Fælles fremtid - udvikling i balance - kort udgave

Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling

Resumé
Regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling i Danmark er samtidig et af Danmarks svar på opfordringen fra Agenda 21-dokumentet, som blev vedtaget på FN's generalforsamling i Rio i 1992. Regeringen peger på 8 visioner for at skabe en bæredygtig udvikling. Den danske vision om bæredygtig udvikling er baseret på otte mål og principper: 

1. Velfærdssamfundet skal udvikles og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljø- påvirkning 
2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau 
3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne 
4. Ressourcerne skal udnyttes bedre 
5. Vi skal yde en aktiv international indsats 
6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer 
7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling 
8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt 

Strategien er opbygget med en række sektorer: Fødevareproduktion, skovbrug, industri, transport, energi, by- og boligudvikling og tværgående indsats: Klimaændringer, biologisk mangfoldighed , miljø og sundhed, ressourcer og ressourceeffektivitet, videngrundlag og virkemidler, den globale dimension og offentlighedens deltagelse.

Publikationen udkommer både i trykt og elektronisk version.

Læs publikationen i HTML: Indholdsfortegnelse
Hele publikationen uden billeder og grafik (47 Kb)
Publikationsbeskrivelse (læsbar kolofon)

Læs publikationen i PDF-format (271 Kb)
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Acrobat Reader installeret på sin computer.

Må citeres med kildeangivelse.