|
Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion 8. Konklusioner og anbefalinger8.1 Værktøjer til det enkelte landbrugDet er en forudsætning for en produktorienteret indsats at man overhovedet kan opgøre miljøpåvirkningen per produceret enhed, dvs. f.eks. pr. ton hvede, per kg slagtesvin, eller per 1000 kg mælk, og ikke som i dag kun per arealenhed eller per bedrift. For at kunne bruges i en produktorienteret indsats på den enkelte bedrift skal PC-værktøjerne "Grønt regnskab" og "Bedriftsløsningen" udvides, således at
således som beskrevet i bilag E. Det vil indebære en betydelig rationaliserings-gevinst hvis opgørelserne kan baseres på et standardformat, som kan benyttes af alle de forskellige interessenter (aftagerne, kommunerne, plantetilsynet, det lokale bibliotek), som afløsning for de mange forskellige skemaer der i dag skal udfyldes. Der bør også sikres en synergi med det stigende behov for og krav om sporbarhed, der forudsætter en tilsvarende produktrelateret dokumentation. Landbrugets rådgivere, herunder fagkonsulenterne, samt landbrugs-skolerne bør inddrages i forbindelse med indførelsen af de forbedrede værktøjer. Der bør endvidere tilbydes deltagelse i erfa-grupper o.l. 8.2 Miljømærkning versus branding/fælles certificeringsordningEtablering af en særskilt mærkningsordning for fødevarers miljøegenskaber, udover den økologiske mærkning, vurderes at være vanskeligt og relativt omkostningstungt. Som alternativ til miljømærkning peges på en tendens til at der i forbindelse med supermarkedskæders "branding" stilles bestemte krav til produkter og produktionsformer, hvor kæderne altså foretager udvalget på forbrugernes vegne og hvor de udvalgte varer så indgår i et samlet koncept for kæden. En sådan "branding" kan også ske på initiativ af væsentlige aktører i aftagerleddet, evt. koordineret via Landbrugsraadet. Landbrugets organisationer ser det som vigtigt at sikre en samlet profilering af dansk landbrug ved at erhvervet eller brancherne selv opstiller reglerne og organiserer en uvildig certificering heraf. Der er således ikke tale om at det enkelte produkt skal mærkes, men at kravene indarbejdes i et samlet koncept for "Danske fødevarer." En sådan selv-organiseret, fælles certificeringsordning indebærer flere fordele. Dels kan dokumentationskravene koordineres, også i forhold til myndighederne, dels kan man undgå at engros- og detailkæder stiller forskellige krav og spiller landmænd ud imod hinanden. Dels vil en fælles certificeringsordning kunne betyde at man fra starten opnår et så stort volumen, at der ikke bliver de økonomiske start-barrierer, som man f.eks. har set for de økologiske produkter (adskilte linjer, større distributionsomkostninger, særskilt markedsføring, mv.). Hvis alle er med, vil en generelt bedre pris for varerne kunne give økonomisk råderum til yderligere udvikling på alle bedrifterne, og ikke bare hos de der allerede er "de bedste." En anden begrundelse for at ønske alle med, er at også de mest belastende bedrifter kan påvirkes, hvorved man kan forebygge evt. "brodne kar" der belaster hele erhvervets muligheder. Hvis en fælles certificeringsordning tilrettelægges tilstrækkeligt fleksibelt behøver den ikke at være baseret på den laveste fællesnævner, selvom alle er med. Selv i en fælles certificeringsordning, der tager udgangspunkt i landbrugets egen organisering, vil et samspil mellem landbruget og myndighederne være af betydning. Myndighederne vil kunne understøtte erhvervets eget initiativ på flere måder:
Der er generelt et behov for synliggørelse af landbrugets hidtidige miljøindsats og en mere positiv omtale af dansk landbrug generelt (også fra politikerne og myndighedernes side). Dertil mangler værktøjer og kommunikationsformer til en debat om miljøforhold fra landmænd over de forarbejdende virksomheder til detailhandel og offentlige indkøbere. 8.3 Påvirkning af markederneMulighederne for at øge efterspørgslen efter fødevarer med dokumenteret lav miljøpåvirkning på de udenlandske markeder er ringe, da de danske virksomheder generelt er for små aktører på disse markeder. Dog bør det overvejes hvorledes en dansk systemeksport på landbrugs-miljø-området kan medvirke til en bevidstgørelse af forbrugerne på de lokale markeder, og dermed være med til at skabe nye markeder også for vore egne produkter. Der er behov for at undersøge om internationale handelsregler bremser miljøhensyn som konkurrenceparameter. På det danske marked kan markedet for offentlige indkøb påvirkes med forholdsvis begrænset indsats. 