| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Detailkortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren

Sammenfatning og konklusioner

I den nationale affaldsplan – Affald 21 – er der lagt vægt på, at genanvendelse af affaldet fra servicesektoren øges. Desuden er der lagt vægt på, at farligt affald skal sorteres separat, så det ikke bliver blandet med det øvrige affald.

Det er baggrunden for dette projekt, der kortlægger affaldsproduktionen og forholdene ved affaldssortering og –bortskaffelse i en række brancher i servicesektoren.

Der er gennemført sorteringsundersøgelser ved 4–9 virksomheder inden for 9 forskellige delbrancher. På grundlag af resultaterne er der opstillet en række enhedstal for affaldsproduktionen for hver delbranche.

De registrerede affaldsmængder varierer meget inden for hver branche – mest blandt hoteller og butikker og mindst blandt kontorer, skoler og institutioner. Blandt andet forskelligheder i varesortiment og serviceydelser har stor betydning for affaldsproduktionen.

Denne undersøgelse er gennemført i et begrænset antal virksomheder, skoler og institutioner, og resultaterne er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for alle virksomheder, skoler og institutioner af disse typer. De opstillede enhedstal giver imidlertid en overordnet vurdering af affaldsproduktionen i de enkelte brancher.

Detailhandel

Affaldsproduktionen fra detailhandelsbutikkerne stammer hovedsageligt fra emballage. Pap sorteres allerede i stor udstrækning fra butikkerne, mens der sjældent frasorteres plast, papir eller ekspanderet polystyren.

Generelt opstår der meget lidt elektronikaffald og batterier i butikker, og defekte elektriske og elektroniske varer sendes retur til producenten, der efterfølgende står for bortskaffelsen. Dog modtager radio- og TV-forretninger af og til kasserede produkter fra borgerne - fra en gang hver anden måned til højst en gang om ugen. Stort set alle butikker bortskaffer affald af denne type til de kommunale genbrugspladser sammen med andet affald, der opstår i små mængder.

Der kasseres sjældent inventar, og i så fald sendes dette ofte tilbage til butikskædens centrallager eller leveres i enkelte tilfælde til den kommunale genbrugsplads. Ved levering af nye møbler tager møbelhandlere ofte de kasserede møbler med tilbage. Møblerne bortskaffes efterfølgende til forbrænding.

Der er beregnet enhedstal på baggrund af antal ansatte samt på baggrund af butiksareal. Følgende tabel viser enhedstallene pr. ansat.

Enhedstal for affaldsproduktion i detailhandel baseret på antal fuldtidsansatte inkl. elever.

  
Der er generelt et stort genanvendelsespotentiale for affald fra de undersøgte butikker, et potentiale, der øjensynligt ikke udnyttes fuldt ud. Der sorteres i stor udstrækning pap fra til genanvendelse, men tal for genanvendelsen i de tre deltagende butikscentre tyder på, at dette ikke sker i fuldt omfang.

Derudover er der for en række butikker potentiale for genanvendelse af plastfolie og papir samt for ekspanderet polystyren, EPS.

I tøjforretninger tilbageleveres en del bøjler til leverandøren til genanvendelse, men der bortskaffes også en del som restaffald. Det kunne være relevant at undersøge, om der kan etableres flere returordninger for bøjler.

I butikscentre (og bymidter) har butikkerne som regel meget dårlige pladsforhold – og ingen plads til opsamling af sorteret affald. Affaldet skal ofte transporteres langt, fx til centralt placerede containere, hvilket er besværligt for et personale, for hvem affald generelt er en biting i det daglige arbejde.

Det skal være let og hurtigt for personalet at frasortere til genanvendelse, da det ellers kan have svært ved at finde tid til denne aktivitet. Derfor er der brug for enkle indsamlingssystemer, information om systemerne samt brug for motivation af butikkernes personale til at sortere affaldet korrekt.

Hoteller m.m.

Affaldsproduktionen fra kursus- og konferencecentre samt hoteller med restauration er nogenlunde ensartet og er anvendt som grundlag for fastsættelse af samlede enhedstal for denne type virksomheder.

De 3 øvrige virksomhedstyper, der har deltaget i sorteringsundersøgelsen, hotel uden restauration, vandrehjem og feriecentre, er for forskellige til at danne udgangspunkt for fastlæggelse af enhedstal.

De største affaldsmængder kursus- og konferencecentre samt hoteller med restauration stammer fra restaurationsdelen. Her produceres store mængder madaffald, glas og flasker samt genanvendeligt emballageaffald.

