Bilag, Miljøstyrelsen

Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer

Bilag

4.1	Bruttoliste over faktorer der kan have indflydelse på de kommunale omkostninger til affaldsordninger
4.2	Det kommunale budget- og regnskabssystem
5.1	Vejledning og spørgeskema til de 16 kommuner
6.1	Udfyldte spørgeskemaer fra de 16 kommuner
7.1	Regulativfastsatte ordninger i de 16 kommuner
8.1	Spørgeskema udsendt til 48 kommunale anlæg
8.2	Opfølgende spørgeskema til 5 udvalgte affaldsselskaber
8.3	Andre faktorer og forhold der kan forventes at have indflydelse på gebyrfastsættelsen

Bilag 4.1. Bruttoliste over faktorer der kan have indflydelse på de kommunale omkostninger til affaldsordninger

Faktorer der har indflydelse på omkostninger for kommunale affaldsordninger	Faktorens indflydelse på gebyrets samlet størrelse	Har kommunen indflydelse på faktoren

Økonomiske forhold
Driftsomkostninger
Personale og administration	Jo større administration, des højere gebyrer.	Stor, da kommunen, inden for rammerne af lovgivningen, selv fastsætte størrelsen og organiseringen af administrationen, herunder omfanget af de opgaver der skal løses og hvordan
Varekøb	Jo flere varekøb, des højere gebyrpriser (alt andet lige)	Gennem kommunernes indkøbspolitik har kommunen indflydelse (kvalitetskrav, miljøkrav, muligheder for mængderabat m.v.)
Vedligeholdelse	Jo mere vedligeholdelse, des højere gebyrer. Vedligeholdelsen vil i et vist omfang afhænge af den valgte teknologi/materiel. God vedligeholdelse kan på lang sigt føre til færre investeringer	Stor, da kommunerne har indflydelse på valg af teknologi/materiel og heraf følgende vedligeholdelse
Indsamling af affald	Jo større udgifter til driften af indsamlingen, des højere gebyrer (driften kan såvel være udliciteret som varetaget af kommunen selv)	Stor, da kommunen selv træffer beslutning om, hvorledes indsamlingen skal foregå
Omkostninger ifm. større investeringer
Henlæggelser	I det omfang kommunen foretager henlæggelser til senere investeringer, vil gebyret blive større. Tilsvarende vil ske, hvis investeringer finansieres efter den er foretaget.	Afhænger af om investeringen er frivillig eller nødvendig samt forudsætningerne for den valgte investering (fx teknologivalg, miljøkrav, m.v)
Etablering af anlæg	Mulighederne for at etablere anlæg, vil påvirke gebyret. Påvirkningen vil afhænge af fx de geografiske og demografiske forhold samt valget af teknologi.	Begrænset, da der stilles omfangsrige krav til fx etableringen af forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg.
Indkøb af materiel (indsamlingsmateriale, køretøjer, containere o.lign)	Kvaliteteten og mængde af materiel påvirker gebyret i opadgående retning	Stor, da kommunen selv træffer beslutning om kvaliteten og mængden af materiel
Afskrivningsperiode	Afskrivningsperiodens længde har betydning for størrelsen af det årlige bidrag fra gebyrerne	Rimelig, da kommunen selv vælger sin afskrivningsperiode
Udgifter/indtægter
Behandlingsgebyrer	Jo højere behandlingstakster, des højere gebyrer	Begænset, afhænger af fx ejerforhold, teknologi og effektivitet
Afsætningspriser, herunder energi- og varmepriser	Jo højere afsætningspriser, des lavere gebyrer og vice versa	Afhænger af hvad affaldet skal afsættes til. Hvis kommunen har ejerskab til behandlingsanlægget er der mulighed for indflydelse. For en række affaldsfraktioner har markedspriserne stor betydning, da behandlingen varetages af private behandlingsvirksomheder
Afgifter (affaldsafgifter, affaldsvarmeafgifter)	Jo højere afgifter, des højere gebyrer og vice versa	Kommunerne har ingen direkte indflydelse på fastsættelsen af afgifterne
Renteindtægter/-udgifter	Jo flere renteindtægter, des lavere gebyrer og vice versa	Begrænset, da renteindtægter må formodes at være begrænset, qua det er et hvile-i-sig-selv-område
Salg af ekstra sække, stativer, kompostbeholdere, m.v.	Jo flere vare du kan sælge til borgerne uden for ordningen, des lavere gebyrer	Stor, da kommunen bestemmer ordningens omfang og indhold
Salg af vare fra genbrugsbutik på genbrugsstationen	Jo mere salg, des lavere gebyrer (alt andet lige)	Stor, da kommunen selv beslutter om den vil etablere en genbrugsbutik