8.4 Differentiering af afgifter, tilskud eller afregningspriserUd over den motivation der måtte stamme fra en evt. efterspørgsel efter miljødokumenterede fødevarer (se ovenfor), eksisterer der ikke i dag på fødevareområdet særlige incitamenter, der støtter udviklingen eller markedsføringen af landbrugsprodukter med dokumenteret lav miljøpåvirkning. Der er hos alle adspurgte aktører en klar præference for markedsbaserede virkemidler (i modsætning til kvoter, godkendelser og detaljeret metode-regulering). Størrelsen af afgifter og tilskud (graden af differentiering) kan reguleres afhængig af hvor kraftigt incitament man ønsker og under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser for de dårligst stillede bedrifter, ligesom det er muligt gradvist at ændre differentieringen over tid, både i forbindelse med en gradvis introduktion og for senere at med justere niveauet i forhold til den overordnede målopfyldelse (den samlede acceptable belastning på f.eks. regionalt eller nationalt plan). For at opnå en helhedsorienteret løsning vil det derfor som regel være nødvendigt at omfatte alle relevante miljøpåvirkninger, f.eks. gennem en sammenvejning i et fælles miljøindeks. En sådan sammenvejning kan ske på mere eller mindre miljøfagligt grundlag, men vil som regel altid indeholde nogle subjektive eller politiske vurderinger, hvilket gør det betydningsfuldt at alle relevante aktører inddrages i fastlæggelsen af de principper der skal ligge til grund for sammenvejningen. Det er vigtigt at reguleringen udformes på en sådan måde at alle landbrug kan opnå en fordel ved at nedsætte deres miljøpåvirkning, hvilket taler for en så trinløs regulering som muligt, frem for en niveau-delt model, hvor der f.eks. kun gives præmie for præstationer over et vist niveau, eller kun præstationer under et vist niveau straffes. Der er ikke en entydig opbakning blandt landmændene til en selv-organiseret differentiering af afregningspriserne som alternativ til differentiering af offentlige afgifter og tilskud. Dog har vi fundet interesse for en idé om at aftager-virksomhederne (dvs. især mejerier og slagterier) kunne præmiere miljødokumentationen alene, uden krav til hvor på skalaen den enkelte bedrift ligger. Derved kunne brugen af de produktorienterede værktøjer fremmes, og man ville da få et bedre grundlag for senere at tage stilling til evt. yderligere initiativer. 8.5 Tilpasning af eksisterende reguleringDen aktuelle miljøregulering af landbruget koncentrerer sig i langt overvejende grad om den potentielle næringsstofbelastning, især kvælstofbelastningen. Det er derfor også især på dette område at det kan komme på tale at ændre reguleringen, så den bedst muligt understøtter den produktorienterede tilgang. Dette vil kunne ske ved i højere grad at basere reguleringen på det opgjorte kvælstof-tab. Det bør i denne forbindelse overvejes om der kan lettes på detailreguleringen vedr. bl.a. harmonikrav, grønne marker og efterafgrøder. Tilsvarende vil det være oplagt at tilpasse pesticidafgifterne efter pesticidbehandlingernes miljøpåvirkning (se bilag C). Herudover har vi ikke i nærværende projekt kunnet identificere reguleringer, der ud fra et produktorienteret synspunkt kunne siges at være uhensigtsmæssige. Dette skyldes især at mange af de øvrige reguleringer vedrører stedspecifikke forhold, såsom punktkilder (regler om fast bund og afløb), lokalisering (Kapitel 5, VVM, afstandskrav), og beskyttelseszoner (miljøfølsomme områder og sprøjtefrie randzoner), der naturligvis kræver en mere stedspecifik regulering. 8.6 Prioritering af projektets anbefalingerDe ovenstående anbefalinger kan prioriteres, dels efter deres indbyrdes afhængighed, dels efter deres forventede effekt, jf. kapitel 7. Da værktøjer til de enkelte landbrug vurderes at være en forudsætning for alle øvrige virkemidler, må udviklingen og støtten til indførelsen af disse værktøjer (afsnit 8.1) have højeste prioritet. Differentiering af afgifter og tilskud (se afsnit 8.4 og 8.5) er det virkemiddel, der vil påvirke flest landbrug, og må derfor også have en høj prioritet. Differentiering af afregningspriser vil kunne have samme effekt, men anses ikke for at kunne gennemføres på kort sigt på grund af modstand i dele af landbruget (se afsnit 8.4). En tilsvarende bred, men mindre omfattende og direkte påvirkning vil kunne opnås gennem et offentligt krav om deltagelse i en fælles certificeringsordning hvori anvendelse af produktorienterede værktøjer indgår. Dette kan så yderligere understøttes af offentlig medvirken i certificeringsordningen og synliggørelse af landbrugets hidtidige miljøindsats (jf. afsnit 8.2), samt fjernelse af barrierer i de internationale handelsregler, og støtte til udviklingen af markederne for fødevarer med dokumenteret lav miljøpåvirkning (afsnit 8.3).
|