Madaffald frasorteres efter lovkrav til dyrefoderproduktion. Men med de kommende EU – regler på dette område er det sandsynligt, at denne ordning stoppes, og der vil være behov for at finde andre ordninger for madaffaldet.

Fra hoteldelen forekommer en mindre mængde affald, der primært består af blandet restaffald fra værelserne. Genanvendeligt affald opstår i mindre mængder i form af papir og aviser fra administration og reception samt enkelte flasker fra værelserne.

Elektronikaffald, batterier og lysstofrør opstår af og til i mindre mængder. Denne type affald bortskaffes typisk til den kommunale genbrugsplads.

Inventaraffald forekommer af og til, men sælges oftest videre til højskoler, institutioner o.l.

Der er beregnet enhedstal baseret på antal ansatte og årsomsætning. I følgende tabel er vist enhedstal pr. ansat.

Enhedstal for affaldsproduktion fra kursus- og konferencecentre samt hoteller med restauration.

     
Genanvendelsespotentiale for kursus- og konferencecentre samt hoteller med restauration findes for både pap, papir, glas og madaffald.

De virksomheder, der deltog i sorteringsforsøget, er alle med i den "Grønne Nøgle" og sorterer derfor i stor udstrækning til genanvendelse. Det er på den baggrund vanskeligt at vurdere, hvor godt potentialet for genanvendelse udnyttes generelt i branchen.

Skoler og institutioner

Affaldsproduktionen fra skoler består primært af papir fra kontorer og klasser samt restaffald. Papir sorteres til genanvendelse ved alle de deltagende skoler, men kun fra administrationen, ikke fra klasseværelserne.

Derudover forekommer en relativt stor mængde elektronikaffald, batterier og lysstofrør, der i dag typisk bortskaffes til den kommunale genbrugsplads.

Inventaraffald findes kun i små mængder og kasseres kun, hvis det er defekt (til den kommunale genbrugsplads). Øvrigt inventar fra skoler leveres oftest til ulande eller Østeuropa.

Fra børneinstitutioner fremkommer der først og fremmest restaffald.

De små mængder papir bortskaffes sammen med restaffaldet, og der forekommer i øvrigt meget lidt elektronikaffald, batterier m.m.

Enkelte institutioner frasorterer en mindre mængde madaffald til hønsehold.

Enhedstal for affaldsproduktion i skoler og institutioner pr. elev/barn.

    
Ved sorteringsforsøget deltog der i alt 6 børneinstitutioner. Heraf var den ene en ren børnehave, mens de øvrige 5 var integrerede institutioner med både børnehavebørn og vuggestuebørn.

Det har ikke været muligt ved sorteringen i de integrerede institutioner at skelne mellem affald fra børnehavebørn og vuggestuebørn. Vuggestuebørn frembringer dog efter alt at dømme større mængder restaffald end børnehavebørn. Således er mængden af restaffald i de integrerede institutioner stigende med stigende andel af vuggestuebørn. Dette kan uden tvivl først og fremmest tilskrives mængden af bleer, der fortrinsvis frembringes af vuggestuebørnene.

For skolerne er der et potentiale for øget genanvendelse ved at sortere papir i klasselokalerne.

Der kan desuden være et mindre potentiale for genanvendelse af madaffald – afhængig af graden af bespisning i institutionerne.

Generelt er det dog forholdsvis små mængder, der kan frasorteres til genanvendelse i skoler og institutioner.

Der synes at være et behov for at sikre, at elektronikaffald bortskaffes korrekt fra skolerne.

Kontorvirksomhed

Fra kontorvirksomhed produceres først og fremmest kontorpapir og restaffald. Alle de deltagende kontorer har en ordning for papir, men der er tilsyneladende forskel på, hvor godt man sorterer.

Derudover forekommer der en del emballagepap, og af og til kan der opstå forholdsvis store mængder elektronikaffald, der af alle de deltagende virksomheder leveres til godkendt bortskaffelse.

De større kontorvirksomheder har desuden også en madaffaldsordning, hvor der øjensynlig er meget stor forskel på de fremkomne mængder. Dette kan dog begrundes med forskellige produktionsmetoder (anvendelse af råvarer/halvfabrikata).

De fleste kontorvirksomheder i undersøgelsen opmagasinerer eller sælger kasseret kontorinventar til de ansatte. En enkelt større virksomhed samler kasseret inventar fra hele landet og forsøger at afsætte det til direkte genbrug. Ofte er dette dog ikke muligt, og inventaret adskilles i stedet og bortskaffes til genanvendelse eller forbrænding.

For kontorer er der beregnet enhedstal på basis af antal ansatte. Man skal være opmærksom på, at mængden af fx papir fra kontorer kan variere meget.

Enhedstal for affaldsproduktion i kontorvirksomhed pr. fuldtidsansat.

   
Potentialet for genanvendelse ses primært for kontorpapir og pap, mens der også er registreret en mindre mængde madaffald. Det samlede potentiale for genanvendelse er med sortering af papir, pap og madaffald knap 50 procent af de samlede mængder affald fra kontorer. Der er desuden en relativ stor mængde elektronikaffald.

Autoværksteder

Autoværksteder har en stor og blandet produktion af farligt affald, der skal sorteres til korrekt bortskaffelse.

De deltagende værksteder sorterer alle pap, jern og metal, dæk samt autoruder til genanvendelse. Plastkofangere findes hos personbilværkstederne og frasorteres i et enkelt tilfælde til genanvendelse.

Kun de store lastbilværksteder har så stor en administration, at der kan registreres papiraffald i større mængder. Derudover ses elektronikaffald i mindre mængder. Kun ét værksted har en aftale om afhentning af denne type affald.

For nogle fraktioner er der forskel mellem personbilværksteder og lastbilværksteder. Der blev sorteret ved tre af hver type værksted, og der er opstillet enhedstal for begge værkstedstyper.

Enhedstal for affaldsproduktion på autoværksteder pr. fuldtidsansat.

   
De største potentialer for genanvendelse ses for jern og metal, pap, dæk og autoruder. Disse fraktioner sorteres til genanvendelse på alle de deltagende værksteder.

Der er desuden et mindre uudnyttet potentiale for genanvendelse af plastfolie samt papir fra kontorer på de større lastbilværksteder.

Undersøgelsen viser, at der kunne være et behov for en øget indsats med hensyn til sortering og bortskaffelse af elektronikaffald.

Kort sammendrag

Sorteringsundersøgelsen er baseret på virksomhedernes frivillige deltagelse. I en række tilfælde har det betydet, at de virksomheder, der har vist interesse, i forvejen er "mønster"-virksomheder set i forhold til branchen generelt.

Undersøgelsen angiver derfor ikke entydigt, hvor stor en del af affaldsmængderne, der reelt genanvendes i de enkelte brancher. Kortlægningen viser dog, at der er et betydeligt potentiale for genanvendelse – især inden for butikker, hoteller og værksteder.

For kontorer og skoler er der et mindre, men dog betydeligt potentiale for genanvendelse af papir, mens institutioner har relativt små mængder genanvendeligt affald.

Endelig viser undersøgelsen, at der produceres forholdsvis meget elektronikaffald på kontorer, skoler og autoværksteder.

Genanvendelsespotentialerne, beregnet som procent af de samlede affaldsmængder for de undersøgte områder, er beregnet til følgende:

Tallene i parentes inkluderer madaffald. Nogle institutioner og kontorvirksomheder vil ikke være forpligtede til at indsamle madaffaldet, idet det forekommer i mængder, der ligger under de lokale regulativers grænser for, hvornår indsamling skal finde sted.

Anbefalinger

For at øge genanvendelsen kan det være af betydning at rette opmærksomheden mod genanvendelse inden for specielt butikker, kursus- og konferencecentre samt hoteller med restauration samt kontorer.

De store mængder genanvendeligt affald består her primært af pap, papir og plastfolie. Desuden er der behov for en vurdering af alternativer til genanvendelsen af madaffald, fordi nye regler vedrørende smittefare kan stoppe foderproduktion af madaffald.

Derudover kan det være relevant at tage initiativ til øget sortering af papir blandt eleverne i folkeskolen og i børnehaverne – lige så meget set i et opdragelsesperspektiv som i forhold til det aktuelle potentiale.

Der er konstateret relativt store mængder elektronikaffald ved skoler, kontorer og autoværksteder, hvilket kunne begrunde en særlig indsats for korrekt bortskaffelse.

Generelt er der konstateret et behov for en informationsindsats overfor virksomhederne inden for servicesektoren.

Derudover bør der arbejdes med lettilgængelige og letforståelige ordninger for affald for en række brancher. Det ses bl.a., at der ved mange butikker er behov for ordninger, der tager hensyn til personalets pressede arbejdssituation og de meget begrænsede pladsforhold.