| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø-, etik og arbejdsmiljøkrav i tekstilproduktkæden

2. Analyse og anbefalinger

Udover virksomheder og leverandører er en repræsentant for Max Havelaar Fonden i Danmark, Lithuanian Workers Union og Institute of Environmental Engineering ved Kaunas University of Technology interviewet. Endvidere er DANIDA interviewet om deres Private Sector Programme samt den internationale organisation for økologisk jordbrug IFOAM om produktion af økologisk bomuld.

I det følgende introduceres der først til de generelle erfaringer fra undersøgelsen med at stille og indfri krav til leverandører. Da virksomhederne i undersøgelsen er længst med at stille krav i forhold til miljø, afspejler beskrivelserne og analyserne i det generelle afsnit derfor væsentligst virksomhedernes erfaringer inden for miljøområdet. Dog er det tilsyneladende således, at når virksomhederne ønsker at begynde at stille og indfri krav inden for nye områder, benytter de sig ofte af de virkemidler, som de kender og har erfaringer med. Erfaringerne fra undersøgelsen peger på, at hvis en virksomhed anvender f.eks. Code of Conduct til adfærdsstyring hos deres leverandører i forhold til et område, anvendes Code of Conduct også på andre områder. Anvender virksomheden et leverandørstyringssystem, vil det ligeledes blive udbygget osv. Til trods for at mange af erfaringerne med at stille og indfri krav stammer fra miljøområdet, kan de alligevel bruges mere bredt til at give inspiration til, hvordan man kan arbejde med prioriterede områder i forhold til leverandører.

Efter det generelle afsnit uddybes erfaringerne inden for de enkelte kravområder, og hvert kravområde afsluttes med en række anbefalinger.

Til slut i kapitlet beskrives undersøgelsens resultater vedrørende internationale forholds betydning for virksomhedernes muligheder for at stille og indfri krav til miljø, arbejdsmiljø og børnearbejde.

2.1 De generelle erfaringer fra undersøgelsen

2.1.1 Hvilke krav er stillet

Som det fremgår af Tabel 2.1 har miljø, arbejdsmiljø og børnearbejde været tematiseret i de fleste af de undersøgte leverandørkæder, mens pesticider og økologi har været tematiseret i cirka halvdelen af de undersøgte kæder. Det sidste dækker dog til en vis grad over, at disse to områder er komplementære til hinanden, således at de fleste virksomheder har forholdt sig til kemikalier i forbindelse med dyrkningen af bomuld. For flere af virksomhederne gælder det, at de forholder sig til pesticiderne som en følge af miljømærkning da dette er et af kravene i EU’s miljømærke.

Tabel 2.1:
Oversigt over hvorvidt de interviewede forhandlere og færdigvareproducenter har erfaringer med at stille krav til miljø, arbejdsmiljø, børnearbejde, pesticider og økologi i forhold til nogle af deres leverandører.

Som tidligere nævnt er forhandlerne og færdigvareproducenterne udvalgt udfra, at de var proaktive i forhold til miljø eller i forhold til arbejdsmiljø. Tabellen viser, at selvom en virksomhed er proaktiv inden for et område, er den det ikke nødvendigvis inden for andre områder.

Som det senere vil fremgå, er der forskel på, hvor eksplicit de enkelte virksomheder har formuleret krav inden for de enkelte områder og på deres strategier til at få kravene indfriet.

2.1.2 Hvorfor er kravene stillet

Frivillige ordninger som miljømærkeordninger har været årsag til, at virksomhederne er begyndt at stille flere sammenhængende miljøkrav til deres leverandører frem for enkeltstående krav. Virksomhederne har desuden set miljømærkning som en mulig markedsføringsstrategi.

Den offentlig debat har været anledning for virksomheder, der ønskede at være frontløbere på et område, men var også anledning for virksomheder, der ikke mente, at virksomhederne kunne klare, at der blev stillet spørgsmålstegn ved deres adfærd, og derfor ønskede at sikre sig, at de ikke kunne blive hængt ud i den offentlige debat.

Virksomheder har forskellige værdigrundlag. I de tilfælde, hvor virksomheden er funderet på værdier om miljø, arbejdsmiljø, børnearbejde m.m., har det været anledning til en indsats inden for det pågældende område.

Forventninger til markedsmuligheder har været anledning for virksomheder, der så en mulighed for en forretningsmæssig udvikling i forhold til produkter med en miljøprofil.

Kundeønsker har været anledning til en indsats hos de virksomheder, der havde en eksisterende vigtig kunde, som begyndte at stille krav inden for det pågældende område.

Offentlige indsatser, her specielt nedsættelse af Tekstilproduktpanelet og lanceringen af en kampagne for miljømærket Blomsten, har været anledning til, at nogle virksomheder begyndte at arbejde med at stille krav til produktet bagud i produktkæden.

2.1.3 Virkemidler til at formidle og indfri krav

I undersøgelsen er blevet identificeret en række forskellige virkemidler, som virksomheder tager i anvendelse, når de ønsker at stille krav til leverandører for at få opfyldt målsætninger inden for prioriterede kravområder. Nedenstående Tabel 2.2 viser en oversigt over de undersøgte virksomheders motivation for en indsats samt de konkrete virkemidler, de har taget i anvendelse. Som det fremgår af tabellen, har det samme virkemiddel, f.eks. udviklingsprojekt med en leverandør været anvendt ved forskellige anledninger – bl.a. krav fra tilsynsmyndigheder og lyst til at anvende muligheder for offentlige støtte. Hvilke virkemidler og hvordan virkemidlerne anvendes konkret inden for de enkelte kravområder, uddybes i afsnittene om de enkelte kravområder.

Tabel 2.2:
Oversigt over de undersøgte produktkæders anvendelse af virkemidler til at opnå opfyldelse af målsætninger m.m. inden for miljø, arbejdsmiljø og børnearbejde

I det følgende uddybes de forskellige virkemidler, som er blevet identificeret i denne undersøgelse, og for hvert virkemiddel gives et eller flere konkrete eksempler på, hvordan virkemidlet kan benyttes.

Krav inden for prioriterede kravområder søges opfyldt ved, at der på forhånd indhentes leverandøroplysninger, og på baggrund af oplysningerne vurderes det, om leverandørerne kan leve op til kravene.

I et konkret eksempel i denne undersøgelse benyttede virksomheden messer, tidsskrifter og internet til at indhente oplysninger om leverandører.

Krav inden for prioriterede kravområder integreres i samhandelsbetingelserne mellem virksomheden og den enkelte leverandør.

I et konkret eksempel i denne undersøgelse indgik i de generelle samhandelsbetingelser, at leverandørerne var forpligtet til at leve op til det pågældende lands lovgivning, og hvis dette ikke blev efterlevet, havde virksomheden mulighed for at opsige aftalen. I forhold til børnearbejde var det direkte nævnt i rembursen, at der ikke måtte være børnearbejde i henhold til det pågældende lands love. Det betød, at virksomheden havde mulighed for at nægte at modtage og betale et bestilt parti varer.

Krav inden for prioriterede kravområder indarbejdes i et adfærdskodeks - en Code of Conduct, som alle leverandører og deres underleverandører forpligter sig skriftligt til at overholde. Code of Conduct indbefatter, at der løbende gennemføres opfølgning og kontrol hos leverandørerne.

I et konkret eksempel i denne undersøgelse blev der stillet krav til overholdelse af lokal lovgivning, børnearbejde, sikkerhed, medarbejdernes rettigheder, arbejdsmiljø, boligforhold, miljø, inspektion og opfølgning. Virksomheden stillede kun krav, som virksomheden kunne kontrollere og følge op på. Kontrollen foregik både hos leverandørerne og hos leverandørernes underleverandører en gang om året. Indsatsen omfattede ikke råvareproduktionen. Ved rekruttering af leverandører blev disse besøgt. Hvis forholdene ikke helt levede op til kravene i Code of Conduct, men det blev vurderet, at leverandøren havde forudsætningerne for på sigt at kunne opfylde kravene, blev han rekrutteret som leverandør, og der blev indgået en aftale om en udviklingsplan.