Organisatoriske forhold
"In-house" produktion	Kommunerne kan selv, eller i fælleskommunale samarbejder vælge at løse en række af opgaverne. Dette kan påvirke gebyret såvel positivt som negativt	Stor, da kommunen selv beslutter dette, under hensyntagen til de konkurrenceretlige regler
Udlicitering	Kommunerne kan selv, eller i fælleskommunale samarbejder vælge, at udlicitere en række af opgaverne.Dette kan påvirke gebyret såvel positivt som negativt.	Stor, da kommunen selv beslutter om opgaver skal udliciteres.
Varetages opgaven af kommunen og/eller et affaldsselskab	Det kan ikke konkluderes entydigt, i hvilken retning dette forhold påvirker gebyret. For mindre kommunerne vil etableringen af et fælleskommunat selskab kunne føre til effektiviseringsgevinter, mens større kommuner ikke nødvendigvis vil kunne opnå effektiviseringsgevinter	Stor, da kommunen selv beslutter om den vil indgå i et fælleskommunalt selskab.
Ejerskab af behandlingsanlæg	Det kan ikke afgøres om ejerskabet har en positiv eller negativ indflydelse på gebyrets størrelse	Stor, da kommunen selv træffe beslutning om ejerskab, under hensyntagen til de konkurrenceretlige regler

Demografiske forhold
Boligtyper/boligsammen- sætningen	Fordelingen mellem etagebyggeri, række, villaer og parcelhuse samt tætheden heraf påvirker gebyret i begge retninger	Begrænset (og langsigtede), da det kræver ændringer i kommunens boligstruktur
Befolkningstætheden	Des større befolkningstæthed, des lavere gebyrer (alt andet lige)	Begrænset (og langsigtede), da det kræver tiltrækning af "nye" borgere til kommunen.
Antal beboere pr. husstand	Jo flere beboere pr. husstand, des højere gebyrer (alt andet lige)	Begrænset
"Besværlige" afhentningsadresser	"Besværlige" afhentningsadresser, vil det medføre øget gebyrer for den/de pågældende husstande, da de kan pålægges et "særgebyr"	Kommunen kan opfordre til at adgandgsforholdene gøres bedre, men kan ikke tvinge borgeren. Pålægningen af et "særgebyr" kan dog virke motiverende
Erhvervstæthed	Des større erhvervstæthed, des lavere gebyrer (alt andet lige)	Begrænset, da det kræver ændringer i erhvervsstrukturen (udlægning af områder, erhvervspolitik m.v.)
Erhvervssammensætning	Jo flere forskellige affaldsfraktioner, des dyrere vil det alt andet lige være at indsamle den enkelte affaldsfraktion	Begrænset, kan blandt andet ske gennem den førte erhvervspolitik
Virksomhedernes størrelse	Jo flere ansatte, des større mængder affald pr. virksomhed (alt andet lige)	Begrænset, kan blandt andet ske gennem den førte erhvervspolitik

