Som situationen er nu mangler der imidlertid incitamenter for entreprenører og
håndværkere på byggepladsen til at gå i gang med at planlægge bedre og bestille i god
tid.
Transportomkostningerne er især indenfor grossistområdet, men også for nogle
materialeleverancer, ikke synlige for kunden, og der eksisterer derfor ikke umiddelbart
noget incitament for kunden til at bidrage til optimering. En øget synliggørelse fra
grossisters og materialeproducenters side af disse omkostninger vil derfor være
hensigtsmæssig, herunder en synliggørelse af de ekstra omkostninger, der ligger i et
ekstraordinært højt serviceniveau på transportsiden. El-leverancer er her et godt
eksempel.
En synliggørelse af transportudgifter bør kobles med, at der i højere grad afregnes
efter de faktiske transportudgifter som kunden (sådan som det er nu) indirekte pålægger
leverandøren.
Bygherre og entreprenører kan medvirke hertil ved at efterspørge en synliggørelse af
transportomkostninger.
Som det er nævnt under flere af de ovenstående afsnit vil øget kapacitetsudnyttelse
på transporter give en besparelse på de samlede omkostninger til transport, d.v.s.
færre udgifter til brændstof, biler, chaufførtimer m.v. Der vurderes at være et
økonomisk potentiale at gå efter på en del transporter (dog ikke alle), selvom der
også skal afsættes lidt mere tid til planlægning og koordinering. Et af problemerne er
imidlertid, at udgifter og gevinster i flere tilfælde ligger hos forskellige aktører.
Det er entreprenører/håndværkere og bygherrer der i stor udstrækning råder over bedre
planlægning og tidligere bestilling, mens grossister, leverandører og transportører vil
få besparelserne. Der vil derfor skulle etableres nogle aftaler/ samarbejder mellem de
pågældende aktører om, hvorledes gevinsten skal deles.
Dette kan bidrage til, at suboptimeringer hos den enkelte aktør i højere grad kan
erstattes af totaloptimering af transporterne og de tilknyttede omkostninger.
Grossistleddet var tidligere et centralt konsolideringsled for byggevareleverancer
understøttet af lagerfaciliteter på byggepladsen. Men gennem de seneste år og under
hensyntagen til just-in-time principper og lagerminimeringstiltag er der åbnet muligheder
for nye typer forsyningskæder og fremgangsmåder. Registreringerne i projektet har vist,
at der er et potentiale i koncentrering af leverancerne til bygge/anlægsarbejderne. I dag
konsolideres byggevareleverancer i mindre omfang.
Ved større byggerier anbefales derfor et samlet forsøg, der har til hensigt at
afprøve de eksisterende systemer som f.eks. de danske transportcentre som
konsolideringspunkter for byggevareleverancer med tilkørsel fra flere leverandører til
en eller flere byggepladser. Et større byggeri i København kunne f.eks. anvende
Høje-Taastrup Transportcenter som konsolideringspunkt og derved opnå færre daglige og
mere fyldte leverancer. For at konsolideringen af byggevareleverancerne skal fungere, er
det nødvendigt med et vist volumen i leverancer / større byggerier. Lagerhoteller og
anvendelse af transportcentre (evt. pr. byggeplads) kan i modsætning til opbevaring på
byggepladsen samtidigt afhjælpe problemet med tyveri fra byggepladsers lagre.
Der er på europæisk plan beskedne erfaringer på området, men et tysk forsøg i
Berlin har vist, at det kan fungere.
Effektive intermodale transportløsninger for bygge-anlægsopgaver kan også give plads
til en øget anvendelse af de miljøvenlige transportformer bane og båd. F.eks. er der
startet en jernbaneshuttle mellem Aalborg og Høje-Taastrup, der gennem prisminimering og
effektiv omladning via et transportcenter kan skabe et alternativ for traditionelle
bygge-anlægstransporter via lastbil. De fleste danske transportcentre har intermodale
faciliteter.
Desuden udføres der i dag transporter fra transportcentre til byerne (til detailhandel
m.v.), hvilket også kunne integreres med byggevaretransporterne.
En af projektets konklusioner er, at der fra grossistlagre/omladestationer (el, VVS,
tømmerhandel) køres med hyppige og ofte daglige leverancer til den enkelte byggeplads
indenfor hvert af de respektive grossist-områder. I grossistbranchen konkurreres der som
nævnt på at kunne give den bedst mulige service i form af hurtig levering (og dermed
også hyppige leverancer), hvilket medfører et relativt stort forbrug af transport.
Indenfor VVS og tømmerhandel er bilerne hovedsageligt næsten fulde, når de kører ud
på ruten, men der kan være perioder f.eks. i vinterhalvåret, hvor dette ikke altid er
tilfældet, ligesom der på el-området bl.a. på grund af tidsfaktoren heller ikke er
fyldt op.
Flere af de grossister, der er interviewet i projektet, kan endvidere se det
uhensigtsmæssige i, at der kommer kørende 3 forskellige typer grossistbiler til
byggepladserne (ofte dagligt).
Der vurderes at være et potentiale for forbedring dels ved øget planlægning af
leverancer og bestilling i god tid fra byggepladsernes side, som omtalt tidligere, men
også ved konsolidering/samkørsel af transporter indenfor grossistområdet.
Der kan være flere niveauer at øge samkørslen på. Det kunne dels ske ved samarbejde
om fælles kørsel blandt grossistvirksomheder, således at der ikke behøver at kommer 3
forskellige grossistbiler til byggepladsen dagligt. Der ligger her nogle muligheder i
øget kapacitetsudnyttelse og ruteoptimering.
Man kunne også forestille sig, at kørslerne kunne varetages af en ekstern
transportør, som kunne stå for planlægning og udførelse af samkørsel af
grossistartikler fra flere forskellige firmaer og evt. også med andre komponenter til
byggepladser.
Selve ordremodtagelsen, koordineringen og pakning af varer m.v. er der imidlertid en
stor viden om i grossistvirksomhederne, og ved bestillinger fra entreprenørerne har
grossisterne også en vejledningsfunktion. (Dette kan transportørerne ikke overtage).
På sigt kunne der ligge nogle perspektiver vedrørende fælles fysiske
lagre/lagerhoteller/distributionscentre for disse artikler.
Indenfor el-artikler ligger der, som tidligere nævnt, en væsentlig
optimeringsmulighed ved samkørsel af produkter fra de to store el-grossister, som i
forvejen benytter samme transportør. Kapacitetsudnyttelsen på bilerne kunne øges
væsentligt og ruterne ville kunne optimeres. Især vil der være store fordele ved kun at
lade en bil kører ud til yderområderne. Det drejer sig her udelukkende om at overvinde
den barriere, det kan være at lade konkurrerende produkter samkøre.
Hovedidéen med en ekstern transport-koordineringsfunktion er, at en ekstern
funktion/part koordinerer leverancer fra forskellige materialeleverandører af
byggematerialer/anlægskomponenter og til forskellige byggepladser, således at
kapacitetsudnyttelsen på udturene øges og især returtransporter i højere grad
udnyttes.
En ekstern koordineringsfunktion vil således være en formidler af ledig kapacitet og
formidler af transportbehov. Kommunikationen bør være baseret på IT-løsninger,
således at informationerne kan strømme hurtigt mellem de involverede parter.
En sådan funktion kan i første omgang afprøves indenfor nogle afgrænsede områder,
idet der kan tages udgangspunkt i et begrænset antal typer byggematerialer, hvis
transporter der er mulighed for at kunne koordinere (matcher hinanden i krav til
køretøj, geografisk placering af leverandører, tidskrav m.v.). Et eksempel kunne være
at udnytte de mange tomme returtransporter på betonelementleverancer (internt i Jylland)
til kørsel med pallevarer, i de tilfælde hvor der anvendes biler, hvor bukkene kan
lægges ned.
Koordineringen af transporter af et afgrænset antal byggematerialer og et afgrænset
antal leverandører kunne tænkes udvidet til en bredere koordineringsfunktion, der står
for salg af ledig lastbilkapacitet i branchen. Transportører/leverandører kan således
indmelde om transporter, hvor de kan medtage noget på udturen eller på en
returtransport.
En af barriererne for en sådan koordineringsfunktion er, at en del leverandører af
byggematerialer lægger vægt på at have en fast transportør af hensyn til en optimal
service overfor kunderne. Det vil således være vigtigt, at der sikres et højt
serviceniveau og en viden om håndtering af mange forskellige byggematerialer hos
transportører (chauffører).
Anvendelse af miljørigtig projektering set i forhold til transportaspektet vil dreje
sig om at sætte fokus på, hvor de anvendte byggematerialer kommer fra. Det drejer
sig om i højere grad at inddrage transportafstanden og de tilknyttede miljøbelastninger
ved transport som en af parametrene ved valg af et givent byggemateriale/-komponent. Er
det eksempelvis nødvendig at anvende granit, marmor m.v. fra fjerne destinationer i den
pågældende bygning/belægning eller kunne der være alternative materialer, som
arkitektonisk ville være et lige så godt valg. Eller er man villig til at betale en
eventuel merpris for den miljøgevinst der ligger i at få samme produkt fra
leverandører, der ligger tættere på.
Ved overvejelser om anvendelse af andre leverandører eller materialer bør forhold som
miljø- og arbejdsmiljøforhold ved produktion af materialerne, levetid og vedligehold
også indgå i vurderingen sammen med de arkitektoniske forhold.
De nævnte forhold skal afklares forholdsvis tidligt i projektet, og det vil her være
bygherre, arkitekt og entreprenør der vil være de centrale aktører i afklaringen.
Som tidligere nævnt er der i projektet konstateret en tendens til, at tidspresset er
øget og betingelserne for planlægning er blevet dårligere på mange projekter. Disse
forhold understøttes af grossisters og visse leverandøreres høje serviceniveau på
transport hvor der, som et led i konkurrencen mellem firmaerne, tilbydes leverancer med
kort varsel og ofte også i små portioner, hvor sidstnævnte især er tilfældet på
grossistområdet.
Der er således tale om en lidt fastlåst situation. Fra flere sider, både fra
materiale-leverandører, grossister og håndværkere/entreprenører, nævnes det, at
ændringer i disse strukturer vil kræve ændringer fra "toppen", hvilket vil
sige fra totalentreprenører og bygherrer.
Bygherren kunne her have en rolle ved, i forbindelse med projektkonkurrencer og
indgåelse af kontrakter, at gå ind og stille forskellige krav, som kunne understøtte en
øget grad af planlægning på byggepladserne og optimering af transporterne. Det drejer
sig således om ,at få stillet nogle krav, der kan forplante sig ned i kæden gennem
entreprenører og håndværkere til leverandører og transportører.
Der kan eksempelvis peges på følgende krav fra bygherrer: