| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af papir og pap til genanvendelse fra virksomheder

9 Miljø og økonomi

9.1 Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir- og papaffald

Der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det kan betyde mindre emission af CO₂, SO₂ og NO_x ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. Ligeledes reduceres udledningen af biologisk materiale til spildevandet.

9.1.1 Miljøforhold ved genanvendelse af blandet papiraffald

Nedenfor er vist væsentlige miljøtal for blandet papir. Tallene er opgivet som besparelser på energi eller reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 tons blandet papir frem for forbrænding.

Energibesparelse og reduktion i emissioner per genanvendt tons blandet papir

Som det fremgår, reduceres eksempelvis CO₂-udledningen med 2 tons for hvert tons blandet papir, der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ.

Da almindeligt blandet affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ per tons, kan der alt andet lige for hvert tons blandet papir, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene mellem 1,7 og 1,9 tons andet brændbart affald.

9.1.2 Miljøforhold ved genanvendelse af bølgepap

Nedenfor er vist væsentlige miljøtal for bølgepap. Tallene er opgivet som besparelser på energi eller reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 tons bølgepap frem for forbrænding:

Energibesparelse og reduktion i emissioner per genanvendt tons bølgepap

Som det fremgår, reduceres eksempelvis CO₂-udledningen med 1,4 tons for hvert tons, bølgepap, der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ.

Da almindeligt blandet affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ per tons, kan der alt andet lige for hvert tons bølgepap, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene mellem 1,7 og 1,9 tons andet brændbart affald.

9.1.3 Miljøforhold ved indsamling og transport

Indsamling og transport af affald eller materialer til genanvendelse er forbundet med et energiforbrug og en række emissioner. Nedenfor er som eksempel vist miljøtal for indsamling med komprimatorvogn fra mindre kilder og indsamling med ladvogn fra større kilder.

Energiforbrug og emissioner per indsamlet og transporteret tons affald

Øget energiforbrug og dermed CO₂- og SO₂-emissionen ved indsamling og transport af 1 tons blandet papir eller bølgepap er væsentligt under 1% af besparelserne og reduktionerne ved genanvendelse af 1 tons blandet papir eller bølgepap. For NO_x er der dog tale om ca. 25%. Det kan derfor fra et miljømæssigt synspunkt være forsvarligt at køre relativt langt for at øge mængden af blandet papir eller bølgepap til genanvendelse.

9.1.4 Baggrund for miljøtal ved genanvendelse af blandet papiraffald og bølgepap

Formålet med den miljøøkonomiske analyse har været at vurdere, om man i Danmark under specifikke betingelser med fordel kan fremme eller reducere hhv. indsamling af papir til genanvendelse eller forbrænding.

I den miljøøkonomiske analyse analyseres og vurderes konsekvenserne af forskellige tekniske alternativer under danske forhold. Papir- og papaffald, der ikke genanvendes, må erstattes med nyt papir og pap. Det forudsættes, at nyt papir og pap fremstilles i Sverige.

Den øgede genanvendelse af papir og pap forudsættes i analysen at ske primært på danske fabrikker, men også i mindre grad på svenske fabrikker.

Resultaterne af den miljøøkonomiske analyse viser, at det entydigt på alle de i rapporten anvendte parametre er en fordel - miljø- og ressourcemæssigt samt virksomheds- og samfundsøkonomisk - at indsamle og genanvende papir frem for at forbrænde papir.

I det følgende refereres kort forudsætningerne og resultaterne af den miljøøkonomiske analyse.

Det samlede papirforbrug anvender de naturlige ressourcer træ og vand og indebærer et forbrug af kemiske stoffer og energi afhængigt af forbruget af genbrugspapir.

Når genanvendelsen af papir øges, reduceres fremstillingen af nyt papir, og der spares træ. Dette sparede træ kan udnyttes som brændsel og kan substituere fossile brændsler.

Den miljømæssige belastning opgøres alene som emissioner af nogle karakteristiske, forurenende stoffer til luften, til vandet og til affaldsdepoter.

Den miljøøkonomiske analyse er gennemført for henholdsvis bølgepap, blandet papir samt aviser og ugeblade. I det ovenstående er alene behandlet tallene for papirkvaliteten "blandet papir" og papirkvaliteten "bølgepap", men tallene for kvaliteten "aviser og ugeblade" fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 30, 1995.

9.1.5 Baggrund for miljøtal ved indsamling og transport

Det er ved opgørelsen af emissioner ved indsamling og transport af papir og pap fra virksomheder valgt at sammenligne indsamling af papir og pap med komprimatorvogn fra mange små erhvervskilder med indsamling af papir fra husholdninger i 240 liter beholdere, ligesom det er valgt at sammenligne indsamling af papir og pap fra større erhvervskilder med indsamling af papir fra husholdninger i papirkuber¹².

I rapporten er der udviklet en transportmodel, der kan beregne energiforbruget og emissionerne ved indsamling og transport af affald fra husholdninger. Modellen deler kørslen op i en transportdel til og fra behandlingsanlæg og en indsamlingsdel, som omfatter kørsel i det aktuelle indsamlingsområde. Transportmodellen benytter data for emissionerne CO₂, CO, NO_x og partikler beregnet i Temamodellen version 2.0/Trafikministeriet 1996 for komprimatorvogne og ladvogne.

Der er regnet med en transportafstand fra indsamlingsområde til behandlingsanlæg på 12,5 km.