Serviceforhold
Antal affaldsordninger	Jo flere affaldsordninger, des højere gebyrer (alt andet lige). Dette kan dog afhænge af fx behandlingspriserne, indsamlingspriser o.lign. Det er ikke utænkeligt, at øget udsortering kan føre til lavere gebyrer set under et, blandt andet må man forvente at der kan opnås rationaliseringsgevinster i administrationen.	Stor, da kommunen selv vælger antallet af ordninger, udover hvad der kræves i henhold til affaldsbekendtgørelsen
Ordningstype (indsamlings- eller anvisningsordning)	Anvisningsordninger betyder lavere gebyrer	Rimelig, da kommunen i et vist omfang selv bestemmer ordningens form (bekendtgørelsen stiller dog visse krav til ordningernes type)
Indsamlingsmateriel	Jo dyrere indsamlingsmateriel, des højere gebyrer. Kvaliteten/enkeltheden af den valgte teknologi/ordning vil desuden have indfllydelse på gebyrets størrelse.	Stor, da kommunerne i vidt omfang står for valget af indsamlingsmateriel
Antal afhentninger	Jo flere afhentninger, des højere gebyrer	Stor, da kommunerne i vidt omfang selv fastlægger antallet af afhentninger
Affaldsordningernes dækningsgrad	Jo større dækningsgrad, des højere gebyrer (alt andet lige)	Rimelig, da kommunen inden for rammerne af affaldsbekendtgørelsen selv kan bestemme dækningsgraden af affaldsordningerne
Antal genbrugsstationer	Jo flere genbrugsstationer, des højere samlet gebyrer	Stor, da kommunerne bestemmer hvor mange genbrugsstationer der skal etableres
Antal fraktioner på genbrugsstationerne	Øget udsortering kan fører til lavere behandlingsomkostninger for den samlede affaldsmængde, da det betyder renere affaldsfraktioner. Det omvendte kan dog også være tilfældet, såfremt behandlingsomkostningerne for nogle af de udsorterede fraktioner er forholdsvis stor. Øget udsortering stiller endvidere større krav til genbrugspladsen etablering og drift, hvilket alt andet lige øger omkostninger og dermed gebyret.	Stor, da kommunen har indflydelse på antallet af fraktioner på genbrugspladsen samt driften heraf
Genbrugsbutik på genbrugspladsen	Etableringen af en genbrugsbutik fører til lavere gebyrer, da mindre affald vil skulle videreføres til "normal" behandling. Omvendt kræver genbrugsbutikken ressourcer, hvilket øger gebyret.	Stor, da kommunen selv bestemmer om der skal være en genbrugsbutik.
Åbningstider på genbrugspladsen	Jo længere åbningstider, des større gebyrer (alt andet lige). Begrænset åbningstider, kan medfører at udsorteringen begrænses, hvilket kan medfører højere gebyrer	Stor, da kommunen selv fastsætter genbrugsstationens åbningstider
Borgerservice (mulighed for borgerhenvendelse, dialog, informationsmateriale m.v.)	Øger service vil alt andet lige øge gebyrets størrelse. Omvendt kan servicen medvirke til en bedre udsortering m.v., der samlet set vil begrænser udgifterne og dermed medføre lavere gebyrer	Stor, da kommunen selv bestemmer sit serviceniveau overfor borgerne
Virksomhedsservice (erhvervsaffalds- konsulenter, informationsmateriale, mulighed for virksomhedshenvendelser m.v.)	Øget service vil alt andet lige øge gebyrets størrelse. Omvendt kan servicen medvirke til bedre udsortering m.v., der samlet set vil begrænse udgifterne og dermed medføre lavere gebyrer	Stor da kommunen selv bestemmer sit serviceniveau overfor virksomhederne

Andre forhold
Borgernes indstilling	Jo bedre udsortering, des lavere gebyrer (alt andet lige).	Kommunerne har ikke direkte indflydelse på borgernes indstilling, men kan påvirke motivationen gennem informationsmateriale, dialog og delvist gennem gebyrets størrelse, fx vægtbaseret gebyrer (under hensyntagen til principperne for gebyrfastsættelsen)
Øvrige myndigheders administrationspraksis (amter, skat og told, arbejdstilsynet m.v.)	Der kan ikke siges noget entydigt om, hvorledes dette påvirker gebyret	Begrænset i det omfang de øvrige myndigheders administration sker inden for rammer af lovgivningen på de respektive områder
Affaldsmængder	Jo større affaldsmængder i kommune, des højere gebyrer (alt andet lige)	Begrænset, da kommunes vanskeligt kan styre brugernes forbrug og dermed deres affaldsproduktion
Arbejdsmiljø	Jo bedre arbejdsmiljø, des højere gebyrer. Bedre arbejdsmiljø kan dog motivere medarbejderne til en mere effektiv indsats, hvilket kan resultatere i lavere gebyrer	Stor, da kommunerne kan bestemmer arbejdsmiljøforholdene udover det påkrævet
Kvalitetskrav til behandlingen	Jo højere kvalitetskrav, des højere gebyrer (alt andet lige)	Stor, da kommunerne selv fastsætte kravene til behandlingen af affaldet ud over det påkrævet. Det kræver selvfølgelig at der eksisterer behandlingsanlæg, som kan leve op til kommunens krav

Bilag 4.2. det kommunale budget- og regnskabssystem

Som led i en analyse af gennemsigtighed i kommunale affaldsgebyrer skal det undersøges, i hvilken udstrækning den generelle statistik, der indsamles inden for rammerne af Indenrigsministeriets kommunale budget- og regnskabssystem (KBRS), kan anvendes i analyser eller udvælgelse af de 15 pilotkommuner under Del A i metodebeskrivelsen.

KBRS er netop blevet revideret, og med de nye ændringer er der skabt et bedre grundlag for at anvende KBRS som udgangspunkt for en vurdering af det kommunale omkostningsniveau på affaldsområdet (herunder en vejledende kontoplan). Det er dog ikke muligt at anvende det revideret KBRS, idet denne undersøgelse bygger på 1999-tal.

Analysen af gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer

I det foreløbige metodeoplæg vedrørende Del A – kommunale affaldsordninger for affald fra private husstande og erhverv lægges der op til, at der skal foretages analyser baseret på nøgletal for de 15 kommuner, som omfatter udgifter/omkostninger vedrørende:

Administration

Genbrugsordninger

Haveaffald

Storskrald/genbrugsstation

Dagrenovationsindsamling

Miljøfarligt affald.

Analysemetoden forudsætter, at rimelig detaljerede udgiftsoplysninger vedrørende ovenstående udgifter til administration og ordninger kan sammenholdes med mål for serviceniveau, frekvenser, befolkningstæthed mv.

I oplægget fravælges et antal poster, herunder poster som:

Renteudgifter/indtægter

Investeringer

Henlæggelser.

Det kommunale budget- og regnskabssystem

Inden for rammerne af Indenrigsministeriets kommunale budget og regnskabssystem (KBRS) indsamles fra kommunale budgetter og regnskaber, drifts- og anlægsudgifter og indtægter på hovedfunktionen 0.45 Renovation.

Hovedfunktionen renovation er underopdelt i funktionerne:

0.45.60 Fælles formål
0.45.61 Renovation
0.45.62 Konverteringsanlæg
0.45.63 Lossepladser
0.45.64 Olie- og kemikalieaffald mv.
0.45.65 Genanvendelsesanlæg og forsortering.

For samtlige funktioner er følgende grupperinger autoriserede for drift:

90 Administrationsudgifter
91 Renter af kommunens udlæg
92 Gebyr for genanvendelsesordninger
93 Salg af genanvendelige materialer

Endvidere er udgifts- og indtægtsarterne autoriseret tværgående i den kommunale kontoplan og dermed også for renovation.

Yderligere indsamles kommunernes budgetterede personale (omregnet til fuldtidsstillinger) på funktionsniveau som led i KBRS.

Endelig indsamles uden for de egentlige statistik hovedtal for fælleskommunale virksomheder i henhold til styrelseslovens §60, herunder 53 fælleskommunale selskaber (B2000) inden for området renovation og genbrug.

Regnskabsprincipper

Regnskabsprincipperne, som anvendes i KBRS, er det såkaldte modificerede udgiftsbaserede regnskab. Det betyder, at de løbende udgifter og indtægter registreres og periodiseres efter transaktionsprincippet pr. regnskabsår. Alle udgifter også større investeringer med et flerårigt sigte udgiftsføres på transaktionstidspunktet, mens beregnede omkostninger, som fx periodiserede afskrivninger, ikke anvendes.

Kommunerne skal imidlertid fastsætte deres takster efter hvile-i-sig-selv-princippet, hvor taksterne skal dække alle omkostninger på lang sigt, herunder:

Forrentning af lån optaget til investeringer

Forrentning af henlæggelser til investeringer

Fordelte omkostninger, herunder udgifter afholdt af den almindelige kommunale administration

Afskrivning af større investeringer.

Med henblik på at sikre gennemsigtighed i forholdet mellem kommunen og den brugerfinansierede forsyningsvirksomhed gennemføres et antal eksterne og interne regnskabsrutiner.

Kravet til de eksterne regnskabsrutiner understøttes blandt andet. gennem de autoriserede grupperinger på funktionerne anført ovenfor. De interne regnskabsrutiner skal herudover sikre målsætningen om brugerfinansiering på lang sigt og en sammenhæng mellem omkostninger og takster.

De autoriserede eksterne regnskaber
Renter af udlæg

Når renovationsopgaven udføres af kommunen selv, optages eventuelle lån af kommunen, og eventuelle henlæggelser indgår i kommunens samlede likviditet. Der opgøres imidlertid et mellemregningsforhold mellem kommunen og forsyningsvirksomheden (renovation). De interne beregnede renter af mellemværendet føres på gruppering 91, jf. ovenfor, med modpost på konto 7.35 gruppering 01. Mellemregningen fremgår af kommunens finansielle status på konto 9.35 gruppering 01.

Fordelte omkostninger

I den udstrækning kommunen, som led i arbejdet i den almindelige kommunale administration, varetager opgaver for renovationsvirksomheden fx gebyropkrævning, planlægning mv. fordeles disse omkostninger på renovationsvirksomheden ved kontering på gruppering 90. Beløbene på gruppering 90 er ikke nødvendigvis den fulde administrationsudgift, idet renovationsfunktion kan have egne administrationsudgifter, som ikke føres på konto 6 og derfor ikke indgår i fordelingen med kommunen.

Gebyr for genanvendelsesordninger og salg af genanvendelige materialer

Indtægter fra genanvendelse er endvidere autoriserede på grupperingerne 92 og 93. Indtægterne fra gebyr og salg skal i henhold til hvile-i-sig-selv-princippet indgå i den samlede finansiering og således også i fastsættelsen af renovationsgebyrer.

Kommunens udgifter til renovation

Hvile-i-sig-selv-princippet og adskillelsen fra den skattefinansierede kommunale aktivitet understøttes endvidere af en bestemmelse om, at kommunerne skal betale for og udgiftsføre forsyningsydelser på linie med andre forbrugere af ydelserne.

Interne regnskaber(Renovationsregnskabet)

KBRS’s principper om straksafskrivning (fuld udgiftsføring) af alle udgifter betyder, at der ikke inden for rammerne skal føres en aktivkonto (anlægskartotek) over fysiske aktiver (værdien af containerpladser, lastbiler og andet teknisk udstyr).

Endvidere er der ikke i dag fastsat retningslinier for værdiansættelse samt af- og nedskrivning af drifts- og anlægsaktiver i KBRS.

Imidlertid skal kommunerne for at kunne leve op til hvile-i-sig-selv-målsætningen føre et internt takstregnskab, der sikre, at der kan fastsættes takster, der på længere sigt sikre fuld brugerfinansiering. I det interne regnskab skal kommunen føre regnskab over afskrivning og restværdi for drifts- og anlægsaktiver, som ikke er udgiftsført (straksafskrevet) i takstregnskabet. De fysiske aktiver skal værdisættes til anskaffelsesprisen. Der er som sagt ikke faste regler for afskrivningen af fysiske aktiver, men almindeligvis søger kommunerne at tage hensyn til:

Den faktiske levetid for aktivet

Tilbagebetalingstiden for eventuelle lån optaget til finansiering af aktivet

En nogenlunde jævn udvikling i gebyrerne

Nye regler om omkostningsregnskaber forventes indført fra regnskab 2001 eller 2002, jf. betænkning 1369, det fremtidige budget- og regnskabssystem. Ifølge betænkningen er det hensigten, at alle beløb, som indgår i takstfastsættelsen, skal autoriseres for hele hvile-i-sig-selv (forsynings) området. De nærmere regler herfor skal fastlægges af Indenrigsministeriets Budget- og regnskabsråd.

Budgetteret personale

I statistikken over budgetteret personale anføres kommunernes forventede personaleforbrug omregnet til fuldtidsansatte på funktionerne. Personalestatistikken viser det antal personer, som er aflønnet direkte af kommunen og kan således anvendes som indikator for, i hvilken udstrækning opgaven løses af kommunalt personale eller løses i andet regi fx af private eller varetages i selskabsregi eller af en fælleskommunal virksomhed.

