| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer

8. Indsamling og bearbejdning af data fra forbrændings- og deponeringsanlæg

Dette kapitel beskriver, hvorledes der er indsamlet oplysninger til brug for den regnskabstekniske analyse af forbrændings- og deponeringsanlæg. De indsamlede oplysninger bliver dernæst behandlet med henblik på at undersøge om regnskabstekniske forhold kan forklare eventuelle forskelle i behandlingsgebyrerne.

I første omgang blev der udsendt spørgeskemaer til 48 kommunale modtageanlæg, der modtager affald til forbrænding og/eller deponering. Indsamlingen og behandlingen af disse data er beskrevet i afsnit 8.1.

Herefter blev der udvalgt fem affaldsselskaber, som indgår i projektet som cases. De fem affaldsselskaber blev bedt om at indsende yderligere data. Indsamlingen og behandlingen af disse data er beskrevet i afsnit 8.2.

8.1 Analyse af gebyrer og regnskabsprincipper for de anlæg der besvarede spørgeskemaet

Udsendelsen af spørgeskemaerne blev fulgt op af telefoniske henvendelser for at opnå så stor en svarprocent som muligt. Således er det lykkedes at indsamle brugbare oplysninger fra 37 af de 48 adspurgte anlæg.

8.1.1 Blandet affald til forbrænding

I alt 18 affaldsmodtagere angav et gebyr for modtagelse af blandet affald til forbrænding. For adskillige af de 18 affaldsmodtageres vedkommende forlanger man et mergebyr, såfremt den bortskaffede mængde ikke har den fornødne "renhedsgrad", men kræver en eller anden form for specialbehandling, eksempelvis manuel sortering. For en række af selskaberne kan mergebyret betegnes som ganske væsentligt, hvilket kan skyldes, at det forhøjede gebyrniveau ikke alene skal afspejle meromkostninger, men også skal opfattes som opdragende over for private og virksomheder, der afleverer affald. Dette aspekt er dog ikke underkastet en nærmere undersøgelse eller analyse.

De resterende 11 selskaber har ikke angivet andet end gebyr pr. ton bortskaffet affald. De i statistikken anvendte gebyrer er alle ekskl. statsafgifter og omkostninger til ekstrabehandling.

Gebyrerne fra de 18 selskaber fordeler sig som angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 3.1.
Sammenhæng mellem anvendelse af regnskabsprincipper og gebyr for fraktionen "Blandet affald til forbrænding"

   
Bemærk, at ikke alle selskaber, der har angivet et gebyr for den pågældende fraktion, nødvendigvis har angivet, hvilke regnskabsprincipper man anvender.

Det kan oplyses, at det selskab, der har et gebyr på over kr. 500 pr. ton, er belastet af geografiske forhold, der kan gøre sammenligningen med andre selskaber vanskelig.

8.1.2 Dagrenovation

I alt 18 affaldsmodtagere angav et gebyr for modtagelse af dagrenovation til forbrænding.

Gebyrerne fra de 18 selskaber fordeler sig som angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 8.1.2.1.
Sammenhæng mellem anvendelse af regnskabsprincipper og gebyr for fraktionen "Dagrenovation"

    
Bemærk, at ikke alle selskaber, der har angivet et gebyr for den pågældende fraktion, nødvendigvis har angivet, hvilke regnskabsprincipper man anvender.

8.1.3 Blandet affald til deponering

I alt 28 affaldsmodtagere angav et gebyr for modtagelse af blandet affald til deponi. For en del af de 28 affaldsmodtageres vedkommende forlanger man et mergebyr, såfremt den bortskaffede mængde ikke er sorteret på behørig vis, men kræver en eller anden form for specialbehandling, eksempelvis manuel sortering. For flere af de 28 selskaber kan mergebyret betegnes som ganske væsentligt, hvilket kan skyldes, at det forhøjede gebyrniveau ikke alene skal afspejle meromkostninger, men også skal opfattes som opdragende over for private og virksomheder, der afleverer affald, jf. omtalen under blandet affald til forbrænding. Dette aspekt er dog ikke underkastet en nærmere undersøgelse eller analyse.

Gebyrerne fra de 28 selskaber fordeler sig som angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 8.1.3.1.
Sammenhæng mellem anvendelse af regnskabsprincipper og gebyr for fraktionen "Blandet affald til deponi".

  
Bemærk, at ikke alle selskaber, der har angivet et gebyr for den pågældende fraktion, nødvendigvis har angivet, hvilke regnskabsprincipper man anvender.

Som supplement til ovenstående fremstilling af de indkomne svar fra renovationsselskaberne er i nedenstående tabel 8.1.3.2 vist gennemsnitsgebyrer for hver af de enkelte fraktioner sammenholdt med de respektive regnskabsprincipper.    Det skal bemærkes, at der ved beregningen af gennemsnitstal er set bort fra det ene selskab, der havde signifikant større gebyrer end de øvrige. Dette skyldes dette selskabs særlige driftsforhold set i relation til geografien.

Tabel 8.1.3.1.
Gennemsnitsgebyrer sammenholdt med regnskabsprincipper

  
Tallene i parentes angiver antallet af renovationsselskaber, der qua deres besvarelser indgår i beregningen af gennemsnittet.

8.1.4 Trends og konkluderende kommentarer

Anvendelse af regnskabsprincipperne generelt

Hvis et affaldsselskab anvender et af de ovennævnte regnskabsprincipper, er der en tendens til, at der anvendes flere. Der er således en klar overvægt af virksomheder, der anvender fire eller flere af de fremhævede regnskabsprincipper. Det skal bemærkes, at anvendelse af både afskrivninger og udgiftsførsel godt kan forekomme, selv om de teoretisk set burde udelukke hinanden. Dels fordi der kan være tale om udgiftsførsel op til en vis beløbsgrænse, dels fordi der kan være tale om afskrivning af meget store investeringer som et forbrændingsanlæg, hvor selskabet normalt udgiftsfører også store, men ikke så store investeringer.

Forbrænding - anvendelse af regnskabsprincipperne

Det er kun på området aktivering og afskrivning af anlæg, at der stort set er lige mange, der anvender/ikke anvender princippet (8 og 9). På de andre områder er der majoritet af de selskaber, der anvender de nævnte principper. Alt andet lige skulle der på forbrændingsanlægget derfor ikke være så meget "støj" fra forskelle i regnskabsprincipper. Dette skal suppleres med, at de selskaber, der ikke aktiverer og afskriver, i mange tilfælde anvender afdrag som omkostning og dermed helt eller del- vist eliminerer forskellen i regnskabsprincip.

Dette har dog ikke givet sig udslag i en harmonisering af gebyrerne, hvorfor der må være andre årsager til forskelle i gebyrer end de regnskabsmæssige forhold.

Deponi - anvendelse af regnskabsprincipperne

På deponiområdet er der generelt større forskel i anvendelsen af regnskabsprincipper, når der ses bort fra opdeling i driftsområder. Derfor vil der ved analyse af deponigebyrer skulle tages et større hensyn til forskelle i regnskabsprincipper end for forbrændings vedkommende.

Aktivering og afskrivning

På forbrændingsområdet er der generelt højere gebyrer for de selskaber, der aktiverer og afskriver. Derimod er der generelt lavere gebyrer for de selskaber, der ikke udgiftsfører anlægsaktiver. Dette harmonerer dog ikke med den tidligere anførte konklusion vedrørende aktivering og afskrivning. Da der kun er tre respondenter under udgiftsførsel af anlægsaktiver, kan det eventuelt tilskrives statistisk usikkerhed.

På deponiområdet er der modsætningsvis et generelt højere gebyr for de, der ikke aktiverer og afskriver, hvilket er i overensstemmelse med teorien.

Henlæggelser

På grund af det beskedne antal respondenter, der ikke anvender henlæggelser, er det vanskeligt at sige noget generelt om henlæggelser og gebyrstørrelser på forbrændingsområdet.

På deponiområdet er der en tendens til, at de, der anvender henlæggelser, har et lavere gebyr end de, der ikke anvender henlæggelser. Dette er i et vist omfang i overensstemmelse med det tidligere anførte eksempel, hvor henlæggelser kan anvendes til at udligne fremtidige investeringers indflydelse på gebyret. Omvendt kan påbegyndelse af henlæggelser til et større fremtidigt anlæg også give anledning til et højere gebyr.

Fordeling af fællesomkostninger

Vedrørende fordeling af fællesomkostninger er der generelt lavere gebyrer for de, der anvender fordeling. Dette er ikke i overensstemmelse med det eksempel, der tidligere er anført. Dog skal der også her tages hensyn til det beskedne antal respondenter (2 ud af 12 fordeler ikke på forbrændingsområdet).

Opdeling i driftsområder

Respondenterne anvender alle dette princip, hvorfor det ikke skulle give anledning til forskelle.

Det er ikke muligt med sikkerhed at påvise en systematisk sammenhæng mellem forskelle i regnskabsprincipper og forskelle i gebyrer på den undersøgte population. Der er som vist i kapitel 4.3 rent logisk en sammenhæng mellem forskelle i regnskabsprincipper og forskelle i gebyrer, men denne forskel kommer ikke til udtryk i den valgte stikprøve, hvorfor der må være andre forhold, der også betinger forskellene.