Krav inden for prioriterede kravområder indarbejdes i et leverandørstyringssystem. Systemet kan være certificeret ved at indgå som en del af et certificeret miljøstyringssystem. Et leverandørstyringssystem kan indbefatte, at der løbende følges op på systemet hos leverandørerne ved besøg eller anden form for indhentning af informationer fra leverandørerne.

I et konkret eksempel i undersøgelsen var formålet med opbygning og implementering af systemet, at det skulle medvirke til at fastholde de implicerede samarbejdspartnere mod et fælles mål om "at tage miljøhensyn". Systemet er bygget op som et pointsystem, der giver leverandørerne point på en række udvalgte parametre inden for ledelse og politik, samt proces- og produktspecifikke parametre. De proces- og produktspecifikke parametre lægger sig op af miljømærkekriterierne fra EU’s miljømærke, men der er også andre parametre, leverandøren måles på, som eksempelvis ressourceforbrug, arbejdsmiljø (forebyggelse af ulykker/uheld) samt emissioner til bl.a. luft. Systemet bruges i forbindelse med en periodisk opfølgning hos leverandørerne, hvor virksomheden og leverandøren i samarbejde evaluerer leverandørernes miljøstade og ud fra dette aftaler nye udviklingsområder Et af virksomhedens miljømål er på sigt at sætte cut-off-grænser på de enkelte parametre, som nye leverandører som minimum skal kunne opfylde for at kunne levere til virksomheden.

Der er i en virksomhed set et leverandørkategoriseringssystem, hvor leverandørerne placeres i forskellige kategorier, afhængig af om de f.eks. har en miljøpolitik. Det er intentionen på længere sigt at bruge systemet til at udvælge de, der skal være virksomhedens centrale leverandører.

Krav inden for prioriterede kravområder håndteres gennem dialog mellem virksomheden og leverandører. Dialogen af kravene er ikke formaliseret, men varetages gennem dialog i produktkæden mellem virksomheden og en eller flere leverandører. Forhold som personligt kendskab til hinanden, længerevarende relationer mellem virksomheden og leverandørerne samt forretningsmæssige fordele for såvel virksomheden som leverandører understøtter udviklingen af dialogen.

I et konkret eksempel i undersøgelsen har virksomheden ikke et formaliseret leverandørstyringssystem, men besøg hos potentielle leverandører forud for indgåelse af en aftale og langvarige samarbejdsrelationer medvirker til at skabe den nødvendige indsigt og tillid i forhold til leverandøren. Brydes tilliden ved f.eks. manglende information eller overskridelse af tidsfrister, så tages samarbejdet op til vurdering.

I et andet eksempel har virksomheden og dennes kunder sammen udviklet et koncept for miljøtekstiler, og de er sammen vokset fra at være små virksomheder til virksomheder med et stort volumen på markedet af miljøtekstiler. Samarbejdet mellem virksomheden, dens kunde og leverandørerne, der indgår i produktkæden, hviler på langvarige aftaler og fælles udviklingsperspektiver.

Krav inden for prioriterede kravområder håndteres ved, at kravene stilles direkte bagud i produktkæden. Det er så op til leverandørerne at vise, at de lever op til kravene. Kravene kan f.eks. være, at produktet skal kunne miljømærkes. Både ved Økotex 100 og ved miljømærker er det en ekstern tredje part, der i sidste ende vurderer, om kravopfyldelsen er nået.

I flere eksempler fra undersøgelsen valgte virksomhederne at stille kravene direkte til deres leverandører om, at produkterne skulle kunne miljømærkes. I nogle af disse tilfælde motiverede virksomhederne aktivt leverandørerne til at leve op til kravene og har også været med til at initiere kontakt mellem forskellige leverandører for at kunne finde løsninger, som kunne tilfredsstille de opstillede krav. Det vil sige, virksomhederne valgte både at have en aktiv dialog og at sætte relevante leverandører sammen med henblik på, at disse (tilsammen) kunne leve op til virksomhedens krav og dokumentere dette.

2.1.3.7 Udviklingsprojekter

Gennem udviklingsprojekter kan forudsætninger hos leverandørerne tilvejebringes, således at leverandørerne kan leve op til krav, virksomheder ønsker at stille som led i at få opfyldt målsætninger inden for prioriterede kravområder.

2.1.4 Samarbejdsrelationer og motivation for samarbejde

En række af de virkemidler, der er beskrevet i forrige afsnit, kræver i nogle tilfælde udvikling af tættere samarbejdsrelationer til leverandører, f.eks. ved udvikling af et leverandørstyringssystem, der ønskes udviklet i samspil med leverandører, eller ved ønske om at igangsætte et udviklingsprojekt – f.eks. støttet af DANIDA.

De undersøgte produktkæder viste eksempler på både shoppe-kultur med kortvarige relationer mellem virksomhed og leverandør og langvarige relationer med fælles opbygning af kompetence. Hovedtendensen blandt virksomhederne er, at de er villige til at give køb på fordelene ved de kortvarige relationer for at opnå de fordele, der er ved de langvarige relationer. Flere virksomheder har dog en blanding af kortvarige og langvarige leverandørrelationer.

Fordelene ved kortvarige relationer er typisk fleksibilitet i pris, teknisk udførelse, kvalitet og kvantum, mens forpligtelserne for både virksomhed og leverandør er begrænset til, hvad der direkte står i kontrakten.

Fordelene ved de langvarige relationer er typisk en gensidig kompetenceopbygning. Ikke nødvendigvis sådan at alle parter i produktkæden etablerer samme vidensniveau inden for alle felter, snarere en specialisering således at produktkæden tilsammen behersker en større kompetence. Interessen for langvarige relationer til en leverandør bygger på, hvor afhængig virksomheden er af det, leverandøren kan tilbyde. Det er f.eks. en erfaring, at opbygning af fælles forståelse mellem virksomhed og leverandør af kravene til et produkt (kvalitet, miljø m.m.) og etablering af de nødvendige dokumentationsrutiner tager så meget tid, at der også kan ligge en økonomisk besparelse i at udvikle langvarige relationer til leverandører og derved undgå hyppigt at skulle opbygge kompetence hos nye leverandører. En anden motivation kan være vanskeligheden ved at finde ledige eksportkvoter i nogle asiatiske lande. Derfor kan en dansk virksomhed have interesse i at bevare en leverandørrelation for at opnå størst mulig leveringssikkerhed, når den først har fundet en virksomhed med en ledig kvote.

Omvendt synes nogle virksomheder ikke at føle sig afhængige af systuernes kompetence i de baltiske og østeuropæiske lande, idet de i nogle tilfælde skifter leverandørland i takt med, dels at lønningerne stiger i leverandørlandet som led i velfærdsstigning, dels at nye lande med lavere lønninger tilbyder sig som mulige leverandørlande.

Når virksomheder primært indgår i kortvarige relationer med deres leverandører, er det især handlens omfang, der har betydning for, hvorvidt leverandørerne prioriterer kravene og forsøger at efterleve dem. Erfaringerne fra en kæde i Danmark, som væsentligst shopper i forbindelse med deres indkøb af tekstiler, er, at den er for lille til at stille og gennemtrumfe krav hos leverandører i Asien. De ser væsentligst deres muligheder for at få opfyldt miljøkrav m.m. ved at lægge sig i kølvandet på store tyske kæder, der i kraft af deres størrelse er bedre i stand til at gennemtvinge kravene.

Virksomheder, der indgår i mere langvarige og strategiske samarbejdsrelationer med deres leverandører, kan gennem samarbejde om f.eks. produktudvikling i højere grad indarbejde krav til miljø m.m. i deres samarbejde med deres leverandører. Der er dog også set et eksempel, hvor en virksomhed, der var ved at udvikle en tradition for tættere og længerevarende leverandørrelationer, var parat til at vælge en ny leverandør, hvis de hurtigt skulle kunne levere et miljømærket produkt, og de nuværende leverandører ikke umiddelbart kunne leve op til kravene.

Figur 1:
Oversigt over forskellige kompetencer

Afhængig af strategierne for leverandørrelationer og for opbygning af kompetence til at håndtere de forskellige områder i produktkæden, kan de forskellige kompetencer opbygges og forankres hos en eller flere af følgende 1) den virksomhed, der stiller kravene, 2) leverandøren eller 3) en tredje part (f.eks. en rådgiver).

