Undersøgelse af bakterieantal og eftervækstpotentiale i vandværksvand

8. Ordliste

Ord

Forklaring

agar

Unedbrydelig gelédannende stof udvundet af tang. Anvendes til at dyrke bakterier og svampe på. Flydende ved høj temperatur. Agaren kan tilsættes næringssalte, kulstofforbindelser etc. som mikroorganismerne lever af.

agarplade

Agar, der støbes i en petriskål. En petriskål er en flad skål med låg. Anvendes til tælling og dyrkning af bakterier.

anabolisme

De stofskifteprocesser, der fører til opbygning af ny biomasse.

AOC

Se assimilerbart organisk kulstof

assimilerbart organisk kulstof

Den del af det organiske kulstof, der nedbrydes let og resulterer i vækst af bakterier (AOC).

ATP

Adenosin triphosphat. ATP er en energirig kemisk forbindelse, der spiller en vigtig rolle i cellernes enzymaktivitet og energistofskifte.

autotrof

Autotrofe organismer er organismer, der udnytter uorganiske forbindelser (eller lys) som energikilde og CO2 som kulstofkilde.

BDOC

Bionedbrydeligt opløst organisk kulstof. Den del af det organiske kulstof, der fjernes ved biologisk nedbrydning. Bestemmes som forskellen i koncentration af organisk kulstof før og efter en biologisk nedbrydning.

biofilm

Biofilm er belægninger på overflader. Biofilmen består af et komplekst mikrobielt samfund med forskellige både aerobe og anaerobe bakterier, amøber, protozoer og svampe. I biofilmen er der endvidere indlejret både organiske og uorganiske stoffer.

dybdeudsæd

Analytisk princip ved bakterietællinger, hvor prøven støbes ind i agaren. Hvert kim i prøven danner en diskosformet koloni inde i agaren. (i modsætning til overfladeudsæd)

eftervækst

Stigningen i antallet af bakterier i drikkevandet undervejs fra vandværket til forbrugeren.

eftervækstpotentiale

Potentialet for vækst af bakterier i en vandprøve.

geometrisk middelværdi

Den geometriske middelværdi beregnes ved at bestemme middelværdien af de logarimerede data og herefter tage antilogaritmen.

henstandsforsøg

Forsøg, hvor udviklingen i koncentrationen af et stof eller en organisme i en prøve bestemmes over en tidsperiode.

heterotrof

Heterotrofe organismer er organismer, der udnytter organisk kulstof som energikilde og kulstofkilde

ikke-flygtigt organisk kulstof

Analysemetode, hvor uorganisk kulstof fjernes ved gennembobling ved lavt pH, og prøvens indhold af organiske forbindelser oxideres katalytisk ved 680 °C, og den dannede CO2 måles ved IR-spektrofotometri.

inkubere

Når man dyrker bakterier op eller laver forsøg med bakterier, taler man om at inkubere, når prøveflasken eller den podede agarplade stilles i varmeskab.

inokulere

At pode. At tilsætte et podemateriale f.eks. til et forsøg.

inokulum

Podemateriale. F.eks. en bakteriekultur der tilsættes et forsøg, eller en kultur af mælkesyrebakterier der tilsættes mælk for at lave yougurt.

katabolisme

Nedbrydende stofskifteprocesser, hovedsageligt til dannelse af energirige forbindelser som f.eks. ATP.

kimtal 21 °C

ved det aerobe kimtal ved 21 °C forstås antallet af synlige kolonier på kimtalsagar dyrket ved 21 °C.

Legionella

Sygdomsfremkaldende bakterie, der bl.a. kan give legionærsyge.

metanotrof

Bakterie, der kan oxidere metan

nedbrydelighed

Letheden, hvormed et organisk stof nedbrydes

NVOC

Se "ikke flygtigt organisk stof"

næringssalt

Salte, der indbygges i biomassen f.eks. N, P og K.

næringsstoffer

De stoffer, en bakterie behøver til at vokse, herunder kulstof.

overfladeudsæd

Analytisk princip ved bakterietællinger hvor prøven spredes på overfladen af agarpladen. Bakterierne danner en synlig koloni på overfladen af agarpladen.(i modsætning til dybdeudsæd)

renkultur

En bakteriekultur, hvor der kun er en art tilstede

respiration

De biokemiske processer, hvor der dannes energirige forbindelser under dannelse af CO2

substrat

De næringsstoffer/salte bakterierne dyrkes i eller den overflade (f.eks en agarplade) de dyrkes på

Totalt antal bakterier

Antal bakterier, bestemt ved tælling i mikroskob (i denne rapport, AODC).

triplikate vækstforsøg

Vækstforsøg med tre gentagelser

udbyttekonstant

Antallet eller massen af bakterier, der dannes per vægtenhed substrat

vækstforsøg

Forsøg, hvor bakteriernes vækst i drikkevand bestemmes.