9.2 Økonomi

9.2.1 Samfundsøkonomi

Der er store samfundsøkonomiske fordele ved at indsamle og genanvende papir og pap og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding.

De anvendte priser i beregningerne af de virksomhedsøkonomiske fordele er fra 1993-94 (se afsnit 9.2.3 "Baggrund for den samfundsøkonomiske og virksomhedsøkonomiske vurdering").

For den enkelte affaldsproducent kan der også være økonomiske fordele ved at kildesortere blandet papir og bølgepap til genanvendelse. En bedre affaldssortering medfører som regel en stor besparelse på udgifterne til afhentning af det brændbare affald – f.eks. kan frasortering af pap i mange tilfælde halvere antallet af tømninger, idet netop denne affaldsfraktion fylder meget. Hertil kommer den sparede statslige affaldsafgift - besparelser, der tilsammen kan nedsætte virksomhedernes renovationsudgift".

De gennemsnitlige virksomhedsøkonomiske fordele for affaldsproducenten ved øget genanvendelse af blandet papir og bølgepap er vist nedenfor:

Denne gennemsnitlige fordel på 200 kr. per tons blandet papir eller bølgepap til genanvendelse skal altså dække de meromkostninger, som affaldsproducenten evt. har ved at gennemføre kildesortering af blandet papir og bølgepap ekskl. udgifter til aftale med indsamler/ transportør.

De virksomhedsøkonomiske fordele er afhængige af bl.a. mængden af papir og pap per uge/måned/år samt af virksomhedens beliggenhed (nær/tæt på indsamler eller eksisterende indsamlingsrute).

9.2.3 Baggrund for den samfunds- og virksomhedsøkonomiske vurdering¹³

Formålet med den virksomhedsøkonomiske vurdering er at opgøre konsekvenserne for den enkelte virksomhed ved øget henholdsvis reduceret genanvendelse af papir. Konsekvenserne opgøres som ændringer i virksomhedernes disponible indkomst periode for periode.

Den virksomhedsøkonomiske kalkule gennemføres med de (markeds-)priser, som virksomhederne rent faktisk skal betale for de benyttede ressourcer, og som de modtager for deres produkter. Priserne er eksklusive moms og andre refunderbare afgifter samt eventuelle subsidier, men inklusive affaldsafgift. Ved hjælp af den benyttede kalkulationsrente undersøges det, om den fremtidige netto-indtægt kan forrente den investerede kapital. Det er i projektet valgt at anvende en rente på 7%, som et udtryk for en real markedsrente. Det er generelt antaget, at der er lineære investerings- og ressourceforhold per tons produceret færdigvare.

I den samfundsøkonomiske kalkule anlægges en bredere vurdering, idet den også indeholder konsekvenser, der ikke alene påvirker en enkelt branche, en begrænset gruppe af individer etc. Her medtages de effekter (ændrede forbrugsmuligheder), som én gruppe påfører en anden gruppe i samfundet.

Det samfundsøkonomiske overskud over den betragtede tidshorisont sammenfattes i den samfundsøkonomiske nutidsværdi. Denne værdi udtrykker samfundets ændrede forbrugsmuligheder (velfærdsændring) målt i monetære enheder. Noget forenklet kan det siges, at det samfundsøkonomiske overskud er et beløb, hvormed samfundet under ét enten kan øge sine indtægter eller realisere besparelser ved at gennemføre en alternativ løsningsmulighed.

Som udgangspunkt fastsættes produktionsgodernes beregningspriser som markedspriserne eksklusive moms og andre refunderbare afgifter (f.eks. energiafgifter) multipliceret med en afgiftsfaktor, der afspejler det generelle afgiftstryk.

I visse tilfælde beregnes priserne på baggrund af de øgede samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med at hæve produktionen af en vare. I nærværende vurdering er der f.eks. beregnet priser på el, fjernvarme og deponering.

Miljøafgifter (f.eks. affaldsafgifter) er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske kalkule. I undersøgelsen anvendes henholdsvis beregnede priser og totale investeringer til forbrænding, hvilket betyder, at der ikke tages udgangspunkt i de faktiske markedspriser for disse ydelser.

I den samfundsøkonomiske kalkule anbefalede Finansministeriet i 1994 at anvende en rente på 3%.

De valutamæssige effekter som følge af import og eksport af varer opgøres som en nutidsværdi over den betragtede tidsperiode. Ved investeringer og drift antages en vis mængde at være import, mens eksporten forekommer ved salg af færdigvarer eller returpapir.

I "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb", der baserer sig på data fra begyndelsen af 1990'erne, er der kalkuleret med en affaldsafgift på 130 kr./tons mod i dag 280 kr./tons og afregningspriser på fabrikkernes vægt som følger:

Priserne på blandet papir og bølgepap til genanvendelse kan svinge meget inden for kort tid, helt afhængigt af situationen på verdensmarkedet, men priserne i dag er generelt bedre end i begyndelsen af 1990'erne.

Den i dag højere affaldsafgift og de i dag bedre afregningspriser på blandet papir og bølgepap betyder, at de virksomhedsøkonomiske fordele ved at genanvende blandet papir og bølgepap er blevet større end i 1993-94, mens det er mere vanskeligt at vurdere eventuelle ændringer i de samfundsøkonomiske fordele. Da der imidlertid siden begyndelsen af 1990'erne ikke er sket væsentlige ændringer i markedets struktur (herunder import, eksport samt dansk oparbejdning af papir), må det antages, at de samfundsøkonomiske fordele heller ikke har ændret sig væsentligt.