|
Miljø- og kvalitetsledelsessystemer i fire danske virksomheder Bilag 4
|
 | Politikker, mål og miljøeffekt |
| Eksterne relationer/interessenter |
| Økonomi |
| Teknologi og organisation |
Rapporten skulle være udgivet medio 1996, men er blevet udskudt på grund af;
| at en opfølgning ca. 1 år efter Tytex certificering i feb. 1995 ville give for kort tid til at måle og evaluere de opnåede resultater. |
| Tytex A/S' deltagelse i et andet projekt "Markedsorienteret miljøkommunikation". |
De i slutrapporten angivne resultater og konklusioner baserer sig derfor på interviews med en række ledere og medarbejdere samt dataindsamling i efteråret 1996 og foråret 1997 med efterfølgende bearbejdning og vurdering.
I den sidste delrapport blev det konstateret, at en lang række projektmål fra Miljøstyrelsens og Tytex A/S' side allerede var nået, men at der skulle arbejdes videre med enkelte Tytex - formulerede projektmål, f eks. ny miljøgennemgang, gennemførelse af handlingsplaner samt udarbejdelse af en miljøredegørelse og registrering under EMAS.
Det kan gennem denne rapport konstateres, at disse projektmål er blevet nået, og at de har givet en række reduktioner i virksomhedens miljøpavirkninger.
3 Politikker, mål og miljøeffekt
3.1 Målsætning og politikker
Som led i projektet blev der i 1994/95 formuleret en målsætning som lyder;
Tytex A/S vil være en globalt førende udbyder af strikkede tekstilprodukter med mindst mulig miljøbelastning og bedst mulig kvalitet i overensstemmelse med behov og forventninger hos vore kunder og interessenter.
Renere teknologi og produktforbedringer skal give en konkurrencepræference for Tytex A/S såvel som for vore kunder.
Med udgangspunkt i denne målsætning blev der formuleret politikker inden for følgende områder;
| Generelt |
| Medarbejdere |
| Indkøb/leverandører |
| Produktudvikling |
| Produktion |
| Salg |
Ovennævnte målsætning og politikker er stadig gældende, og kan for målsætningens og miljøorienterede politikkers vedkommende læses i Tytex A/S' miljøredegørelse.
Ultimo 1996 er der dog foretaget en revision af miljømålsætningen, der nu lyder:
Tytex Group vil producere strikkede tekstilprodukter med mindst mulig miljøbelastning og bedst mulig kvalitet i overensstemmelse med behov og forventninger hos vore kunder og interessenter.
Bedst mulig teknologi og produktforbedringer skal give konkurrencefordel for Tytex A/S såvel som for vore kunder.
Endvidere er der sket en tilpasning i retning af et fælles sæt politikker for hele Tytex Group inklusive virksomhederne i Irland og USA, ligesom EMAS -registreringen i 1997 gav anledning til enkelte uddybninger, f.eks. omkring anvendelse af bedst tilgængelige teknologi (BAT).
3.2 De første miljømål
På basis af målsætning og politikker samt prioritering af indsatsområder blev der i marts 1995 formuleret en række kvantitative mål for miljøforbedringer gældende for 1995. Disse er nærmere omtalt i den sidste rapport.
Målene omfattede bl.a.:
| Elforbrug i produktionen pr produceret enhed skal reduceres med 10 % over 12 måneder. |
| Forbrug af opløsningsmidler skal nedbringes med 75 % over 12 måneder. |
| Produktionsspild i forhold til produceret mængde skal reduceres med 25 % over 12 måneder. |
| Minimere Tytex' forbrug af emballage |
Der var på det tidspunkt, hvor de første mål skulle udarbejdes, intet erfaringsmateriale til stede, der kunne understøtte eller indikere, hvad det reelt set var muligt at opnå i besparelser, reduktioner etc.
Det blev derfor bestemt, at styregruppen skulle følge op på de opsatte mål hver anden måned, og en gang årligt i forbindelse med udgivelsen af miljøredegørelsen foretage en revidering.
Allerede et halvt år efter at målene var blevet opsat, var det tydeligt, at nogle af de kvantitative mål var for optimistiske og andre kom til. Målene blev derfor justeret til:
| Elforbrug skal reduceres med 5 % pr produktionstime over 12 måneder. |
| 95 % af opløsningsmidler skal være væk inden 12 måneder. |
| Produktionsspild skal reduceres med 25 % over 12 måneder. |
| 50 % af vor emballage skal være recirkulerbar inden for 12 måneder. |
| Affaldsmængde pr produceret kg. skal reduceres med 20 % over 12 måneder |
3.3 Erfaringer med de første miljømål
Men også disse mål viste sig at være for optimistiske, så ved den endelige revidering i marts 1996 var konklusionen den, at kun et ud af fem mål var nået. I Tytex A/S' miljøredegørelse for 1995/96 beskrives de faktiske resultater og der gives en uddybende forklaring hertil.
Det skal i den sammenhæng nævnes at specielt for mål vedr. elforbrug var det kompliceret at fremvise et positivt resultat, selv om der reelt var foretaget betydelige investeringer i energibesparende styringer og lavenergi lysstofrør.
At besparelser var opnået var ingen i tvivl om, men det styrende nøgletal viste noget andet. Nøgletallet blev derfor grundigt gennemgået, og resultatet var at forhold som produktmix og maskinomstillinger havde så stor en indflydelse på nøgletallet, at det var ubrugeligt, hvis Tytex A/S' totale energiforbrug skulle vurderes.
