| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion

7. Forventet miljøeffekt af mulige virkemidler

Miljøeffekten af en produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion afhænger naturligvis både af typen af virkemidler, den styrke hvormed de bliver anvendt, og landbrugsbedrifternes følsomhed overfor hvert enkelt virkemiddel. Derfor kan den forventede miljøeffekt af indsatsen ikke estimeres konkret uden kendskab til disse forhold. Vi har i stedet søgt at kvantificere størrelsesordenen af potentialet for en reduktion i miljøpåvirkningen, det vil sige de reduktioner der vil være mulige hvis man beslutter at anvende de nødvendige virkemidler. Vi beskriver endvidere de forskellige virkemidlers rækkevidde ud fra det relative omfang af bedrifter, de vil kunne berøre.

For at kvantificere potentialet for en produktorienteret miljøindsats har vi taget udgangspunkt i de data for miljøpåvirkningen med kvælstof som er præsenteret i figur 2 (se den sammenfattende artikel). Ud af de spredte bedrifter har vi udvalgt fire, placeret i hvert sit "hjørne" af figuren (se figur 4). Vi har derefter modelleret disse udvalgte bedrifter ved hjælp af bedriftsmodellen SAMSPIL. I SAMSPIL kan man modellere kvægbedrifters omsætning af foder- og næringsstoffer i stald og mark og beregne den afledte produktion af foderafgrøder, salgsafgrøder, kød og mælk. Beregningerne er gennemført således at mælkeydelsen per ko har kunnet opretholdes med mindre indsats af foderprotein, dvs. med en forbedring af fodereffektiviteten. N-gødskning med handelsgødning til græsmarker er udeladt og kløvergræs er indsat i stedet. Yderligere er der indregnet 66 og 42 kg eftervirkning per hektar i 1. og 2. års korn efter kløvergræs. Der er forudsat god arrondering med afgræsning i hele sædskiftearealet. Se i øvrigt bilag D for detaljer.

Figur 4.
Modelberegning af potentialet for reduktion af N-overskud for fire bedrifter med forskelligt udgangspunkt i form af N-overskud per kg mælk og dyretæthed (opgjort som N i husdyrgødning).

I figur 4 ses hvor store reduktioner i N-overskuddet per produkt der teoretisk kan opnås for de fire bedrifter. I praksis viser erfaringen dog at arrondering og driftsledelsesmæssige forhold kan udgøre meget væsentlige barrierer for at opnå et reduceret N-overskud af den størrelsesorden der er vist her. Potentialet for en reduktion af N-overskud per produkt er naturligvis størst for de bedrifter der i udgangspunktet har et højt N-overskud per produkt. Men der ses også et ikke uvæsentlig reduktions-potentiale hos de to bedrifter der allerede i udgangspunktet har et relativt lavt N-overskud per produkt.

Når pilene i figur 4 ikke kun peger nedad, men også mod venstre, skyldes dette at der i ændringen indgår forbedringer i fodereffektivitet som også har betydning for N i husdyrgødning, uden at dette indebærer en lavere dyretæthed. Det kræver yderligere undersøgelser at fortolke de nærmere sammenhænge mellem bedrifternes belægningsgrad, N-overskud per hektar, N-effektivitet (N-output per N-input) og produktoverskud (N-overskud per produkt). Enhver reduktion af bedriftens N-overskud ved et fastholdt niveau af animalsk produktion vil dog altid resultere i både en forbedret N-effektivitet og et lavere N-overskud per produkt.

Kvælstofbelastningen er den eneste miljøpåvirkning fra landbruget for hvilken der foreligger så detaljerede data og modeller på bedriftsniveau at der har kunnet gennemføres beregninger som ovenstående. Imidlertid er kvælstofbelastningen også den af landbrugets miljøpåvirkninger der har været mest opmærksomhed omkring og som er mest reguleret (se kapitel 6), og samtidig er kvælstof en af de vigtigste produktionsfaktorer i landbruget. Derfor er der grund til at antage at spredningen mellem de enkelte bedrifter er endnu større for landbrugets øvrige miljøpåvirkninger end hvad vi kan se for N-overskuddet.

Vi kan derfor konkludere at der generelt vil være væsentlige potentialer for at reducere landbrugets miljøpåvirkning ved at regulere miljøpåvirkningen per produceret enhed, og ikke som i dag kun per arealenhed eller per bedrift.

De forskellige virkemidler som er behandlet i kapitel 4, 5 og 6, vil have forskellig rækkevidde, afhængig af hvor stor en del af det samlede landbrug som vil blive påvirket af det enkelte virkemiddel. Dette illustreres i figur 5a-d.

Markedsbaserede virkemidler (dvs. afgifter, tilskud, og differentieret afregning) vil kunne påvirke alle bedrifter (figur 5a) og vil kunne justeres efter bl.a. målopfyldelsen. Virkemidler der er baseret på tærskelværdier vil påvirke bedrifterne til at lægge sig lige på den rigtige side af tærskelværdierne (figur 5b), og vil endda kunne bevirke at nogle bedrifter med lav miljøpåvirkning per produkt vil øge deres miljøpåvirkning f.eks. som følge af et bedrifts-samarbejde.

Miljømærkning vil især påvirke den del af bedrifterne, der med en begrænset indsats vil kunne leve op til miljømærkekravene, dvs. bedrifter der i forvejen ligger i den bedre halvdel med hensyn til miljøpåvirkning. Også detailregulering vil som regel være begrænset til en mindre del af bedrifterne, nemlig den del der især sigtes på med detailreguleringen. Begge disse former for regulering vil som regel også være baseret på tærskelværdier (figur 5c).

I modsætning til miljømærkning vil et generelt krav om miljødokumentation især virke som incitament på bedrifter, der i miljøpåvirkning per produkt ligger over gennemsnittet (figur 5d), idet de øvrige bedrifter allerede vil kunne dokumentere en relativt lav miljøpåvirkning.

Figur 5.
Illustration af forskellen i rækkevidde af de forskellige typer af virkemidler. Se teksten for uddybning.

Sammenfattende kan det altså siges at de markedsbaserede virkemidler (differentiering af afgifter, tilskud, eller afregning efter miljøpåvirkning) har den bedste mulighed for at fremme en reduktion af miljøpåvirkningen på samtlige landbrugsbedrifter. Markedsbaserede virkemidler er endvidere de samfundsøkonomisk mest effektive, idet de uden at medføre uønskede afledte effekter kan fastlægges således at de internaliserer de samfundsøkonomiske omkostninger ved miljøpåvirkningen.

Der bør ske en yderligere kvantificering af de muligheder der er skitseret i dette kapitel, med henblik på at forbedre kommunikations – og beslutningsgrundlaget for primærproducenterne, landbrugets organisationer og myndighedernes dialog om fremtidens miljøregulering.