§60 fællesskaber

Indenrigsministeriet har netop afsluttet indsamlingen af hovedtal for fælleskommunale virksomheder under styrelseslovens §60 for budget 2000.

Hovedtal i budget 2000 for §60 fællesskaber: Renovation og genbrug

Antal selskaber 53
Driftsudgifter 2.274 mio. kr.
Driftsindtægter 2.682 mio. kr.
Anlægsudgifter 460 mio. kr.
Anlægsindtægter 4 mio. kr.
Personaleforbrug 1438 fuldtidsansatte

Oplysninger om kommunal deltagelse mv. kan rekvireres hos Indenrigsministeriet.

KBRS’s anvendelighed i analysen af gennemsigtighed

Generelt er specifikationerne i KBRS ikke egnede til dyberegående analyser af omkostninger i forbindelse med takstfastsættelsen. Udgifterne, som skal analyseres, indgår i funktionerne fælles formål, renovation og olie- og kemikalie affald mv., men specifikationerne må anses for at være utilstrækkelige til væsentligt at bidrage til at forklare taksterne.

Sekretariatet har analyseret regnskabsstatistikken for Horsens Kommune, og har tillige vurderet Horsens Kommunes egne interne regnskaber fra 1998. Horsens Kommune løser selv store dele af renovationsopgaven og har 58,7 fuldtidsansatte på hovedfunktionen.

Sammenligning af statistik og eksternt regnskab

Det fremgår, at udgifts- og indtægtsbalancen stemmer for funktionerne, bortset fra forskelle som følge af afrunding af alle statistikkens beløb til hele 1000 kr. Endvidere kan beløbene på de autoriserede grupperinger genfindes i begge opstillinger.

I statistikken indgår på højeste detailjeringsniveau arter til brug for den realøkonomiske (nationalregnskab) opdeling, mens regnskabet for Horsens Kommune viser et antal ikke autoriserede grupperinger i to niveauer.

I henhold til reglerne for KBRS kan kommunerne frit gruppere udgifter og indtægter inden for kontoområdet 20-89 på gruppering 1. niveau (intervallerne 01-19 og 90-98 er forbeholdt autoriserede grupperinger), mens gruppering 2. niveau er helt frit. Når Danmarks Statistik modtager de kommunale regnskaber, konverteres gruppering 20-89 til gruppering 99, som er koden for ikke autoriserede grupperinger.

Statistikken kan således anvendes til at vurdere, i hvilken udstrækning kommunen selv varetager opgaven med eget personale (art 1.0 løn samt personalestatistikken) eller har udliciteret større eller mindre dele af driften (art 4.5 Entreprenør og håndværkerydelser).

Renter og gæld

Endvidere redegør statistikken for mellemværendet med kommunen. Hvis renovationsvirksomheden har lånt penge af kommunen, eller hvis kommunen gennem henlæggelser har beholdninger opbygget til investeringsformål.

Samlet har kommunerne et nettotilgodehavende i renovationsvirksomheden på 306,2 mio. kr. i status 1998. Nettobeløbet dækker over, at 71 kommuner har et tilgodehavende på 577,7 mio. kr., mens 95 kommuner skylder 271,5 mio. kr. til renovationsvirksomheden. Nettorentebetalingen i 1998 udgjorde 33,2 mio. kr. Afdrag på gælden indgår ikke separat i regnskabsstatistikken, men forskydningerne fra år til år kan opgøres ved at sammenligne status for flere regnskabsår.

Størrelsen af gæld og renter afviger betydeligt fra kommune til kommune:

Renter og gæld pr. husstand 1998

	Rente pr. husstand (kr.)	Gæld pr. husstand (kr.)
Største	180,15	2.469,98
Gennemsnit	22,57	211,89
Mindste	-65,65	-1.669,54

Konklusioner

Det kan anbefales, at statistikken fra KBRS anvendes i forbindelse med ud- vælgelsen af kommuner til brug for analysen. Fx således, at der tages hensyn til de oplysninger, der foreligger i KBRS statistikkerne og herved sikres en spredning inden for:

Udliciteringsgrad/Egen kommunal løsning

Gæld og renter pr. husstand

Engagement i fælleskommunal virksomhed (§60).

