|
Detailkortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren 3 Detailhandel
Der er foretaget sorteringsundersøgelser hos 4 delbrancher inden for detailhandelen omfattende:
De deltagende tøj-, radio/TV- og isenkrambutikker er placeret i City2, Lyngby Storcenter og Aalborg Storcenter, mens møbelbutikkerne ligger for sig selv. 3.1 Affaldssortering i dagAlle de deltagende butikker inden for tøj, radio/TV og isenkram er kædebutikker, der typisk modtager varerne fra centrale lagre. Ingen af de deltagende butikker sendte emballageaffald tilbage til centrallageret. De tre butikscentre har alle centralt opstillede containere til en række typer af genanvendeligt affald, herunder pap, metal og glas. For restaffald er der i de to butikscentre opstillet en aflåst container til hver butik. I det ene center står denne container lokalt ved butikken, mens restaffaldscontainerne i det andet center er opstillet på et centralt opsamlingssted for hele centret (kælderen). I det tredje center er der opstillet en fælles åben container til restaffald. For de tre deltagende butikscentre er der foretaget en vurdering af affaldsmængder for de aktuelle fraktioner i år 2000. Tallene i tabel 3.1 angiver affaldsindsamlingen i de 3 centre. Tabel 3.1
I praksis sorteres pap i bure, der hver dag køres til den centrale container, mens de øvrige affaldstyper i stort omfang placeres blandet i restaffaldscontaineren. Butikslederne vurderer ofte, at det er svært at lære personalet at sortere samt finde tid til at køre affaldet væk. En butik fremhævede, at hvis bare man kunne få affaldet afhentet fra butikken, ville man gerne sortere – men ikke, når det skal transporteres langt – uanset om man kan spare penge. Der sorteres mest pap i det center, hvor containeren til pap er placeret centralt ved siden af containeren til restaffald. Det kan skyldes, at de ansatte ikke skal gå længere for at aflevere pappet til genanvendelse, men kan aflevere det samme sted som restaffaldet. Ved møbelhandlerne, der indgik i undersøgelsen, var der bedre plads – ofte på et udendørs areal, og der var typisk større opmærksomhed rettet mod sortering. En undtagelse var dog en forholdsvis stor møbelbutik, der indtil sorteringen blev sat i gang, havde haft meget lidt affaldssortering. På baggrund af sorteringsundersøgelsen anskaffede virksomheden en pappresse og frasorterede efterfølgende pap og plast til genanvendelse. Elektronikaffald og batterier Generelt har butikkerne meget lidt elektronikaffald eller batterier – dog undtaget radio/TV butikker (se afsnit 3.2.2). Defekt udstyr sendes tilbage til leverandøren eller til butikskædens servicecenter, der efterfølgende bortskaffer de kasserede produkter. Der er i de fleste tilfælde slet ikke registreret sådanne affaldstyper i sorteringsperioden. Kasserede lysstofrør forekommer i små mængder. En enkelt større møbelforretning oplyser at have en aftale om elektronikaffald med en IT-virksomhed. Alle øvrige butikker inkl. radio/TV butikkerne oplyser, at de bortskaffer sådant affald til de kommunale genbrugspladser. Inventaraffald Butikkerne oplyser generelt at have meget lidt inventaraffald. Der kasseres sjældent inventar, og ofte sendes dette tilbage til centrallageret. Enkelte dele bortskaffes som jern og metal i butikscentrets container til metal eller til den kommunale genbrugsplads. Møbelforretninger tager ofte de udskiftede møbler retur ved levering, hvorefter de som hovedregel bortskaffes som brændbart affald. En enkelt møbelforretning oplyser, at sådanne møbler sendes til Afrika. 3.2 Enhedstal og variationDer er stor forskel på affaldsproduktionen mellem de enkelte butikker. Affaldsproduktionen stammer primært fra transportemballage fra de modtagne varer, og affaldsmængden og –sammensætningen afhænger således i vid udstrækning af, hvordan de modtagne varer er emballeret. Affaldsmængden varierer desuden over året. I forbindelse med hjemtagning af varer op til udsalg eller julehandel kan der periodevist opstå store affaldsmængder. Enhedstallene er reguleret efter det aktuelle aktivitetsniveau i sorteringsperioden og skal derfor ses som årsgennemsnit. De registrerede affaldsmængder for de deltagende butikker er i de følgende afsnit sat i forhold oplysninger om antal ansatte og butiksareal. Variationerne i affaldsmængderne er mindst, når de sættes i forhold til antal ansatte. Det anbefales derfor at anvende enhedstal pr. ansat. Samtidig er det muligt fra Danmarks Statistik at få oplyst antallet af ansatte i de enkelte brancher for fx en kommune. Herved kan affaldspotentialet i en kommune eller fx i et affaldsselskabs område anslås. Det er ikke alle butikker, der har ønsket at oplyse om omsætningen. Det har således kun været muligt for møbelhandleres vedkommende at vurdere de registrerede mængder i forhold til omsætningens størrelse. 3.2.1 TøjforretningerDer fremkommer store mængder papaffald i tøjforretninger. Pappet består overvejende af transportemballage. I visse typer tøjforretninger produceres desuden en del papir i form af det tynde papir, der lægges mellem tøjet i papkasserne. Endelig produceres i en række tøjforretninger store mængder plastfolie. Tabel 3.2
Der er stor variation i affaldsproduktionen mellem de enkelte butikker, hvilket skyldes, at de forskellige varetyper leveres i forskellige emballager. Fx har butikker med bøjletøj ofte mindre papaffald og mere plastaffald end butikker, der modtager sammenfoldet tøj i papkasser. Variationen i de opståede affaldstyper mellem de enkelte butikker er vist i figur 3.1. Som det ses, er det især mængden af pap, der varierer fra den ene butik til den anden.
Figur 3.1 3.2.2 Radio/TV-forretningerFra radio/TV butikker opstår store mængder pap fra emballering af de modtagne varer. Der fremkommer også en mindre mængde ekspanderet polystyren og andet plast. En stor del af emballagen leveres dog sammen med produkterne til kunderne. Tabel 3.3
To af butikkerne har en batteriboks, der er udleveret af og tømmes af kommunen. De øvrige butikker leverer brugte batterier til den kommunale genbrugsplads eller til batteribokse i andre butikker. En forretning fremkalder fotos, og har derfra noget farligt affald, der leveres til den kommunale indsamlingsordning. Variationen mellem de registrerede mængder i de fire undersøgte butikker omregnet til årsmængder pr. ansat er vist i figur 3.2.
Figur 3.2 3.2.3 IsenkramforretningerFra isenkrambutikker opstår meget store mængder pap, da langt de fleste varer modtages i papkasser. Desuden produceres en mindre mængde plastfolie. Derudover opstår en mængde vareskrot bestående af ituslåede varer – typisk glas og porcelæn. Dette affald sorteres ofte til genanvendelse/deponi. Restaffald består primært af blandet affald fra kunder og fra personalerum. Tabel 3.4
Figur 3.3 3.2.4 MøbelforretningerMøbelforretninger, der sælger dyrere møbler, har store affaldsmængder, fordi varerne er godt emballeret, og fordi varerne ofte leveres til adressen, hvorfra emballagen tages med hjem til butikken. De billigere produkter sælges ofte i samlesæt i emballagen, der transporteres hjem af kunden selv og derfor ender som husholdningsaffald. Tabel 3.5
Der fremkommer store mængder pap fra emballeringen af de modtagne møbler. Der fremkommer også en mindre mængde plast og ekspanderet polystyren. Restaffaldsmængden er forholdsvis stor, fordi den ofte omfatter hjemtagne, kasserede møbler. Derudover består restaffaldet af affald fra butik og personalefaciliteter. En butik med et varesortiment af dyrere møbler oplyser, at hjemtagne møbler sendes til Afrika. Variationen i registrerede mængder for hver butik er vist i figur 3.4.
