Det er ikke muligt at angive præcise sammenhænge mellem virksomhedstypen og mængden
af pap- og papaffald. På baggrund af eksisterende erfaringer kan der dog peges på nogle
overordnede tendenser.
Generelt gælder, at jo større omsætning målt i varegennemstrømning og/eller
kroner, jo mere transportemballage forefindes. Hovedreglen er, at jo flere varer en
virksomhed håndterer, jo mere emballageaffald produceres. Store grossistvirksomheder,
vareimportører eller centrale lagre, hvor varer pakkes om, er derfor særligt
interessante i forhold til papmængder. Et andet eksempel kan være en
fremstillingsvirksomhed, der anvender store mængder halvfabrikata i produktionen.
Det gælder således for både butikker, engroslagre, fremstillingsvirksomheder og
andet, at jo større virksomhed, særligt med hensyn til varer, der leveres til
virksomheden, jo større sandsynlighed for, at der forekommer store mængder papaffald.
Tidligere erfaringer viser, at der skønsmæssigt forekommer 1 tons papaffald per 1
million kr. i omsætning, dog ikke fra handelsvirksomheder, hvor mængden er mindre. Dette
kan dog have ændret sig i dag med ændrede distributionsformer.
Koncentration af virksomheder på et begrænset areal udgør et område, hvor der kan
være tale om et stort samlet papir- og pappotentiale, selvom den enkelte virksomhed ikke
nødvendigvis bidrager med særligt store mængder. Dette kan f.eks. være tilfældet ved
butikscentre, storcentre, erhvervsparker, indkøbsgader, kontorhuse, kontorfællesskaber
etc.
Administrative arbejdspladser/kontorarbejdspladser producerer papiraffald. Her er både
tale om egentlige administrative arbejdspladser, som f.eks. offentlige og private
kontorer, og om administrationen hos f.eks. fremstillingsvirksomheder.
Antallet af store administrative arbejdspladser er højere i den østlige del af landet
end i den vestlige del. Dette skyldes, at statslige administrationer og mange større
virksomheders hovedsæder i overvejende grad er placeret i Østdanmark.
For kontorvirksomheder peger et meget groft skøn på, at ca. 50% af disse virksomheder
har en ordning for papir, og ligeledes at 50% har en ordning for pap.
For handelsvirksomheder skønnes, at ca. 50% har en ordning for papir og ca. 80% for
pap7.
For bygge- og anlægsvirksomheder skønnes, at ca. 30% har en ordning for papir og
ligeledes 30% for pap.
Selvom en kommune via sit erhvervsaffaldsregulativ har indført en anvisnings- eller
indsamlingsordning for papir og pap, har det ofte vist sig, at virksomheder omfattet af
regulativet ikke har etableret ordninger. Årsagen til dette vil meget ofte være, at
virksomhederne ikke er opmærksomme på den regulativfastsatte ordning eller at der
mangler tilsyn fra de kommunale myndigheder.
F.eks. viser en undersøgelse8, at knap
50% af de virksomheder, der ifølge det aktuelle erhvervsaffaldsregulativ skulle være
omfattet af en anvisnings- eller indsamlingsordning for papir, reelt ikke er tilsluttet en
sådan. Ligeledes viser undersøgelsen, at godt 25% af de virksomheder, der skal have en
ordning for pap, ikke har en sådan.
Det er nærliggende at antage, at virksomheder med større mængder papir og pap har
etableret ordninger, men ovennævnte undersøgelse har vist, at ca. 40% af virksomheder
med over 100 kg papir per måned og knap 20% af virksomheder med over 100 kg pap per
måned ikke har etableret en ordning. Formodningen om at virksomheder med større
affaldsmængder generelt har styr på deres affaldshåndtering er ikke nødvendigvis
rigtig.