravene til deres leverandører.

Den kvalitative tilgang tager udgangspunkt i specifikke leverandørkæder, hvor både de, der stiller krav, og de, der bliver stillet krav til, er blevet interviewet. Herved træder de konkrete historier frem om processer og dynamikker mellem aktører vedrørende kravstillelsen. De enkelte historier bidrager til at tegne et billede af mulighederne og barriererne for at stille krav. Den kvalitative metode kan bruges til at få problemstillinger frem, men kan naturligvis ikke bruges til at sige, om den konkrete erfaring er almindelig i branchen eller ikke.

1.2.2 Den proaktive virksomhed

Erhvervsministeriet udgav med udgangen af 2000 "Virksomheders miljøadfærd – kortlægning og analyse". Heri er forskellige karakteristika ved miljøproaktive virksomheder præsenteret. En af de karakteristika, der er trukket frem, er, at den proaktive virksomhed kommunikerer forholdsvis meget med sine omgivelser, eksempelvis kunder, miljømyndigheder og medarbejdere, om miljø. Således kan det ses, at 70 – 80 % af de proaktive virksomheder stiller (miljø-)krav til leverandører. Proaktive virksomheders motivation er ofte forventning til kommende miljøkrav eller et ønske om at profilere sig på sigt gennem differentiering i forhold til konkurrenterne.

I dette projekt er udvalgt virksomheder, der umiddelbart forventes at være proaktive inden for et eller flere af de ovenfor nævnte kravområder: miljø, pesticidanvendelse, økologi, arbejdsmiljø og børnearbejde. Disse virksomheder indgår som kernevirksomheder i hver sin produktkæde. Efterfølgende er udvalgt en række leverandører med tilknytning til flere kernevirksomheder. Langt de fleste af disse leverandører er ligeledes proaktive på et eller flere af områderne.

1.2.3 Leverandørrelationer

Projektets formål har været at undersøge mulighederne og barriererne for at stille miljøkrav bagud i leverandørkæderne for den danske tekstilbranche samt i videst muligt omfang opstille konkrete forslag til, hvordan der kan stilles krav til de specifikke områder. Projektet havde en række delmål. Nedenfor er delmålene nævnt, og det er kommenteret i hvilken udstrækning, projektet lever op til delmålene.

1.2.5 Projektets undersøgelsesmetode

Undersøgelsen dækker otte leverandørkæder og er baseret på en række kvalitative interviews med kernevirksomhederne i hver enkelt kæde. Virksomhederne kan alle karakteriseres ved at være proaktive i et eller flere af de aspekter, der er fokuseret på i projektet. Efterfølgende er der gennemført interviews med leverandører i de enkelte kæder. Leverandørerne blevet udvalgt til interviews, således at alle kernevirksomhederne samt alle led i kæden fra fiberproducenten til detailhandleren af det færdige produkt blev dækket.