Endvidere må det anbefales, at afskrivninger, henlæggelser, gæld og renter inddrages i den finansielle del af analysen.

Bilag 5.1. Vejledning og spørgeskema udsendt til de 16 kommuner

Formål

Formålet med vedlagte spørgeskema er at finde frem til, om det er muligt at udvikle en metode til udarbejdelse af nøgletal, der kombinerer oplysninger om de enkelte kommuners ordninger og serviceniveau med omkostningerne til de enkelte ordninger fordelt på private og erhverv.

Omkostninger til de enkelte affaldsordninger

Omkostningerne til de udvalgte affaldsordninger skal fordeles på husholdninger og erhverv. Det er vigtigt, at omkostningerne fordeles, eventuelt efter et kvalificeret skøn. I tilfælde af at en kommune undlader at foretage fordelingen på erhverv og private kan resultatet af spørgeskemaet fx blive, at det kun er private, der betaler omkostningerne til en ordning. Derfor er det ligeledes vigtigt, at kommuner, hvor erhverv fx kan aflevere haveaffald uden beregning – skønsmæssigt – reducerer omkostninger, mængder m.v.

I forbindelse med besvarelsen af skemaet modtager vi gerne forklaringer til eventuelle skøn over såvel mængder som omkostninger. Dette skal bruges til, at vi i det endelige spørgeskema kan opstille mere håndfaste kriterier for, hvordan kommunerne skønner.

Vejledning til spørgeskema for fordeling af omkostningerne til den enkelte affaldsordning i kr.

Omkostningerne opgøres fordelt på erhverv og private eksklusive statsafgifter. I det tilfælde at omkostningerne ikke kan opgøres særskilt på affaldsordninger, skal der foretages en fordeling efter kvalificeret skøn.

Administration, incl. udgifter til administration hos affaldsselskab og/eller private entreprenører, der er pålignet den pågældende ordning. I tusind kr. for 1999

Driftsposter, til daglig drift, herunder løbende udgifter til materiel som poser, beholdere m.v. og eksklusiv administrationsudgifter, der er pålignet den pågældende ordning. Indtægter/udgifter i forbindelse med affaldsbehandling henhøre under punkt 3. I tusind kr. for 1999

Indtægter/udgifter i forbindelse med affaldsbehandling og salg af genanvendelige materialer, der omhandler den pågældende ordning. I tusind kr. for 1999

Investeringer, lagerforskydning, henlæggelser, gæld. Renter og afskrivning til materiel, der er pålignet den pågældende ordning. I tusind kr. for 1999

De samlede omkostninger fordelt pr. ordning. I tusinde kr. for 1999

Indsamlet affaldsmængder i ton pr. år fordelt på de enkelte ordninger

Det af kommunen skønnede samlede potentiale i ton pr. år

Antal opsamlingssteder (fx antal husstande, affaldsøer, kuber, spande m.v.) fordelt på de enkelte ordninger pr. uge

Den i kommunen samlede tømte volumen i hektoliter, der er stillet til rådig- hed pr. uge. Her ønskes fx volumen på glaskuber, containere der tømmes en gang månedligt fordeles pr. uge. Ligeledes ønskes fx tømninger af dagrenovation fra etageboliger flere gange om ugen omregnet

Er de enkelte ordninger udliciteret sættes kryds og udgifterne hertil registreres under punkter 1 til 4.

Returner venligst skemaer inden den …

Hvis der er behov for råd og vejledning ved kvalitetssikring/udfyldelse af spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte mig.

Du bedes ligeledes gennemgå de vedlagte oplysninger om kommunernes ordninger og rette eventuelle fejl og mangler. Det er vigtigt, fordi disse oplysninger er en beskrivelse af kommunens service, og det er forholdet mellem omkostninger og service, som Miljøstyrelsen blandt andet ønsker, vi skal belyse.

Med venlig hilsen
Anders Faber
43 48 67 99

Spørgeskema
Omkostningerne i 1999 fordelt efter affaldsordninger for X-kommune (1000 kr) Mængder angives i ton/år og volumen i hektoliter