3.4 Miljømål for 1996/97
Med baggrund i erfaringer fra de første miljømål blev de kvantitative mål for 1996/97 mere realistiske. Disse mål omfatter;
| Spild forårsaget af ender og strikkefejl skal reduceres med 5 % |
| Elforbrug på ventilationsanlæg skal reduceres med 10 % |
| Vandbaserede lime og limfjernere skal afløse opløsningsmiddelholdige lime og limfjernere |
| Udarbejde et administrativt værktøj, der gør det muligt at inddrage brugen af miljø i salg og markedsføring |
| Afprøve og implementere et vandbaseret rensesystem, der kan rengøre minimum 50 % af tilsmudsede tekstiler. |
Et interessant mål for perioden 1996-97 er udarbejdelse af et værktøj, der gør det muligt for Tytex A/S at bruge miljø som et aktiv i kommunikationen med nuværende og potentielle kunder og dermed i højere grad leve op til egen politik om "at påvirke kunder til anvendelse af produkter med mindst mulig miljøpåvirkning".
Endvidere blev der formuleret nogle langsigtede miljømål for 1996-98, bestående af;
| Spild forårsaget af ender og strikkefejl skal reduceres med 10% |
| Elforbrug på ventilationsanlæg skal reduceres med 40% |
| Afprøve og implementere et vandbaseret rensesystem, der kan rengøre minimum 70 % af tilsmudsede tekstiler. |
3.5 Resultater 1996/97 og mål fra 1997
Opfyldelsen af miljømålene for 1996/97 samt de sidste nye miljømål fremgår af Tytex A/S' miljøredegørelse for 1996/97.
Det fremgår heraf, at mål vedr. spild og elforbrug er nået fuldt ud, mens de øvrige mål er delvist nået, dog er det vandbaserede rensesystem endnu ikke iværksat. Men på alle områder har der været gennemført en forbedringsindsats.
3.6 Miljøeffekt
Den væsentligste samlede miljøeffekt for perioden 1993 - 1997 fremgår af det følgende:
Spild
|
1995/96 |
1996/97 |
Samlet spild af råvaremængde |
4,2 |
3,9 |
Der er kun foretaget en samlet registrering af spild fra 1995/96.
Reduktion af spild (fra 4,2% til 3,9% i alt en reduktion på 7%) er primært sket ved øget fokus på garnvalg.
En mere kritisk udvælgelse af garnleverandører har medført færre kassationer på grund af sprængte tråde.
Genanvendelig emballage
I 1995/96 realiseredes et målfor overgang til brug af genanvendelig emballage, idet Tytex herefter udelukkende benytter genanvendelig emballage.
Reduktion af brug af opløsningmidler
Det ser ud til, at den vandbaserede lim, der forsøgsvis benyttes i dag, kan holde. Succeskriteriet er en holdbarhed på 3 år, så det er stadig for tidligt at konkludere noget endeligt.
Der er endnu ikke fundet en vandbaseret limfjerner, der er lige så effektiv, som den tidligere opløsningsmiddelbaserede og de foreløbige undersøgelser tyder på, at det bliver svært.
Der arbejdes i de kommende 12 måneder med at teste 3 vandbaserede limfjernere.
Elbesparelser
Der er i alt blevet monteret frekvensomformere på 24 væve. 13 af disse med en installeret effekt på 4 kW og 11 med en installeret effekt på 2,2 kW. Ved strømmålinger er det godtgjort, at besparelsen andrager ca. 35 eller 68.250 kWh pr. år.
Ventilationsanlægget er også blevet forsynet med en frekvensomformer og en styring, der regulerer ydelsen i forhold til behovet. Forbruget var tidligere 9.000 kWh pr. uge. Besparelsen er målt til 57% eller 411.430 kWh pr år.
Som tidligere anført, har det ikke været muligt at finde nøgletal, der var upåvirkelige af produktmix og produktionsvolumen.
4 Eksterne relationer, interessenter
4.1 Kunder/marked
Kundernes og markedets holdning til miljø har generelt været positiv, selv om meget få kunder stiller egentlige miljøkrav til produkter eller processer. Kvalitets- og miljøstyringssystemet har i flere tilfælde været en døråbner ved nye kunder.
Specielt den del af systemet, der vedrører de produktrelaterede miljøforhold, har vakt interesse. Eksempelvis har Tytex A/S' overgang fra polyamid til polyester været anvendt som salgsargument af kunde, idet dette skift set ud fra et miljømæssigt synspunkt giver en reduktion af produktets miljøbelastning. Overslagsmæssigt kan det siges at fremstillingsprocessen for polyester er ca. 50% af den energimængde, der anvendes til fremstilling af polyamid.
Hos enkelte store kunder har miljøindsatsen været trendsættende på den måde, at de krav som Tytex A/S stiller til sig selv, er blevet kundens krav overfor andre leverandører. Dette gælder primært kunder i de nordeuropæiske lande, idet visse sydeuropæiske lande ikke tillægger produktets miljøegenskaber den store betydning.
Efter indførelse af CE-mærkning på medicinske produkter er kravene til produktdokumentation steget markant. Direktivet vedr. medicinske produkter blev faktisk "opdaget" af den del af styringssystemet, der sikrer at Tytex A/S løbende holder sig informeret om nye/ændrede myndighedskrav til de produkter, der produceres.
Det betød at de krav, der stilles ved produktion af medicinske produkter, - i dette tilfælde fikseringsbukser til inkontinente, på et tidligt tidspunkt blev indarbejdet i det eksisterende system, så Tytex A/S allerede i april 1996 opfyldte kravene i direktivet.
Tytex A/S blev som den 36'te virksomhed registreret hos Sundhedsstyrelsen som havende opfyldt kravene. Selve direktivet kræver, at alle producenter af medicinske produkter inden juni 1998 opfylder kravene, - ellers må produkterne ikke sælges i EU og EFTA lande.
For vore tekniske tekstiler er kravene ligeledes øget, hvor primært "Cost in use" princippet ønskes underbygget med hvilke kemikalier eller hvor mange vask, produktet kan holde til.
Produktgruppen med modestrømper har rent markedsmæssigt ikke reageret på Tytex A/S' miljøtiltag, idet pris og design her er den altoverskyggende faktor i relationen Tytex -kunde.
4.2 Leverandører
Med udgangspunkt i kundekrav, CE -direktiver og egne miljøkrav har Tytex A/S stillet en række krav til sine leverandører. Disse krav blev formuleret i en aftale, der blev fremsendt til den enkelte underleverandør til underskrift, med information om at dette var en nødvendighed, hvis et fremtidigt samarbejde skulle finde sted.
I dag er leverandører generelt positive over for de krav, der stilles fra Tytex A/S' side. Faktisk havde de fleste udenlandske leverandører allerede interne systemer implementeret, der gjorde det muligt for dem at opfylde de krav, der blev stillet fra Tytex A/S' side.
Anderledes så det ud med visse danske leverandører. Leverandører lokalt placeret omkring Tytex A/S så i første omgang kravene som en unødvendig bureaukratisk handling, - det produkt, de havde leveret, var jo kendt, så hvorfor flere informationer?
Alligevel fik Tytex A/S alle leverandører til at indvilge i at supplere med de informationer, som var nødvendige, og i dag kan alle se en fordel i det.
Tytex A/S kan i dag for næsten alle sine produkter detaildokumentere sine råvarer og processer, hvilket har været til stor gavn ved livscyklusvurderinger, hvor netop sådanne data er essentielle, hvis et reelt resultat skal opnås. Livscyklusvurderinger bliver så igen anvendt af Produktudvikling og Salg i forbindelse med aktiv påvirkning af kundemassen.
Den praktiske håndtering af leverandørgodkendelserne har ikke været problemfri, idet ikke alle leverandører har været lige hurtige. I henhold til indkøbsproceduren i Tytex A/S skal en leverandør formelt være godkendt senest 45 dage efter frigivelse fra produktudvikling.
Det har i flere tilfælde betydet, at det har været nødvendigt at dispensere fra gældende regler, idet produktionen ellers havde stået stille. Dette har primært været et problem i indkøringsfasen. I dag er systemet så godt indarbejdet, at de fleste leverandører er godkendt inden for ovennævnte tidsfrist.
4.3 Tilsynsmyndigheder
Ikast kommune og Arbejdstilsynet har været aktive deltagere i Tytex A/S' kvalitets- og miljøstyringsprojekt siden opstart af projektet i 1993. I dag fremsendes den årlige miljøredegørelse automatisk til begge instanser, og Arbejdstilsynet far tillige løbende information i form af referater fra sikkerhedsudvalgsmøder.
Én gang årligt indkalder Tytex A/S myndighederne til et informationsmøde på virksomheden, hvor de i miljøredegørelsen nævnte områder samt systemet generelt bliver gennemgået. Der har været gennemført to møder, og resultaterne har været positive.
Specielt skal det nævnes, at Tytex A/S ved disse møder fik den seneste opdatering på, hvad bl.a. Ikast kommune havde af planer med hensyn til miljø, og Arbejdstilsynet informerede om kommende regulativer, der kunne fa indvirkning på Tytex A/S.
Disse møder vil også i fremtiden blive afholdt en gang årligt, idet Tytex A/S mener, at denne kontakt er vigtig for også i fremtiden at være tæt på myndighederne.
4.4 Ejerkreds
Bevågenheden i ejerkredsen omkring projektet har været stor. Fra projektets start i 1993 til den endelige certificering har ejerkredsen løbende været orienteret omkring forløbet.
Specielt har der været fokus på de besparelser, der umiddelbart var afledt af processen samt miljøredegørelsen. Ikke bare ejerkreds, men også den øvrige ledelse i Tytex A/S har været overrasket over de muligheder, der blev blotlagt med hensyn til besparelser og forbedringer.
Det fik ejerkredsen og den øvrige ledelse i koncernen til at inddrage kvalitet og miljø som vigtige faktorer i de strategiske planer med de øvrige selskaber i Thygesen Textile Group, og der blev vedtaget et mål om, at alle selskaber i koncernen skulle etablere et miljøledelsessystem.
Der blev indgået aftaler med de samme konsulenter, som havde været involveret i Tytex -projektet, og forskellige implementeringsmodeller blev diskuteret.
Fra Thygesen Textile Groups side var der et ønske om at køre projektet som et fællesprojekt for alle virksomhederne, således at synergieffekter kunne udnyttes optimalt og udgifter til konsulentbistand minimeres.
I praksis viste ideen sig ikke at være gangbar, idet der i de enkelte selskabers ledelse var forskellige ønsker med hensyn til, i hvilket tempo et miljøprojekt skulle gennemføres. Derved kunne ønsket om synergieffekter ikke opfyldes, da det kræver, at de enkelte projekter følges ad.
Et andet forhold, som også talte for individuelle projekter, var den forskellighed, som de enkelte virksomheder havde med hensyn til ledelse og struktur.
Siden har organisatoriske ændringer i Thygesen Textile Group medført, at kun et søsterselskab i koncernen er i gang med at indføre en tilsvarende miljøledelse med forventning om EMAS -registrering i sommeren 1998.
4.5 Andre interessenter
Tytex A/S har generelt modtaget positive reaktioner fra andre interessenter, f.eks. banker og forsikringsselskaber. Tytex A/S' forsikringsselskab var bl.a. involveret i fastlæggelse af reviderede leveringsbetingelser med særlig fokus på produktansvaret.
Desuden har der været flere reaktioner fra interessenter, der normalt ikke har kontakt med Tytex A/S. En af de mest overraskende var Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der kontaktede Tytex i forbindelse med indsendelse af virksomhedens årsregnskab, hvor miljøredegørelsen var medsendt.
Henvendelsen gik på, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med interesse havde læst miljøredegørelsen - det var den første, de havde modtaget, og de håbede, at dette ville skabe præcedens, altså at andre virksomheder ville gøre det samme.
Green City Denmark har ligeledes brugt Tytex A/S i forbindelse med deres arrangementer, hvor Tytex A/S har haft besøg af udenlandske interessenter, der var interesseret i at høre om, hvorledes miljøstyring kunne gennemføres i praksis. Dette har givet flere spændende kontakter i udlandet med en del tilbud om at deltage i virksomhedsseminarer rundt omkring i Europa.
5 Økonomi
Miljø- og kvalitetsstyringsprojektet hos Tytex A/S har medført konkrete besparelser i Tytex' produktion, som der vil blive redegjort for herunder. På længere sigt må det formodes, at projektet også vil give økonomisk gevinst f.eks. ved at:
| tjene til at fastholde/udvide markedsandele |
| fastholde kvalificerede medarbejdere ved bedre trivsel på arbejdspladsen |
Disse økonomiske gevinster er det dog for tidligt at danne sig et indtryk af, hvis det nogen sinde bliver muligt, da markedsandele og medarbejdertrivsel er underlagt så mange andre påvirkninger, at det kan være vanskeligt kvantitativt at isolere miljø- og kvalitetsstyringens andel heri.
5.1 Besparelser ved miljøstyring
Der har i projektperioden været gennemført en række projekter til nedbringelse af miljøpåvirkningerne ved produktionen på Tytex A/S. Nogle af disse projekter har givet anledning til økonomiske besparelser. Heraf kan nævnes:
| reduktion af spild. |
| elbesparelser ved montering af frekvensomformere på vævemaskiner og ventilationsanlæg. |
Det skal bemærkes, at der ikke er anlagt samme økonomiske vurderingskriterier for disse forbedringsprojekter, som der normalt anvendes ved investeringer i produktionen. Eksempelvis har investeringen i frekvensomformere til vævemaskiner en tilbagebetalingstid, der langt overskrider Tytex' normale krav til investeringer.
Reduktion af spild
Som nævnt i afsnit 2.6 beløb spildreduktionen i 1996-97 sig til 7 % af den samlede spildmængde svarende til et beløb på 166.000 kr.
Elbesparelser
Som omtalt i afsnit 2.6 anslås elbesparelsen ved frekvensomformere på strikkemaskinerne til 68.250 kWh pr. år. Med de aktuelle elpriser og under hensyntagen til lav-, høj- og spidslast (24 timers drift i 200 dage om året, 70% køretid) giver dette en besparelse på ca. 25.000 kr. pr år.
Som omtalt i afsnit 2.6 anslås elbesparelsen ved at forsyne ventilationsanlægget med en frekvensomformer og en styring, der regulerer ydelsen i forhold til behovet til 411.430 kWh pr år. Med de aktuelle elpriser og under hensyntagen til lav-, høj- og spidslast (24 timers drift i 320 dage om året) giver dette en besparelse på ca. 85.000 kr. pr. år.
Samlet værdi af besparelser
De besparelser, der kan prissættes, beløber sig således til 276.000 kr. pr. år. Dertil kommer en mindre besparelse i form af 50 % rabat på tilsynsafgifter pga. Tytex A/S' registrering under EMAS.
5.2 Projektets samlede omkostninger
Da projektet er støttet af Rådet for Genanvendelse og Renere Teknologi, er der løbende registreret timeforbrug i forbindelse med projektet på Tytex A/S. Dette gælder dog kun den tilskudsberettigede del af projektet. For andre dele af projektet, herunder gennemførelse af projekter til reducering af miljøpåvirkninger, er omkostningerne opgjort ved et skøn. Samlet skønnes projektomkostningerne for Tytex A/S at andrage ca. 2,5 mio. kr. i hele projektperioden. Hertil kommer projektets konsulentomkostninger på 1,46 mio. kr., så de samlede omkostninger ved hele projektet andrager knap 4 mio. kr. inklusive tilskud fra Miljøstyrelsen.
Projektet var det første af sin art i Danmark (i verden?), hvor der blev udviklet et integreret miljø- og kvalitetsstyringssystem med efterfølgende certificering i henhold til BS 7750 og DS/EN ISO 9001.
De relativt store projektomkostninger afspejler da også, at der skulle udvikles nye værktøjer og metoder, lige som projektet har betydet en omfattende ekstern kommunikation i form af rapporter, artikler, indlæg i kurser, foredrag og besøgende hos Tytex A/S.
Med den viden der er til stede i dag om processen at indføre et integreret miljø- og kvalitetsstyringssystem i en virksomhed skønner Tytex A/S, Dansk Kvalitets Rådgivning og COWI, at omkostningerne for et lignende projekt i dag totalt vil ligge mellem 1,2 og 1,5 mio. kr.
6 Teknologi/organisation
6.1 Teknologi
Efter indførelse af miljøledelse er forløbet af miljøforbedringerne typisk, at der de første par år gennemføres relativt nemme og billige forbedringer med relativ stor miljømæssig effekt.
Herefter kræver udviklingen egentlige teknologispring, som kan være økonomisk urentable, hvis de udelukkende gennemføres af miljøhensyn. Teknologispringene realiseres derfor ofte i forbindelse med udskiftninger i maskinparken og produktivitetsfremmende investeringer. Det er på disse tidspunkter miljøet skal med, så teknologispringet også kommer til at omfatte renere teknologi.
På Tytex er der gennemført en række reduktioner i miljøpåvirkningerne af den relativt billige slags, f.eks.:
| Substitution af opløsningsmidler i produktionen i forbindelse med afrensning af strikkemaskiner |
| Indførelse af mere miljørigtige produkter til rengøring |
Der er også gennemført en større investering i frekvensstyring til alle strikkemaskinerne for at nedbringe elforbruget. Denne investering havde ikke en rentabilitet svarende til Tytex' normale krav til investeringer i produktionen, men blev gennemført for at skaffe væsentlige miljøforbedringer.
Der er i hele projektperioden kun sket et enkelt teknologiskift. Det drejer sig om udvikling af en automatisk skæremaskine til færdiggørelse af inkontinenstrusser, som p.t. er ved at blive prøvekørt. I forbindelse med automatisering af den tidligere manuelle skæreproces vil en del ensidigt gentaget arbejde (EGA) blive elimineret.
Tytex A/S har endnu ikke udført egentlige miljøvurderinger i forbindelse med tekniske nyanskaffelser, da nyanskaffelserne ikke har adskilt sig væsentligt fra det udstyr, man i forvejen rådede over.
6.2 Produkter
Den screening af livscyklus for inkontinenstrusser, der blev gennemført tidligt i projektperioden (1993) er blevet flittigt brugt. Den har bl.a. bidraget til den fokus på miljøaspekterne, der i dag er i produktudviklingen.
Regnearket til screeningen er også blevet brugt i forbindelse med udviklingen af microfiberklude, hvor produktudviklingen sammenlignede alternativer med et konkurrerende produkt.
Et af de væsentlige konklusioner i forbindelse med anvendelse af livscyklusbetragtninger i produktudviklingen er råvarernes betydning. Med hensyn til fremstillingsenergi er polypropylenfibre de billigste sammenlignet med polyamid og polyester og har derfor været i produktudviklingens søgelys i forbindelse med udvikling af miljørigtige tekstiler.
Polypropylenfibre er imidlertid i øjeblikket dyrere end polyester, som har den næstlaveste fremstillingsenergi. Der forventes dog i de kommende år en teknologisk udvikling, som vil udligne prisforskellen, hvorefter polypropylenfibre vil blive anvendt i større udstrækning.
Som det fremgår af afsnit 2 prioriterer markedet stadig økonomi og funktion højere end miljø. Det er derfor også under denne prioritering, at produktudviklingen arbejder. Det er således først ved samtidig opfyldelse af kravene til økonomi og funktion, at miljøforbedringer kan introduceres på et produkt.
Den nævnte screening af miljøpåvirkninger i livscyklus omfattede kun procesenergi, ikke transport. Der blev heller ikke differentieret imellem energiformer. Denne forenkling blev oprindeligt begrundet med en antagelse om, at energiforbruget var den vigtigste miljøpåvirkning for syntetiske tekstiler og med behovet for hurtige resultater.
I dag, tre år efter, er der et behov i produktudviklingen for at kunne håndtere miljøsiden mere professionelt. Det kunne etableres i første omgang ved at give en grafisk fremstilling (f.eks. opsætte tavler) i produktudviklingen med miljøprofiler for de vigtigste råvarer i form af fibre og olier. På lidt længere sigt bør produktudviklingen kunne gøre brug af et LCA -værktøj, f.eks. UMIP.
Heldigvis er leverandørerne i løbet af projektperioden blevet mere meddelsomme med hensyn til oplysninger, der kan benyttes til en mere differentieret beskrivelse af miljøpåvirkningerne i livscyklus for råvarerne.
6.3 Organisation
Projektet har ikke medført direkte organisationsændringer, men i stedet en præcisering af ansvarsforhold, som flere af de adspurgte hilser velkommen. Det nævnes af flere, at netop præciseringer i den enkeltes arbejdsgrundlag og klarere retningslinier er nogle af de vigtigste resultater af projektet. Det har angiveligt også gavnet samarbejdet, idet typiske konflikter tidligere drejede sig om at placere ansvaret for fejl og undladelser.
I projektet har nogle medarbejdere faet større ansvar, især på de mere krævende jobs. Andre medarbejdere havde håbet på at projektet ville involvere dem noget mere og give forandringer i deres arbejdssituation, men er blevet skuffet. Årsagen har ofte været, at der ikke var forbedringspotentiale i de pågældende afdelinger.
I øvrigt er medarbejderne i vid udstrækning blevet involveret i forbedringsprojekter både vedrørende produktionen og systemet, dvs. i udarbejdelse af procedurer og instruktioner.
6.4 Arbejdsmiljø
Reduktion af farlige stoffer i produktionen har været et element i handlingsplanerne i hele projektperioden, og der kan også nu konstateres væsentlige reduktioner, bl.a. 80 % reduktion af opløsningsmidler i produktionen alene i 1995/96.
På positivlisten kan endvidere noteres en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø på grund af præciseringer af arbejdsgrundlag og klarere retningslinier, som nævnt ovenfor.
Denne orden er til dels skabt ved, at mere er blevet formaliseret, skrevet ned, idet systemet kræver skriftlig kommunikation på dansk. Det nævnes af flere som et nødvendigt onde, at der er blevet mere bureaukrati.
For to særlige grupper af medarbejdere er dette problematisk, nemlig ordblinde og fremmedsprogede medarbejdere uden særlige danskkundskaber.
6.5 Systemet
Miljø- og kvalitetsstyringssystemet var ved certificeringen netop begyndt at fungere. Perioden siden da og frem til nu betragtes som en positiv udvikling af alle adspurgte, men der er en del forskel på, hvor positivt man ser på det.
Systemet er blevet tilpasset på en række områder. Der er bl.a. påbegyndt en overførsel af dokumentation fra Tytex -håndbogen til instruktionerne. Det er f.eks. sket med procedurerne for produktudvikling og afvigelsesbehandling, så de er blevet mere overordnede og detaljerne er blevet lagt der, hvor de skal være: i instruktionerne. Til gengæld er der et ønske om flere instruktioner.
Systemdokumentationen er stadig for detaljeret flere steder i håndbogen, så denne proces vil blive videreført.
Det kan undertiden være svært for medarbejderne at forstå, at systemændringer/-forbedringer tager lang tid. Mange synes, at når et problem er erkendt, og der er fundet en brugbar løsning, så må den da også kunne tages i brug med det samme.
Systemet anvendes i dag i vid udstrækning på alle niveauer i Tytex, men må stadig betragtes som værende under indkøring, specielt i salg. Som et typisk generelt indkøringsproblem nævnes, at selv om de fleste medarbejdere er glade for, at afvigelser kommer frem i lyset og behandles, så er det svært at gøre det konstruktivt, så det ikke skaber en modreaktion:
"Der er et problem med folks stolthed. Har man fået rapporteret et afvigelse, lurer man på en lejlighed til at sende en afvigelsesrapport retur".
