| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af bakterieantal og eftervækstpotentiale i vandværksvand

6. Konklusioner

Der er udtaget vandprøver på ti vandværker beliggende i København og Nordsjælland. Vandprøverne er blevet undersøgt mikrobiologisk, og eftervækstpotentialet i vandet er blevet bestemt og sammenlignet med indholdet af ikke flygtigt organisk stof (NVOC). Undersøgelsens resultater kan ikke betragtes som generelle for dansk drikkevand, da den kun dækker en begrænset del af danske vandværker.

Det generelle billede af vandet fra de ti undersøgte vandværker er, at der er tale om drikkevand af mikrobiel god kvalitet, der overholder drikkevandsbekendtgørelsens krav. Kun vandet fra Tisvildeleje overholder ikke kravene til kimtal.

Indholdet af kim, totalt antal bakterier, ATP og NVOC i det vand, der blev anvendt i undersøgelserne, afveg ikke fra, hvad der normalt findes i dansk og udenlandsk drikkevand indvundet fra grundvand. AOC-indholdet lå for seks af de ti vandværker under den grænse på 10 µg/l, der normalt anses for at give biologisk stabilt drikkevand. På tre vandværker lå AOC-koncentrationen mellem 20 µg/l og 40 µg/l, hvilket indikerer en risiko for eftervækst i vandet i ledningsnettet. På et vandværk blev der observeret store variationer i AOC-indholdet i prøver udtaget på forskellige dage. Der blev observeret en svag sammenhæng mellem indholdet af NVOC og AOC, idet indholdet af AOC altid var lavt, når NVOC var mindre end 2,5 mg/l. Derimod var indholdet af AOC ikke altid højt, når NVOC var større end 2,5 mg/l.

Resultaterne fra vækstforsøgene viser, at der uden undtagelse sker en stigning i antallet af bakterier bestemt som kimtal. I vandet fra syv af værkerne vokser kim_R2A21°C til mellem 5,4 · 10³ kim/ml og 76 · 10³ kim/ml. I vandet fra de resterende værker lå kim_R2A21°C på 100 · 10³ kim/ml eller derover. Det kan konstateres, at der findes et potentiale for eftervækst i det danske drikkevand. Vækstforsøgene indikerer, i lighed med AOC bestemmelserne, at den bakterielle vækst er forholdsmæssig lav, når NVOC er mindre end 2,5 mg/l.

De tre anvendte metoder til bestemmelse af kimtal ved 21 °C er de mest følsomme til bestemmelse af eftervækstpotentiale, og de korrelerer rimeligt med hinanden. Anvendelse af ATP og totalt antal bakterier til bestemmelse af væksten er mindre følsomme end kim_21°C og giver kun udslag i de tilfælde, hvor den største vækst i kimtal er observeret. Kim_37°C er generelt ikke anvendelig til vurdering af eftervækstpotentialet i drikkevand. Kimtal ved 21 °C bestemt på gærekstraktagar og R2A-agar må anses for at være de bedst egnede til vurdering af eftervækstpotentialet i vækstforsøg af denne type. Af disse to metoder gav kim_R2A21°C de mest nuancerede resultater.

Undersøgelsen har vist, at både AOC-bestemmelser og vækstforsøg, som de er gennemført i denne undersøgelse, kan bidrage med oplysninger om drikkevandets kvalitet med hensyn til eftervækstpotentiale, som ikke kan opnås ved hjælp af almindelige kemiske analyser for organisk stof. Undersøgelsen siger derimod ikke noget direkte om konsekvenserne i ledningsnettet af et højt eftervækstpotentiale. Derfor kan det ikke afgøres hvilke af de to metoder, der er bedst til at forudsige eftervækst i ledningsnettet. Hertil vil der kræves en undersøgelse, der sammenligner forholdene i ledningsnettet med eftervækstpotentialet i det vand, der leveres fra vandværket.

Der blev ikke påvist Legionella i prøverne fra de 7 undersøgte vandværker.