| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Udfasning af Linære Alkylbenzen Sulfonater (LAS) i rengøringsmidler
Miljøvurderingen omfattede anioniske, nonioniske, kationiske og amfotærer tensider og
viste, at stoffers potentielle miljøpåvirkning afhænger af en række faktorer. Både
økotoksiciteten og nedbrydningsraten er væsentlige faktorer, der tilsammen afgør, hvor
længe stoffet er tilstede i miljøet og derfor er toksisk. Lineære kulstofkæder
nedbrydes hurtigere i biologiske systemer end forgrenede. Desuden har længden af
kulstofkæden betydning for økotoksiciteten, biotilgængeligheden og den potentielle
bioakkumulerbarhed. Økotoksiciteten øges med en øget længde af kulstofkæden
(Grüttner & Jacobsen 1994; Hampel et al. 2001; Lundahl & Carbridenc 1978). Ved
adsorption af stoffet til partikulært materiale og opløst organisk materiale (DOM),
sedimenteres stoffet. Herved reduceres biotilgængeligheden for pelagiske organismer
(Gustavson et al.1994). Det er desuden vigtigt at vurdere om stoffet bioakkumuleres, da
dette kan have afgørende betydning på højere trofiske niveauer. Dette er alle faktorer,
der bestemmer tensidets miljømæssige egenskaber (Damborg & Thygesen 1991).
Generelt er tensider relativt giftige for akvatiske organismer, og det er derfor
vigtigt, at tensider er let nedbrydelige både aerobt og anaerobt og ikke er potentielt
bioakkumulerende. På baggrund af dette blev nedenstående kriterier fastlagt for at
selektere de mindst miljøbelastende tensider. Substitutionstensiderne skulle opfylde alle
nedenstående kriterier:
Skal være let aerobt og anaerobt nedbrydelige
Skal have lineære kulstofkæder
Økotoksiciteten (L(E)C50) skal være > 1 mg l-1
Må ikke være potentiel bioakkumulerende
Må ikke danne persistente eller toksiske nedbrydningsprodukter
Tabel 1.
Miljøvurdering af tensider. Nedbrydelig defineres som let aerobt og anaerobt
nedbrydelig.
Tensid gruppe |
Nedbrydelig |
L(E)C50 >1 mg l-1 |
Bioakku-
mulerende |
Toksiske metaboliter |
Anioniske
Alkylsulfater
(C12 - C18)
Alkylethersulfater
(C12 - C15) |
Ja
Ja |
Ja
Ja |
Nej
Nej |
Nej
Nej |
Nonioniske
Fedtalkoholethoxylat
(C9 - C11) (EO 6-9) |
Ja |
Ja |
Nej |
Nej |
Kationiske
Kvaternærkokos-
alkylaminethoxylat |
Ja/Nej |
Ja/Nej |
Nej |
Nej |
Amfotærer
Alkylaminopropionat |
Nej |
Ja |
Nej |
Nej |
I første omgang var resultatet en grov sortering af tensider, i egnede og ikke egnede til
at erstatte LAS. Ifølge miljøkriterierne var, lineære alkylsulfater (C12 - C18),
lineære alkylethersulfater (C12 - C15) og lineære
fedtalkoholethoxylater (C9 - C11) med forskellige
ethoxyleringsgrader (EO 6-9), egnede til at erstatte LAS (tabel 2).
Kationiske tensider var generelt uegnede, enten pga. af for høj toksicitet eller for
ringe nedbrydelighed. Det amfotære tensid alkylaminopropionat blev også vurderet og var
funktionelt et godt alternativ til LAS, men var ikke let aerobt nedbrydelig og blev derfor
fravalgt. Generelt er miljøoplysninger om amfotærer tensider relativt begrænsede
sammenlignet med anioniske og nonioniske tensider.
Tre tensider blev i kraft af deres vaskeaktive- og miljømæssige egenskaber udvalgt
til at erstatte LAS. Heraf var to anioniske (sulfater) og én nonionisk (ethoxylat) (tabel
3). Blandt natrium- og ammoniumsalte af alkylsulfater og alkylethersulfater blev
ammoniumsalte fravalgt for at reducere kvælstofindholdet i produkterne. Tensiderne blev
valgt først og fremmest på grund af deres miljøegenskaber, dernæst fordi der
eksisterede et kendskab til tensidernes fysisk/kemiske, da de allerede indgik i flere
andre produkter. For at minimere antallet af råvarer i produkterne, blev kun tre tensider
valgt til at substituerer LAS.
Tabel 2.
Substitutionstensider og deres respektive miljødata.
Kemisk navn |
Let aerobt nedbrydelig |
Anaerobt nedbrydelig |
L(E)C 50 |
Log Kow |
Natriumlaurylethersulfat
(C12) |
Ja |
Ja |
9 - 100 mg l-1 |
< 3 |
Natriumlaurylsulfat
(C12) |
Ja |
Ja |
3 - 100 mg l-1 |
< 3 |
Fedtalkoholethoxylat
(C9/C11) |
Ja |
Ja |
13 - 24 mg l-1 |
< 3 |
LAS blevet udfaset i følgende produkter fra Respekt Danmark ApS: Alkalisk Sanitetsrens,
Cremesæbe, Flydende Krystalsæbe, Grundrens, Hårshampoo, Kalkfjerner, Opvask,
Tæpperens, Vaske-Plejesæbe og Vinduesrens. Udviklingen af de LAS-frie produkter krævede
omfattende tests for at opnå tilfredsstillende resultater. Det kendskab, der i forvejen
var til substitutionstensiderne, viste sig at være en fordel under selve
udviklingsarbejdet. Laboratorie- og forbrugertests af LAS-frie produkter blev udført med
tilfredsstillende resultater, dvs. at de produkter der blev testet i henhold til
svanemærkningskriterier opfyldte de respektive kriterier, og at de LAS-frie produkter
ifølge egne tests havde en effektivitet svarende til, eller bedre end, de oprindelige
LAS-holdige produkter.
Produkter, der blev udviklet med henblik på miljømærkning med det nordiske
miljømærke "Svanen" omfatter: Respekt Flydende Krystalsæbe, Respekt
Grundrens, Respekt Opvask og Respekt Cremesæbe. For at undgå unødige
effektivitetstests, blev disse produkter først udviklet så de levede op til
miljøkravene i svanemærkningskriterierne, og først herefter blev effektiviteten testet.
På nuværende tidspunkt er tre af de fire produkter svanemærket, og det sidste er også
godt på vej mod en miljømærkning.
Erfaringen fra udviklingsarbejdet er blevet indarbejdet i vores, Respekt Danmark
ApSīs, miljøledelsessystem og markedsføringsmateriale bl.a. i brochurer, etiketter og
datablade.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |