| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologiske rygsække - ressourceeffektivitet, materialestrømme og globalisering

2. Sammenfatning og konklusioner

2.1 Inputorienteret filosofi

Det tyske Wuppertal Institut har i 90´erne i samarbejde med forskningsinstitutioner i bl.a. Japan, USA, Holland og Østrig udviklet et metodeapparat, der søger at flytte tyngdepunktet i miljøreguleringen og udforskningen af bæredygtige udviklingsveje fra output- til input-siden. Det er sket ud fra en filosofi om, at alt hvad der kommer ind, også skal ud igen. Den hidtidige miljøregulering har fokuseret på out-puttet, og har måske nok formået at reducere det ét sted, for så blot at opleve, at det kommer ud et andet… - nu som f.eks. vand eller luft i stedet for f.eks. fast affald.

I den input-orienterede filosofi benyttes som indikator for produkters, tjenesteydelsers eller økonomiers samlede pres på naturgrundlaget den samlede masse af ressourcer, der må mobiliseres for at producere produktet, tilvejebringe tjenesteydelsen eller "drive" en hel økonomi. Indikatoren beregnes ved hjælp af en materiale-intensitetsanalyse (MAIA), og udtrykkes i materialeintensitet per serviceenhed (MIPS). For hele økonomiers vedkommende kan indikatoren beregnes ved at tage afsæt i opstillingen af et totalt massestrømsregnskab (MFA, Material Flow Account) og slutresultatet kan udtrykkes i materialeinput pr. f.eks. indbygger eller bruttonationalprodukt (BNP), og derved udtrykke ressource-effektiviteten.

Materialeinputtet opgøres i vægtenheder (f.eks. g, kg eller t) og opdeles som hovedregel i fire kategorier, nemlig abiotiske materialer (stort set synonymt med ikke-fornyelige ressourcer som metaller, mineraler, fossile brændsler, sten, grus og jord etc.), biotiske materialer (plante- og dyrebiomasse), vand (forstået som vand, der indgår i fremstillingsprocesser eller bruges som kølevand uden genvinding) og luft (forstået som O₂ og N, der forbruges og indgår i kemiske processer i f.m. fremstilling, typisk ved forbrænding af (fossile) brændsler). Vand og luft udelades som oftest ved beregninger af hele økonomiers (landes) træk på ressourcerne.

Gennem opstilling af totale massestrømsregnskaber synliggøres også de såkaldte "økologiske rygsække", nemlig den del af det samlede materialeinput, som godt nok mobiliseres, men som ikke er at genfinde i produktet, og som aldrig gør sin entré i den økonomiske sfære. Af samme grund betegnes disse materialestrømme af økonomer som "hidden flows" – uagtet at de for de befolkninger, der lever hvor hovedparten af verdens råstoffer udvindes, nok opleves som slet så "hidden" endda!

De miljømæssige problemer, der er forbundet med produkternes "hidden flows" eller "økologiske rygsække" er ofte større end dem, der er forbundet med brugen og bortskaffelsen af produkterne selv.

Nærværende projekt søger at belyse denne nye forskningsgren og dens perspektiver i forhold dels til affaldsforebyggelse, dels til udviklingen af bæredygtighedsindikatorer på ressourceområdet.

2.2 Relevant at regne i vægt

Det forekommer relevant at "regne i natur", d.v.s. anvende vægten af de ressourcer, der mobiliseres for at fremstille et produkt eller til at "drive" en hel økonomi som en indikation på det pres, produktet eller økonomien lægger på naturen. Indikatoren erstatter imidlertid ikke andre indikatorer, som inddrager f.eks. toksicitet, og som kan bruges som prioriteringsværktøj i f.m. valg af indsats overfor bestemte stofstrømme. Omvendt erstatter traditionelle risikovurderinger ikke massestrømsregnskabet som overordnet indikator for, hvor stort et pres, der potentielt lægges på naturen – ikke mindst fordi traditionelle risikovurderinger systematisk "overser" de miljøeffekter, vi endnu ikke kender til, eller som ikke lader sig kvantificere (f.eks. det fald i biodiversiteten, som minedrift indebærer, eller den forringelse af levevilkår, som lokalbefolkningen påføres).

Mens traditionelle LCAer således rent metodisk er tvunget til at konceptuere naturen som en pamflet af specifikke problemer, der herefter må håndteres enkeltvis ("eutrofiering", "ozonlagsnedbrydning", "drivhuseffekt" etc. etc.), har Wuppertalmetoden den force, at den betragter naturen som et hele, fra hvilket økonomierne trækker de ressourcer, som er nødvendige for deres "drift", og i den forbindelse sætter det samlede ressourcetræk som udtryk for den samlede naturpåvirkning.

Endelig har det at regne i vægt en pædagogisk dimension af stor betydning. F.eks. den kendsgerning, at en guldring på 5 gram bærer rundt på en økologisk rygsæk på 2,7 t, sætter ressourcetrækket og dets globale aspekter i et klart og forståeligt perspektiv.

2.3 Status for kortlægning

Der findes ikke i dag noget samlet register eller database, hvor et givent produkts økologiske rygsæk kan slås op. Dog opretholder Wuppertal Instituttet til stadighed en database med oplysninger om det samlede materialeinput (excl. transport), der er forbundet med fremstilling af ca. 200 råvarer og halvfabrikata, ligesom der er foretaget grundige beregninger af materialeinputtet ved skibstransport samt foreløbige beregninger af materialeinputtet ved vej- og jernbanetransport.

Det vil i princippet allerede i dag være muligt for enhver producent, der kender sine underleverancer i detaljen, at beregne sit produkts økologiske rygsæk udfra en veludviklet, dokumenteret metodik.

En mærkning af de enkelte produkter med deres respektive økologiske rygsække ville kunne muliggøre et forbrugsvalg i retning af mindre ressourcekrævende produkter og således på sigt nedbringe den globale affaldsdannelse. Forudsætningen for, at en mærkning udmønter sig i en samlet dematerialisering af forbruget er selvfølgelig, at det lykkes at ændre den sociale adfærd hos forbrugerne.

Beregninger af enkeltprodukters økologiske rygsække er – ikke mindst på grund af svage grunddata – komplicerede og tidskrævende. Nærværende projekt har blotlagt ønsker ikke blot fra danske og tyske forskere, men også fra det tyske og det østrigske miljøministeriums side om, at der opbygges en (international) database over økologiske rygsække. Den skal indeholde ajourførte tabelværker med angivelse af de økologiske rygsække for de mest betydende basismaterialer (råstoffer og halvfabrikata), samt de økologiske rygsække, der er forbundet med de mest udbredte fremstillings- og transportteknologier. Beregning af givne produkters eller tjenesteydelsers økologiske rygsække ville herved blive lettet og standardiseret i et omfang, som ville gøre sammenligning af enkeltprodukter mulig.

Det er som understøttelse af sådanne tabelværker under projektarbejdet blevet fremført som forslag, at det i forbindelse med udbygningen af EU-direktivet om Integrated Pollution and Prevention Control (IPPC) blev pålagt alle IPPC-virksomheder (og i Danmark tillige også alle (øvrige) a-mærkede virksomheder) at udarbejde datablade for alle deres produkter, som angiver disses økologiske rygsække.

2.4 Sammenhæng med LCA

Materialestrømsanalyser i f.m. såvel produkter som hele økonomier har en fælles interesse med alle typer LCA´er omkring opstilling af retvisende masse-balancer, som også viser "opstrøms-strømme" (hidden flows eller økologiske rygsække). Der er således behov for et fælles data-grundlag (idet traditionelle LCA´er under alle omstændigheder skal kende stofstrømmene, som så blot "multipliceres med miljøeffekter" efter nærmere angivne principper).

Der synes tillige at eksistere en fælles grænseflade mellem makro- og mikroanalyser som f.eks. Input/Output-statistikker og LCA´er, idet LCA´er i princippet kan betjene sig af makrostudierne ved deres grænseflader (hvor de i dag mere må baseres på antagelser).

Endelig har LCA´er og MIPS-beregninger en fælles berøringsflade i behovet for at gennemføre distinkte afgrænsninger af hhv. "funktionelle enheder" og "service-enheder", som til syvende og sidst er to sider af samme sag.

2.5 Nationale indikatorer for ressourcetræk

Studiet viser, at der er udviklet metoder til – og opnået international konsensus om - opgørelse af materialestrømsregnskaber (MFA) for hele økonomier, og de er gennemført for at antal lande/statssammenslutninger. Sidst har Eurostat udarbejdet forslag til en guideline for opstilling af sådanne regnskaber, og Danmarks Statistik har fået bevilget tilskud fra Eurostat til et projekt, som vil gennemføre en dansk MFA for årene 1981, 90 og 97 med udgangspunkt i guidelinen (omfattende alle råstoffer samt halv- og helfabrikata, der udvindes/importeres og således også økologiske rygsække forbundet hermed).

Med udgangspunkt i en national MFA kan aggregeres indikatorer, som udtrykker ressourceeffektiviteten relativt, f.eks. pr. indbygger eller pr. BNP. Guidelinen rummer også anvisninger herpå.

Det kommer an på en politisk vurdering, om indikatoren skal afspejle det samlede materialeinput til hele den danske økonomi (DMI – Direct Material Input ) eller alene den del, som forbruges i Danmark (DMC – Direct Material Consumption). Ultimativt ville en indikator, der afspejlede det samlede behov for mobilisering af ressourcer, herunder også de økologiske rygsække, nemlig den af Wuppertal Instituttet udviklede TMR-indikator (TMR – Total Material Requirement), være den i globalt perspektiv mest sande/pædagogiske og mest dækkende som indikator for bæredygtighed. Men i betragtning af, at ikke alle økologiske rygsække kendes til bunds, og eftersom der synes at være en sammenhæng mellem DMI og TMR, kunne DMI overvejes anvendt som indikator for indeværende, suppleret med udvalgte "TMR-indikationer" for nærmere angivne produkter/tjenesteydelser. Valget må bl.a. bero på, hvor langt det synes muligt at nå i forbindelse med Danmarks Statistiks kommende projekt om opgørelse af materialestrømsregnskaber for Danmark.

DMI for Danmark i 1990 kan med visse simple justeringer aflæses af Danmarks Statistiks "Fysiske input-output tabeller for Danmark".

Finansministeriet har med udgangspunkt i disse input-output tabeller opstillet den første danske MFA, hvor der dog alene medregnes økologiske rygsække, forbundet med råvareimport, ikke med import af hel- og halvfabrikata. MFA´en afslører, at hver dansker tegner sig for et Totalt Materiale-behov (TMR) på 51 t/år – men altså vel at mærke et "amputeret" TMR, uden de økologiske rygsække, der skjuler sig i importerede produkter. TMR/indb. (incl. økologiske rygsække forbundet med såvel råvarer som importerede halv- og helfabrikata) var på samme tidspunkt i størrelsesordenen 84 t for USA, 86 t for Tyskland og 46 t for Japan.

Finansministeriet beregner tillige det totale materiale-forbrug (TMC – Total Material Consumption) pr. indbygger i Danmark (d.v.s. TMR fratrukket den del, der går til eksport ) til 41 t, hvoraf de 23 t er ikke-benyttede ressourcer – eller m.a.o. økologiske rygsække, som altså udgør godt 56% af det totale materialeforbrug (stadig med den forudsætning, at rygsækkene utvivlsomt er underestimerede, da de ikke er medregnet f.s.v.a. importerede produkter).

Endvidere foretager Finansministeriet i mangel af data fra andre år end 1990 en fremskrivning af DMC, TMC og TMR indtil 2010, genereret v.h.a. ADAM, og sat i forhold dels til antal indbyggere, dels til BNP. Disse fremskrivninger antyder, at en afkobling mellem væksten i økonomien og væksten i materialeinputtet er godt i vej, men fremskrivningerne synes ikke at give det samme billede som EEA når frem til for perioden 1988-1997, baseret på historiske data. Her vokser materialeintensiteten for Danmarks vedkommende hurtigere end væksten i økonomien.

Det er under projektet fremført som forslag, at Danmark indarbejder en MFA-rapportering i den Natur– og Miljøpolitiske Redegørelse, som afgives hvert 4. år, og i det hele taget lader MFA indgå i den overordnede strategiske miljøpolitik. Med Eurostats bevilgede tilskud til et MFA-projekt hos Danmarks Statistik, vil man i princippet få udgangsstatus "forærende".

Opstilling af materialestrømsregnskaber og beregninger af produkters økologiske rygsække er vurderingsværktøjer, som ikke i sig selv ændrer på affaldsmængderne, men som giver nogle vigtige indikationer på, om samfundet bevæger sig i retning af øget dematerialisering eller det modsatte. Og netop som indikatorer synes økologiske rygsække for såvel produkter som hele økonomier at have et pædagogisk potentiale i form af en høj forklaringsværdi, når det handler om at synliggøre de input af ressourcer, som synes at være forudsætningen for økonomien. Eftersom enhver forebyggelse af affald fra en økonomi ultimativt vil være forbundet med en begrænsning af materialeinputtet til økonomien, synes det at være oplagt at søge dette potentiale udnyttet.

2.5.1.4 Sammenhæng mellem MFA og ISAG

Sammenfattende om sammenhængen mellem input af ressourcer og output i form af affald, der registreres i den danske affaldsstatistik (ISAG), kan det konkluderes, at en nedbringelse af Danmarks totale materialebehov, herunder en nedbringelse af de enkelte produkters og serviceydelsers økologiske rygsække, ikke nødvendigvis vil resultere i et tilsvarende fald i de registrerede affaldsmængder.

Omvendt vil en ensidig strategi for nedbringelse af de danske affaldsmængder, målt som vægt, ikke nødvendigvis føre til et fald i det totale materialebehov endsige den samlede miljøbelastning, der er forbundet med samfundets ressourceforbrug og –tab.

En forøgelse af den samlede ressource-effektivitet med faktor 4 eller 10 vil alt andet lige nedbringe den samlede affaldsdannelse og de hermed forbundne miljøeffekter med tilsvarende faktorer på globalt plan.

Bl.a. derfor kunne det genovervejes, om materialegenanvendelse under visse omstændigheder kan inddrages i den danske strategi for affaldsforebyggelse, nemlig når det samlede materialeinput ved produktion af et givet produkt baseret på genvundne materialer er mindre end det tilsvarende input, hvis produktet fremstilles ud fra virgine materialer.

Det er således op til en politisk vurdering, om en dansk affaldsforebyggelsesstrategi alene skal tilgodese en national nedbringelse af de affaldsmængder, der registreres i den officielle danske affaldsstatistik, eller om strategien tillige skal have et globalt aspekt.

I sidstnævnte tilfælde vil beregning af enkeltprodukters økologiske rygsække samt opstilling af et nationalt materialestrøms-regnskab med tilhørende mål og virkemidler for nedbringelse af det totale materialebehov være en far- og målbar vej.

Det er almindeligt erkendt, at materialestrømsanalyser og beregninger af produkters økologiske rygsække ikke reflekterer den kvalitative side af materialestrømmene, herunder om de respektive strømme er farlige, påvirker naturen i negativ retning og/eller udgøres af sparsomme, ikke-fornyelige ressoucer, eller om de indlejres i produkter, der lader sig genbruge eller med få ressourcer lader sig materialegenanvende. En udvikling af metodeapparatet, der også kunne reflekterer sådanne forhold, vil styrke værktøjet yderligere, men der ligger dog en ultimativ begrænsning i, at det set fra inputsiden ikke er muligt at forudsige på hvilken form, et givent materiale vil forlade systemet.

Mens materialestrømsregnskaber og beregning af økologiske rygsække ikke i sig selv medfører forbedret ressourceintensitet og fald i affaldsmængderne, vil teoriapparatet stadig kunne anvendes også strategisk i bestræbelserne på at opnå en dematerialisering af økonomien:

2.5.1.7 Værktøjet kan bruges baglæns til dematerialisering

Mens beregningsmetoderne således måler på materialeinputtet pr. serviceenhed, kan værktøjet strategisk set bruges "baglæns", idet dematerialisering må tage udgangspunkt i formulering af, hvad der er vores egentlige behov, og dermed hvilke konkrete serviceydelser, vi behøver. Det kan herefter vurderes, hvorvidt disse serviceydelser overhovedet behøver at komme til udtryk i form af materielle ydelser, og – såfremt dette måtte være tilfældet – endelig hvorledes disse materielle ydelser kan leveres med det mindst mulige input af ressourcer, hvor ajourførte tabelværker til enhver tid kan afsløre, om man bør vælge f.eks. stål frem for beton, træ frem for plast eller Barbie-dukker frem for Duploklodser….