I undersøgelsen er identificeret tre forskellige strategier til kompetenceopbygning hos virksomhederne. I nedenstående Tabel 2.3 gives et overblik over de identificerede strategier, de anvendte virkemidler og betydningen for opbygning af kompetencer hos henholdsvis virksomheden, der stiller krav, leverandørerne, der lever op til kravene, og eventuelt hos tredje part. De tre strategier er kaldt: kølvandsstrategi, asymmetriske partnerskaber og symmetriske partnerskaber. En virksomhed kan på samme tid forfølge flere kompetenceopbygningsstrategier i forhold til forskellige leverandører i produktkæden, jf. den tidligere diskussion om virksomheders interesser i henholdsvis kortvarige og langvarige leverandørrelationer. Som det fremgår af tabellen, kan nogle virkemidler, som f.eks. udviklingsprojekter og opbygning af personlige relationerne, anvendes inden for flere strategier.

Tabel 2.3:
Oversigt over sammenhængen mellem miljøstrategier, virkemidler og opbygning af kompetence i produktkæden.

Et andet eksempel er en virksomhed, der indgik i et udviklingsprojekt hos sin leverandør med det formål at forbedre kvalitet og arbejdsmiljø, hvilket resulterede i udbyggede relationer mellem virksomheden og leverandøren. Leverandøren anvender i dag medarbejderen, som var udstationeret i forbindelse med projektet, som rådgiver i forbindelse med nye investeringer m.m.

Endelig er der i to af de undersøgte produktkæder tale om, at de nuværende relationer mellem virksomhederne fra start er opbygget omkring produktion af mere miljøvenlige tekstiler.

Det er ikke uden betydning, hvordan kompetenceopbygningen sker i kæden. Der kan skelnes mellem, om et krav fra en virksomhed – og en leverandørs opfyldelse af kravet – udelukkende giver anledning til reduktion af f.eks. miljøbelastninger, eller om samarbejdet samtidig fører til egentlige læreprocesser for den pågældende leverandør, således at han selv bliver i stand til at fastholde en forsat udvikling inden for området. En overordnet betragtning er, at jo mere kompetence, der ligger hos leverandørerne, jo mere aktive kan leverandørerne selv være inden for de pågældende områder, herunder tage selvstændige initiativer samt sprede viden og erfaringer ved at indgå i flere netværk.

Det tyder på, at der er forskel på de tre strategiers betydning for kompetenceopbygningen hos leverandøren. Kølvandsstrategien giver ikke anledning til nogen ændringer hos leverandørerne, mens både asymmetrisk partnerskab og symmetrisk partnerskab kan give anledning til både konkrete forbedringer af forhold og opbygning af kompetence hos leverandøren til selv at fortsætte indsatsen. Det symmetriske partnerskab kan tillige opbygge kompetence hos virksomheden selv.

2.1.5.1 Kompetencebehov ved anvendelse af forskellige virkemidler

De virkemidler, der anvendes til at stille krav til leverandørerne, kræver forskellige forudsætninger hos virksomhederne. Hvis forudsætningerne ikke er tilstede, skal de derfor tilvejebringes i virksomhederne, før virkemidlerne kan fungere.

Hvis en virksomhed vælger kølvandsstrategien, dvs. vælger en leverandør, som umiddelbart kan levere et produkt, der opfylder virksomhedens krav, eksempelvis miljømærker, sundhedsmærker el. lign., skal virksomheden have en person, der kan vælge og beslutte hvilke krav, virksomheden ønsker opfyldt. Det indebærer, at personen har kompetence til at fortolke og vurdere forskellige mærker og ordninger i forhold til hinanden. Kontrol med overholdelse af miljømærkekravene bliver foretaget af en tredje part. Leverandørerne på deres side har allerede de fornødne kompetencer i deres organisation, da de i princippet ikke bliver mødt med nye krav fra virksomheden i forhold til de krav, de bliver stillet fra andre kunder. De kompetencer, leverandøren kan være i besiddelse af, kan være såvel oversættelses- og dokumentationskompetence som teknisk kompetence.

Tilsvarende vælger en virksomhed en kølvandsstrategi, når den overlader til sin leverandør at finde underleverandører, der kan opfylde de stillede krav. Virksomheden opbygger delvist en fortolkningskompetence, men overlader en del af tolkningen af de eksterne krav (mærkekravene) til sin leverandør. Vælger virksomheden selv at udføre en del af arbejdet, opbygges tillige en kompetence omkring dokumentationsprocedurer i virksomheden.

Udvikling og håndhævelse af Code of Conduct forudsætter en organisation, der kan fortolke lovgivning, den offentlige debat m.m. og omsætte debatten til kriterier, der kan indgå i en Code of Conduct. Til at varetage vurdering af leverandørerne, udvikling af udviklingsplaner hos leverandørerne og løbende opfølgning kræves, at der er medarbejdere på virksomheden, som har indsigt i kriterierne vedrørende miljø m.m. og kan omsætte kriterierne til konkrete forhold i dialogen med leverandørerne. Virksomheder, der arbejder ud fra et Code of Conduct, opbygger hermed oversættelses-, dokumentations- og kontrolkompetence såvel som teknisk kompetence og netværkskompetence. Leverandøren for sin part skal kunne opfylde de stillede krav og udvikler herved først og fremmest en teknisk kompetence, men også i nogen grad en dokumentationskompetence. Anvendelse af Code of Conduct er i undersøgelsen kun set i forbindelse med asymmetriske partnerskaber.

Etablering af et leverandørstyringssystem er i undersøgelsen set opbygget gennem dialog med leverandørerne i flere led, således at det er på grundlag af en erfaringsindsamling blandt eksisterende leverandører, at systemet er opbygget. Når det er opbygget, kan virksomheden bruge det som redskab til dels at aftale indsatsområder, dels at vurdere nye leverandører. Arbejdet med at sikre den kontinuerlige forbedring gennem udvalg af indsatsområder hos leverandørerne forudsætter, at der er en medarbejder i organisationen, som kan understøtte dette arbejde. Ligesom virksomheder, der arbejder udfra et Code of Conduct, vil virksomheder, der arbejder med leverandørstyringssystemer, skulle opbygge oversættelses-, dokumentations- og kontrolkompetence såvel som teknisk kompetence og netværkskompetence. Imidlertid vil udviklingen af systemet ofte kræve et tæt samarbejde med de pågældende leverandører, således at der opstår et mere symmetrisk partnerskab – hvis virksomheden er afhængig af leverandørens kompetence. Når leverandørstyringssystemet er etableret, vil dette imidlertid kunne anvendes ved rekruttering af leverandører i asymmetriske forhold.

Deltagelse i et udviklingsprojekt hos leverandørerne forudsætter, at der i virksomheden er medarbejdere, som kan dels indgå i arbejdet med formulering af projektet sammen med leverandøren, dels være med i selve gennemførelsen af udviklingsprojektet. Endvidere vil det være centralt, at leverandøren er forandringsparat. Typisk vil der hos virksomheden i sådanne forhold blive opbygget kompetence i teknologi og vidensoverførsel, mens der hos leverandøren opbygges teknisk kompetence.

2.1.6 Intern og ekstern organisering af arbejdet med miljø og arbejdsmiljø

Dette afsnit beskriver, hvordan virksomhederne i undersøgelsen har organiseret arbejdet med miljø og arbejdsmiljø, dels eksternt i forhold til kunder og leverandører, dels internt i virksomheden. De personer, der arbejder med miljø og arbejdsmiljø, kan have meget forskellig placering i virksomhederne. Det gælder både for kravstillende virksomheder og for leverandørvirksomheder. Det skyldes blandt andet, at virksomhedernes størrelser er meget forskellige, og de befinder sig i forskellige kulturelle sammenhænge. Størrelsesmæssigt varierer virksomhederne fra to personer op til flere tusinde personer.

I meget små virksomheder er det den samme person, der står for stort set alle opgaver, herunder også kommunikation med leverandører og kunder. For de lidt større virksomheder tegner der sig et varieret billede. Ofte har lidt større danske virksomheder en person, der koordinerer virksomhedens arbejde inden for de undersøgte kravområder.

2.1.6.1 Koordination af arbejdet med miljø og arbejdsmiljø

De undersøgte virksomheder har valgt at placere koordinationen af arbejdet med miljø og arbejdsmiljø tre forskellige steder i organisationen:

1. I en miljøfunktion, hvor medarbejderne er miljøkoordinatorer, miljøchefer m.m. Personerne har stor miljøfaglig indsigt.
2. Som del af en stabsfunktion, hvor medarbejderne f.eks. er personalemedarbejdere. Personerne har en begrænset miljøfaglig indsigt.
3. Som del af forretningsområdeudviklingen, hvor de involverede er direktører eller andre, der er ansvarlige for udvikling af forretningsområder. Personerne har begrænset miljøfaglig indsigt.

Undersøgelsen peger på, at der tilsyneladende er sammenhæng mellem den organisatoriske placering af koordinationen af arbejdet og de virkemidler, som virksomhederne anvender til at få opfyldt målsætninger inden for de forskellige kravområder.

Når koordinationen af arbejdet med miljø og arbejdsmiljø er placeret i en miljøfunktion, hvor medarbejderne har en stor miljøfaglig indsigt, er kontakten til leverandørerne angående de prioriterede kravområder ofte formaliseret. I disse relationer er der formuleret egentlige krav, og der følges i flere af virksomhederne systematisk op på kravene med (kontrol)besøg. Motivationen for denne indsats er knyttet til faktorer internt på virksomheden som f.eks. værdier eller et ønske om at passe på sit omdømme. Denne motivation fremmer et samarbejde mellem virksomhederne og leverandørerne, hvor virksomhederne ønsker at styre leverandørernes arbejdsformer i forhold til de prioriterede kravområder og at kontrollere leverandørerne i forhold til, om de lever op til kravene m.m.

Hvor koordinationen af arbejdet med miljø og arbejdsmiljø er placeret hos en stabsfunktion med begrænset miljøfaglig indsigt, er kontakten til leverandørerne angående de prioriterede kravområder indarbejdet i de generelle samhandelsbetingelser, og der følges ikke systematisk op på kravene. Motivationen for denne miljøindsats er primært lovgivning, et ønske om at passe på sit omdømme eller en konkret efterspørgsel efter miljøprodukter. Lovgivningen eller den konkrete efterspørgsel understøtter, at virksomheden søger efter leverandører, der kan levere produkter, som tager miljøhensyn.

Hvor koordinationen af miljø og arbejdsmiljø er placeret som del af forretningsområdeudviklingen, har de involverede medarbejdere en begrænset miljøfaglig indsigt. Kontakten til leverandørerne angående de prioriterede kravområder er ikke formaliseret i form af f.eks. et leverandørstyringssystem, men forløber som en løbende dialog om områderne. Motivationen for denne miljøindsats er primært konkret efterspørgsel efter miljøprodukter. Denne efterspørgsel understøtter en produktudvikling i produktkæden med integration af miljøhensyn, og alle virksomhederne i kæden er motiveret af dette.

2.1.6.2 Interne og eksterne relationer i arbejdet med miljø og arbejdsmiljø

En virksomhed har brug for at kunne opsamle og forstå krav, der kommer fra myndigheder, kunder, organisationer m.m., men har samtidig også brug for at kunne oversætte disse krav til brug i f.eks. indkøberes , produktionsafdelingers og designeres arbejde, således at miljøhensynene bliver integreret i deres arbejde.

I virksomheder med miljøarbejdet i en selvstændig funktion er fundet et forholdsvis tæt samspil mellem de miljøfaglige medarbejdere og den produktionsansvarlige og/eller indkøbsansvarlige. Den nævnte oversættelse af eksterne krav ind i virksomheden opnås denne vej i flere virksomheder.

I virksomheden med miljøarbejdet integreret i en personalestabsfunktion er der problemer med at foretage oversættelsen fra generelle krav i bekendtgørelser til de mange forskellige varegrupper, virksomheden forhandler, dels på grund af det store antal varegrupper, dels på grund af at hverken den miljøansvarlige eller de indkøbere, der skal formidle kravene videre til leverandørerne, har tilstrækkelig miljøfaglig viden. Oversættelsen fra bekendtgørelse til varegrupper foretages i nogle tilfælde med støtte fra konsulenter.

I virksomhederne med miljøarbejdet integreret i forretningsudviklingen har ingen af virksomhederne egen produktion. Den eller de forretningsansvarlige står for den interne oversættelse af miljøkrav.

Formidlingen af miljøkrav til kunder og leverandører varetages også forskelligt. I virksomheder med miljøarbejdet i en selvstændig funktion sker det på flere måder. På en virksomhed var der arbejdsdeling mellem den miljøfaglige og den produktionsansvarlige. Den miljøfaglige varetog kontakten i forbindelse med vurdering af leverandører som en del af virksomhedens miljøstyring og formidling af krav i forbindelse med ansøgning om miljømærke, mens den produktionsansvarlige varetog kontakten med leverandørerne om udvikling af produktionsprocessen. Han havde f.eks. haft kontakt til kemikalieleverandører, hvor de sammen havde gennemført projekter med ændringer af processer, materialer m.m. En anden større virksomhed har valgt at have en central miljøafdeling, der udformer politikker m.m. og lokale produktionskontorer, der står for formidling af alle virksomhedens krav til leverandørerne, herunder også krav vedrørende miljø og børnearbejde samt pris og kvalitet.

I virksomheden, hvor miljøfunktionen var integreret i personalefunktionen, er det indkøberne, som formidler de konkrete miljøkrav m.m. videre til leverandørerne. De gav udtryk for faglige vanskeligheder ved at skulle formidle kravene til leverandørerne. Dette forstærkes tilsyneladende af, at indkøberes primære kontakt var til sælgere fra leverandørvirksomhederne.

På virksomhederne, hvor miljøarbejdet var integreret i forretningsudviklingen, var det direktørerne eller andre medarbejdere med ansvar for forretningsudviklingen, som havde kontakten til såvel kunderne som leverandørerne. På en af virksomhederne forløb det ved, at direktøren indkaldte leverandørerne til et møde med kunden med henblik på at skabe fælles tekniske og miljømæssige løsninger på identificerede problemstillinger. Her havde direktøren ikke selv stor miljøfaglig viden, men ved at bringe personer fra de forskellige virksomheder sammen kunne oversættelsen af miljøkravene ske direkte på et møde, hvorefter mødedeltagerne selv foretog den videre oversættelse internt i deres respektive virksomheder. I en anden virksomhed varetages alle funktioner for en produktgruppe, bl.a. design, indkøb og salg, af et integreret team, som samtidig varetager dialogen med leverandørerne om krav inden for de prioriterede områder.

De forskellige måder, virksomhederne har valgt at organisere miljøarbejdet på, har forskellige fordele og ulemper for produktkæderne. I nedenstående Tabel 2.4 vises sammenhænge mellem placering af miljøarbejdet i organisationen, valg af strategier samt fordele og ulemper for de enkelte virksomheder i produktkæden og for den samlede produktkæde.

Tabel 2.4:
Sammenhænge mellem placering af miljøarbejdet i organisationen, valg af strategier og fordele/ulemper for den samlede produktkæde

Se her!

2.1.7 Behov for variation af virkemidler i den offentlig regulering

Som led i at fremme danske tekstilvirksomheders miljøadfærd i et produktkædeperspektiv er der behov for et differentieret udbud af virkemidler, der tager højde for forskelle i virksomhedernes strategier for at stille miljøkrav m.m. bagud i produktkæderne.

I afsnittet om kompetenceudvikling i produktkæden blev beskrevet tre strategier for kompetenceopbygning: Kølvandsstrategien, asymmetrisk partnerskab og symmetrisk partnerskab. De tre strategier afspejler forskelle i virksomhedernes adfærd og fremdrift i forhold til deres miljøindsats. Som nævnt kan virksomhederne befinde sig inden for flere af strategierne på samme tid i forhold til forskellige leverandører, hvilket bl.a. afhænger af leverandørernes tilknytning til og betydning for virksomhederne. Offentlige reguleringsstrategier indvirker forskelligt på de tre typer af kompetenceopbygning, som finder sted i forbindelse med miljøindsatsen i produktkæderne, og det vil derfor være relevant som led i udvikling af reguleringen at tage højde for disse forskelle.