Der er i mange selskaber et ønske om, at der er en jævn udvikling i gebyrerne, og at borgere og brugere dermed ikke oplever store udsving i gebyrerne. Denne praksis udjævner forskelle i regnskabspraksis, men vil derfor også sløre forskelle heri.

Desuagtet at der ikke for stikprøvens vedkommende kan påvises en sammenhæng mellem forskelle i regnskabspraksis og forskelle i gebyrer, kan det anbefales, at der af hensyn til sammenligninger mellem selskabernes gebyrer anvendes ensartede regnskabsprincipper. Dette af hensyn til at søge at eliminere så mange usikkerhedsfaktorer som muligt.

Inspiration til at opnå sammenligneligheden og dermed gennemsigtigheden kan søges i "Råd og Vink".

8.2 Undersøgelse af de udvalgte 5 affaldsselskaber

De 37 affaldsselskaber i Danmark, der besvarede spørgeskemaet, repræsenterer en bred indgangsvinkel til, hvordan gebyrer fastsættes. Det skyldes, at en lang række af forhold spiller ind, når det enkelte selskab skal beregne sine gebyrer. De mange parametre beskrives og sammenholdes andetsteds, men de medfører i praksis, at relativt få selskaber er så ens, at en egentlig sammenholdelse af gebyrer efter regnskabsprincipper giver mening. Ofte er det andre parametre, der er bestemmende for, hvor gebyrsatserne størrelsesmæssigt befinder sig.

For at kunne foretage en vurdering af regnskabsprincippernes specifikke betydning, er det altså nødvendigt at eliminere andre "støjkilder" såsom geografisk placering, befolkningsgrundlag og valg af anvendt teknologi.

Med henblik på at kunne foretage en uddybende analyse af regnskabsprincippers mulige betydning for gebyrfastsættelsen på 3 udvalgte, standardiserede fraktioner, er 5 selskaber blevet valgt ud og via spørgeskemaer blevet bedt om at uddybe deres procedurer for gebyrfastsættelse og regnskabsaflæggelse. Fælles for de 5 selskaber er, at de alle har faciliteter både til deponering og forbrænding, og endvidere har alle selskaber udtrykt interesse for at deltage i den videre analyse af, hvad regnskabsprincipper kan have af betydning for gebyrfastsættelsen og regnskabsaflæggelsen. Affaldsselskaberne varierer i størrelse og er geografisk fordelt således, at 2 ligger øst for Storebælt og 3 ligger i Jylland.

8.2.1.1 Vedrørende selve gebyrberegningen

Af de 5 selskaber er det kun et, der ikke foretager decideret sammenholdelse af forventede udgifter med ønskede indtægter ved fastlæggelsen af gebyrer. Generelt sammensættes gebyrerne for at dække udgifter til drift, investeringer, afskrivninger og henlæggelser. Ligeledes er der generel praksis omkring inkludering af administrationsomkostninger i gebyrberegningen. Generelt indgår også eventuelle indtægter i forbindelse med affaldshåndteringen eller kraft/varmeproduktion i det samlede regnskab, således sådanne indtægter faktisk påvirker gebyrfastsættelsen i nedadgående retning. Der er dog ikke i alle tilfælde foretaget en konkret beregning for alle de undersøgte 10 år.

Neden for er de enkelte selskabers besvarelse vedrørende gebyrberegningen anført i tilfældig orden.

"Det er budgetterede omkostninger og forventninger til kommende års aktiviteter, der er grundlaget for taksterne. Kan dog køre en periode med en takst, som så %-reguleres."

"Gebyret er de seneste 5 år beregnet, således at samtlige udgifter (driftsomkostninger, administrationsomkostninger, renter og afdrag (afskrivning) og henlæggelser) fratrukket alle øvrige indtægter bortset fra gebyrer resulterer i en nettoomkostning, der skal dækkes af de samlede gebyrer. På affaldsvarmeværket er beregninger herefter simple, idet nettoomkostningerne divideres med de budgetterede tilførte affaldsmængder i ton, hvorefter forbrændingsgebyret kendes. På deponierne er beregningerne mere komplicerede, idet forskellige affaldsfraktioner har forskellige deponeringsomkostninger. Dette tages der hensyn til."

"Fastlæggelsen af taksterne for forbrænding tog sin start samtidig med ibrugtagningen af forbrændingsanlægget. Taksterne blev fastsat efter, at der skulle være dækning for driftsudgifter, anlægsudgifter og forrentning/afskrivning. De dengang fastsatte takster er til og med 1999 primært reguleret med en prisfremskrivning. Undtaget er dog statsafgifter, som er indregnet fuldt ud. Det skal bemærkes, at der fra og med 2000 er takstkalkuleret med omkostningsægte takster."

"På forbrændingsanlægget fastsættes gebyret efter forbrændingsomkostningerne på eget anlæg samt omkostninger til forbrænding på eksterne anlæg. På deponi er gebyret politisk fastsat, idet gebyret er besluttet fastsat højere end gebyret til forbrænding."

"Gebyrerne fastlægges i relation til omkostningerne ved anlæggenes drift set i relation til belastning af materiel, energiindhold, omkostningsdækning i relation til afsætningsaftaler på varme (60% varmebelastning og 40% affaldsbelastning af udgifter)."

8.2.1.2 Vedrørende stabilitet og opnåelse af politiske mål

Alle selskaber tilstræber en stabil udvikling i affaldsgebyrerne over for kunderne. Et selskab er villig til at agere buffer over for stigende statsafgifter, så kunderne oplever en tillempet, afdæmpet udvikling. Alle selskaber ser dog også gebyrfastsættelsen som en indtægt, der fuldt ud skal dække diverse omkostninger.

En enkelt kommune har som opdragende foranstaltning besluttet, at gebyret for deponi pr. definition skal være højere end for forbrænding. Dette lader ikke til at være gældende for de øvrige fire selskaber i den udvidede analyse. Vi kan ikke udelukke, at der for selskaberne i den store population kan ske sådanne miljøpolitiske afvejninger. Der kan dog også være økonomiske motiver forbundet hermed, såfremt deponi på langt sigt og med indregning af alle direkte og indirekte omkostninger er dyrere end forbrænding.

Vedrørende ønsket om en stabil udvikling i gebyrerne har vi undersøgt gebyrudviklingen for dagrenovation for de fem selskaber set over 10 år. Dette er vist i tabel 8.2.1.2.1.

Tabel 8.2.1.2.1
Stigningstakst for gebyr for forbrænding af dagrenovation

  
Tabellen kan ikke umiddelbart bekræfte et ønske om en stabil udvikling i gebyrerne.

8.2.1.3 Vedrørende regnskabsprincipper

Nedenfor er vist svarene på spørgsmålene vedrørende anvendte regnskabsprincipper ved gebyrberegningen for de fem selskaber. Svarene er ikke anført i samme orden som oplistningen af selskaberne ovenfor eller i tabellerne

Tabel 8.2.1.4.1.
Gebyr for forbrænding af dagrenovation - indeks (selskab 1 1991 = 100)

   
Selskab 3 har i en årrække ikke opkrævet gebyr til forbrænding. Angiveligt på grund af en god varmepris. Herudover er der en faktor 2 i forskel på højeste og laveste indeks for gebyrerne.

Ser man på de tre selskaber, der har de markant højeste gebyrer på forbrænding af dagrenovation, er der ikke sammenfald mellem de anvendte regnskabsprincipper, idet der både anvendes og ikke anvendes afskrivninger og henlæggelser.

Tabel 8.2.1.4.2.
Gebyr for blandet affald til forbrænding - indeks (selskab 1 1991 = 100)

   
Her er samme konklusion som for dagrenovation, idet det bemærkes, at der for selskab 5’s vedkommende er et lavere gebyr for blandet affald end for dagrenovation.

Tabel 8.2.1.4.3.
Gebyr for blandet affald til deponi - indeks (selskab 1 1991 = 100)

   
Der er også her en faktor 2 i forskel mellem laveste og højeste indeks og manglende sammenfald mellem de anvendte regnskabsprincipper.

Alle fem selskaber er så store, at det generelt er relevant at anvende de regnskabsprincipper, der er blevet spurgt om.

Selskaberne er så store, og de administrative fællesomkostninger så betydelige, at de bevidst inddrages som en aktivitet, der skal dækkes via gebyrindkrævningen i forbindelse med affaldshåndteringen.

Herudover opdeler alle selskaberne regnskabsføringen i aktiviteter.

8.3 Konklusion

Konklusionen på den supplerende undersøgelse af fem selskaber er, at det heller ikke for disse selskaber set over en 10-års periode er muligt at påvise en sammenhæng mellem forskelle i regnskabsprincipper og forskelle i gebyrer.

Et ønske om en jævn udvikling i gebyrerne kan ikke umiddelbart bekræftes af gebyrerne for de fem.

Der er forskel de enkelte selskaber imellem, men årsagerne skal snarere findes i andre forhold. som den politiske tradition, produktionsapparatets tilstand, myndighedskrav, befolkningsgrundlag mv.

En række af de andre faktorer og forhold, der kan have indflydelse på gebyrfastsættelsen, er angivet i bilag.