Af konkrete fordele ved systemet nævner de adspurgte blandt andet:
| at registreringerne i produktionsloggen gør det nemmere at diagnosticere maskinfejl. |
| at systemdokumentationen letter indkøring af nye medarbejdere. De far en dags kursus i Tytex -håndbogen, så de ved hvor oplysningerne står. Så kan de selv slå op i håndbog og instruktioner, når de bliver i tvivl. |
| at registrering af skærefejl1 forbedrer planlægning i strikkeriet. |
| at systemet har medført et bedre specifikationsgrundlag2 fra produktudviklingen. |
Mere generelt anføres, at Tytex har et lavere "bøvl -niveau" nu på grund af de fastlagte regler og fremgangsmåder.
Der er medarbejdere, der synes det er irriterende ("bøvlet") at skulle skrive og registrere mere end de gjorde før. Især ærgrer det, at systemet virker ufleksibelt, når det drejer sig om småtterier, fx indkøb af helt små partier til produktion. Der mangler nogle "småtingsgrænser".
Som det blev nævnt i rapporten om fase 2 og 3, "Systemopbygning, implementering og certificering", var projektinformation ikke helt tilfredsstillende i hele perioden. Således anførte en af de interviewede, at han som menig medarbejder på aftenholdet først opdagede projektet, da systemet var ved at blive implementeret. Det nævnes også at audit, som betragtes som en god foranstaltning, savnes på aften- og nathold.
Én af de interviewede beklagede, at informationsniveauet er blevet forringet efter månedsmøderne for alle medarbejderne i kantinen er blevet afskaffet og erstattet af referater af SU -møder. Denne beslutning blev i øvrigt taget af Tytex' medarbejdere ved en afstemning.
På trods af kritiske røster og irritation over voksende bureaukratisering er der dog en udbredt positiv holdning til systemet efter at have levet med det i snart tre år.
Der spores også en stolthed i organisationen ved at være de første, der er blevet certificeret samtidig efter både ISO 9001 og BS 7750. Systemet synes nu at være inde i en stabil og positiv udvikling med stadige justeringer og forbedringer, - en proces, der gerne skulle fortsætte i hele Tytex' levetid.
6.6 Sammenhæng miljø og kvalitet
Som det eneste af de 4 iværksatte projekter skulle der i dette projekt fokuseres på betydningen af en samtidig indførelse af miljø- og kvalitetsstyring.
Der var fra projektstarten en positiv tilgang til denne kombination, og der har da også under projektet vist sig mange fordele ved at integrere miljø og kvalitet. Der var dog også en række vanskeligheder forbundet med integrationen.
Standarder
Ved projektets begyndelse gennemførte konsulenterne en sammenhængende fortolkning af ligheder og forskelle mellem ISO 9001 og BS 7750.
Det viste sig herigennem, at der var mange lighedspunkter mellem de to standarder, fordi de begge tager udgangspunkt i en systematisk styringssløjfe.
Specielt systemunderstøttende aktiviteter som mål, politikker, systembeskrivelse, audit, registreringer, uddannelse og træning, ledelsesevaluering m.v. rummer mange lighedspunkter.
De væsentligste forskelle ligger i, at ISO 9001 stiller mere detaljerede krav til styring af driftssituationen i virksomhedens forskellige funktioner og aktiviteter, mens dette forhold i BS 7750 er meget bredt formuleret i et punkt, og i øvrigt afhænger stærkt af virksomhedens egne politikker og mål.
Til gengæld stiller BS 7750 mere detaljerede krav til en fortsat forbedringsindsats, om udvidet intern og ekstern information samt om en dokumenteret styring og overholdelse af myndighedskrav.
Disse betragtninger dækker også ISO 14001 og EMAS.
Den samlede fortolkning er udgivet af Dansk Standard som DS-hæfte nr. 3.
Afklaring af status
Afklaring af Tytex A/S' miljøpåvirkninger i form af en miljøgennemgang var den mest omfattende aktivitet i afklaring af virksomhedens status.
Der blev dog også gennemført en statusanalyse, hvor omfang og dokumentationsgrad af Tytex A/S' daværende rutiner inden for miljø og kvalitet blev vurderet i forhold til ISO 9001 og BS 7750. Statusanalysen blev gennemført som en ekspertanalyse, hvor konsulenten interviewede en række ledere og nøglemedarbejdere og på den baggrund udarbejdede en rapport. Denne er nærmere omtalt i 1. delrapport.
Der blev således ikke foretaget en egentlig afklaring af Tytex A/S' kvalitetsstatus, som umiddelbart er mere kompliceret at gennemføre. Den kan dog måles f.eks. gennem analyser af; kundetilfredshed, interessenter, medarbejdertilfredshed og/eller en samlet analyse af virksomheden i forhold til kriterierne i Den Danske Kvalitets Pris. Denne udgør en samlet model for kvalitetsudvikling.
Gennemførelse af forbedringer
Efter miljøgennemgang og prioritering blev der som nævnt i afs. 2.2 fastlagt en række miljømål for miljøforbedringer. Disse mål blev samlet i en handlingsplan og gennemført som forbedringsprojekter.
Enkelte af disse mål gik også på arbejdsmiljø og kvalitet. Men generelt har der ikke i samme grad været fokus på fastlæggelse af kvalitetsmål og gennemførelse af kvalitetsforbedringer.
Det skyldes bl.a. at det kræver mange ressourcer at gennemføre mange samtidige forbedringsprojekter og at ISO 9001 ikke i samme grad som BS 7750/ISO 14001 stiller krav om en aktiv forbedringsindsats.
Integreret system
På baggrund af den sammenhængende fortolkning af de to standarder var det muligt at definere systemstruktur og de opgaver, der skulle løses i projektet.
Der var almindelig enighed om, at da der kun var en virkelighed på Tytex A/S, var miljø og kvalitet blot to forskellige indfaldsvinkler til denne virkelighed. Og da der ikke i forvejen forelå dokumenterede systemer, der skulle tages hensyn til, ville det være oplagt at integrere systemerne i et samlet miljø- og kvalitetssystem.
Systemet blev dokumenteret i en såkaldt Tytex -håndbog og instruktionsmapper for de enkelte funktioner. Som navnet antyder kan Tytex A/S uden større problemer udvide sit system med andre indfaldsvinkler, f.eks. økonomi.
Der er således ikke overfor medarbejderne fokuseret på, om en given procedure eller instruktion var baseret på miljø- og/eller kvalitetskrav og behov, men alene at den tilgodeså et styringsbehov for Tytex A/S.
Overholdelse af standardkravene har således primært været varetaget af projektlederen med støtte fra konsulenterne.
Da specielt mange miljøstyringsaktiviteter gennemføres relativt sjældent og derfor ikke er så nærværende i hverdagen, ligger der en klar fordel i at dokumentere disse integreret i kvalitetsstyringsaktiviteter, som generelt er tættere forbundne med medarbejdernes hverdag.
Systemintegrationen har fungeret godt i praksis også i den forløbne periode siden certificeringen.
7 Konklusioner og anbefalinger
7.1 Miljømål og -nøgletal
Forløbet omkring fastlæggelse af miljømål og den efterfølgende manglende opfyldelse af en del miljømål illustrerer, hvor vanskeligt det er at fastlægge nogle meningsfulde miljømål på basis af miljønøgletal, og herefter registrere deres opfyldelse.
Selv om der ved Tytex A/S gennem årene er gjort en stor indsats for at reducere miljøpåvirkningerne udviser mange påvirkninger, f.eks. spildprocenten ikke en væsentlig faldende tendens. Problemet er typisk ændringer i produktmix, nye maskiner, nye medarbejdere eller andre faktorer, som gør det vanskeligt at sammenligne nøgletal og mål for de forskellige år og samtidig at opfylde disse mål.
Det må anbefales, at der generelt arbejdes på at forbedre kvaliteten af nøgletal, f.eks. for de enkelte brancher, produktkategorier og/eller procesteknologier.
Miljøeffekt
Selv om udviklingen i nøgletallene i mange tilfælde ikke afslører det, har Tytex A/S opnået reducerede miljøpåvirkninger inden for en lang række områder, f.eks.:
| Mindre spild |
| Der anvendes kun genanvendelig emballage |
| Reduktion i forbrug af opløsningsmidler i produktionen |
| Elbesparelser |
| Mindre Ensidigt Gentaget Arbejde |
| Mere miljørigtige rengøringsmidler |
| Mere miljørigtige råvarer |
Disse miljøeffekter er nærmere beskrevet i de årligt udsendte miljøredegørelser fra Tytex A/S.
7.2 Interessenter
Der har generelt været en positiv holdning til Tytex A/S' miljøindsats fra interessenters side. Den kommercielle interesse fra markedets og kunders side har dog i mindre grad samlet sig om Tytex A/S' miljøstyring og miljøpåvirkninger for i stedet at fokusere på produktsiden.
Færre miljøpåvirkninger ved valg af alternative produkter, specielt trusser til flergangsvask i stedet for engangstrusser samt på sigt alternative garner har vagt gehør ved store kunder inden for inkontinenstrusser. Disse trusser sælges primært videre til offentlige kunder, hvorfor der er interesse for at kunne anvende miljøbudskaber i egen markedsføring.
Kunder til modestrømper har ikke reageret på miljøindsatsen, idet design og pris her stadig er den altoverskyggende faktor ved slutbrugerens valg af produktmærke.
For bedre at kunne kommunikere sine miljøforhold, herunder ikke mindst synliggøre dem på produktsiden har Tytex A/S netop deltaget i et andet projekt støttet af Miljøstyrelsen omkring forbedret miljøkommunikation.
Denne udvikling er et udtryk for, at interessenterne i mindre grad har en kommerciel interesse i leverandørernes interne miljøforhold. I stedet vil der i højere grad komme fokus på muligheden for at synliggøre produktets samlede miljøpåvirkninger og evt. opnå en miljømærkning. Denne interesse er helt i tråd med Miljøstyrelsens større fokusering på produkters miljøpåvirkninger.
Udviklingen betyder, at det må anbefales andre virksomheder at etablere en basisviden i form af et internt overblik over og styring/reduktion af egne miljøforbedringer, men også at arbejde videre på produktsiden f eks. ved gennemførelse af en livscyklusscreening eller -analyse, som kan anvendes i egen produktudvikling, ved indkøb samt ikke mindst i salg og markedsføring.
For at kunne realisere disse anbefalinger forestår ofte et stort, tidskrævende arbejde med dataindsamling primært fra leverandørkæden men også fra faglitteratur m.v.
Miljøstyrelsen har i den forbindelse finansieret UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter), som er et databaseværktøj, der giver gode grunddata til virksomhedens egen livscyklusscreening eller - analyse.
Tytex A/S har fra projektstarten haft en filosofi om at involvere og benytte leverandører og tilsynsmyndigheder i projektet. Det har givet gode resultater og erfaringer, og dette samarbejde fortsætter derfor endnu, f.eks. på den måde, at tilsynsmyndighederne hjælper Tytex A/S til at følge med i nye, relevante myndighedskrav.
Det kan anbefales tidligst muligt i projektforløbet at involvere virksomhedens interessenter, herunder kunder, leverandører og tilsynsmyndigheder, da det giver mange fordele i relation til dataindsamling, prioritering af indsats og udbytte af indsatsen.
7.3 Teknologi og produkter
Tytex A/S har under projektet gennemført enkelte teknologiforbedringer, f eks. montering af frekvensomformere på strikkemaskiner, og udvikling af en automatisk skæremaskine. Men generelt købes primært brugt udstyr, som modsvarer eksisterende produktionsudstyr.
Ved kommende teknologiskift vil der i høj grad blive fokuseret på miljøsiden, og her forventes en stor miljøgevinst, idet også maskinproducenterne i dag fokuserer meget på f.eks. energiforbrug.
Desuden er der gennemført enkelte produktsubstitutioner, f eks. af opløsningsmiddelbaseret kontaktlim, som anvendes til limning af stof på valser, ligesom der er indført mere miljøvenlige produkter til rengøring. Dette har også forbedret arbejdsmiljøet.
Den store miljøgevinst kan dog ligge på færdigvaresiden. I forbindelse med f eks. produktudviklingen af microfiberklude blev modellen for livscyklus screening benyttet. Dette inspirerede til at vælge polyester som fibermateriale i stedet for polyamid, da polyester har en betydelig lavere fremstillingsenergi.
På længere sigt forventes yderligere et ravareskifte til polypropylenfibre, som har en endnu lavere fremstillingsenergi, men desværre stadig er for dyrt. Dette vil give nogle meget store miljømæssige fordele.
Det har dog været vanskeligt for Tytex A/S at fa et overblik over de enkelte råvarers miljøpåvirkninger, hvorfor Miljøstyrelsens indsats på produktsiden, f.eks. med UMIP hilses velkommen (se nærmere under "interessenter").
7.4 Organisation og system
Organisationen har på alle niveauer generelt bakket godt op om projektet fra begyndelsen, hvor der også blev gjort meget ud at informere alle medarbejdere om projektets formål, ide og indhold.
Under projektets gennemførelse var en række medarbejdere involveret i arbejdsgrupper ved miljøgennemgang, systemopbygning og miljøforbedringer. Alligevel havde nogle medarbejdere en opfattelse af, at der ikke skete noget i projektet, fordi der ikke var synlige resultater, og ikke mindst; fordi der ikke blev givet tilstrækkelig løbende information om fremgang og resultater.
På ledelsesplan blev der trukket hårdt på en række nøglepersoner, hvorfor de aftalte tidsfrister ikke altid blev overholdt. Enkelte aktivitetsansvar blev på den måde overtaget af projektlederen, - det gav et hurtigere resultat, som til gengæld ikke altid var helt overensstemmende med de faktiske forhold.
Men da projektet kørte med en stram styring og i henhold til en fastlagt handlingsplan lykkedes det ikke blot at overholde tidsplanen, men faktisk at blive certificeret 2 måneder før planlagt.
Dette skete dog på delvist på bekostning af en længere periode til systemindkøring, hvorfor Tytex A/S efter certificeringen har måttet revidere system og praksis på en række områder for at opnå bedre overensstemmelse mellem system og praksis samt sikre, at rutinerne er blevet mere effektive og praktisable.
En 1. generationshåndbog tenderer typisk til at blive lidt for omfattende, fordi den som led i arbejdsprocessen har skullet skabe overblik over virksomhedens sammenhænge og indhold. Derfor vil det typisk være en god ide efter systemindførslen at reducere og optimere rutinebeskrivelser i håndbogen og herunder overflytte de mere detaljerede informationer til instruktioner.
Systemet anvendes i vid udstrækning på alle niveauer i Tytex A/S, men må stadig betragtes som værende under indkøring, - og det er i øvrigt en proces, man aldrig bliver færdig med, fordi virkeligheden hele tiden forandrer sig.
Generelt er der blandt medarbejderne en positiv opfattelse af systemet, idet de fleste kan se en række fordele herved, f.eks. i form af et bedre arbejdsgrundlag. Men samtidig er der også kritik af, at man skal foretage flere registreringer end før, og at systemet ikke er tilstrækkeligt fleksibelt. Der er således altid behov og muligheder for at forbedre systemet.
Ideen om at kombinere miljø- og kvalitetsstyringen har fungeret godt, da der er tale om to indfaldsvinkler på den samme virkelighed og med mange fælles træk. Mange miljøstyringsaktiviteter foregår relativt sjældent, hvorfor det kan være svært at "holde liv i systemet", mens mange kvalitetsstyringsaktiviteter foregår dagligt, og dermed lettere huskes.
Det må derfor generelt anbefales så vidt muligt at kombinere virksomhedens kvalitets- og miljøindsats og herunder helt eller delvist at integrere miljø- og kvalitetsstyringssystemet.
7.5 Økonomi
Projektet har medført en miljøprofilering af Tytex på markedet. Den direkte økonomiske betydning heraf kan endnu ikke vurderes, men profileringen skønnes at give Tytex en konkurrencefordel nu og i fremtiden.
Projektets direkte økonomiske resultater i form af besparelser gennem reduktion af spild, elbesparelser m.v. beløber sig til små 300.000 kr. pr. år.
Dette beløb skal sættes i relation til samlede interne og eksterne projektomkostninger på anslået 1,2 - 1,5 mio. kr. for gennemførelse af et tilsvarende projekt, og dermed en tilbagebetalingstid (pay-back) på 4 - 5 år.
Dertil kommer dog følgende forbedringer, som ikke umiddelbart kan prissættes, men som skønnes at medføre en ikke ubetydelig økonomisk gevinst:
| Bedre præcisering af ansvar og organisation, herunder hurtigere introduktion af nyansatte medarbejdere |
| Mindre spildtid som følge af bedre arbejdsgrundlag, herunder registreringer og specifikationer |
| Stolthed blandt medarbejdere over de opnåede resultater |
I den modsatte retning trækker de driftsomkostninger, der er til at gennemføre og vedligeholde miljø- og kvalitetsstyringen. Disse er ikke opgjort.
Tytex A/S ville med disse resultater og set i bakspejlet også have gennemført projektet i dag og anbefaler derfor klart andre virksomheder at gå i gang med miljø- og kvalitetsstyring.
| 1 | Ved garnskæringen spoles en masse individuelle tråde op ved
siden af hinanden på en stor spole, en såkaldt bom. En skærefejl kan opstå, hvis en af
disse tråde knækker under opspolingen. |
| 2 | Ved specifikationsgrundlaget forstås den dokumentation af et produkt, som udarbejdes af produktudviklingen til produktionen. |