Virksomhederne inden for kølvandsstrategien oplever bl.a. problemer med at oversætte og omsætte lovgivning vedrørende miljø til brug i virksomhedernes egenindsats, herunder at formidle krav til leverandørerne. I forbindelse med at fremme miljøindsatsen hos denne type virksomheder vil det derfor være relevant at fokusere på virksomhedernes problem med at oversætte de konkrete lovkrav m.m. til krav, de kan stille bagud i produktkæderne.

Flere virksomheder inden for asymmetrisk partnerskab har indført miljøledelse og har eller stiler mod at mærke deres produkter med Blomsten. Dynamikken i deres miljøindsats understøttes derfor i høj grad af de eksisterende virkemidler inden for miljøregulering med fokus på ledelsessystemer, dokumentation og afrapportering samt mærkning af produkter.

Den sidste gruppe af virksomheder, som befinder sig inden for symmetriske partnerskaber, benytter i nogle tilfælde formaliserede systemer som miljøstyring og miljømærker, mens der i andre tilfælde ikke sker en sådan formalisering af formidling og håndhævelse af krav. Dynamikken og udviklingen i miljøindsatsen er i høj grad integreret i den konkrete forretningsudvikling, som virksomhederne sammen forfølger, og alle kan drage en fordel af. I forhold til denne strategi for kompetenceopbygning inden for miljø er det centralt, at man med reguleringsstrategierne sikrer, at der gøres plads til denne type miljøindsats.

2.2 Erfaringer fra de konkrete kravområder og anbefalinger

Rapporten fokuserer på miljø, arbejdsmiljø og børnearbejde. I det følgende beskrives hvert delområde i hovedtræk. Der fokuseres på hvilke internationalt anerkendte konventioner og systemer, der findes, de konkrete erfaringer med at stille krav, og en række anbefalinger til indsatser m.m., som relevante aktører kan iværksætte.

I afsnittet om miljø er der medtaget et afsnit om barrierer og muligheder for at stille miljøkrav til leverandørerne. Dette hænger sammen med, at miljøområdet er det område, hvor virksomhederne har flest konkrete erfaringer med at stille krav, og derfor er det også hér, der er fremkommet flest beskrivelser af konkrete barrierer og muligheder. Kravområderne kan læses uafhængig af hinanden, så er man mest interesseret i et af kravområderne, kan man nøjes med at læse det.

2.2.1 Miljø, miljømærker, pesticidforbrug og økologisk bomuld

Udgangspunktet for at udvælge virksomheder til den første interviewrunde har været, at de er proaktive. Det har betydet, at en række af disse virksomheder enten har haft erfaringer med kvalitets- og/eller miljøledelsessystemer eller har fået tildelt eller været på vej til at få tildelt et miljømærke til en del af deres produktsortiment.

Når fokus har været på miljø i interviewene, har der især været lagt vægt på miljømærkekrav samt virksomhedens fokus på brug af pesticider ved bomuldsdyrkning og dens eventuelle brug af økologisk dyrket bomuld.

Der findes en række forskellige miljø- og sundhedsmærker rettet mod tekstiler.

Flere af virksomhederne i undersøgelsen har erfaringer med de livscyklusbaserede miljømærker EU´s Blomsten og det nordiske Svanen, som er officielt anerkendte, samt erfaringer med det private schweiziske sundhedsmærke Økotex 100.

Desuden har et par af virksomhederne arbejdet med IVN¹ og Demeter, som er mærkeordninger for tekstiler baseret på økologisk bomuld, uld og silke.

2.2.1.2 Erfaringer

Mange af de interviewede virksomheder er begyndt med at stille enkelte isolerede miljø- eller arbejdsmiljøkrav. Disse isolerede krav er senere blevet afløst af krav til leverandørerne om at leve op til en række miljø- og sundhedskrav systematiseret under en mærkeordning.

Flere af færdigvareproducenterne har ligeledes som udgangspunkt valgt en kølvandsstrategi, hvor de har overladt til leverandøren enten selv at leve op til kravene, eller i tilfælde hvor leverandøren har været en agent, overladt til agenten at finde en leverandør, der kunne opfylde kravene. Det har dog i flere tilfælde vist sig, at virksomhederne selv har været nødt til at gå ind og spille en aktiv rolle og opbygge egenkompetence omkring tolkning, dokumentation og kontrol, idet leverandørerne ikke har haft den fornødne kompetence. Dette har blandt andet været tilfældet for virksomheder, der har haft leverandører i Østeuropa og Asien.

En stor detailvirksomhed har opbygget et asymmetrisk partnerskab til sine leverandører. På grund af virksomhedens størrelse med afdelinger i mange lande, er virksomheden attraktiv som kunde for leverandørerne. Virksomheden har derfor været i stand til selv at opstille en række krav, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med krav i forskellige mærkningssystemer.

Endelig har der været færdigvareproducenter, som over en årrække har opbygget et symmetrisk partnerskab med deres leverandører. Disse virksomheder har opbygget gensidige kompetencer og har formået at udvikle sig til proaktive virksomheder inden for miljøområdet.

2.2.1.3 Barrierer og muligheder

I forbindelse med de gennemførte interviews er en række forskellige barrierer og muligheder for at stille krav til miljøforhold, anvendelse af pesticider og brugen af økologisk bomuld blevet identificeret.

Anvendelse af pesticider kontra økologisk dyrkningsmetoder kan anses for det samme tema angrebet fra to forskellige vinkler. Imidlertid er der en række forhold, der er forskellige for de to tilgange, hvilket giver anledning til forskellige barrierer. Eksempler på forskelle kan være forskelligt kunde- og leverandørgrundlag, forskel i kontrol og dokumentationsprocedurer samt forskel i logistik omkring dyrkning og efterfølgende forarbejdningsprocesser.

For at imødegå nogle af de barrierer, der er oplistet i det foregående, kan forskellige handlemuligheder foreslås. Handlemulighederne kan opdeles i de virksomhedsrettede tiltag og tiltag rettet mod myndighederne.

2.2.1.4.1 Virksomhedernes handlemuligheder

For at lette indsamlingen af dokumentation til ansøgning om EU’s miljømærke kan virksomhederne benytte sig af den manual, Miljømærkesekretariatet har udarbejdet. Denne indeholder specifikke skemaer til de enkelte krav, som direkte kan anvendes af leverandørerne, når de skal dokumentere opfyldelse af kravene.

For at imødegå de kulturelt betingede vanskeligheder, nogle af virksomhederne oplever med samarbejdspartnere fra lande i Asien og Østeuropa, kan virksomhederne overveje at gennemføre oplæring eller træningsaktiviteter for disse leverandører. Aktiviteterne kan bestå i, at samarbejdspartneren i en kortere eller længere periode deltager i arbejdet i Danmark for at få en bedre forståelse af de krav til kvalitet og miljø, som virksomheden stiller til leverandørens produkter.

I forhold til anvendelse af pesticider ved bomuldsdyrkningen skal der igangsættes dels en holdningsændring, dels en ændring i procedurer og logistiske forhold omkring bomuldsdyrkningen, hvis der skal ske en reel reduktion i kemikaliebelastningen.

For at medvirke til at rette opmærksomheden mod anvendelse af pesticider kan virksomhederne efterspørge håndplukket bomuld, hvor anvendelse af afløvningsmidler er reduceret eller ikke anvendt. Denne bomuld vil i sig selv bidrage til en reduceret kemikaliebelastning. Da markedet for håndplukket bomuld er større end markedet for økologisk bomuld, er merprisen for den håndplukkede bomuld ikke så stor som for økologisk bomuld. Dette vil dog forudsætte, at virksomheden kan se et incitament hertil enten markedsføringsmæssigt eller prismæssigt.

Tekstilproducenterne kan efterspørge hvilket område, den indkøbte bomuld stammer fra. I det omfang der kan dokumenteres reduktion i anvendelse af pesticider, og eventuelt at de pesticider, der er opført på lister under forskellige mærkningsordninger, ikke har været anvendt, kan der måske tilbydes en merpris. Såfremt der udvikles anerkendte IPM-systemer for bomuldsdyrkning, vil det være mere oplagt med en sådan merpris. På samme måde som for den håndplukkede bomuld vil en forudsætning for producenten være, at der er et incitament til at spørge efter oprindelsen.

For at sikre et mere stabilt og voksende marked for økologisk bomuld og dermed en bedre prisstabilitet kunne færdigvareproducenter og detailvirksomheder begynde at efterspørge leverancer med en fast lille procentdel af økologiske fibre. Dette har været praktiseret af nogle af de store tekstilproducenter, som Levi-Strauss og Nike gennem de seneste år /12/

2.2.1.4.2 Myndighedernes handlemuligheder

Myndighederne kan operere på to niveauer, dels som indkøber af produkter hvor der er taget hensyn til miljø og arbejdsmiljø, dels ved at tilrette de eksisterende støtteordninger, således at de understøtter virksomhedernes muligheder for at stille krav.

De centrale myndigheder kan ved udarbejdelse af miljøvejledninger til offentlige indkøbere sætte større fokus på problemstillingerne omkring anvendelse af pesticider og økologisk bomuld.

De decentrale myndigheder kan ved indkøb begynde at spørge til de første led i produktionskæden, hvor bomulden stammer fra, hvilke pesticider der har været anvendt, om bomulden kan leve op til nogle mærkeordninger, eller om den eventuelt er økologisk dyrket.

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet styrer en række støtteordninger, som kan være relevante i forbindelse med produktion i tekstilkæden.

Virksomhedsrettede støtteordninger til opbygning af miljøkompetence i produktkæden kan afhjælpe problemer med at fortolke og dokumentere miljømærkekravene. Der findes allerede muligheder for gennem Miljøstyrelsens Miljøkompetenceordning at støtte kompetenceopbygning i danske virksomheder. Ordningen skal eventuelt tilpasses således, at den kan anvendes til kompetenceopbygning i hele produktkæder. I forbindelse med en sådan tilpasning vil virksomhedsrettet information om ordningen sandsynligvis være nødvendig.

For samarbejdspartnere udenfor Danmark og EU er der erfaringer med, at Danida’s Privat Sector Programme giver gode muligheder for at fremme udviklingen af renere teknologi og arbejdsmiljøforhold, samtidig med at samarbejdsrelationer og interkulturel forståelse udvides.

Miljøstyrelsens støtteprogrammer for henholdsvis Østeuropa og den 3. verden, Dancee og Danced er ikke på samme måde orienteret mod privatsektoren, men giver dog visse muligheder for at skabe kontakter mellem danske og udenlandske producenter. En udvidelse af disse muligheder ved enten at give den private sektor større vægt i de eksisterende støttestrukturer eller ved en decideret støtteordning til den private sektor under de to programmer vil være op til de danske miljømyndigheder at beslutte.

Støtteordninger som DANIDA og DANCED kan målrette projekter til udvikling af Integrated Pest Management systemer i bomuldsproducerende lande, hvor både IPM for selve dyrkningen samt managementsystem til håndtering af bomulden fra dyrker til spinder udvikles. Projekterne skulle samtidig sikre opbyggelse af et afsætningsmarked med faste aftagere af bomulden.

Tilsvarende vil projekter til udvikling af certificeringsordninger for IPM være en opgave, hvor DANIDA OG DANCED kan støtte. Udviklingen af sådanne støtteordninger er nødvendige for at sikre troværdighed af et IPM system og dermed sikre bedre afsætningsmuligheder på verdensmarkedet.

Fra myndighedernes side kunne der igangsættes flere udviklingsprojekter under Danida og Danced med fokus på dyrkning og certificering af økologisk bomuld fra småfarmere. Danske virksomheder kan i dette tilfælde stå som aftager af det økologiske bomuld fra ginneren.

Da mange af de eksisterende certificeringsordninger ofte er så dyre, at småbønder i tredieverdenslande ikke ser dette som en mulighed, kunne støtte til etablering af nationale certificeringsordninger for økologisk bomuld overvejes. En sådan ordning skulle sikres international anerkendelse.

Endelig ville virksomhedernes arbejde med at søge om miljømærker kunne lettes betydeligt, hvis der i højere grad kunne etableres en gensidig anerkendelse mellem de forskellige mærkningsordninger af de dokumentationskrav, der stilles inden for de enkelte ordninger. Dette ville spare virksomhederne for omkostninger til tests og administrativt behandling, når dokumentation skal hentes hos underleverandørerne. En forudsætning for gensidig anerkendelse vil dog oftest kræve at der sker et større samarbejde og koordinering omkring ordningerne. Dette sker allerede til en vis grad for Blomsten og Svanen, mens det sandsynligvis vil være vanskeligere mellem de officielle og de private ordninger.

2.2.2 Arbejdsmiljø

I denne undersøgelse er valgt at anlægge et bredt perspektiv på arbejdsmiljø, der rummer såvel arbejdstagerrettigheder, arbejdsforhold (løn, ferier m.m.), arbejdsmiljø og sikkerhed. Til at perspektivere området er der taget udgangspunkt i dels de danske erfaringer med arbejdsmiljø i forhold til tekstilbranchen, dels en række krav og anbefalinger som ILO har udviklet.

Arbejdstilsynet peger på, at de fire vigtigste arbejdsmiljøproblemer i tekstil- beklædnings- og læderindustrien vedrører: 1) hud og luftveje, 2) løft, ensidigt gentaget arbejde (EGA) og arbejdsstillinger, 3) psykisk arbejdsmiljø og 4) støj. Internationalt har ILO udviklet en række krav og anbefalinger for arbejdstager-rettigheder. Kravene og anbefalingerne omhandler bl.a. forbud mod tvangsarbejde, forbud mod diskrimination, begrænsninger mod børnearbejde, ret til at organisere sig og ret til at forhandle løn- og arbejdsforhold, rimelig løn, arbejdstid, ordentlige arbejdsforhold og etablering af et egentligt ansættelsesforhold.

2.2.2.2 Erfaringer

En central erfaring fra projektet er, at arbejdsmiljø tilsyneladende ikke i særlig høj grad er tematiseret som et selvstændigt område, virksomheder stiller krav om til leverandørerne. De virksomheder, der i dag stiller krav på arbejdsmiljøområdet, er oftest motiveret af, at arbejdsmiljø er sammenfaldende med andre områder, som er væsentlige for virksomheden, som f.eks. miljø, kvalitet og produktivitet.

De forskellige krav er ikke knyttet specielt til et virkemiddel. De virkemidler, der anvendes, kræver forskellige forudsætninger hos virksomhederne. Hvis forudsætningerne ikke er tilstede, skal de derfor tilvejebringes, før virkemidlerne kan fungere. De væsentligste virkemidler, hvilket er punkterne 4 – 7, og deres forudsætninger, skitseres i det følgende.

Udvikling og håndhævelse af CoC forudsætter en organisation, der kan fortolke den offentlige debat og omsætte debatten til kriterier, der kan indgå i en CoC. Til at varetage vurdering af leverandørerne, udvikling af udviklingsplaner hos leverandørerne og løbende opfølgning kræves, at der er medarbejdere på virksomheden , der har indsigt i kriterierne vedrørende arbejdsmiljø m.m. og kan omsætte kriterierne til konkrete forhold i dialogen med leverandørerne.

Etablering af et leverandørstyringssystem forudsætter i opbygningsfasen, at virksomheden er i en god dialog med sine leverandører, da det er på grundlag af en erfaringsindsamling hos leverandørerne, at systemet kan opbygges. Først, når det er opbygget, kan virksomheden bruge det som redskab til dels at aftale indsatsområder, dels at vurdere nye leverandører. Arbejdet med at sikre den kontinuerlige forbedring gennem udvalg af indsatsområder hos leverandørerne forudsætter, at der er en medarbejder i organisationen, som kan understøtte dette arbejde.

Når man benytter en lokal fagforening til at sikre medarbejdernes rettigheder, skal man være opmærksom på fagforeningens historie og status. I Litauen skal man vælge mellem flere fagforeninger, som har hver deres historie, og som konkurrerer mod hinanden. Det kan være væsentligt at se samarbejdet med fagforeningen i et langsigtet perspektiv, hvor udvikling af fagforeningen også er et mål. At benytte den lokale fagforening til at sikre medarbejdernes rettigheder, forudsætter derfor, at der er medarbejdere i virksomheden, som kan gå i dialog med fagforeningen og medarbejderne og finde et fælles grundlag at samarbejde på.

