| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion

6. Et produktperspektiv på den aktuelle regulering

Den aktuelle miljøregulering af landbruget koncentrerer sig i langt overvejende grad om den potentielle næringsstofbelastning, især kvælstofbelastningen. Der er endvidere en vis regulering af pesticidanvendelsen. En oversigt over reguleringen fremgår af tabel 1. Landbruget betaler derudover CO₂-afgift på linje med andre erhverv.

Et produktorienteret perspektiv vil ikke have betydning for de mere stedspecifikke reguleringer af punktkilder (regler om fast bund og afløb i stalde, løbegårde, møddinger og ensilagebeholdere), lokalisering (Kapitel 5, VVM-godkendelser samt afstandskrav) og beskyttelseszoner (miljøfølsomme områder og sprøjtefrie randzoner).

For næringsstofbelastningen vil et produktorienteret perspektiv betyde at den samlede belastning ses i forhold til den producerede mængde, snarere end at fokusere på hvorledes denne belastning fordeler sig per arealenhed. Det spørgsmål som den produktorienterede tilgang rejser, er hvorvidt den samlede belastning mest effektivt nedbringes ved at sprede denne over et større areal (hvilket er konsekvensen af den aktuelle regulering med harmonikrav, gødningsplaner, grønne marker og efterafgrøder) eller om det er mere effektivt at se på belastningen per produceret enhed (se også eksemplet i figur 2). Det er dog oplagt at næringsstofbelastningen hænger sammen med det næringsstofoverskud der er til rådighed på det enkelte areal, og at en regulering der alene ser på belastningen per produceret enhed kan medføre en koncentration af produktionen, der kan opfattes som uhensigtsmæssig fra et lokalt miljøsynspunkt. Et egentligt loft over den samlede belastning eller produktion er ikke et eksplicit element i nogen af de to reguleringsformer, men indirekte vil en arealbaseret regulering indebære et implicit loft, der udtrykkes ved den tilladte eller målsatte belastning per areal ganget med det samlede landbrugsareal. En arealbaseret regulering vil dermed først opfordre til en arealmæssig spredning af belastningen og derefter til en reduktion af belastningen per arealenhed, mens en produktorienteret regulering vil opfordre til en reduktion af belastningen per produceret enhed. En regulering der fokuserer på de potentielle miljøpåvirkninger per produceret enhed vil have samme effekt som en markedsorienteret regulering der direkte fokuserer på de potentielle miljø-påvirkninger som sådan, bortset fra at førstnævnte vil have større muligheder for at tage særlige hensyn til produkter der har en relativt stor potentiel miljøpåvirkning. Den aktuelle interesse for at finde markedsorienterede reguleringsformer baseret på bl.a. kvælstof-tab er derfor i overensstemmelse med en produktorienteret tilgang.

På denne baggrund må det forventes at indførelse af en produktorienteret regulering af næringsstofbelastningen i sig selv vil motivere til en mere hensigtsmæssig håndtering af husdyrgødningen. Alligevel kan de aktuelle krav om ud- og nedbringnings-tider for husdyrgødning og de dertil knyttede krav om opbevaringskapacitet fortsat betragtes som relevante, om end der kan argumenteres for at en detaljeret håndhævelse vil blive overflødiggjort.

Tabel 1:
Oversigt over miljøreguleringen af landbruget

Den aktuelle regulering med henblik på at reducere pesticidanvendelsen (afgifter og opgørelse af behandlingsintensitet) er ikke differentieret efter den miljøpåvirkning der forårsages af de enkelte pesticidbehandlinger. Der tages heller ikke (udover i fastsættelsen af behandlingsindeksets normaldosering) hensyn til den forventede effekt af behandlingen på afgrøde-udbyttet eller til de mulige alternativer (f.eks. mekanisk behandling). På dette område er der altså væsentlige muligheder for forbedringer ved brug af produktorienteret regulering. Reglerne om restkoncentration af pesticider i fødevarer er derimod en minimumsbeskyttelse, der ikke vil blive anfægtet af en produktorienteret tilgang.

Det væsentligste argument for forbuddet mod halmafbrænding var at sikre udnyttelsen af den energi der findes i halmen, om end der også kunne argumenteres for at forureningen fra forbrændingen nedbringes, både i tilfælde af nedmuldning og ved forbrænding i halmfyr eller varmeværker. Der kan ikke fra et produktorienteret synspunkt (afvejning af den sparede forurening mod energiforbruget og forureningen ved hhv. nedmuldning og ballepresning/transport) argumenteres for en ophævelse eller lempelse af forbuddet.

En produktorienteret regulering af vandindvindingen ville, i højere grad end det er tilfældet i dag, tage hensyn til de forventede merudbytter ved afgrødevanding.

Det aktuelle tilskud til økologisk jordbrug og braklægning indebærer ikke en motivation til at reducere miljøpåvirkningen per produkt. Tilskuddenes effekt er først og fremmest en ekstensivering af produktionen på visse, begrænsede dele af landbrugsarealet hvilket kompenseres af import og/eller øget produktion på det resterende areal, afhængig af de aktuelle priser på proteinafgrøder. Den samlede virkning på miljøet er uklar. Produktorienterede værktøjer vil kunne give et bedre beslutningsgrundlag for økologiske jordbrugere og forbrugere i deres bestræbelser på at afveje forskellige miljøhensyn og reducere de samlede miljøpåvirkninger ved jordbrugsproduktionen.

En produktorienteret regulering vil, som følge af sin mere helhedsorienterede tilgang, nemt kunne udvides til andre miljøaspekter end de, der er omfattet af den aktuelle miljøregulering. Især vil det være relevant at inddrage ammoniakfordampning og fosfatudledning, påvirkning af biodiversitet, samt de emissioner der relaterer sig til landbrugets energiforbrug. Det vil også være muligt at inddrage andre stofstrømme, såsom metanudledning, kobber og andre tungmetaller. Endvidere vil det være muligt at opgøre og regulere miljøeffekter knyttet til dyrevelfærd, arbejdsmiljø og brug af veterinærmedicin, i det omfang dette anses for ønskeligt.

Der vil dog, jf. ovenfor, stadig være miljøaspekter, der er af mere stedspecifik karakter, og som derfor kræver en mere stedspecifik regulering.