Afsluttende rapport (fase 6) Februar 1998 Indholdsfortegnelse1 FormålAf projektansøgningen fremgår: Formålet med projektet er at etablere et velfungerende miljøstyringssystem hos Casco A/S, således at virksomheden kan miljøcertificeres efter BS 7750, der beskriver krav til udvikling, gennemførelse og vedligeholdelse af miljøledelsessystemer med det mål at sikre overensstemmelse med en erklæret miljøpolitik og erklærede målsætninger. Det er hensigten, at alle de elementer, der er nævnt i standarden, skal indarbejdes i et miljøledelsessystem. Hvor meget enkeltelementerne vil blive anvendt vil afhænge af virksomhedens miljøpolitik, arten af dens virke og de betingelser, den arbejder under. Følgende elementer skal ifølge standarden indarbejdes i virksomhedens miljøledelsessystem:
Miljøsystemet hos Casco A/S tænkes integreret i det eksisterende og certificerede ISO-9001 kvalitetsstyringssystem. Projektet skulle finansieres af 'Rådet Vedrørende Genanvendelse og Mindre Forurenende Teknologi' og foregå i et samarbejde med:
- og man skulle i muligt omfang inddrage miljøstyring i den forestående fornyelse af Casco A/S' kap. 5 godkendelse. 2 ResumeCasco A/S valgte at udbygge sit kvalitetsstyringssystem efter ISO 9001 til et ledelsessystem, der også omfattede miljøstyring efter BS 7750. Kravene i ISO 9001 svarer på de fleste områder til kravene i BS 7750, hvorfor det blev forholdsvis let at implementere miljøstyringssystemet. Mange arbejdsgange, procedurer m.m., der allerede var fastlagt i forbindelse med ISO 9001, kunne genbruges enten direkte (75 stk) eller med få tilføjelser (20 stk) og det var kun nødvendigt at tilføje 4 nye procedurer. Kombinationen mellem miljøstyring og den reviderede kap. 5 godkendelse blev kun en delvis succes, idet man på et tidspunkt adskilte den miljøtekniske beskrivelse, der lovgivningsmæssigt kræves i henhold til kap. 5 godkendelser, fra den virksomhedsbeskrivelse, der danner grundlag for bestemmelse af miljøpåvirkninger m.m. Der er således udarbejdet to delvis forskellige beskrivelser, hvilket er uhensigtsmæssigt. Med hensyn til driftskontrol fungerer samspillet mellem miljøstyring og en kap. 5 rammegodkendelse godt, idet auditeringer og ikke mindst 'Ledelsens Evaluering' sikrer ledelsen et godt overblik over firmaets miljømæssige tilstand og giver grundlag for opdatering af Casco A/S' miljømål og handlingsplaner. Casco A/S har i perioden 1994 - 1997 arbejdet med 4 miljøindsatsområder:
der er omsat til 11 miljøhandlingsplaner. Udbyttet heraf har været overordentlig positivt:
Projektet er finansieret af Rådet Vedrørende Genanvendelse og Mindre Forurenende Teknologi. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Dansk Teknologisk Institut, Afdelingen for Miljøteknik (DTI Miljøteknik), der har haft ansvar for de konkrete miljøopgaver, H.H. Consult ApS, der har haft ansvar for etablering af styresystemet og Casco A/S. 3 Hvordan indføres miljøstyring?3.1 Virksomhedens udgangspunktCasco A/S i Fredensborg er en selvstændig enhed som en del af Akzo Nobel i Holland (tidligere som en del af Nobel Industrier AB i Sverige). Virksomheden udvikler, producerer og sælger lime til byggeri, industri og forbrugermarkedet. Kap. 5 godkendelse Casco A/S stod over for at skulle ansøge Frederiksborg Amt om fornyelse af virksomhedens eksisterende kap. 5 godkendelse fra 1981. Ansøgningen skulle indsendes med udgangen af 1993, og virksomheden skulle derfor have udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse af de aktiviteter, der skulle godkendes. Rammegodkendelse Casco A/S ansøgte i den forbindelse om en rammegodkendelse af virksomhedens aktiviteter, hvor virksomheden må foretage ændringer i produktionen uden at ansøge om tilladelse fra tilsynsmyndigheden, blot miljøpåvirkningerne ikke forøges som følge af de foretagne ændringer. Det blev derfor i samarbejde med Frederiksborg Amt vurderet, at det ville være hensigtsmæssigt at etablere et miljøstyringssystem, der kunne garantere, at såvel virksomheden selv som tilsynsmyndigheden havde kontrol med virksomhedens miljøforhold. Kvalitetsstyring Casco A/S har i 1992 indført et kvalitetsstyringssystem, der er certificeret efter ISO 9001. Erfaringerne herfra var så positive, at firmaet ikke var i tvivl om, at et kommende miljøstyringssystem skulle certificeres. Efter grundige overvejelser blev det besluttet at udvide kvalitetsstyringssystemet til også at omfatte miljøstyring i et og samme ledelsessystem. Miljøstyring Casco A/S indgik på dette grundlag et samarbejde med DTI Miljøteknik og ansøgte Miljøstyrelsen om støtte til etablering af et miljøstyringssystem, der kunne kobles med det eksisterende kvalitetsstyringssystem og som kunne certificeres efter den engelske standard for miljøstyringssystemer, BS 7750. Begrænsninger Casco A/S besluttede på et meget tidligt tidspunkt , at man ville adskille miljøstyrings-projektet fra forhandlinger med Frederiksborg AMT om fornyelse af vor kap. 5 godkendelse - en beslutning, der senere skulle vise sig uheldig. Årsagen var reel nok, idet firmaet ikke ønskede at forsinke miljøstyringsprojektet med dets stramme tidsplan og i alle tilfælde var Frederiksborg Amt repræsenteret i projektets styregruppe. 3.2 Miljøstyringsprojektet (handlingsplan)De primære arbejdsopgaver i projektet 'Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco A/S i Fredensborg' har været følgende:
Virksomhedsgennemgang Ved virksomhedsgennemgangen kortlægges samtlige relationer mellem virksomheden og det eksterne miljø. Den metode, der anvendes ved virksomhedsgennemgangen, tager udgangspunkt i Miljøstyringshåndbogen, der er udarbejdet af Dansk Teknologisk Institut og udgivet af Miljøstyrelsen1. Miljøstyringssystem Miljøstyringsprojektet tog udgangspunkt i det eksisterende kvalitetsstyringssystem med følgende indhold: Miljøpolitik Der udarbejdes en overordnet miljøpolitik ud fra BS 7750, der skal offentliggøres. Miljøpåvirkninger Ud fra miljøgennemgangen opstilles der en oversigt over samtlige betydende miljøpåvirkninger fra virksomheden til det eksterne miljø. Miljømålsætning, -mål og handlingsplan Der udarbejdes en overordnet miljømålsætning samt kvantitative miljømål. Endvidere opstilles en' handlingsplan for, hvorledes miljømålsætningen og politikkerne efterleves. Ledelsessystem På baggrund af ovenstående udarbejdedes procedurer som en del af Casco A/S' ledelsessystem, idet der blev taget højde for BS 7750 standardens yderligere krav. I praksis betyder dette, at begrebet "miljø" skulle tilføjes på lige fod med 'kvalitet' i de eksisterende procedurer i Casco A/S ledelsessystem. Auditeringsprocessen Efter ændringen af ledelsessystemet blev implementeringen af procedurer og instruktioner i alle berørte afsnit af virksomheden forestået af arbejdsgrupper efterfulgt af interne miljøaudits. Certificering Miljøstyringssystemet blev herefter certificeret af Det Norske Veritas efter BS 7750. Driftsfase Efter certificeringen skulle miljøstyringssystemet afprøves i mindst et år og evalueres med en vurdering af, i hvilken grad virksomhedens miljøbelastning til omgivelserne var blevet reduceret. 3.3 ArbejdsformGennemførelse Projektet er gennemført i samarbejde mellem Dansk Teknologisk Institut, Afdelingen for Miljøteknik (DTI Miljøteknik), der har haft ansvar for de konkrete miljøopgaver, og H. H. Consult ApS med ansvar for etablering af styresystemet og Casco A/S. Styregruppe Projektet er til og med auditeringen fulgt af følgende styregruppe
Styregruppen har fulgt projektets fremdrift og vejledt Casco A/S, men har ikke deltaget i selektering og bedømmelse af miljøpåvirkninger, hvorfor synspunkter og konklusioner i projektforløbet ikke nødvendigvis deles af styregruppen. Organisering af miljøstyringsarbejdet Ved projektets opstart blev der etableret en intern styregruppe for projektet med følgende deltagere:
Denne styregruppe har i projektets første fase afholdt møder ca. 1 gang pr. måned, hvor status for projektet er blevet fremlagt og planer for det videre arbejde er blevet diskuteret. Inddeling af virksomheden i arbejdsgrupper Ved opstarten af fase I, virksomhedsgennemgangen, blev der etableret tre arbejdsgrupper på Casco A/S, der samlet dækker de afdelinger i virksomheden, hvor råvarer, halvfabrikata eller færdigvarer transporteres eller forarbejdes, samt laboratorier. Arbejdsgrupperne har virket som bindeled mellem DTI Miljøteknik og medarbejdere på Casco A/S ved fremskaffelse af de data, der har været påkrævede for at kunne beskrive virksomhedens miljørelationer. 3.4 Metodik til bestemmelse af miljøparametreDataindsamling For at få overblik i projektet er virksomhedens produktion nedbrudt i overskuelige dele, der dels kan være fysisk afgrænsede områder i produktionen og dels produktområder, der i såvel produktionsmetode som råvarebehov og affaldsgenerering er sammenlignelige. Niv 1: Produkter Indledningsvis er det således kortlagt, hvilke primære produkter virksomheden producerer, hvilke råvarer og hjælpestoffer der medgår til produktionen, og hvilke affaldsmængder og emissioner til luft og spildevand der dannes ved produktionen. Denne fase benævnes i det følgende niveau I. Niv 2: Produktionslinier Virksomheden er inddelt i delvist uafhængige produktionslinier, der er identificeret ved, at de producerer forskellige slutprodukter og har forskellig fysisk placering. I disse produktionslinier er ligeledes medtaget transport af rå- og færdigvarer internt i virksomheden samt laboratorier til kontrol af rå- og færdigvarer. Niv 3: Flowdiagrammer Herefter er de enkelte produktionslinier beskrevet vha. flowdiagrammer, der beskriver de enkelte aktiviteter, der indgår i forarbejdningen af råvarerne. Niv 4: Procesbeskrivelser De enkelte aktiviteter består af en række processer, som i størst mulig detaljeringsgrad beskriver virksomhedens produktion. Denne beskrivelse er ikke foretaget, idet det viste sig tilstrækkeligt med beskrivelsen på niveau 3. I stedet blev produkterne inddelt i en række produktgrupper, der er sammenlignelige med hensyn til produktionsmetoder råvareforbrug mv. Niv 5: Produktgrupper Samtlige råvarer og hjælpestoffer, der anvendes ved de enkelte processer, er kvantificeret i produktgrupper af beslægtet proces- og miljømæssig beskaffenhed. Samtidig er de restprodukter i form af bl.a. spildevand, forurenet luft og affald, der dannes ved produktion af en given mængde af det ønskede produkt, kortlagt med tilhørende emissionsbegrænsende foranstaltninger. I årene op til dataindsamlingstidspunktet er der sket store omlægninger af produktionen, mellem fabrikker inden for koncernen, hvorfor historiske data ikke ville være repræsentative. Den miljøtekniske kortlægning bygger i stedet på:
Estimat af emission og spild vha. materialestrømme Det er ved den indledende kortlægning valgt at estimere emissionerne til luft og spildevand ud fra en materialestrømsanalyse baseret på de i EDB registrerede transaktioner (materialebalance pr. produktgruppe) i stedet for at vurdere emissioneme ud fra målinger. På et tidspunkt så det meget positivt ud, men der blev anvendt utrolig megen energi på at gøre materialestrømsanalyser præcise - og ikke mindst få alle transaktioner på fabrikken registreret i EDB systemet. Der er tale om to meget store størrelser (indgående råvarer og udgående færdige varer), der hver især rummer mange enkelttransaktioner med en vis usikkerhed, som man så forsøger at trække fra hinanden og lade forskellen repræsentere tabet. I Casco's tilfælde har tabet været af samme størrelsesorden som usikkerheden ved de mange transaktioner, hvilket gør beregningen utrolig usikker. Vi har derfor måttet opgive materialestrømsanalyse til bestemmelse af tablemissioner. I stedet anvendes traditionelle målinger og registreringer til beregning af spild/emissioner. 3.5 Miljøbelastninger, prioritering og valg af indsatsområderMiljøpolitik Forudsætningen for at kunne prioritere og udvælge en række miljøbelastninger er, at firmaets ledelse har udstukket en miljøpolitik. For Casco A/S ser den således ud: Under hensyntagen til hvad der er økonomisk og teknisk realistisk:
Miljøpåvirkninger Ud over beregninger af spild og emission vha. massestrømme og målinger har nøglepersoner bidraget med forslag til følgende liste over Casco A/S miljøpåvirkninger:
Valg og prioritering Det er en meget blandet samling miljøpåvirkninger, som vi havde det største besvær med at prioritere. En række nøglepersoner forsøgte sig med systematisk vurdering ved at vægte følgende faktorer:
Det var ingen succes, så i stedet talte vi os til en prioritering på et "lukket" møde og udvalgte følgende indsatsområder:
Livscyklus-screeninger I projektet blev udviklet en screeningsmetode vedr. vore produkters livscyklus, men ud over VOC indholdet i visse lime har vi ikke formået at medtage sådanne vurderinger i ovennævnte valg. 3.6 Samspil mellem kvalitetsstyring og miljøstyringCasco A/S havde et velfungerende kvalitetsstyringssystem ISO 9001, hvorfor det blev forholdsvis let at implementere et miljøstyringssystem, der levede op til kravene i BS 7750. Dette skyldes, at kravene i ISO 9001 på mange måder svarer til kravene i BS 7750. Dvs. at mange af de arbejdsgange, procedurer m.m., der allerede var fastlagt i forbindelse ISO 9001, kunne genbruges enten direkte eller med få tilføjelser. Kun i få tilfælde var det nødvendigt at indføje nye procedurer, der alene refererede til miljøarbejdet. Det illustreres af, at det oprindelige kvalitetsstyringssystem efter ISO 9001 indeholdt 95 procedurer, og at det nye ledelsessystem, der kombiner ISO 9001 og BS 7750, kun er udvidet med 4 helt nye procedurer. 120 tilfælde kunne procedurer genbruges ved at lave miljørelevante tilføjelser, og i 75 tilfælde kunne procedurer bruges uden tilføjelser. Det betød samtidig, at medarbejderne blot oplevede indførelse af miljøstyring som en mindre udvidelse af det eksisterende ISO system med et emneområde, man var fortrolig med og havde beskæftiget sig med i mange år - blot mindre struktureret. 3.7 Samspil mellem miljøstyring og kap. 5 godkendelseDer har desværre været en del misforståelser mellem Casco AIS og Frederiksborg Amt med hensyn til samspillet mellem Casco A/S miljøstyringsprojekt og revidering af den eksisterende, men forældede kap. 5 godkendelse. Således troede man hos Casco A/S, at de miljøtekniske beskrivelser i miljøstyringsprojektet kunne erstatte den miljøtekniske beskrivelse, som kræves i forbindelse med en kap. 5 godkendelse. Det viste sig ikke at være tilfældet, og vi måtte i realiteten starte forfra i henhold til Miljøstyrelsens forskrifter. I dag må vi erkende, at vi med fordel kunne have gennemført vor miljøtekniske beskrivelse i miljøstyringsprojektet, således at den også kunne anvendes som grundlag for kap. 5 godkendelse. Forholdene er i dag afklaret, og vi har opnået et godt samspil mellem Casco A/S miljøstyringssystem og den reviderede kap. 5 godkendelse, der er en rammegodkendelse, hvilket indebærer, at vi kun rapporterer til myndighederne en gang årligt, medmindre, vi bevæger os ud over de fastlagte rammer. Godkendelsens vilkår indgår som en del af ledelsessystemet, og den årlige rapportering er kædet sammen med Casco A/S' grønne regnskab. Det betyder, at Casco A/S har opnået:
Projektet er inddelt i fire overordnede faser, der afrapporteres særskilt. Faserne modsvarer de primære arbejdsopgaver, som er beskrevet ovenfor. Projektet strækker sig samlet fra marts 1993 til april 1996. Projektets overordnede tidsplan er angivet i Tabel I. Tabel I:
4 Miljøforbedringer begrundet i miljøstyringCasco A/S har i perioden 1994 - 1997 arbejdet med følgende miljømål omsat til handlingsplaner:
Ikke alle opnåede resultater er blivende, idet der til stadighed sker ændringer i medarbejderstab, processer, produkter m.m. Til gengæld sikrer miljøstyringssystemet, at registreringen af miljøpåvirkningerne fortsætter og præsenteres for Casco A/S' ledelse to gange årligt. På denne baggrund kan ledelsen prioritere og styrke igangværende og kommende indsats. 4.1 Kemikalieaffald til KommunekemiMed undtagelse af 1997, hvor Casco AIS havde en række særlige problemer med råvarer, der gav misfarvning m.m., har vi opnået en betydelig forbedring, som vi satser på skal fortsætte i 1998. Forbedringerne er opnået gennem daglige småforbedringer.
I perioden 1994 - 1997 er den akkumulerede besparelse 144 ton. 4.2 VOC udslip, renere teknologiEfter bedste skøn grundet i beregninger og enkeltmålinger er udviklingen således:
Det svarer til en besparelse på ca. 200 ton for perioden 1994.- 1997. Reduktionen er opnået gennem anvendelse af renere teknologi, idet vi gradvist har lukket processerne inde og mindsket risiko for eksplosion/brand ved tilledning af kvælstof. Casco A/S har således valgt at undgå luftrensning og i stedet reducere luftmængden indeholdende opløsningsmidler til ventilationsafkastet. 4.3 EnergiCasco A/S har indtil videre valgt at synliggøre energiforbruget uden at sætte mål for en reduktion. Registreringen har dog inspireret tekn. afd. til at justere fremløbstemperaturen på vort gasopvarmede vand i forhold til udetemperaturen og opnået en væsentlig besparelse pr. ton produceret vare, således at vi nu ligger under 1994 niveau: Energiforbrug pr. ton produceret 4.4 VandVort produktsortiment er blevet mere vandbaseret gennem årene, men nogen egentlig vandbesparelse er der ikke tale om. Gennem 1996 og 1997 er forbruget øget til rengøring og køling - et forhold vi er ved at ændre.
Gennem miljømål 3 har den vandbaserede afdeling reduceret spildevandsmængden pr. produceret ton med 20 - 25 %, hvorved der er sparet ca. 1100 m3 vand til fældning. Det har primært været medarbejderne selv, der har initieret forbedringerne. Råvaretab: Spildevandet indeholder typisk 1,2 % råvare (tørstof) inden fældningen, hvorfor de 1 100 m3 resulterer i ca. 20 ton råvarebesparelse. 4.6 SubstitutionVi arbejder til stadighed med substitution af miljøbelastende råvarer, og det lykkes gennemgående at reducere antallet med et par stykker årligt. Desværre skærpes miljøkrav løbende, således at vor oprindelige "top 20" liste vokser på trods af vor indsats. 4.7 MassebalanceI årene 1994 og 1995 har vi arbejdet intenst på at kunne beregne en massebalance ved hjælp at vort EDB-materialestyringssystem. Der blev udarbejdet programmer til beregning af halvårlige spild % pr. produktgruppe. Vi har sammenlignet resultaterne med direkte målinger og fundet en vis statistisk sammenhæng, men bag tallene gemmer sig en meget stor spredning med både positive og negative spild: Spild afd. 2220 I 1996 skiftede koncernen EDB system, hvorefter det ikke længere var muligt at beregne sådanne spild % og i tilknytning til godkendelsesvilkår blev vi direkte frarådet at anvende sådanne systemer, netop pga. de meget store usikkerheder. Indtil nu har vi ikke kunnet genoptage disse beregninger. 5 Økonomiske forhold ved miljøstyring5.1 Ressourceforbrug ved indførelse af formel miljøstyringI det forløbne projekt er der givet anvendt ekstraordinære ressourcer til
som det vil være svært at udskille fra det registrerede timeforbrug:
Det er meget svært at gøre timeforbruget af driftsfasen op, dels fordi timerne ikke registreres, og dels fordi vort ledelsessystem omhandler både kvalitet og miljø. Et kvalificeret skøn vil være: 1000 timer pr. år til miljødelen. 5.3 Økonomiske konsekvenser af miljøforbedringerCasco A/S har arbejdet med miljøforbedringer gennem mange år, hvorfor de via miljøstyringssystemet opnåede resultater er begrænsede.
Det skønnes, at driftsomkostningerne ved miljøstyringen andrager min. 0,3 mill kr, således at nettogevinsten er mindst 0,5 mill. pr år. 5.4 Konkurrencemæssige forholdUd over ovennævnte omkostningsbesparelse synes miljøstyringen ikke at give særlige konkurrencemæssige fordele. Derimod har koncernledelsen krævet, at Casco A/S blev certificeret, og man kan således ikke tænke sig, at vi kunne fortsætte som produktionsvirksomhed uden en miljøcertificering. 6 Miljøstyring i praksis6.1 Medarbejdernes reaktionHos Casco A/S har vi i mange år arbejdet med medarbejderinddragelse i kvalitetsog miljøprojekter og kvalitetsstyring, hvorfor det ikke har været et problem at inddrage medarbejderne i miljøstyring. Vi har med stor succes anvendt erfaringer fra MAPU5, således at medarbejderne som en del af handlingsplanerne for de enkelte miljømål er inddraget i forbedringsprocessen. 6.2 Hæmmer miljøstyring firmaets dynamik?AKZO NOBEL's koncernledelse kræver stadige forbedringer vedr. miljø og sikkerhed, hvilket udmønter sig i interne koncernkrav, der bliver fulgt op af periodisk rapportering og interne audits. Casco A/S ledelse anvender ledelsessystemet og dets evaluering i beslutningsprocesser vedr. kvalitets- og miljøspørgsmål og har derved fået et godt værktøj til at indfri ikke bare danske lovkrav, men også egne og koncernledelsens ambitioner. Med ledelsessystemet styres kvalitet, miljø og snart sikkerhed, hvilket selvfølgelig kræver en arbejdsindsats. Men erfaring fra situationen før ISO 9001 viser, at manglende eller mangler i styringsprocessen giver væsentligt større og uhensigtsmæssigt arbejde. Vi kan således i højere grad allokere ressourcer der, hvor vi opnår merværdi og dermed dynamik. 7 Ændrer miljøstyring forholdet til miljømyndighederneEfter Casco A/S' opfattelse tager myndighedernes lovgivning og vejledninger ikke rigtigt højde for et samspil mellem miljøstyring og lovbundne godkendelser som feks. kap. 5. Det har betydet, at samarbejdet omkring vor fornyede miljøgodkendelse har givet anledning til en række misforståelser, der kunne have været undgået med større viden om samspillet - for begge parters vedkommende, jvf. afsnit 3.7 Omvendt må vi erkende, at vi har opnået et godt samspil mellem vort miljøstyringssystem og den reviderede kap. 5 godkendelse med hensyn til:
Det betyder, at miljøstyring er et godt supplement til kap. 5 godkendelser. 8 OpfølgningsauditsAuditeringen sker via vort ledelsessystem i sammenhæng med vore kvalitetsaudits:
8.1 AuditsDe halv- og helårlige audits følger ISO standarden, dog således at vi til de interne audits jævnligt låner auditorer fra søstervirksomheder. Auditeringen sikrer, at systemet driftsmæssigt fungerer. AKZO NOBEL's auditeringer ser mere på, hvorvidt omfanget af vore systemer står i et rimeligt forhold til AKZO NOBEL standarder på område, og selvfølgelig også om vore nuværende systemer fungerer. 8.2 Ledelsens evalueringLedelsens evaluering ser til, at ledelsessystemet (kvalitet & miljø) fungerer og ikke mindst, at påpegede afvigelser afhjælpes. Samtidig opnår ledelsen et godt overblik over firmatets miljø- og kvalitetstilstand, således at man på denne baggrund kan opdatere sine mål. Ledelsens evaluering er faktisk et af de vigtigste værktøjer i miljøstyringen. 8.3 Koncernes tilsynAKZO NOBEL miljøorganisationens interesse for de enkelte fabrikkers formåen med hensyn til miljø, sikkerhed m.m. opleves utroligt positivt. Samtidig hersker der ingen tvivl om, at ledelsen mener det alvorligt, følger op på tingene og ikke mindst sætter sig nogle mål, der sikrer stadige forbedringer med et ambitionsniveau ud over gældende lovgivning. AKZO NOBEL's ledelse har i lige så høj grad attention på sikkerhed, miljø og personalepleje som på økonomi.
|
|