| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt til udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen

1. Baggrund og formål

På ansøgningstidspunktet var hensigten med at udarbejde en handlingsplan for kølebranchen at yde en særlig indsats for omstillingen af branchen til at kunne projektere, installere og drive HFC-fri systemer til nye køleinstallationer efter 1/1-2006 iht. Miljøstyrelsens udkast til ny bekendtgørelse om industrielle drivhusgasser med forventet ikrafttræden medio oktober 2001. Med bekendtgørelsen ville kølebranchen stå over for en langt større omstilling end ved udfasningen af CFC-kølemidlerne, og der var behov for iværksættelse af et tværorganisatorisk køleteknisk samarbejde om en koordineret og målrettet brancheindsats for at blive i stand til at håndtere situationen.

Omstillingsprocessen ville næppe kunne lykkes på den relativt korte tid, der var til rådighed, hvis ikke branchen i samarbejde med myndighederne håndterede situationen med stor alvor og tog initiativ til en indsats, der kunne bringe alle hensigtsmæssigt og sikkert i mål. Hvis man ikke reagerede hurtigt og seriøst og blot lod tiden gå, var det let at forestille sig en situation, hvor kølefirmaerne med ryggen op ad muren kunne blive nødt til at installere uafprøvede komponenter og anlægsløsninger med "nye" kølemidler uden tilstrækkelig viden og erfaring med de følger, dette ville have for kunder, miljø, energiforbrug m.m. I yderste konsekvens kunne der opstå en situation, hvor nogle kølefirmaer ikke ville være i stand til at levere nye køleanlæg.

Der er gennem de senere år gennemført adskillige forsknings- og udviklingsopgaver med henblik på at fremskaffe og opbygge den fornødne alternative teknologi. Dette arbejde har bl.a. resulteret i installation af demonstrationsanlæg for en række køleapplikationer med kølemidler uden ozonlagsnedbrydning eller drivhuseffekt (de såkaldte naturlige kølemidler). På den teknologiske side er der altså (genop)fundet alternativer til den eksisterende teknologi, men erfaringsmaterialet er yderst begrænset på mange områder og mangler helt i en række tilfælde.

Der var derfor behov for hurtigt at få alle branchens virksomheder til at opbygge tilstrækkelig kompetence og erfaringsgrundlag med de nye systemudformninger til alle forekommende applikationer. Såfremt dette ikke skete, ville der, som nævnt, være risiko for, at mange nyinstallationer i en overgangsperiode i bedste fald ville være af forringet kvalitet, og i værste fald ville være fejlbehæftet med resulterende omkostningskrævende driftsforstyrrelser eller havarier, samt kunne have et forøget energiforbrug.

Alternative teknologier på forsknings-, udviklings- og demonstrationsstadiet alene er ikke tilstrækkeligt. For at hele branchen kan blive i stand til at anvende de alternative teknologier, er der bl.a. behov for uddannelse, videnformidling, rådgivning og adgang til relevant information for at opbygge den nødvendige kompetence i virksomhederne.

Hertil kommer en række problemstillinger mht. udvikling af og tilgang til komponenter til konkurrencedygtige priser, omfang og kompleksitet af love og regelværker især for mindre virksomheder, samt behov for hensigtsmæssige krav til projektering og dimensionering under hensyntagen til energieffektivitet og kvalitetssikring.

Ansøgningen om støtte til et forprojekt var udarbejdet med baggrund i indledningsvise drøftelser og tilkendegivelser på et møde mellem de danske køletekniske foreninger og Miljøstyrelsen 28/6-2001 vedrørende tankerne om udarbejdelse af en handlingsplan for kølebranchen i relation til udkastet til ny bekendtgørelse om industrielle drivhusgasser. Mødet var initieret af brancheforeningerne med henblik på at diskutere idéen om en branchehandlingsplan under relativt uformelle former.

Initiativet til udarbejdelse af en branchehandlingsplan var tidligere blevet introduceret på en workshop på Danske Køledage 2001, hvor relativt mange valgte at deltage, hvilket vidnede om interesse for at "gøre noget ved sagen".

Nødvendigheden af et samarbejde mellem myndigheder og alle "køleaktører", samt behovet for overordnet koordinering og videnformidling til hele branchen, var - set med foreningernes øjne - afgørende for, om det skulle lykkes for branchen at gennemføre den forestående omstillingsproces til anvendelse af kølemidler uden ozonlags- og drivhuseffekt (naturlige kølemidler) inden for de af myndighederne foreslåede tidsrammer. Det handlede om at løfte opgaven i fællesskab.

Igangsætning af et forprojekt var en måde at komme i gang på, og det blev pointeret, at man vanskeligt kunne komme længere i foreningsregi (fritidsarbejde), uden at ressourcer blev stillet til rådighed (til betalt arbejde).

Projektansøgningen blev indsendt til Miljøstyrelsens "Program for renere produkter m.v." i forbindelse med "Udviklingsordningens 5. ansøgningsrunde 2001". Ansøgningen var her særdeles relevant i relation til følgende punkt i annoncen: "Industrielle drivhusgasser (HFC´er, PFC´er og SF₆)". Der blev her specifikt bedt om "Viden- og formidlingsprojekter om begrænsning og/eller substitution af kraftige drivhusgasser, herunder især projekter, der beskriver behovet for særlig indsats i de berørte branchers omstillingsprocesser".

Efter at ansøgningen var indsendt, skulle udkastet til ny bekendtgørelse om industrielle drivhusgasser i løbet af efteråret 2001 have være underskrevet af daværende miljøminister Svend Auken og være trådt i kraft efter sidste behandling i det daværende Miljø- og planlægningsudvalg. Imidlertid blev mødet aflyst umiddelbart forinden, og et folketingsvalg udskrevet, som resulterede i at Danmark fik ny borgerlig regering med Hans Christian Schmidt som ny miljøminister. Dette forhold kunne ændre situationen en del og dermed hensigten med, baggrunden for, samt indholdet af forprojektet, idet den nye regerings miljøminister ikke nødvendigvis behøvede at have samme holdning til udfasningsplanerne for drivhusgasser.

Imidlertid blev der efter valget fra Miljøstyrelsens side givet tilsagn om støtte til projektet, hvilket projektgruppen efter forudgående diskussion om formålet og hensigten accepterede umiddelbart før julen 2001 med nogle bemærkninger i følgebrevet. Her blev projektgruppens erkendelse af, at regeringsskifte kunne få betydning for forprojektets indhold og målsætning omtalt. Der stod også, at følgegruppen løbende skulle håndtere situationen, samt at gruppen fortsat mente, at forprojektet havde et særdeles relevant indhold og formål.

I projektperioden har den politiske situation løbende været fulgt og drøftet på følgegruppemøderne.

Ved følgegruppens første møde var et møde under opsejling mellem AKB og miljøministeren, hvor man bl.a. kunne udveksle synspunkter om udfasningsbekendtgørelse for visse drivhusgasser. Der blev også talt om, at CO₂-reduktion iht. Kyoto-aftalen også ville kunne opnås med andre midler end reduktion af HFC-udslip alene (energieffektivitet), samt drøftet, hvordan regeringens snak om mest miljø for pengene kunne forstås. Det blev i øvrigt fastslået, at tilsagnet til forprojektet ikke var givet under forudsætning af en bekendtgørelses ikrafttræden. Man var enige om, at der var behov for et svar mht. ja/nej til afvikling og evt. datoer. Indholdet af aktiviteter i en handlingplan ville stort set være identisk, uanset om der kom udfasningkrav ved lov eller ej, men omkostningsniveauet ville afhænge af terminerne. Man så muligheden for at benytte forprojektets resultat som en del af beslutningsgrundlaget for udfasningshåndteringen.

Følgegruppen konkluderede, at uanset om der kommer en dansk lovgivning eller ej med krav om udfasning af HFC-kølemidler til et bestemt tidspunkt, vil udviklingen fortsætte i retning af kølesystemer med anvendelse af kølemidler med lavest mulig miljøbelastning, høj energieffektivitet og optimal levetidsøkonomi. Udviklingen drives også af andre større landes miljømyndigheder og store internationale fødevarekoncerner.

Ved følgegruppens andet møde havde der været afholdt et møde mellem AKB og ministeren. AKB havde meldt ud, at man gerne vil fortsætte i retning af kølesystemer med reduceret CO₂-belastning, herunder overgang fra HFC til naturlige kølemidler, men også reduktion af energiforbrug, reduceret lækage, minimeret levetidsøkonomi m.m på systemer med gamle og nye kølemidler. AKB mente, at det ville være bedst både for branchen og for kunderne mht. fremtidens køleanlæg. Ministeren erkendte, at udfasning ville medføre behov for løsning af en række problemstillinger og så positivt på at yde hjælp og støtte til overgangen i kølebranchen. Der havde været en god dialog, men der var ikke fremkommet stillingtagen eller politiske udmeldinger. Efter dette var al tvivl og usikkerhed borte mht., om forprojektet ikke ønskedes gennemført. Det var sandsynligt, at et nyt revideret forslag til udfasning med nye datoer ville komme ud til ny høring, hvor forprojektet kunne blive en vigtig del af høringssvaret. Det blev aftalt, at forprojektet kunne medvirke til at give relevant information om, hvad branchen kan og vil, samt give et bud på realistiske terminer for ikke-forceret overgang med tilhørende omkostninger baseret på angivne forudsætninger.

Ved tredje følgegruppemøde umiddelbart før konferencen Danske Køledage forelå endnu ingen udmelding fra departementet/miljøministeren. Ministeren var refereret i flere aviser for udtalelser om, at udkastet var lige på trapperne. Det blev aftalt, at Frank Jensen kunne orientere om det i plenumindlægget, hvis det nåede at udkomme forinden.

Ved sidste følgegruppemøde var udkastet til bekendtgørelse endelig udsendt til ny høring sidst i april med få ændringer i forhold til efterårets udgave. For anlæg med fyldninger over 10 kg er fristen bl.a. forlænget med et år frem til 1. januar 2007, og airconditionanlæg i hermetisk lukket system med fyldning op til 50 kg er undtaget. Desværre har det ikke været muligt at ændre ret meget på indholdet i forprojektet i relation til det nye udkast pga. det meget sene tidspunkt i projektforløbet. Imidlertid har foreningerne uden for projektet deltaget i udarbejdelsen af et fælles høringssvar, hvori der er taget stilling til udkastet.