Verificering af plastemballagemængden på det danske marked

5 Emballageforsyning fordelt på varegrupper

I forlængelse emballageforsyningsopgørelsen for 1999 er der foretaget en fordeling af det samlede emballageforbrug ud på de 10.400 varepositioner, som der findes i Danmarks Statistiks vareforsyningsopgørelse. I modsætning til hovedopgørelsen kan man her slå den samlede anvendte emballagemængde til et konkret produkt op. Selv om der på en række punkter anvendes det samme datagrundlag som i hovedopgørelsen, er der nogle steder anvendt andre data, men der er i stor udstrækning tale om en "matematisk" kalkulation. Når man summerer data over plastemballagemængderne op efter denne metode, kommer man til et andet resultat end ved hovedopgørelsesmetoden. I fasen er der foretaget et yderligere check af plastemballagedatamængderne fra den "nye emballageopgørelsesmetode".

Som nævnt i afsnit 3.5 gav den samlede forsyning af plastemballagemængden fordelt på varegrupper en samlet plastemballagemængde på 182.958 tons. Da denne metode er en ny indgangsvinkel til opgørelse eller check af emballageforsyningen, er der også nogen sandsynlighed for, at metoden kan indeholde fejl. Desuden kan der være fejl i selve de anvendte basisdata. Dette vedrører især opgørelsen af de samlede produktforsyningsmængder for de emballerede produkter – disse forsyningsmængder anvendes ikke i den traditionelle emballageforsyningsopgørelse.

Gennem et yderligere check af især basisdata til forsyningsmængden for plastemballager for 1999 kommer man frem til, at der for en række varepositioners vedkommende skal foretages justeringer. Gennem denne revision kommer man frem til, at den samlede plastemballagemængde i stedet bliver på 150.239 tons. For de reviderede data er der ikke foretaget nogen fordeling ud på den enkelte plastmaterialer eller en opdeling i salgs- og transportemballager.

Herigennem er der således sket en reduktion af emballagemængden på 32.719 tons svarende til godt 18%.

Datamaterialet for år 2000 er også på nuværende tidspunkt færdigt. Her er den samlede plastmængde opgjort til 148.441 tons. De revisioner, der er foretaget i 1999 data er selvfølgelig også anvendt i den nye opgørelse. I den nye opgørelse er der tillige foretaget en fordeling i de enkelte plasttyper samt opdeling i salgs- og transportemballager.

Fordeling af emballageforsyning på varegrupper i år 2000

 

Salgsemballager

Transportemballager

Materiale

Tons

Tons

Anden plast

1.932

(2)

EPS

3.429

8.244

HDPE

10.685

21.871

Laminat-Plast

8.671

-

LDPE

17.988

42.121

PET

12.470

59

PP

11.031

1.052

PS

8.017

19

PVC

846

7

I alt

75.069

73.372

Plast i alt

 

148.441


I forhold til de tidligere opgørelser er gruppen "Laminat-plast" ny, idet de anvendte materialer tidligere var delt ud på de enkelte plastmaterialer. For en yderligere beskrivelse af indholdet og metoden skal der henvises til Emballageforsyningsopgørelsen for år 2000.