Erfaringerne fra undersøgelsen peger på at den største arbejdsmiljømæssige effekt hos leverandøren blev opnået gennem et egentligt udviklingsprojekt. At anvende programmidler til at etablere udviklingsprojekter hos leverandørerne forudsætter at der i virksomheden er medarbejdere der dels kan indgå i arbejdet med formulering af projektet sammen med leverandøren dels være med i selve gennemførelsen af udviklingsprojektet. Endvidere vil det være centralt at leverandøren er forandringsparat.

2.2.2.3 Anbefalinger

Forskellige aktører har forskellige muligheder for at fremme samarbejdet om arbejdsmiljø i produktkæderne. Da den væsentligste anledning for virksomhederne til at tematisere arbejdsmiljø som et tema i produktkæden hænger sammen med en indsigt i, hvordan arbejdsmiljø indvirker på kvalitet, miljø, produktivitet m.m., ligger der en stor opgave i at få formidlet erfaringer om disse sammenhænge. Dette kan være et indsatsområde for branchen, Arbejdstilsynet og andre relevante myndigheder.

Udvikling og afholdelse af træningsaktiviteter med fokus på arbejdsmiljø i tekstilbranchen og metoder til at inddrage arbejdsmiljø i produktkæden kan understøtte virksomheder i at inddrage arbejdsmiljø i samarbejdet mellem virksomhederne i produktkæden. Det kan enten være som selvstændige kurser eller som del af andre kurser om miljø, kvalitet m.m. Kursusudvikling kan være et indsatsområde for branchen, kursusudbydere m.m.

Integrering af arbejdsmiljø i leverandørstyringssystemer er også et centralt indsatsområde. Der vil dels være behov for at indhente flere erfaringer med at inddrage arbejdsmiljø på området, dels behov for spredning af erfaringerne. Integrering af arbejdsmiljø vil derfor være et indsatsområde for både virksomheder, relevante myndigheder, som f.eks. myndigheder inden for erhverv, miljø og arbejdsmiljø, certificerende virksomheder, rådgivere og branchen.

Den største effekt på arbejdsmiljøet hos en leverandøren blev opnået gennem et egentligt udviklingsprojekt. Det vil være relevant at inddrage arbejdsmiljø i diverse støtteordninger eller have selvstændige arbejdsmiljøprogrammer til støtte af udviklingsprojekter. Dette vil være et indsatsområde for relevante myndigheder, f.eks. myndigheder inden for erhverv, miljø, arbejdsmiljø og international bistand.

Fagforeninger kan understøtte det generelle arbejde med at opbygge rimelige arbejdsforhold m.m. Erfaringerne fra Litauen er, at fagforeningerne står over for store udfordringer både med hensyn til at forankre sig og med hensyn til at opbygge kompetence på arbejdsmiljøområdet. Det vil derfor være centralt at understøtte kompetenceudvikling hos lokale fagforeninger i arbejdsmiljø. Støtte til fagforeninger kan være (og er allerede) et indsatsområde for danske fagforeninger, men andre aktører som relevante myndigheder, branchen m.m. kan også indgå i dette.

2.2.3 Børnearbejde

2.2.3.1 Introduktion

Børnearbejde er et område med stor international bevågenhed. Samtidig er det et område, hvor nogle virksomheder føler usikkerhed i forhold til, hvordan børnearbejde bør defineres, og hvilke strategier der er socialt set er bedst.

Det er dog svært at vurdere om den virksomhed, der synes at ’shoppe’ mest rundt blandt leverandører, har problemer med at få indfriet krav om, at der ikke må forekomme børnearbejde. En af virksomhedens indkøbere giver udtryk for, at det reelt kan være svært at kontrollere, hvorvidt der er børnearbejde, fordi indkøberne kun kommer hos leverandørerne én gang om året. På fjerntliggende fabrikker er mulighederne for kontrol endnu dårligere, fordi der kun foretages besøg forud for indgåelse af en indkøbsaftale, mens de årlige møder med virksomhedens sælgere foretages i større byer, der transportmæssigt er lettere tilgængelige. Indkøberne snakker ind i mellem uformelt med folk fra internationale sociale organisationer, da de ofte bor på de samme hoteller. Dette har muligvis været medvirkende til, at virksomheden i undersøgelsen gav udtryk for interesse i at have dialog med sociale organisationer om en mere gennemarbejdet strategi i forhold til børnearbejde, da der derved bliver mulighed for at trække på konkrete erfaringer med at afhjælpe børnearbejde.

Nogle af de undersøgte virksomheder baserer sig på den tillid, der opbygges i forhold til virksomheden forud for indgåelse af en indkøbsaftale – enten ved besøg på virksomheden og privat hos dens ledelse eller ved skriftlig dokumentation

En af de i undersøgelsen analyserede virksomheder synes at være villig til at indgå i udviklingsforløb for børnearbejdere med leverandørerne, hvis der ved kontrol findes børnearbejde i virksomheden. Men der er tilsyneladende ikke hos denne virksomhed (eller hos andre af de undersøgte virksomheder) tale om, at der etableres større udviklingsprojekter med potentielle eller nuværende leverandører, hvorved der kunne tænkes en effekt i form af en mere omfattende reduktion af forekomsten af børnearbejde.

2.2.3.3 Anbefalinger

Flere virksomheder giver udtryk for, at en af vanskelighederne ved børnearbejde, som område for krav, er, at børnearbejde i meget høj grad hænger sammen med de sociale og kulturelle forhold i et land. Nogle virksomheder giver således udtryk for, at de er bange for at gøre mere skade end gavn ved at stille krav vedrørende børnearbejde. Denne frygt kan være berettiget. Et forbud mod børnearbejde i beklædningsindustrien i Bangladesh, som resultat af et internationalt pres både på de producerende og de indkøbende virksomheder, har betydet, at børn fra beklædningsindustrien ofte har fået mere belastende arbejde i f.eks. jern- og metalindustrien /28/. Dette må ses som en konsekvens af en strategi, der ikke har taget fat om årsagerne til børnearbejde. Det er således vigtigt med dialog mellem danske virksomheder om deres erfaringer. Dette kan sandsynligvis sprede de gode erfaringer og fjerne en del usikkerhed over for valget af strategi.

Der synes at være mulighed for støtte til udvikling af mere gennemarbejdede strategier ved at trække på Clean Clothes Campaign’s arbejde. Der kan bl.a. henvises til kampagnens hjemmeside www.cleanclothes.org, hvor der findes en rapport, der grundigt evaluerer kampagnens 10 års erfaringer, end det har været muligt her i denne rapport).

Der er behov for mere dialog i Danmark mellem tekstilsektorens forskellige organisationer og organisationer, der arbejder med sociale forhold og med fair trade. Ved dialog med organisationer, der arbejder lokalt i produktionslandene, vil der være mulighed for at udvikle lokalt tilpassede strategier. Dette forudsætter imidlertid, at der afsættes organisatoriske ressourcer hertil i den indkøbende virksomhed, samtidig med at virksomheden skal have en leverandørstrategi, hvor der etableres langvarige relationer til leverandørerne.

Virksomheder, der ikke tematiserer krav vedrørende børnearbejde over for deres agenter, kan i nogle tilfælde alligevel være sikret mod børnearbejde, fordi en agent selv har en holdning til forekomsten af børnearbejde på de virksomheder, agenten samarbejder med. Dvs. at virksomheder, der er usikre over for hvilken strategi, de skal vælge i forhold til børnearbejde i et land eller en region, i nogle tilfælde kan få udbytte af at indlede en dialog med deres agent i det pågældende område – og gennem denne dialog få indsigt i forholdene i området og diskutere mulige strategier tilpasset området.

2.3 Internationale forhold – hvordan påvirker det aktørerne

Der er foretaget en kortlægning af regler for international handel med tekstiler og beklædning. Case-virksomhederne er tillige interviewet om, hvordan reglerne og andre internationale handelsforhold påvirker deres produktion og indkøb.

Regler og forhold med betydning er først og fremmest de industrialiserede landes importkvoter for tekstiler og beklædning, toldsatser ved import til EU af forarbejdede tekstiler samt svingninger i valutakurser.

