Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse

Forord

Projektgruppen

Ved indførelse af ny teknologi er det sjældent at man sideløbende følger de eventuelle helbredsmæssige konsekvenser i humane undersøgelser. Muligheden foreligger her. Anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler var ved projektets start stadig i sin vorden (udgjorde ca. 1% af det globale pesticidmarked i 1992), men må antages at vinde hastigt frem i den kommende tid. Man har således et godt udgangspunkt for at følge udviklingen på helbredsområdet. Med dette formål blev der i 1996 planlagt en prospektiv kohorteundersøgelse i fynske gartnerier.

Næsten halvdelen af de danske væksthusgartnerier er placeret på Fyn, og der har der været et mangeårigt samarbejde mellem gartnerierne, de ansatte og deres respektive organisationer på den ene side og Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital på den anden side om at belyse arbejdsmiljøet og relaterede sygdomme. Det har drejet sig om kroniske sundhedsskader af pesticider, aktuelt med vægt på de reproduktionstoksiske virkninger. I forbindelse med disse projekter blev man opmærksom på de nye mikrobiologiske midler og deres eventuelle helbredsmæssige virkning, og det aktuelle projekt blev igangsat.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 1997-2000 på basis af en bevilling fra pesticidforskiningsmidlerne under miljøstyrelsen på kr. 1,5 mio., mens en igangværende fortsættelsen af undersøgelsen til 3 års follow up er financieret af Det Strategiske Miljøforskningsprogram og indgår i "Center for Miljø og Luftveje", som forløber frem til udgangen af 2001.

Til projektet har der været tilknyttet en styregruppe med følgende medlemmer:

Holger Pedersen, Miljøstyrelsen, formand
Preben Larsen, projektkoordinator, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital,
Bent Løschenkohl, Danmarks Jordbrugs-forskning,
Jesper Bælum, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital,
Flemming Lander, Arbejdstilsynet,
Helle Raun Andersen, Miljømedicin, ISH, Odense Universitet

Desuden har der været en følgegruppe med deltagerne

Anne Marie Hagelskjær, Gartneribrugets Arbejdsgiverforening,
Pernille Folker Hansen fra Dansk Erhvervsgartnerforening og
Arne Grewsen og Bettina Andersen fra SID-Gartnernes Fagforening.

Vi takker de involverede gartnerier og deres ansatte for støtte til gennemførelse af undersøgelsen.

Odense, april 2002
Preben Larsen og Jesper Bælum

Projektgruppen

Projektansvarlig: Overlæge, dr.med. Jesper Bælum, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital.

Projektkoordinator: Speciallæge i lungemedicin Preben Larsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital.

Projektlæge, Overlæge, ph.d. Per Sabro Nielsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Centralsygehus. Esbjerg Varde.

Projektlæge, Læge Inge Fugl, Socialmedicinsk enhed Odense Kommune.

Bioanalytiker Ulla Andersen, Klinisk Kemisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Bioanalytiker Hanne Lilleøre, Klinisk Kemisk Afdeling, Esbjerg Centralsygehus.

Bioanalytiker Jonna Madsen, Klinisk Kemisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Projektvejleder, Lektor, ph.d. Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet.

HR analyser, Professor, dr.med. Per Stahl Skov, Referencelaboratoriet, 2100 København Ø.

IgE analyser, ph.d. Gert Doekes, Institute for Risk Assessment Sciences, Division of Environmental and Occupational Health, University of Utrecht.

Seniorforsker Bent Løschenkohl, Danmarks Jordbrugsforskning, Flakkebjerg.

Adjunkt ph.d. Helle Raun Andersen, fagområdet Miljømedicin, IST, Syddansk Universitet.