Figur 3.4 3.3 AnbefalingerDer er i butikkerne et generelt behov for enkle sorteringssystemer, der kan anvendes af et personale, der har meget lidt tid til, og opmærksomhed rettet mod, affaldssortering. Tydelige og kortfattede sorteringsinstrukser samt opsamlingsmateriel, der fylder lidt og tydeligt signalerer, hvad det er beregnet til, må desuden betragtes som en fordel. I forhold til den samlede mængde affald fra detailhandelen, viser de opstillede enhedstal, at der er følgende potentialer for genanvendelse eller genbrug:
Pap udgør langt den største mængde i alle tilfælde og dernæst følger plast, papir og ekspanderet polystyren. Til sammenligning med dette, viser den gennemførte undersøgelse for butikscentrenes vedkommende, at der kun sorteres mellem omkring 20 til 36 procent af den samlede mængde affald til genanvendelse. Disse tal afspejler først og fremmest frasortering af pap. I butikscentrene findes en lang række andre butikker inkl. cafeer og restaurationer, hvor der kan forventes et mindre potentiale for genanvendelse end for de undersøgte butikker. Men alligevel kunne tallene tyde på, at det er muligt at sortere mere pap fra til genanvendelse samt øge genanvendelsen ved sortering af de øvrige fraktioner. Papir kan frasorteres - især fra tøjforretninger. Enkelte butikker har oplyst, at de med mellemrum kasserer brochurer m.v. Der er desuden et potentiale for frasortering af plastfolie. Folien kan indsamles i plastsække, der kan transporteres fra butikken til en fælles container i butikscenter eller butiksområde. Ved møbelhandlere er der i de undersøgte tilfælde plads nok til at kunne opstille containere til plastfolie. Der findes returordninger i et vist omfang for bøjler fra tøjforretninger, men der bortskaffes også en del til forbrænding. Det vil være relevant at se på mulighederne for at udvide disse returordninger i samarbejde med tøjleverandørerne. Der er behov for bedre plads til affaldssortering ved nye butikker og butikscentre – tæt på butikkerne. Ved eksisterende butikscentre vil det være en fordel med daglig indsamling af sorteret affald fra de enkelte butikker Det kan konstateres, at mange butikker bruger de kommunale genbrugspladser til de små mængder af fx miljøfarligt affald og metal – uanset om genbrugspladsen er åben for erhverv eller ej. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre sådanne afleveringsmuligheder for alle butikker. Økonomi Generelt er det billigere at levere papir, pap og plast til genanvendelse frem for til forbrænding. Priser til genanvendelse varierer meget, men typiske bortskaffelsesomkostninger for henholdsvis genanvendelse og forbrænding er:
Et eksempler fra de undersøgte butikker2 viser en besparelsesmulighed på ca. 30 procent ved sortering af papir og pap til genanvendelse og tilsvarende ca. 70 procent ved frasortering af plastfolie set i forhold til de nuværende affaldsomkostninger. Den faktiske i det enkelte tilfælde vil afhænge af de lokale forhold, lokale priser, aftaler, transportafstande samt mængderne. En af de undersøgte større tøjforretninger med meget plastaffald havde i 2001 en omkostning på ca. 30.000 kr. til bortskaffelse af restaffald til forbrænding. Over halvdelen af dette affald er plastfolie, der fylder meget i containerne og derfor betyder store omkostninger til tømning af containere. Med de oplyste priser fra den lokale vognmand ville denne butik kunne spare ca. 10.000 kr. om året, hvis man etablerede en ordning for plastfolie. Besparelsen vil dog helt afhænge af, om butikken sikrer en god sortering af plastfolien, således at der ikke skal ske eftersortering hos modtageren. For butikker i 2 af de undersøgte butikscentre er det desuden en klar økonomisk fordel at sortere affald til genanvendelse. I disse centre betaler butikkerne selv for tømning og bortskaffelse af restaffald, mens sorteret affald til genanvendelse leveres i fælles containere, der betales over et fælles regnskab.
|