WTO – World Trade Organisation er den internationale organisation for regulering af international handel. WTO´s målsætning er frihandel. Frihandel defineres af WTO som størst mulig frihed, men således at vilkårene er ens for alle. I praksis betyder liberaliseringen af verdenshandelen en gradvis sænkning af toldsatser og fjernelse af importkvoter. Tekstilindustrien er en af de sektorer, som stadig er berørt af importkvoter og særlig høje toldsatser. ATC –aftalen (Agreement on Textile and Clothing) er udarbejdet for at råde bod på dette ved en trinvis integration af tekstilprodukter i GATT 1994 /24/.

Fokus i dette afsnit er på handelsreglernes betydning for at stille og indfri krav til miljø, arbejdsmiljø og børnearbejde. For uddybende beskrivelse af de internationale handelsforhold se kapitel 5.

2.3.1 Importkvoter

Importkvoter er et af de midler, som anvendes af lande, der ønsker at begrænse import. Det drejer sig bl.a. om kvoter, som EU og USA benytter sig af for at beskytte deres tekstil- og beklædningsindustri. Desuden er det almindeligt, at mange udviklingslande også har stramme importkvoter for at beskytte deres egen produktion mod import fra lande med lignende produktion. Kvoterne administreres af det eksporterende land, hvor eksportøren skal erhverve eksportlicens i sit hjemland. Det er stort set først til mølle princippet, der gælder ved ansøgning om eksportlicens.

For et par af virksomhederne, der handler i Asien, har EU’s importkvoter betydning for, hvor indkøb placeres. Som kunde oplever den ene af virksomhederne, at kvoteprisen pålægges den pris, de betaler. Kvoteprisen afhænger af, hvor store kvoterne er det enkelte år. Virksomheden indkøber i nogle tilfælde fra udviklingslande med særlig fordelagtig adgang til EU-lande – såkaldte GSP-lande (Generalised Systems of Preferences). Virksomheden overvejer at flytte sine ordrer, hvis et land ikke længere har status som GSP-land.

Den anden virksomhed oplever det som meget besværligt og tidskrævende at finde samarbejdspartnere med ledige importkvoter til EU, hvilket gør det vanskeligt samtidig at stille miljøkrav i forbindelse med indkøb. Det betyder, at virksomheden i første omgang ikke stiller krav til disse samarbejdspartnere ud over Økotex 100 kravene. Man undgår dog også at handle med virksomheder i en bestemt region i et sydøstasiatisk land, fordi regionen har ry for at have meget børnearbejde og under dårlige vilkår. Virksomheden vælger andre samarbejdspartnere, som ikke er begrænset af importkvoter, når de ønsker produkter, der lever op til miljømærkekravene. På længere sigt er det målet at kunne stille miljømærke-krav til alle leverandørerne.

En af de interviewede agent-virksomheder gav udtryk for, at det er "almen kendt", at der sker omdirigering af varer, således at de eksporteres til EU fra lande, der har ledige kvoter.

I Pakistan er praksis, at virksomheder oppebærer kvoter fra år til år, hvilket betyder at det kan være vanskeligt for nye virksomheder at få adgang til kvoter. Der er en omfattende handel med kvoter, og korruption forekommer.

2.3.2 Toldsatser

Der forhandles løbende landene imellem om toldsænkning på de varer, som er integreret i GATT -aftalen 1994, og vedtagede toldsænkninger er bindende under WTO´s regler. Derfor får tolden mindre betydning for prisforskellen mellem hjemlige varer og importerede varer, efterhånden som den sænkes. Nedenstående Tabel 2.5 viser, for udvalgte lande, gennemsnitlige toldsatser for tekstilsektoren gældende i 1998. Det ses, at variationen i toldsatserne er stor landene imellem. Udviklingslande har generelt høje toldsatser.

Tabel 2.5:
Gennemsnitlige toldsatser i (%) for tekstilsektoren i udvalgte lande 1998 /19/.

For et par af virksomhederne har EU’s toldsatser betydning for, hvordan arbejdet planlægges, og hvor indkøb placeres. En af virksomhederne sørger for, at deres produkter færdigpakkes i Danmark, således at syningen i Polen og Litauen har karakter af ’passiv forædling’ og dermed pålægges en lavere toldsats.

En anden virksomhed placerer sine indkøb af råvarer og forarbejdning i EU-lande eller lande, der har import-aftaler med EU (hvor importvarer er pålagt lavere toldsatser).

En agent-virksomhed har fået krav fra kunder om, at garn skal være spundet i EU for at opnå mindst mulig told, fordi den videre forarbejdning sker i østeuropæiske lande.

2.3.3 Valutakurser

Ved handel mellem forskellige lande kan svingninger i valutakurser påvirke prisudviklingen på varerne.

En virksomhed har som følge af de senere års stigning i dollar-kursen flyttet sine indkøb fra et sydøstasiatisk land, hvor der afregnes i dollars, til et land i Mellemøsten, hvor der afregnes i D-mark. Med den stigende dollarkurs blev varerne i det sydøstasiatiske land dyrere for virksomheden at købe. Flytningen af ordrerne er sket på trods af, at virksomheden har haft et DANIDA-støttet projekt med den sydøstasiatiske virksomhed om forbedring af miljø og arbejdsmiljø som del af fokus. Den danske virksomhed har dog af denne grund opretholdt en mindre leverance fra virksomheden.

To leverandører, som blev interviewet i et baltisk land, oplevede, at deres konkurrencesituation blev forværret på grund af den høje dollarkurs. Den ene leverandør havde været nødt til at sænke prisen for at fastholde den danske virksomhed som kunde. Dette betød, at den baltiske virksomhed ikke havde ressourcer til at gennemføre forbedringer m.m.

2.3.4 Betydningen af importkvoter, toldsatser og valutakurser for at stille krav og indfri krav til miljø, arbejdsmiljø og børnearbejde

Nedenstående Tabel 2.6 viser sammenhængen mellem de virkemidler, de undersøgte virksomheder anvender til at stille krav og indfri krav til miljø, arbejdsmiljø og børnearbejde hos deres leverandører samt den påvirkning af deres adfærd henholdsvis importkvoter, høje toldsatser og ændringer i valutakurser har.

Tabel 2.6:
Sammenhæng mellem virksomhed, virkemiddel og adfærdspåvirkning fra importkvoter, toldsatser og valutakurser

Importkvoter understøtter shoppekulturen yderligere hos virksomheder, der i forvejen shopper. Om dette har nogen egentlig betydning for muligheden for at stille og indfri krav er svært at sige, da det i forvejen er en kortvarig relation, der er udgangspunkt for samarbejdet.

På grund af vanskeligheder med at finde leverandører, der havde importkvoter fravalgte en virksomhed at stille krav til miljø, arbejdsmiljø og børnearbejde. Virksomheden stillede i forvejen miljøkrav til en anden af dens leverandører. I dette tilfælde havde importkvoter derfor en direkte betydning for virksomhedens muligheder for at stille og indfri krav.

Toldsatserne har tilsyneladende en indvirkning på tilrettelæggelsen af arbejdsprocesser, herunder hvilke arbejdsprocesser, der bliver lagt ud til andre lande. En overordnet betragtning er, at jo flere arbejdsprocesser, der er tilstede på den enkelte virksomhed, jo større mulighed er der for at variere den enkelte medarbejders job og derved undgå nedslidning. Omvendt må det konstateres, at danske virksomheder i dag ikke gør noget på systuer i østeuropæiske lande for at undgå ensidigt gentaget arbejde (EGA).

Ændringer i valutakurser kan betyde, at selv virksomheder med et langvarigt samarbejde og tradition for fælles udviklingsprojekter med betydning for miljø og arbejdsmiljø bryder samarbejdet. Det kan betyde, at der skal etableres nye forudsætninger i nye leverandørrelationer for et samarbejde, der også rummer hensyn til miljø og arbejdsmiljø.

For leverandører kan indkøbernes pres på prisen, som det var tilfældet i Litauen, betyde, at leverandørerne sænker prisen for at fastholde kunderne, og det kan have betydning for hvor mange ressourcer, der er til at indfri krav fra kunder eller iværksætte nye initiativer på eget initiativ inden for de forskellige kravområder.