|
Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer 5. Valg af 16 kommuner samt udarbejdelse af spørgeskema
I dette kapitel beskrives, hvorledes de 16 kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, blev valgt. Endvidere beskrives det hvordan spørgeskemaet blev udformet, jf. de metodiske overvejelser fra kapitel 5. 5.1 Udvælgelse af deltagende kommunerI projektet blev det i udgangspunktet besluttet at undersøge 15 kommuner. Følgende kriterier blev på forhånd opstillet for valg af kommuner:
Begrebet "egentlige boliger i alt" er defineret af Danmarks Statistik, og til forskel for "husstande i egentlige boliger i alt" omfatter det samtlige boliger i kommunen - også dem, der står ubeboede ved opgørelsestidspunktet. Antallet af egentlige boliger i 1997 fordeler sig på de danske kommuner inden for følgende intervaller:
Den gennemsnitlige erhvervsandel af det samlede antal egentlige boliger i Danmark er 14%. Det har ikke været muligt at følge de opstillede kriterier slavisk. Der var endvidere enighed om at bruge Københavns Kommune, blandt andet fordi de har gennemført en analyse af omkostningerne på affaldsområdet, der minder om den, der ønskes gennemført i dette projekt. Dette indebar, at Frederiksberg Kommune kom med i analysen, idet det ikke umiddelbart var muligt at opsplitte data fra de to kommuner, hvis affaldsordninger i vid udstrækning drives af R98. Hermed er der 16 kommuner med i analysen. I tabel 5.1.1 er angivet de relevante demografiske data for de 16 udvalgte kommuner. Tabel 5.1.1.
5.2 Udarbejdelse af spørgeskemaerEt væsentligt formål med spørgeskemaet var at indsamle oplysninger om de kommunale omkostninger til affaldsordninger, da disse ikke kan indsamles via det kommunale budget- og regnskabssystem. Det andet formål med spørgeskemaet var at indsamle oplysninger om kommunernes servicemæssige forhold. For at opfylde disse formål blev spørgeskemaet inddelt i to dele:
Der blev i første omgang udarbejdet et udkast til spørgeskema. Dette blev afprøvet på 2 af de udvalgte kommuner og blev herefter revideret til sin endelig form. 5.2.1 Del I - oplysninger vedrørende omkostningerSom det fremgik af kapitel 5, blev det besluttet, at følgende affaldsordninger skulle undersøges:
Det blev endvidere valgt at arbejde med en opdeling af affaldsordningerne på henholdsvis private husstande og erhverv. Der var to væsentlige årsager til at anmode om oplysninger på ordningsniveau. For det første ville det give et mere nuanceret billede af kommunernes omkostninger til affaldsordningerne. Hvis to eller flere kommuner således havde det samme tilbud af affaldsordninger til private husholdninger og erhverv, ville man med denne metode være i stand til at kortlægge, hvilke(n) affaldsordninger som var årsagen til en eventuel forskel i omkostningsniveauet. For det andet giver det mulighed for at sammenligne kommuner der ikke tilbyder sine private husholdninger og erhverv de samme affaldsordninger set under ét. Dette er jo ikke til hindre for, at der på ordningsniveau kan foretages en sammenligning. To eller flere kommuner kan godt have ensartede ordninger for fx dagrenovation og farligt affald, mens de øvrige ordninger ikke er ensartede. I kapitel 4 blev der peget på følgende økonomiske faktorer, som det blev antaget havde stor indflydelse på de kommunale omkostninger til affaldsordningerne:
Omkostninger skulle fordeles på erhverv og private, eksklusiv statsafgifter. For at få indsamlet så mange relevante informationer som muligt blev kommunerne bedt om at afgive økonomiske oplysninger om følgende forhold:
I de tilfælde, hvor kommunerne ikke foretog en særskilt registrering af de fire omkostningsposter på ordningsniveau, blev de, hvis de fandt det muligt, anmodet om at foretage en fordeling efter et kvalificeret skøn. I det omfang det ville være muligt for kommunerne at opgive de ønskede oplysninger, ville det betyde, at der kunne opnås et detaljeret kendskab til kommunernes omkostninger på ordningsniveau. Et andet forhold, der spiller ind på omkostningsniveauet, er effektiviteten i affaldsordningerne. At en kommune har få omkostninger til en affaldsordning, er ikke nødvendigvis positivt, hvis de indsamlede affaldsmængder er små. For at kunne vurdere effektiviteten i affaldsordninger blev kommunerne derfor også bedt om at afgive følgende oplysninger på ordningsniveau:
Endelig blev der spurgt til affaldsmængderne og potentialerne på de kommunale genbrugsstationer. Oplysninger om store mængder farligt affald eller elektronikskrot vil fx kunne anvendes til at forklare store driftsudgifter til genbrugsstationen. Indsamlingen af oplysninger om effektiviteten i affaldsordningerne ville kunne anvendes som en mulig medvirkende årsag til forskelle i de kommunale omkostningsniveauer. 5.2.2 Del II – oplysninger vedrørende serviceforhold mv.Udgangspunktet for denne del af undersøgelsen, som skulle belyse en række servicemæssige forhold, var at anvende informationer fra Kommunedatabasen (1999). Fra Kommunedatabasen er det muligt på kommuneniveau at trække oplysninger om regulativfastsatte affaldsordninger. Herunder oplysninger om, hvilke affaldsfraktioner regulativet omfatter, om ordningen/regulativet omfatter erhverv og/eller husholdninger samt hvilke ordninger, der er gældende for de enkelte affaldsfraktioner. Yderligere er det fra Kommunedatabasen muligt at trække oplysninger om erhvervs og borgeres adgang til de kommunale genbrugsstationer i de enkelte kommuner. Herunder hvilke affaldsfraktioner, der kan afleveres og i hvilke mængder. Desuden er der oplysninger om genbrugsstationernes åbningstid, hvilket ud fra en servicevinkel er relevant. Disse oplysninger om regulativfastsatte affaldsordninger og de kommunale genbrugsstationer blev på et særskilt, i forvejen udfyldt spørgeskema fremsendt til de 16 kommuner. Kommunerne blev bedt om at gennemgå skemaet med henblik på at kvalitetssikre disse, således at der var overensstemmelse mellem oplysningerne i Kommunedatabasen og de faktiske forhold i de 16 kommuner i 1999. Spørgeskemaet, som blev sendt ud til de 16 kommunerne kan findes i bilag 5.1.
|
