Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion

Bilag A.
Projektets problem- og måltræer

Logical Framework Approach (LFA) tager udgangspunkt i det centrale problem, der skal søges løst. De forskellige årsager til det centrale problem placeres dernæst i forhold til det centrale problem i et såkaldt problemtræ, der er hierarkisk og logisk struktureret. Problemtræet kan derefter "vendes" eller "spejles" til et måltræ, således at man beholder den samme hierarkiske struktur, men i stedet for at fokusere på problemerne og deres årsager, fokuserer på løsningerne og de virkemidler, der kan fjerne problemernes årsager.

Projektets centrale problem, der skal søges løst, er formuleret som: Miljøpåvirkning per produkt indgår ikke eller kun delvist som parameter i landbrugsbedrifternes produktionsoptimering. Produktionsoptimeringen sker i dag overvejende i forhold til økonomi og miljøpåvirkningen indgår kun som en begrænsende faktor eller rammebetingelse. Endvidere optimeres miljøpåvirkningerne som regel kun isoleret per sted og/eller per stof(gruppe).

På næste niveau i problemtræet (se figur 1) skal vi så søge efter årsagerne til at miljøpåvirkningen per produkt ikke indgår som parameter i landbrugsbedrifternes produktionsoptimering. Dette kan logisk skyldes dels:

B1000. Den nødvendige viden og værktøjer til optimering af miljøpåvirkning per produkt findes ikke, dels

B2000. Der er ikke tilstrækkelige krav eller incitamenter til at lade miljøpåvirkning per produkt indgå som parameter i landbrugsbedrifternes produktionsoptimering.

Hver af disse linjer kan nu følges videre i problemtræet, se også figur 1:

C1100-1200. Tilstedeværelsen af viden og værktøjer til at opgøre miljøpåvirkning per produkt er en nødvendig forudsætning for at kunne anvende et hvilket som helst andet virkemiddel.

Det er en central antagelse for den videre udvikling af problemtræet, at inddragelse af miljøpåvirkning per produkt som optimeringsparameter ikke kan sikres alene ved tilvejebringelse af ovennævnte viden og værktøjer, og den deraf følgende synliggørelse for den enkelte driftsleder og andre interessenter. Dette indebærer også en antagelse om, at forbedret omdømme ikke kan stå alene som motivation. Denne motivationsfaktor kan imidlertid virke i samspil med nedenstående økonomiske motivation, således at der kan forventes en større reaktion end den der kan forklares med økonomisk motivation alene.

Ud over forbedret omdømme kan motivationen til at inddrage miljøpåvirkning per produkt som optimeringsparameter være:
forbedret økonomi (C2100),
tilfredsstillelse af myndighedskrav (C2200).

Der er flere måder hvorpå optimering af miljøpåvirkningen per produkt kan føre til forbedret økonomi:
ved at reducere omkostninger (D2110),
ved at øge indtjeningen per produkt (D2120),
ved at give konkurrencefordele således at markedsandele kan fastholdes eller udvides (D2130),
ved at overvinde produktionsbegrænsninger (D2140).

Disse forhold kan igen påvirkes af en række virkemidler:
differentieret afregning, afgifter og tilskud (E2110),
stimulering af markedet for produkter med dokumenteret lav miljøpåvirkning, på henholdsvis udbuds- og efterspørgselssiden (E2121, E2122),
anden regulering der understøtter minimering af miljøpåvirkningen per produkt (E2140).

Se her!

Figur 1.
Projektets overordnede problemtræ

De med kursiv markerede bokse er foreløbige endepunkter for problemtræet. I figur 2 er problemtræet "vendt" til et måltræ, og de forskellige løsningsforslag er indarbejdet i hver af de kursiverede bokse. Løsningsforslagene kan sammenfattes således:

C1100) PC-værktøjerne "Grønt Regnskab" og "Bedriftsløsningen" udvides, således at de eksisterende opgørelser pr. bedrift kan omregnes til mere direkte udtryk for miljøpåvirkning og sættes i forhold til den producerede mængde af de enkelte produkter. Endvidere skal opgørelserne udvides til at omfatte miljøpåvirkningen fra forskellige hjælpestoffer (importeret foder, gødning osv.) og andre eksterne processer, som påvirkes af dispositioner på den enkelte bedrift (f.eks. afgasning af gylle på centrale anlæg). Det søges at basere opgørelserne på et standardformat, som kan accepteres af alle de forskellige interessenter (herunder afrapportering til myndighederne). Der søges endvidere en synergi med evt. nye redskaber til sikring af produkternes sporbarhed.

C1200) Landbrugskonsulenterne og landbrugsskolerne formidler viden om anvendelsen af de udvidede værktøjer. Der tilbydes deltagelse i erfa-grupper.

F2121a og om muligt E2110) Landbrugets miljøindsats synliggøres gennem en fælles, selv-organiseret certificeringsordning, om muligt kombineret med et afregningssystem, der belønner reduktion af miljøpåvirkning per produkt. Myndighederne deltager i en tredjepartskontrol af certificeringen.

E2110) Offentlige tilskudsordninger samt evt. afgifter tilpasses således at de motiverer til en reduktion af miljøpåvirkningen per produceret enhed.

F2121b) Internationale handelsregler søges tilpasset således at de ikke begrænser mulighederne for at benytte miljøargumenter som konkurrenceparameter.

E2122) Efterspørgslen efter produkter med dokumenteret lav miljøpåvirkning søges stimuleret ved påvirkning af markedet for offentlige indkøb. Endvidere overvejes det hvorledes en dansk systemeksport på landbrugs-miljø-området kan medvirke til en udvikling af lokale markeder, hvor også danske produkter kan finde indpas.

E2140 og C2200) Myndighederne tilpasser den eksisterende regulering, særligt vedr. næringsstofbelastning, således at den bedst muligt understøtter den produktorienterede tilgang, herunder også ved at fjerne unødvendig detailregulering. Myndighederne stiller krav om at alle landbrug deltager i landbrugets certificeringsordning (se under F2121a).

Se her!

Figur 2.
Projektets overordnede måltræ